Lidt tanker om Gudmor

[Guest]

Jeg har altid bare taget det som en selvfølge at vi selv bar, men efter at have læst en anden tråd herinde er jeg faktisk blevet rigtig meget i tvivl! Jeg er ikke troende, tror ikke på bibelens skrevne ord, men jeg afviser ikke at der er noget, og har dyb respekt for dem der er troende. Jeg har stået fadder nogle gange, men netop fordi det er mange gange betyder det ikke rigtig noget for mig. Det har altid været mine forældres venners børn, aldrig familie, og 2 af dem ser jeg ALDRIG, 2 ser jeg sjældent og det sidste barn bliver også sjældnere og sjældnere.

Mit barn skal døbes og selv have mulighed for at vælge om de vil tro på gud når de bliver ældre. Jeg vil læse børnebibelen som godnat historie, det fik vi da vi var små, og jeg kan huske jeg elskede det og mit yndlingsfag var kristendom(som det hed dengang) i skolen. Det gav mig den viden jeg havde brug for til selv at træffe valget, vi havde en brand god lærer der selv var meget troende, men som altid var lydhør også overfor os der tvivlede, jeg blev konfirmeret og troede faktisk på gud i næsten alle mine teenage år, men overhovedet ikke længere.

Men vil jeg så bære mit barn? Hvis jeg ikke selv tror? Nu blir jeg helt i tvivl!

Min ældste lillesøster skal være fadder, hun er gravid nu og har termin omkring en måned før mig. Til hendes søns barnedåb kunne jeg ikke komme med fordi jeg bode i skotland på det tidspunkt, men mine søstre var faddere, og hun har aldrig lagt skjul på at jeg skal være det til det her barn. Vi får også set mere og mere til hinanden pga graviditeterne og babyerne får rigtig meget ud af hinanden mens de vokser op. Det er bare logisk at vælge hende - min mand har en MEGET lille familie, så der er det nærmest kun hans forældre, de er begge ældre, og selvom de ville elske det, så tror jeg ikke forældre kommer i spil til fadder rollerne - ikke den her gang, de bliver bedsteforældre, så det bånd ER knyttet.

men hvad med repræsentanter fra hans familie/side??? Syntes jo der skal være ligevægt! Men han er ikke tæt med resten af sin familie. Skal man vælge en kammerat? Men hvem vil kunne leve op til rollen?

Jeg er lidt imod at en ven/veninde skal være fadder, fordi jeg ikke selv ser mine fadder børn - men jeg har en særlig god veninde og hun betyder bare rigtig meget for os. Hun har gjort SÅ meget for mig og jeg ville give hende min ene arm hvis hun havde brug for den. kunne hun komme i spil som Gudmor? Det ville være stik mod alle min families traditioner - men min familie kender mig vist godt nok til at vide at sådan er jeg. (har ikke drøftet det med manden endnu), men hvad nu hvis hun falder fra???? Ej det tror jeg ikke, men fremtiden kan man aldrig stole på går som man gerne vil!

Mine faddere er min morbror som jeg aldrig ser, og min farmor - det har ikke betydet så meget for mig, men håber det bliver anderledes med den lille fidus! Derfor vil jeg også vælge rigtigt. MEN ikke ateister! Det er en kirkelig handling og selvom jeg ikke er troende, så respekterer jeg troen og er sat så meget ind i det at jeg selv syntes jeg kan opfylde fadder rollen tilfredsstillende, det skal den lilles faddere også!

Hvis i har valgt venner, ud fra hvilke kriterier er de så blevet valgt?

Hvis i ikke vil have venner som fadere hvorfor har i så valgt det?

Hvis i ikke er troende hvorfor skal jeres børn så døbes/ikke døbes?

Hvad er for jer forskellen på Gudmor og fadder?

