Hvem havde/skal I have med til fødslen?

[Barbamama]

Ja jeg ser (selvfølgelig) "Hjælp vi skal føde".

Og der er så en, der siger noget med at stort set alle de nærmeste, der gerne vil, de må gerne komme med til fødslen. Noget med at begge mødre, og i hvert fald den ene far og måske også den anden skal med...

Min mand og jeg kiggede indforstået på hinanden: Nooooooooo! Vi skal IKKE have vores forældre eller nogle andre med. Det skal bare være OS!

Men jeg synes da det er en interessant tankegang. Hvem skal I have med/hvem havde I med og hvorfor? :)

[Solvej99]

Jeg synes godt nok også at det er vildt at hun vil have så mange med :o

Jeg havde min kæreste og min mor med. Vi var begge SÅ glade for at min mor var med. Hende kunne vi virkelig ikke have undværet. Det var virkelig rart at de var to til at hjælpe, så de kunne aflaste hinanden.

De holdt også et ben hver, da jeg pressede :D

[Myliona]

Min kæreste skal med :) Er min søster i DK, så måske hende :) Men ingen andre.

Min mor ringer jeg nok til, men regner ikke med at hun skal med til fødslen!!!

VIl allerhelst have det bare er noget mellem mig og kæresten, men trækker det ud, kan han have brug for støte tænker jeg :)

[TakForDenneGang]

Jeg havde min mand og min mor med.. Både min mand og jeg er utrolige glade for, at hun var med.. Hun var en fantastisk støtte for både min mand og jeg under fødslen :)

[Tumlepigen]

Vi var min mand og jeg. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle forholde mig til andre end ham (og personalet) i den særlige situation.

[Mette A.]

Jeg skal kun have min kæreste med. Synes kun det er noget der vedrører os alene og er noget vi skal klare i fællesskab. Og ja så kan det godt være det bliver hårdt for kæresten at være alene om at hjælpe, hvis det trækker ud, men det må han bare udholde :lol

Jeg kan ikke overskue hvis jeg skulle have nogen anden med end ham, der skulle se mig i den meget intime situation. Og jeg tror ikke min mor ville være en hjælp, tror bare hun ville gøre mig stresset.

[Barbamama]

Puha, var lige ved at tro at det nærmest var obligatorisk at have sin mor med :lol Er faktisk lidt lettet over at se at der er andre end mig, der ikke rigtig kan rumme at andre end barnets far er der. :lol

(Ikke at jeg synes der er noget i vejen med at have mor eller andre med, det lyder jo til at have været superfedt for de af jer, der har valgt det :super)

[Verdier]

Det var meningen at min mor og kæreste skulle være med, men det endte med at min søster også var der.. Må indrømme at jeg ikke lagde mærke til hvor mange der var, men ved også at her næste gang bliver det kun min kæreste..

[Guest Emiliamor]

Kun mig og kæresten! Både sidste gang og også denne gang. Den eneste der får at vide at jeg er gået i fødsel er kærestens mor for hun skal passe den store imens, selv om jeg håber det sker mens hun er i børnehave.

[Trumpf]

Jeg havde kun Isaac's far med

[Mama Lou]

Jeg skal godt nok heller ikke have andre end min mand med- selvom tanken om min veninde godt nok poppede op i min tanke mens jeg læste tråden :huh Hun vil rigtig gerne med og har også sagt, at hun håber jeg går i fødsel når vores mænd er til Grøn Koncert :rolleyes Meeeen... Jeg tror nu vi fastholder tanken om min mand og jeg alene- og selvfølgelig jordmoder osv. :)

[TiaK]

Jeg havde også kun min mand med. Men havde min svigerinde som backup hvis noget gjorde min mand ikke kunne deltage.

[Susse]

Jeg skal have min mand med og kun ham.. Er sikker på at både min mor og søster hunne være meget hjælpsomme også, men synes at det er en oplevelse kun for os to.. Og efter fødslen ville jeg være ked af at skulle dele den lille med for mange tror jeg :)

Vi ringer først til familien når det er sket

[Tumlepigen]

Kun mig og kæresten! Både sidste gang og også denne gang. Den eneste der får at vide at jeg er gået i fødsel er kærestens mor for hun skal passe den store imens, selv om jeg håber det sker mens hun er i børnehave.

Det tænker jeg også over i forhold til en fødsel af en evt nr 2 - øv, at man bliver nødt til at involvere andre til pasning af den store :(

Her ved den første, synes jeg, at det var rart, at der ikke var nogen, der vidste noget (udover at jeg havde tid til igangsættelse, så selvfølgelig kunne nogle regne ud, at der nok var noget i gang, men de vidste jo ikke hvor længe det ville tage...)

[Sandie]

Her var det også kun manden der var med. Ingen fik af vide jeg overhoved var i fødsel. Næste gang ville det nok blive at mine forældre får af vide jeg i fødsel, for nogle skal jo være babysittere, men jeg håber også det sker mens hun er i dp. men vil ikke have forældre eller søskende med.

Den eneste jeg kunne se for mig have med til min nøste fødsel (udover manden ) er en af mine ældste veninder (altså som i har kendt længst tid) Hun er Sygeplerske og vil gerne uddanne sig til JM. Hun har også arbejdet som sygeplejerske på fødegangen. Tror nu ikke jeg vil spørge hende da hun bor rimelig lang vej fra mig og har ingen bil, så ville ikke ulejlige hende.

