At blive mormor kontra farmor

[Guest]

Jeg så i tråden om, hvem man ville have med til fødslen, at svigermor bestemt ikke var et hit at have med. Derfor kommer denne tråd nu.

Er der forskel på at blive mormor eller farmor??? altså udover titlen, og at man er mor til faren eller moren til barnet.

Jeg har hørt flere farmødre udtale, at der er forskel, særligt dem som både har farmor og mormor rollen oplever forskellen. At det er kvinden som bærer barnet, og hun er oftest mest knyttet til sin egen mor frem for sin svigermor, og derfor er mormor oftest mere med i starten af barnets liv, og det er oftest mormor der bliver ringet til, når der skal passes.

Men hvordan er jeres opfattelse?

[Susse]

Jeg har tænkt meget over ikke at forskelsbehandle de to under min graviditet. Har et super godt forhold til både min mor og svigermor.. Men når det så er sagt er jeg jo bare tættest på min mor og det er jo også hende jeg kan sammenligne mig med rent graviditetsmæssigt.

Skal dog ikke kunne sige hvordan det bliver når den lille kommer.. Jeg havde som lille selv det bedste bånd med min farmor fordi jeg slægtede hende mest på

[Guest]

Det tror jeg bestemt du har ret i! Nu er min mor desværre død for mere end 10 år siden, men jeg tænker da klart børn mere ind i forhold til min egen familie frem for min mands!

Dog bliver det reelt nok hans familie der er mest inde over da de bor i lokalområdet mens min bor i Nakskov eller København (vi bor i Holbæk)..

[Guest Sebastians-mor]

Jeg synes tit man hører at mormor fylder mere end farmor. Min egen svigermor har da også sagt til mig at hun er meget taknemmelig over at jeg lader hende være en stor del af Sebastians liv, for mig er det naturligt.

Her har mormor/morfar og farmor/farfar forskellige ting de kan tilbyde. Mine svigerforældre er efterlønnere og kan derfor passe stort set altid og de gør det gerne. De har i gennemsnit Sebastian 2 dage hver 14 dag, hvor han sover hos dem og de elsker det alle sammen.

Min far er førtidspensionist og tager meget gerne Sebastian, men jeg ved det er rigtig hårdt for ham hvis han skal passe ham en hel dag. Så hvis han skal passe forsøger jeg mere at det bliver om eftermiddagen og han henter Sebastian fra børnehave eller at det er hos dem og min lillesøster (15 år ) er hjemme det meste af tiden og kan hjælpe/aflaste min far lidt.

Min mor arbejder stadig og meget så hun kan ikke passe i hverdagen, men tager gerne en feriedag og tager ham en hel dag.

Mine svigerforældre er nok meget alla den gamle skole bedsteforældre og forkæler i et væk.

Min mor og far er en hel del mere friske og tilbyder derfor et besøg med lidt mere gang i. Begge gode ting for Sebastian og han elsker begge hold bedsteforældre rigtig højt og jeg kan ikke mærke at mine svigerforældre nok har ham mere, for tilgengæld ser vi nok mine forældre mere i hverdagen bare os alle sammen.

Både min mand og jeg er dog tættere på mine forældre, de er bare mere vores typer end hans forældre. Vi forsøger dog at dele sol og vind lige alligevel.

Jeg forsøger at begge hold ved hvad der sker af vigtige ting i vores liv, selvom det da nok er mine forældre der får først besked. Jeg forsøger dog at holde mine svigerforældre orienteret, min mand er ikke så god til det.

Jeg selv havde en fantastisk farmor og farfar som forgudede mig, de boede 10 huse væk fra mig og det var mit 2 hjem.

Tilgengæld har min mormor stort set ikke bestilt andet end at såre mig gang på gang og i den grad favoriseret specielt min fætter men også min kusine og mit forhold til min mormor var utrolig dårligt. Min lillesøster spurgte mig som 4 årig, da hun så vores mormor, "hvem er det nu hun er" Det fortæller en hel del om vores manglende forhold. Ligeledes var min mors forhold til hende meget dårligt. Vi var født piger og det kunne vi vidst ikke tilgives.

Min morfar døde før jeg blev født, men han kunne heller ikke holde min mormor ud så han skred fra familien nogle år før sin død. Så jeg ville alligevel intet forhold have haft til ham, hvis han havde levet.