[Barbamama]

Hehe, jeg har også været igang med at overveje selvom vores ikke er født endnu ;)

Jeg er MEGET sikker på at vi ikke vælger venner. Jeg har nogle rigtig gode veninder og min mand har nogle venner, han er rigtig glad for. Så det har ikke noget med dét at gøre. Men jeg har bare altid været meget mere et familiemenneske. Jeg har mere søgt mod mine forældre og brødre, hvis jeg var ked af det, end mine veninder. Jeg har sladret og shoppet mere med min mor end mine veninder. Jeg har rejst og lært mere med min far end med mine veninder, osv. Jeg har da også mange gode oplevelser med mine veninder, men det har altid været familien, der var nærmest. Og selvom min mand og jeg ikke har snakket om det, så er jeg meget sikker på, at han har det på samme måde med sine venner/familie. De fleste af mine venskaber har det også med at gå i bølger, og mange af dem er løbet ud i sandet og så er der kommet andre til. Det er helt naturligt for mig. Jeg har to gode veninder, som jeg har haft i mange år, og håber at have i mange år, men det er samtidig ret naturligt for mig at venskaber nogle gange går tabt eller "i dvale" igennem livet, hvorimod at jeg aldrig kunne forestille mig at bryde med min familie. :) Derfor vælger vi ikke venner som faddere.

DOG har jeg én i kikkerten, der befinder sig sådan lidt i "grænselandet" mellem ven og familie, som jeg måske godt kunne overveje som fadder. Nemlig min svigerinde (altså min brors kæreste). Hun er jo ikke "biologisk" familie, men jeg opfatter hende som en del af familien. Hun er trods alt mor til min niece og nevø (som jeg iøvrigt er fadder for). Hun er egentlig heller ikke veninde sådan på samme måde som mine andre veninder, som jeg sådan tager på café med osv. Men hun er rigtig sød, god med børn, har hjulpet meget, vil rigtig gerne være en del af vores liv, var iøvrigt (dog ved et tilfælde) den første der fandt ud af at vi ventede os, og så er hun nok det nærmeste vi kommer én i vores familier, der er troende. Og hun er vist ikke engang troende. Men hun går da op i biblen og har haft sine børn med til salmesang. Og det er vist det "bedste" vi kan finde i nærmeste omgangskreds indenfor kristen-kategorien :rolleyes Alle disse ting ophæver så den risiko, der er ved at vælge en kæreste til en i familien: At de KUNNE risikere at gå fra hinanden. Det tror jeg nu ikke sker, og hvis det sker, så er jeg sikker på at hun vil være en del af familien alligevel ;)

Udover hende, vil jeg gerne have at min mands søster og min ene bror skal være faddere. De er overhovedet ikke kristne, men gode mennesker, der er tæt på os, og jeg strækker nok fadderbegrebet til ikke bare at indebære at de skal oplære vores børn i kristendom, hvis vi dør, men også at de skal drage omsorg for dem generelt. Af samme grund har jeg ikke lyst til at vores ældste brødre skal være faddere: De er også skønne, men bor langt væk, og kommer næppe til at være helt så tæt på vores børn, som de andre søskende. :)

Og så spurgte du om, hvorfor vores børn skulle døbes. Hvis du havde spurgt mig for et år siden, så ville jeg udelukkende have svaret at det var ud fra tradition. Dér var jeg overhovedet ikke troende, men jeg elskede traditionen, og synes at det "hørte med". I forbindelse med vores bryllup (både selve oplevelsen og snakkene med præsten) er jeg dog blevet lidt usikker på om jeg tror, eller ej. Det er svært at forklare, jeg tror måske at jeg er skabs-kristen eller snart-kristen. :blush Jeg går ret meget op i hvad ordet "kristen" betyder, og hvordan man definerer det. Om det er et spørgsmål om, om man beder, om det er et spørgsmål om at tro på det gode og håbet, om det er et spørgsmål om at tro på at der sidder en mand på en sky og holder øje med os... Om jeg er kristen afhænger lidt af definitionen. Men jeg har i hvert fald en stor respekt og en stor kærlighed for kirken og kristendommen. Så NU vil jeg også have mit barn døbt, fordi jeg ønsker det ind i kirken. Om det så vil melde sig ud senere, det vil være helt op til ham/hende. :)