[Forunderligt]

Jeg vil faktisk rigtig gerne selv med til en fødsel en dag, der ikke er min egen. I vore tider er det en sjældenhed at man får den chance, så jeg ville da sige ja, hvis jeg fik det tilbud engang. Og tænker selv på, at hvis der er nogen af mine nærmeste familie/veninder som gerne vil opleve det, så vil jeg gerne selv åbne den mulighed. Nu ved jeg jo hvad det vil sige for mig at være i fødsel, og at jeg ikke er generet af andres tilstedeværelse, hvis det er noget vi har talt om på forhånd. Umiddelbart er der bare ingen som brænder for at komme med til min kommende fødsel, derfor blir det nok bare mig og min kæreste, hvilket er helt ok.

Da jeg skulle føde første gang syns jeg det var rart og trygt at ha nogen med ud over min mand, især fordi vi jo ikke vidste hvad vi ku forvente og hvordan han fx ville ha det med at være tilstede, så syns jeg det var trygt at der var andre der ku holde i hånden hvis han fx havde behov for en pause. Vi valgte at spørge min mor og min moster, som begge gerne ville. Nu gik det så bare sådan at jeg fødte meget hurtigt, min mor nåede akkurat at træde ind ad døren i det hovedet blev født (lidt forstyrrende faktisk) og min moster var stadig 1 times kørsel væk. Men i det mindste fik jeg hyggeligt besøg med det samme, og jeg var jo frisk nok. Anden gang regnede jeg med at det ville gå hurtigt men spurgte igen mor, og hun var med i en time. Tredie gang var hun hos mig hele dagen, det var også fint. Men min mor har sagt hun ikke har lyst til at være med igen, hun syns det er meget hårdt at se mig ha smerter. Min moster ville gerne, men bor så langt væk at det ikke er realistisk jeg kan nå at advare hende i tide, så hurtigt som jeg føder. Jeg har faktisk spurgt min datter på snart 15 om hun var interesseret i at være med, men det havde hun ikke lyst til, jeg tror ellers godt hun kunne klare det (ellers havde jeg ikke spurgt).

Jeg tænker bare at det som er vigtigt er man har talt om det på forhånd, hvilken form for tilstedeværelse man forventer af dem som er der. Min mor har altid forstået at holde sig lidt i baggrunden, samtidig med hun var lige ved hånden hvis jeg ville ha massage eller opmuntring. Ku godt forestille mig nogle forældre ville "fylde for meget" på fødestuen.

[Guest]

nu bliver min "fødsel" jo markant anderledes, og vi bliver kun min mand og jeg, og så plejeforældrene og personalet.

Vi har faktisk også allerede nu frabedt, at folk kommer i lufthavnen og lignende, fordi vores barn om vi selv rejser ud efter det, eller om det bliver ekskorteret til Danmark først rigtig skal i gang med tilknytningen, derfor er det bedst for barnet, at vi er alene om det. Men planen er, at vi får en kammerat til at hente os i lufthavnen. Vi har allerede aftalt det med ham, at han skal være chauffør

[AnneDam]

Jeg havde kun manden med, det var en oplevelse vi ønskede for os selv.

[Trine H]

Vi var kun min mand og jeg selv (og selvfølgelig JM), og jeg kunne aldrig finde på at invitere andre med. Det er så stort at blive forældre, og det ønsker jeg ikke at dele med andre end min mand.

Jeg tænker også - hvis jeg skulle have min mor med (hvilket jeg ikke skal - hun ville i øvrigt også besvime hvis hun så en lille dråbe blod :P ), hvad så med svigermor ?

Min mor kunne jeg måske finde på at tage med hvis min mand af en eller anden grund var forhindret, men der er ikke en chance i helvede for at jeg ville medbringe svigermor - så vil jeg hellere føde alene.

[MLM]

Ved min fødsel med August var det min mand og jeg. Med Astrid vidste vi jo der var en risiko for a hun ikke ville overleve så der var min mor med for at kunne være hos mig på opvågningen og min svigermor var med min mand, for at støtte ham hvis ham skulle tage nogle svære beslutninger.

[MforMor]

Helt sikkert kun Anders. Mine forældre har ikke engang lyst til at skulle med - hvis jeg bad om det, ville de selvfølgelig gøre det. Men de har faktisk udtrykt ønske om, at de ikke får det at vide før fødslen er overstået.

Og kunne ikke forestille mig at have andre med. Kun min mand.

[Guest]

Jeg har overvejet om min veninde måske skal med. Det er primært fordi min mand er voldsomt sart (katten havde kastet op i morges, og hvad gør han da skal tørre det op? Han ryger ud og ørler.. Jeez! ;) ).. Tror måske det ville være rart at have en der med lidt mere is i maven. Men ingen forældre!!! Min egen mor er død og vil, som en anden også skriver, hellere føde alene end have min svigermor med!

[Forunderligt]

Har faktisk en veninde som fødte med sin svigermor fordi hendes mand var udenlands da hun gik i fødsel. Hun sagde bagefter at det ikke lige var den situation hun havde drømt om, men da det gjaldt var det egentlig bare rart der var en der ku ta sig lidt af hende undervejs. Det må altså heller ikke være rart at føde alene, tænker jeg, trods alt.

[Sandie]

åh jo ville også hellere føde alene end med svigermor... ;)

[Guest]

åh jo ville også hellere føde alene end med svigermor... ;)

Den snak tager vi vist bare i en anden tråd ;)