Så i min bog behøver man ikke være bedre/dårligere af at være mors forældre end fars forældre. Jeg ved dog at nogle af mine veninder er lidt æv over ikke at have piger, da de føler man er tættere på sin pige end dreng og får mere at vide. Jeg tror det meget kommer an på kemi og opdragelse og man kan have et lige så godt forhold til sine sønner som sine døtre.

[Guest]

Jeg kan også godt allerede nu i vores ventetid mærke, at mine forældre kommer til at komme mere på banen end min svigermor og hendes mand. Derimod har min svigerfars kone en fordel, hun er uddannet pædagog, og jeg tror vi vil bruge hende rigtig meget i tvivls spørgsmål, om det er almindelige alderes problematikker eller om det er adoptionsrelateret problemer...

[Guest]

Her er min mor klart foran i forhold til min svigermor. Om det er bevidst gjort ved jeg ikk, men jeg er bare mere fortrolig med min mor og det har jeg alle dage været. Desuden bunder det også i at min svigermor kontant har 3 børnebørn hos sig - det hele drejer sig om dem, såsom at hente og bringe dem i bh hver dag, have dem hver weekend osv.. Et hel anden historie, men det er en af grundene til at jeg går til min mor hver gang.

Min mor har fået bud om at komme med til fødslen - selv min mand har spurgt hende. Svigermor får ikke buddet, for jeg vil ikke ha hende med. Det er bare noget andet, når det er ens egen mor end når det er svigermor.

Jeg er sikker på at det ikke vil ændrer sig, når babydrengen kommer til verden.

[Barbamama]

Jeg tror der er noget om snakken :) Jeg kan da se på min brors børn, at de bliver passet oftere af min svigerindes mor, end af vores mor. Og min mor ved da betydeligt mere om hvad der foregår i min mavse end min svigermor gør. Min mor sagde også en dag, før jeg blev gravid, at hun glædede sig til at jeg blev gravid. Ikke fordi hun ikke elsker sine børnebørn fra min bror overalt på jorden (Hun er farmor med STORT F!) men fordi når det var mig, så kunne hun nok få lov at være lidt mere "med". :biglove

[lill88]

Personligt havde jeg et rigtigt dårligt forhold til min mormor og morfar... Det er der mange forklaringer på hvorfor... Men kan sige så meget at min bror og jeg omtalte dem som heksen og hendes mand, og min mor sagde ikke noget til det! :rolleyes Men min farmor og farfar er mit et og alt i den her verden... Når det er sagt tror jeg os at mine egne forældre kommer lidt mere på banen end svigermekanikken.. Ikke fordi jeg ikke kan lide dem, men de har allerede 4 børnebørn (+ en bonus) hvorimod at det her bliver mine forældres første barnebarn! Desuden er min svigermor og jeg utroligt uenige om hvordan man opdrager børn og opfører sig omkring dem, hvilket er ironisk da vi begge er uddannet pædagoger... Så der er nogle ting hun gør jeg bare ikke kan acceptere... Det ved mine egne forældre

[MforMor]

Jeg tror der er noget om snakken :) Jeg kan da se på min brors børn, at de bliver passet oftere af min svigerindes mor, end af vores mor. Og min mor ved da betydeligt mere om hvad der foregår i min mavse end min svigermor gør. Min mor sagde også en dag, før jeg blev gravid, at hun glædede sig til at jeg blev gravid. Ikke fordi hun ikke elsker sine børnebørn fra min bror overalt på jorden (Hun er farmor med STORT F!) men fordi når det var mig, så kunne hun nok få lov at være lidt mere "med". :biglove

:ditto!!!! Hos os er det præcis det samme! Min bror og svigerinder bruger også hendes forældre langt mere end mine. Det er dog blevet bedre. Det var det samme med bryllup - da min bror blev gift, var mine forældre ikke nær så meget inde over som med vores bryllup. Og samme mønster gør sig gældende hos mine svigerforældre - nogle gange fik jeg helt en fornemmelse af, at vores bryllup ikke betød særlig meget for dem. Dette er dog ikke rigtigt, men især da Anders' søster annoncerede deres bryllup næste år, kunne jeg mærke en forskel. Men jeg tror nu altså bare, at det er naturligt. JEG involverede jo også bare mere min mor end min svigermor, så det er jo lige så meget min "skyld".