Og forskellen på fadder og gudmor/far? Hmm... Indtil jeg læste lidt om det herinde, troede jeg faktisk ikke at der var en forskel. :P Og i praksis er der nok stadig ikke den store forskel i det for mig. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg selv bærer barnet. Dels fordi jeg nok er den mest troende, men også bare ... fordi. Det er jo MIG, der er moderen. :P Heheh :badgirl Der er vist heller ikke tradition for at andre bærer barnet, hverken i min eller min mands familie. :)

Puha, sikke en roman, jeg kan skrive! Men jeg tror, at jeg fik svaret på alle dine spørgsmål og mere til. :respekt hvis du fik læst det hele!

[Guest Sebastians-mor]

Hvis i har valgt venner, ud fra hvilke kriterier er de så blevet valgt?

Min meget gode veninde er gudmor til Sebastian og jeg forventer også hun bliver det til den næste. Ligeledes er jeg gudmor for hendes barn.

Valget føltes bare rigtigt, min egen gudmor har altid betydet meget for mig og haft en særlig rolle og denne rolle ville jeg gerne give videre. Jeg ville samtidig gerne vise min veninde at hun betyder rigtig meget for mig og derfor også for mine børn. Jeg vil derfor gerne have hun føre en rolle/titel overfor mine børn.

Hvis i ikke vil have venner som fadere hvorfor har i så valgt det?

Vi valgte i sin tid familie som faddere til Sebastian også lidt udfra at vi gerne ville vise nogle at de har ekstra betydning for os og derved vores barn. Det kunne ligeså godt have været venner. Denne gang tror jeg vi holder os til samme gudmor og 2 af de samme fadere, men de sidste 2 bliver nok skiftet ud med en veninde som betyder mere og mere for mig, hvorimod de "gamle" faddere er røget mere ud i periferien.

Hvis i ikke er troende hvorfor skal jeres børn så døbes/ikke døbes?

Vi er ikke troende og min mand så helst at børnene ikke blev døbt. Dåben har en betydning for mig, mere pga. traditionen og fordi jeg kan vise mine nærmeste den rolle de har for mig/mine børn. Jeg er også af den holdning at jeg stiller mine børn mere frit i forhold til konfirmation m.m. når de er døbt.

Vi går utraditionelt tilværks, men har heldigvis intet hørt for det fra dem der betyder noget. Kun enkelte ude i periferien har en holdning til vores måde at gøre det på og har sagt de ikke vil møde op hvis de blev inviteret til sådan en barnedåb.

Det utraditionelle er at det kun er mig der tager med i kirken, vi inviterer folk til enten at komme i kirke, eller få lidt koldt til ganen hvor min mand befinder sig. Så der er frit slag for gæsterne om de vil komme i kirke eller springe den del over. Vores gæster har faktisk været meget glade for denne måde at gøre det på. Barnet kommer hurtigt ud af dåbskjolen og i alm tøj. På denne måde får jeg hvad jeg ønsker og min mand får også en hel del af hvad han ønsker, så det er et godt kompromis for os.

Hvad er for jer forskellen på Gudmor og fadder?

Gudmor er for mig den der har den største rolle overfor mit barn, hvorimod faddernes rolle er mindre.

[Guest]

Årh fed måde at gøre det på :yay Det er da mega fedt! Jeg har også tænkt tanken med at det stiller barnet bedre i forhold til konfirmation, jeg har kandt 2 i mit liv der ikke var døbt, den ene blev døbt inden og syntes det var fint, den anden blev ikke konfirmeret fordi det var pinligt at skulle døbes. Det skal ikke være det der holder vores barn fra at blive konfirmeret!

He he Barbamama jeg kom det hele igennem :glad

Jeg har en dejlig familie, mine søstre ser jeg meget - jeg har 3 og jeg bruger dem til forskellige ting, da vi er meget forskellige, min ældste lillesøster er dog den der ligner mig mest. Men vennerne er bare også vores familie!!!

