Læs om MamabyStrooms ventetøj og ammetøj. Læs Babyklar´s anmeldelse af en række af byStrooms lækre tøjserie til gravide og til kvinder som har født.
MamabyStrooms ventetøj
Under en stor del af min graviditet har min påklædning været begrænset til et par løse kjoler, når jeg var ude – og natbukser herhjemme.
Lækkerhedsfaktoren har altså været ikke-eksisterende, men jeg har været for nærig til at investere i fedt tøj fra mine vante mærker, da jeg kun ville kunne bruge det i en begrænset periode.
Derfor var det en sand fryd at opdage, at byStroom også har lanceret en tøjlinje med netop feminint og lækkert tøj til gravide – og så endda til særdeles rimelige priser.
MamabyStrooms ammetøj
Det første halve år efter fødslen bruger du ubeskriveligt mange timer med en baby hængende på brystet og derfor har det en kæmpe betydning, at dine toppe giver nem adgang til babys maddepot.
Annonce ♥
Så det er genialt med overdele, der enten har en meget vig halsåbning, er lag på lag, eller endnu bedre, som kan ”åbnes på midten”. Og den mission har MamabyStroom også løst til UG.
Ammetøjet fra MammabyStrooms er praktisk og pænt og gør det muligt at amme diskret. Og så er flere af delene så lækre, at jeg altså næppe stopper med at bruge dem, når jeg er færdig med at amme.
Skribentens favoritter
Her kan du se og læse om en række af mine favorit-styles! Som tidligere skrevet er de fleste af produkterne velegnede til både graviditeten og efter fødslen, og dermed er levetiden markant forlænget på tøjet.
Annonce ♥
Nancy jumpsuit – 399 kroner
Nancy er en super trendy og stilet buksedragt. Den sidder dejligt løst om kroppen og er virkelig lækker og blød i stoffet. Den har slå-om-effekt foran brystet, og et bærestykke som kan løftes, så den er også særdeles velegnet til amning.
Der følger et bælte med, så du kan tilpasse snittet, efterhånden som din mave først bliver større og derefter mindre.
Annonce ♥
Ovenfor: Nancy jumpsuit
Ollie dress – 359 kroner
Ollie er min favorit, og den har uden tvivl fået status som fast inventar i min garderobe. Den er lækker tyk i stoffet og falder virkelig flot på kroppen, uanset om du har mave eller ej.
Jeg elsker den anderledes krave og det indvendige bærestykke, som er ideelt, når du skal amme.
Ovenfor: Ollie dress
Orient dress – 449 kroner
Orient kjolen er en af de dyreste ting i kollektionen, men den er også usædvanligt lækker at se på og røre ved med en virkelig blød vævet struktur.
Den sidder løsere på overkroppen, mens den er mere tætsiddende nedadtil, hvor der i øvrigt også er et par lækre store lommer på forsiden.
Halsen er meget åben, så jeg vil anbefale dig at have en top indenunder for at undgå ufrivillige flash. En lækker sag, som helt sikkert booster selvtilliden lidt.
Ovenfor: Orient dress
Medina tanktop – 159 kroner
Medina tanktoppen- der fås i et væld af farver – er en uundværlig basistop, som er velegnet både til den store mave og den ammende mor. Den har hverken mønstre eller sjove snit, og den er derfor nem at matche med resten af din garderobe.
Ovenfor: Medina tank top
Medina rollneck – 199 kroner
Medina rullekraven er ligesom tanktoppen et perfekt input til din basisgarderobe. Der er intet der strammer eller generer nogen steder. Jeg er generelt vild med rullekraver, og synes de giver et fedt og klassisk look.
Ovenfor Medina roll neck
Oakland leggins – 199 kroner
Oaklands bærestykke i rib er en fantastisk opfindelse til den voksende mave – der bliver ved med at være plads, selvom dit taljeomfang stiger og stiger. Resten af buksen er lavet i 100% bambus. Dejligt blødt og skøn pasform.
Efter fødslen vil bukserne formentlig hurtigt blive for store til dig, men jeg vil anbefale dig at tage dem med på barselsgangen – det er virkelig et hit med ting der ikke strammer om maven, i dagene efter en fødsel!
Ovenfor: Oakland leggings
Babyklar´s konklusion på MamabyStrooms ventetøj og ammetøj
Ligesom med deres pusletasker forstår byStroom om nogen at kombinere design og funktion. Vi er vilde med ting, der kan bruges længe, og derfor er det et hit, at tøjet både er velegnet til ventetiden og til ammetiden.
Tøjet skriger på ingen måde ”mor-på-barsel”, men kunne derimod sagtens findes lignende i almindelige trendy tøjbutikker. Og det har altså bare en stor værdi, at komfort ikke er på bekostning af dit look!
MamabyStroom klarer opgaven til UG – og her på redaktionen vil det fremover blive omtalt som LækkerMamabyStroom.
“Vi tester og skriver kun om produkter, som vi selv vil eje, eller som vi er begejstrede for. Derfor vil alle vores produkt vurderinger bære præg af “det her er fedt” eller “det her er et must have”.
Fakta
• Pris: Vejledende priser fra 129 kroner – 449 kroner
• Størrelser: Fra XS til XL
• Farver: Alle de flotte farver
• Producent: www.bystroom.dk