I forhold til barnet og graviditet snakker jeg bare langt mere med min mor generelt. Og alle de mere intime ting har jeg nok bare ikke en naturlig lyst til at snakke med mine svigerforældre om. I dag er jeg f.eks. fuldstændig tændt til tælling pga. dårlig mave, kvalme og udmattelse, og dét har jeg da talt med min mor om. Men har bare ikke behov for at snakke med min svigermor om mit afføringsmønster.

Dog vil jeg sige, at når bebs først er født, vil jeg være meget opmærksom på at fordele sol og vind nogenlunde lige. F.eks. i forhold til pasning :baby3 Men mine forældre er f.eks. folkeskolelærere og har derfor meget fri. Anders' forældre arbejder på "normale" vilkår og tager ofte til deres hus i Frankrig, så jeg tror altså, at der naturligt kommer en lille overvægt i mine forældres favør. Det har mine svigerforældre jo så til gengæld i forhold til min svigerindes søn.

Men interessant er det da.

[Solvej99]

Jeg har hørt flere farmødre udtale, at der er forskel, særligt dem som både har farmor og mormor rollen oplever forskellen. At det er kvinden som bærer barnet, og hun er oftest mest knyttet til sin egen mor frem for sin svigermor, og derfor er mormor oftest mere med i starten af barnets liv, og det er oftest mormor der bliver ringet til, når der skal passes.

Men hvordan er jeres opfattelse?

Jeg tror at det er meget rigtigt i de fleste tilfælde :ditto

Men der findes jo selvfølgelig undtagelser.

[Tumlepigen]

Jeg tror helt sikkert også, at der er noget om snakken, men selvfølgelig er det afhængigt af pigens/kvindens forhold til moderen og svigermoderen.

Jeg har aldrig haft et tæt forhold til min mormor, fordi min mor har haft et dårligt forhold til hende. Derudover boede hun langt væk. Til gengæld har jeg altid holdt meget af min farmor (og farfar, som dog var "rigtig" mand af den gamle skole og ikke så meget til børnepasning), som boede i samme by - været på besøg, på weekender og ferier hos dem.

Jeg selv har et tæt forhold til min mor - vi taler om meget (ikke alt ;)), har været på tøseture sammen, og hun kommer på besøg hver uge her under min barsel. Min svigermor kan jeg holde ud, men slet ikke på samme måde, så selv om hun bor tættere på, så har jeg aldrig været på besøg hos dem alene - hverken før eller under min barsel. Jeg ville virkelig ikke ane, hvad jeg skulle tale med dem om.

Til gengæld er der en i min mødregruppe, der har det omvendt - hun er vild med sin svigermor, og det er hende, hun henvender sig til, når hun gerne vil tale med en "mor-figur".

Sååå, selv om der bestemt er noget om det, så er der jo ingen regler uden undtagelser :)

[Myliona]

Min mor er helt sikkert også mere med.

Inden jeg blev gravid, havde jeg et dejligt forhold til min svigermor og havde faktisk et kort øjeblik overvejet at hun kunne komme med til fødslen - min kæreste er utrolig tæt med hende, og han kunne bruge hende som støtte.

Nu har vi det ikke særlig godt, og de går overhovedet op i "baby".. De spørger ikke rigtig selv til det, har ikke tilbudt hjælp eller lign (Udover dåbskjolen - men det var vist fordi jeg bragte på bane vi havde min lillebrors, og de vil vist trods alt gerne have det bliver det de har i familien). Udover det, har de faktisk intet gjort...

Så derfor føler jeg heller ikke selv for at indvolvere dem mere i graviditeten.

Når barnet er født, så bor de tættest på og kommer til at se barnet mest. Men i hverdagen vil det alligevel være min mor jeg ringer til og holder opdateret :)

[Guest]

jeg har selv været så heldig, at jeg har haft et lige godt forhold til både mine morforældre og farforældre. Min morfar var hjemmegående husfar, så han har passet os (både min søster og jeg, men også kusinerne) rigtig meget. Min farfar blev førtidspensionist da jeg blev 5, fordi han kom ud for en arbejdsulykke og mistede højre arm.