Vores vennekreds er ret fast tømret, vi er en ordentlig flok der bliver ved med at holde sammen - min mand og hans kammerater har kendt hinanden i, imellem 15 og 25 år og jeg har som en af de nyere været med i gruppen i 7 år. Og her bliver man - er man en ekskæreste jamen så hører man stadig til, på den måde er det lidt bevely hills agtig :lol der er fx 3 der har været kæreste med min mand eller været sammen med ham et par gange - de var alle med til vores bryllup :7: Så jeg er ikke i tvivl om at det er en god vennekreds og at folk bliver sammen - spørgsmålet er mere om de bliver noget for barnet! Måske tager de afstand fra os - måske gør vi!!! Vi er heldigvis ikke de første der får barn, og dem der har har nærmest summet ned over os efter nyheden blev offentlig - så det er dejligt! Måske bekymrer jeg mig mere end nødvendigt!

Selvfølgelig holder Anja og jeg ved - hun var næsten tudefærdig da hun kom til at tænke på at hun ikke kunne være der når Babyen kom! Det er hende der arrangerer baby shower for mig og så er hun bare verdens største skat! Jeg vil gøre alt jeg kan for at holde kontakten!!! Desværre er hun lige flyttet til KBH og jeg bor i Herning - men jeg håber hun flytter tilbage igen. Men hva - vi klarede først at hun boede i Aalborg nogle år, så tog jeg til Skotland i et halvt, så boede vi i samme by et års tid, så flyttede hun til Holstebro (ikke katastrofe) så rejste hun til Cebu i Filippinerne i et halvt år, kom hjem et halvt år og er nu, som sagt, flyttet til KBH mon ikke vi også klarer det???

jeg åbnede lige snakken med manden - han syntes også min veninde var et oplagt valg(vi venter dog med at tage endelig stilling til vi ved hvordan verden ser ud når babyen kommer), hun skal som minimum være fadder - men dælme om han ikke selv havde et forslag til en fadder - en af hans venner som han ved det vil betyde noget for at blive valgt som fadder. Det bakker jeg op om.

Jeg sagde at jeg ikke havde behov for at bære barnet i kirken (efter nattens grublerier blev jeg enig med mig selv om at jeg bærer barnet i 9 mdr så den ene dag er det da vel lige meget) - det har min mand heller ikke, så en gudmor vil da højst sandsynlig være på tale!

Men øh... hvor mange faddere skal der være?

[Barbamama]

Det lyder da oplagt at have jeres venner som faddere med det forhold I har til hinanden! :super Og :respekt for at du kunne håndtere ekser til brylluppet, det er det vist næppe alle der kan ;)

Jeg tror ikke at der er nogle regler for mange faddere man må have, udover det kan være svært at have plads til 20 oppe ved døbefonten :whistling (Alt efter hvor stor en kirke barnet skal døbes i ;))

De gange jeg har været fadder, har fadderne skulle holde hånden på barnets hoved på et tidspunkt, så der bliver det måske også lidt crowded, hvis der er for mange. Men jeg tror ikke, at det er noget man altid gør.

Vi har været tre faddere, begge gange jeg har stået fadder. :) Jeg tror også at vores barn ender med at få 3 faddere (det passer i hvert fald med de tre, som jeg har i tankerne til jobbet ;))

[Myliona]

Er gudmor/far ikke den som bærer barnet???

Vi vælger IKKE venner, af den grund at vi begge kun har enkelte venner som vi har haft altid, men at det er sådan nogle vi kun ser få gange om året..

Vi har potentielt et vennepar som vi nok kunne overveje.. Men jeg tror vi holder os til min søster, min halvbror og min kærestes bror. Også bliver en af dem Gudmor/far(Altså, en af dem bærer barnet).

[Guest Sebastians-mor]

Jo gudmor/far er den der bærer barnet.