Begge mine bedsteforældre boede i nærheden af os, og jeg har brugt rigtig meget tid ved dem begge. Min farmor kunne også fortælle, da min farfar var dødende, at jeg havde en særlig plads hos min farfar, fordi jeg så tit var hos ham for at blive passet, eller i weekenderne. Og det samme galte mine morforældre.

[Sandie]

Har ikke lige læst folks svar. Men jeg vil sige nej. det er måske tit forskel på mormor/farmor men jeg vil ikke mene det er pga om man har fået barnebarn af sin søn eller datter. Min mor ser da sit barnebarn fra min bror meget mere end hun ser nadja og min søsters pige. altså hun er da meget mere farmor end mormor. Men når vi alle er sammen så er hun lige meget for dem alle, vi mærker intet forskel.

nadja holder måske lidt mere af sin mormor/morfar end farmor/farfar men det skyldes at det første år af hendes liv kunne jeg ikke overskue at besøge folk og sagde at dem der ville se nadja (og os) skulle besøge os og det gjorde næsten kun mine forældre. Men nu er hun lige så meget (hvis ikke mere) sammen med sin farmor/farfar som mine forældre.

[Sookie]

Jeg må indrømme at jeg mest er til mormor fremfor farmor.

intet imod farmor.

men mormor er jo min mor og vi har et meget tæt forhold.

hvis jeg ved at hun er hjemme, så ringer jeg helst til hende ang. pasning.

Der kommer farmor lidt som nr. 2.

Men det er nu mest fordi jeg ikke bryder mig om

at ringe og belaste hende.. og så er der også sommetider hvor hun ikke kan

og hvor man så får en lang smøre om hvorfor det ikke lige passer den dag.

Men hun er nu god med børnene, det er slet ikke det.

måske også lidt bedre end mormor nogle gange, da hun er lidt mere gammeldags

og gerne vil klare tingene på egen hånd - fremfor at ringe efter mor med det samme,

som mormor godt kan.

Mormor er også oftest den der kommer på besøg her. :)

Selv har jeg set min egen mormor mest - min farmor har jeg ikke haft meget med at gøre.

Men hun har haft meget med de børn hun er mormor til.

[Forunderligt]

Jeg tror bestemt der er noget om snakken, jeg tror de fleste af os kvinder har godt at at tænke lidt ekstra på at det faktisk er til barnets bedste (for det meste!) at det får lov at få et nært forhold til sin farmor og farfar også, uanset om man selv er helt i fred med svigermekanikken eller ej.

Har selv et skræk eksempel idet min kærestes bror er gift og har 3 små børn, og hans kone har formået at fryse både min kæreste og hans forældre næsten helt ud af billedet, til trods for de bor i samme by. Jeg kan ikke selv forstå det, for syns mine svigerforældre er nogle skønne mennesker med meget at gi, mig har de altid behandlet imødekommende og respektfuldt, og jeg ved de hellere end gerne ville ta del i deres børnebørns liv, men de har kun fået lov at se dem ganske få gange. Syns jo virkelig det er hjerteskærende synd ikke mindst for børnene, at de slet ikke får lov at kende deres farmor og farfar, jeg ku forstå det hvis der var tale om misbrug eller vold i familien, men det kan jeg ikke tro er tilfældet overhovedet.

Nok med det i baghovedet var det første jeg sagde til mine svigerforældre, da de fik nyheden om graviditeten, at de altid er meget velkomne her, og jeg mener det også. Nu bor de selvfølgelig i et andet land, så det er "nemt at sige", men jeg tror der er en god chance for de vil komme så ofte de kan og holde ferier i Danmark osv.

[Forunderligt]

Jeg havde forresten en fantastisk farmor og farfar selv. Min far døde da jeg var meget lille (min mor blev senere gift igen) og igennem hele min opvækst trådte farmor og farfar til "i stedet" og havde mig i weekender rigtig meget. Det er en gave for et barn at ha bedsteforældre som engagerer sig, og jeg tror også det var rart for min mor at få lidt alenetid ind i mellem. Elskede også min mormor og morfar, men de var bare ikke det samme stabile indslag i mit liv, som farmor og farfar altid var.

Det værste ved bedsteforældre er, at man mister dem engang :boo jeg kan stadig savne min farmor meget, selv om hun har været en engel længe.

[TroldeMor]

Her er der helt sikkert også noget om snakken..... Marlon bliver passet både hos fars forældre og hos mine, men hos hans er det kun nogle få timer ad gangen, mens de "lange træk" og nattepasning altid er hos mormor og morfar.

Generelt er vi også, som familie, en del mere sammen med mine forældre, både til hverdag og i weekender. (og ferier for den sags skyld.... Vi kunne aldrig finde på at tage på ferie med mine svigerforældre. Sådan et forhold har vi bare ikke... Det er lidt mere "stift" med dem, hvis man kan sige sådan)

Jeg var også selv meget tættere med min mormor og morfar, og elskede at komme på ferie hos dem, eller når de var med os på sommerferie.... De betød rigtig meget for både mig og min bror!

Vi har til gengæld aldrig været på ferie (eller er blevet passet bare) hos min fars forældre..... Ikke at der er noget galt med dem, de er to søde og dejlige mennesker..... Men det faldt bare ikke naturligt af en eller anden årsag.

Til gengæld tror jeg vores børn vil få meget ud af farmor og farfar når de bliver lidt ældre, for det er vores naboer (jep.... I hørte rigtigt. Bor nabo til svigermor <_< )

Så de vil jo helt naturligt rende ovre hos dem tror jeg.....

Mine forældre bor 10 min væk, ìg selv om det er tæt på, så er det alligevel noget andet at rende ind ved siden af :)

Så det skal nok jævne sig ud hen ad vejen for os......

[Forunderligt]

Til gengæld tror jeg vores børn vil få meget ud af farmor og farfar når de bliver lidt ældre, for det er vores naboer (jep.... I hørte rigtigt. Bor nabo til svigermor <_< )

Så de vil jo helt naturligt rende ovre hos dem tror jeg.....

Mine forældre bor 10 min væk, ìg selv om det er tæt på, så er det alligevel noget andet at rende ind ved siden af :)

Så det skal noget jævne sig ud hen ad vejen for os......

Hvor er jeres børn altså heldige! At ha begge hold bedsteforældre så tæt på, wow. Skal ikke udtale mig om hvorvidt DU er heldig :whistling :D men det lyder da til det fungerer ok?

[TroldeMor]

Hvor er jeres børn altså heldige! At ha begge hold bedsteforældre så tæt på, wow. Skal ikke udtale mig om hvorvidt DU er heldig :whistling :D men det lyder da til det fungerer ok?

Ja, det bliver bare skønt for ungerne at have dem alle lige i nærheden, og mine forældre siger også tit at de er så glade for vi bor tæt på (min bror bor 1 1/2 time væk).

Mht svigerforældrene så bor de nu ca. 200 meter væk, men har købt nabohuset hertil, og skal bygge nyt hus på grunden til sommer....

Jeg var måske ikke ligefrem begejstret da de fortalte det (og undrede mig da også en smule over de ikke havde "spurgt" os om det var ok) men jeg er ved at vænne mig til tanken, og faktisk får vi på underlig vis mere privatliv end vi har nu, for de får ingen vinduer over mod os, og nu bor de så de kan kigge lige ind ad vores køkken, gang, og soveværelsesvinduer, og se hvad der foregår i hele haven.

Havde ALDRIG troet jeg skulle komme til at bo nabo til mine svigerforældre.....(altså da jeg var yngre) Men sådan blev det nu engang :rolleyes :D

[Guest]

Ja, det bliver bare skønt for ungerne at have dem alle lige i nærheden, og mine forældre siger også tit at de er så glade for vi bor tæt på (min bror bor 1 1/2 time væk).

Mht svigerforældrene så bor de nu ca. 200 meter væk, men har købt nabohuset hertil, og skal bygge nyt hus på grunden til sommer....

Jeg var måske ikke ligefrem begejstret da de fortalte det (og undrede mig da også en smule over de ikke havde "spurgt" os om det var ok) men jeg er ved at vænne mig til tanken, og faktisk får vi på underlig vis mere privatliv end vi har nu, for de får ingen vinduer over mod os, og nu bor de så de kan kigge lige ind ad vores køkken, gang, og soveværelsesvinduer, og se hvad der foregår i hele haven.

Havde ALDRIG troet jeg skulle komme til at bo nabo til mine svigerforældre.....(altså da jeg var yngre) Men sådan blev det nu engang :rolleyes :D

Ved ikke heeeeelt hvad jeg havde sagt til det. Jeg tror jeg var flyttet! ;) Ej, igen kommet det jo helt an på forholdet til svigerforældrene. Det lyder til at det nok skal komme til at fungere for jer!