Ifølge wikipedia må man have mindst 2 og maks 5 faddere.

Vi havde 5 (inkl gudmor) til Sebastians dåb og så var min søster hue bærer da hun kun var 11 år, men skulle have en rolle. Denne gang tror jeg vi får 4 (inkl gudmor), jeg tror ikke min søster får en rolle dennegang, da hun er blevet for stor til huebærer, hun er 15 år nu, og hun valgte ikke at blive konfirmeret. Kan hun være fadder uden at være konfirmeret skal hun helt sikkert det, men det tror jeg ikke hun får lov til.

[Barbamama]

Jo gudmor/far er den der bærer barnet.

Ifølge wikipedia må man have mindst 2 og maks 5 faddere.

Vi havde 5 (inkl gudmor) til Sebastians dåb og så var min søster hue bærer da hun kun var 11 år, men skulle have en rolle. Denne gang tror jeg vi får 4 (inkl gudmor), jeg tror ikke min søster får en rolle dennegang, da hun er blevet for stor til huebærer, hun er 15 år nu, og hun valgte ikke at blive konfirmeret. Kan hun være fadder uden at være konfirmeret skal hun helt sikkert det, men det tror jeg ikke hun får lov til.

Det lyder mærkeligt at man skal have mindst 2 faddere? :blink De kan da ikke tvinge nogen til at de SKAL have faddere? Eller hvad?

Jeg tror iøvrigt godt at man kan blive fadder uden at være konfirmeret. Jeg har i hvert fald ikke skullet aflevere noget "bevis" på at jeg var konfirmeret for at være fadder. Men skal da ikke kunne sige, om præsterne tjekker op på det :unsure

[Guest Sebastians-mor]

Det lyder mærkeligt at man skal have mindst 2 faddere? :blink De kan da ikke tvinge nogen til at de SKAL have faddere? Eller hvad?

Jeg tror iøvrigt godt at man kan blive fadder uden at være konfirmeret. Jeg har i hvert fald ikke skullet aflevere noget "bevis" på at jeg var konfirmeret for at være fadder. Men skal da ikke kunne sige, om præsterne tjekker op på det :unsure

Det er rigtigt, jeg ved ikke hvordan det kan være, men måske for at være sikker på at der er vidne på dåben x 2 hvis en skulle dø hurtigt. Ej aner det ikke, men det er ihvertfald hvad der står.

Det vil da være fedt hvis man ikke skal være konfirmeret for at være fadder, for så er min søster et indelysende valg :)

[Susanne]

Det er rigtigt, jeg ved ikke hvordan det kan være, men måske for at være sikker på at der er vidne på dåben x 2 hvis en skulle dø hurtigt. Ej aner det ikke, men det er ihvertfald hvad der står.

Det vil da være fedt hvis man ikke skal være konfirmeret for at være fadder, for så er min søster et indelysende valg :)

Der stilles ingen krav for at blive fadder, så din søster kan sagtens blive det :) Det eneste krav der stilles er, at gudmor/gudfar (der jo svarer ja til dåben på barnets vegne) selv skal være døbt i folkekirken :)

Fadderne skal være der fordi de formelt fungerer som vidner til dåben :)

[Guest Sebastians-mor]

Der stilles ingen krav for at blive fadder, så din søster kan sagtens blive det :) Det eneste krav der stilles er, at gudmor/gudfar (der jo svarer ja til dåben på barnets vegne) selv skal være døbt i folkekirken :)

Fadderne skal være der fordi de formelt fungerer som vidner til dåben :)

Super :) Jamen så skal hun da helt sikkert spørges.

[MforMor]

uhhh det er sådan en svær diskussion! Jeg er troende, og det er meget vigtigt for mig, at mine børn kommer ind i kirken. SELVFØLGELIG er det så helt op til dem selv, om de senere i livet vælger det fra. Jeg har dog helt sikkert tænkt mig at oplære dem i den kristne børnelærdom selv - på en meget afslappet måde men dog alligevel give dem et kendskab til det.