[TiaK]

Hvis teorien "at man har et bedre forhold til sin egen mor, end til sin svigermor" holder vand, så holder teorien "mormor er mere på banen end farmor" også vand :)

Jeg har været så heldig at min mor (og far) har haft et super godt forhold til begge hold af mine bedsteforældre, så der har ingen forskel været (ej heller i fysisk afstand, da de boede i samme lille by)

Erica er så heldig at jeg har et super godt forhold til mine svigerforældre OG til mine egne forældre. Svigerne bor tættest på (20 min kørsel) men mine forældre (60 min væk) ELSKER at køre bil så der bliver heller ikke nogen forskel.

Så hverken ved mig eller min datter holder teorien vand :) :loveshower

[Guest cmbk]

Uha. Jeg havde en svær opstart med min mor, da jeg fortalte at jeg var gravid. Hun skulle lige bruge nogle uger til at komme til sig selv - Og jeg var rasende, ked af det og skuffet, og brugte derfor svigermor meget til at snakke med. Det fortryder jeg måske lidt idag - For min mor følte sig fravalgt, og det forstår jeg godt. Min svigermor er et dejligt, hjertevarmt menneske, men fuldstændig milevidt fra min mor - Som jo er min mor, og som jeg ser op til, fordi hun er en stærk, klog, og uafhængig kvinde!! (Ikke at svigermor ikke er det)

Jeg måtte sige stop til min svigermor, da jeg følte at hun købte alt for meget "bag min ryg" - Jeg ved godt, at det bare var for at hjælpe - Men jeg havde bare utrolig svært ved det. Nu har jeg det lidt skidt med, at jeg bad hende lade være, for nu er min mor så sandeligt gået amok(OG - Det har jeg mærkeligt nok IKKE noget imod?????)

Jeg ved jo godt, at de er glade, og bare vil hjælpe... Men det føles anderledes når det er min mor, som gør det - Er det underligt? Måske lidt rodet... Hm!!

Anyways. Har et skønt forhold med min mor nu, og især i forhold til bebs. Hun følger MEGET med, og vil rigtig gerne vide så meget som muligt. Men det er også hendes første barnebarn, så det TROR jeg godt at jeg kan forstå.

De skal begge have lov at være så meget med som muligt. Og jeg har sagt til min mor at hun skal være lidt mere "frembrusende" fordi svigermor gerne "tager over" Ikke bevidst. Tilmed arbejder min mor ret meget, og det gør svigermor ikke - Så der er også en forskel der :-)

Men vi må jo tage det som det kommer... Svigermor/mor kan heldigvis godt sammen, så mon ikke at det går...

[TroldeMor]

Ved ikke heeeeelt hvad jeg havde sagt til det. Jeg tror jeg var flyttet! ;) Ej, igen kommet det jo helt an på forholdet til svigerforældrene. Det lyder til at det nok skal komme til at fungere for jer!

Hehe, jamen var det ikke fordi vi boede i drømmehuset som vi selv har bygget, og på en stor grund, lige som vi ønsker det....... Så kunne jeg også have fundet på at foreslå en flytning, for det passer slet ikke til mig at have nogen så tæt på.... Jeg er meget privat, og synes i forvejen de boede MEGET tæt på :rolleyes

Men sådan som situationen er nu, så må vi bare finde os i det, og så håber på det bliver ok..... Men det tror jeg nu også, og specielt fordi de alligevel har været så betænksomme ikke at lave vinduer over mod os ;)

[Solvej99]

Hehe, jamen var det ikke fordi vi boede i drømmehuset som vi selv har bygget, og på en stor grund, lige som vi ønsker det....... Så kunne jeg også have fundet på at foreslå en flytning, for det passer slet ikke til mig at have nogen så tæt på.... Jeg er meget privat, og synes i forvejen de boede MEGET tæt på :rolleyes

Men sådan som situationen er nu, så må vi bare finde os i det, og så håber på det bliver ok..... Men det tror jeg nu også, og specielt fordi de alligevel har været så betænksomme ikke at lave vinduer over mod os ;)

Nøj, hvor er I heldige. Det er også min drøm :7himmel