Min mand og hans søskende er ikke døbt som små (det er jeg egentlig heller ikke), men de valgte det alle tre senere og blev konfirmerede. Dog uden at tro på det :blush Min mand synes det er helt fint, at vores børn skal døbes, men min svigerinde har f.eks. valgt ikke at lade sin egen søn døbe. For hun stod ikke indenfor det og ville derfor ikke påtrænge sit barn det - en beslutning som jeg bestemt har respekt for. Til gengæld sagde hun også, at hun i dag heller aldrig selv ville vælge at blive døbt, og den holdning deler lillebroderen også (og vist nok også min mand faktisk). Hun skal dog giftes i kirke, fordi det er "hyggeligt". Jeg ved, at mange har denne holdning, og det er også bare i orden. Sådan er vi så forskellige.

Men jeg tror til gengæld så meget, at jeg aldrig ville kunne lade en person, som på ingen måde står inden for den kristne tro udover "hyggefaktoren" i et bryllup bære mit barn og svare ja til dåben på dets vegne.

Nu lyder det til at jeg ikke kan lide hende. og det er på INGEN måde tilfældet. Hun er et sødt og dejligt menneske, som jeg holder utroligt meget af, og jeg vil da SÅ gerne have, at vores barn får et dejligt forhold til hende. INGEN tvivl om det :)

Jeg kan bare ikke forlige mig med tanken om det.

Problemet er jo lidt, at min bror nok snarere deler opfattelse med mig, og ham ville jeg med GLÆDE vælge. Men det kan bare hurtigt give problemer. Dog har jeg det også sådan, at hvis min svigerinde har et SÅ distanceret forhold til kristendommen, at hun IKKE ville lade sin døbe ind i den, burde hun vel også kunne forstå, at hun så dermed heller ikke kan svare ja på VORES barns vegne. Ikke? uhhh det er så svææææært.

Jeg kunne godt finde på at vælge min bedste veninde til fadder og/eller gudmor - men jeg har også kendt hende, siden vi var 3, og vi deler samme opfattelse på kristendom og livet i det hele taget.

[Forunderligt]

Spændende tanker I gør jer her.

Det med reglerne: Det er sandt som en skrev man skal ha mindst 2 og højest 5 faddere til barnet. Formelt set er de dåbsvidner (ligesåvel som der også skal være vidner til en vielse) og det de lover i kirken er, at hvis forældrene dør før barnet er voksent skal de sikre at barnet blir opdraget kristent, altså lærer om den kristne tro. Det er en moralsk og ikke juridisk forpligtelse. Gudmor/far er der formelt set ikke noget som hedder, men traditionelt set er det jo den som bærer barnet og svarer præsten under dåben. Hvis det ikke er en af forældrene tæller personen som en af fadderne.

Jeg syns ikke det gir mening at bede en person som ikke er kristen, dvs i det mindste døbt og konfirmeret, om at stå fadder.

Til min ældste valgte vi, at min mor skulle bære (det var vores bryllups dag, så ingen af os kunne) og resten af fadderne blev 3 af vores næreste venner. Mine søskende var børn dengang og faderens familie var ikke særlig nære i vores liv, så det virkede som det bedste valg for vores barn.

Til min næste valgte vi, at min mor igen skulle bære og resten af fadderne blev 3 nære venner, af samme grunde som sidst.

Mit 3. barn har en anden far, og vi valgte denne gang at bede vores tilsammen 3 søskende være faddere, farmor bar barnet.

Sidste år gjorde min bror endelig gengæld, da jeg fik lov at bære hans datter over dåben :kuller elsker min niece og er så stolt, men hold da op hun skreg.

Men jeg ved ikke hvad vi gør mht dåb af augustbabyen... Min kæreste er ateist men jeg har fået lov at bestemme at vores barn skal døbes da det er vigtigt for mig. Men vi er slet ikke nået så vidt som at snakke om faddere, og jeg er ikke sikker på der er nogen "kandidater" i hans familie overhovedet.