Kunne du tilgive utroskab?

[Barbamama]

Bare rolig! Jeg spørger IKKE fordi jeg lige har fundet fremmede trusser i dobbeltsengen ;)

Men nu blev der nævnt utroskab i en anden tråd, og i den forbindelse om man kan "tvinge" den anden part ud i utroskab, eller om det kun er den utros skyld, eller om det er begges skyld... Og ud fra det tænkte jeg, at det kunne være interessant at høre, om I kunne tilgive utroskab? :)

Fortæl fortæl, og del synspunkter! :)

[Guest Amina]

Umiddelbart nej!

Men nu elsker jeg min mand så højt, at hvis det nogensinde blev aktuelt, så ville det ikke bare være så nemt for mig som jeg går og tror nu. Jeg kunne MÅSKE godt tilgive, men det kommer helt an på situationen, og om det kun var en gang.

Hvis det var flere gange han havde været utro, så ville jeg aldrig kunne.

Hmm den er svær. :blink

Ville du kunne?

[Guest Majkat]

På ingen måde NEJ!

[Miss_matilde]

Ja... vi ville helt sikkert have noget vi lige skulle have snakket igennem.. Men fordi man har sex med et andet menneske - betyder det jo ikke at man IKKE elsker den man HAR i sit liv.

[Guest Sebastians-mor]

Nej og jeg ved at min mand har det på samme måde.

Jeg synes utroskab er utilgiveligt, hvis der er problemer i forholdet så tal om dem i stedet for at gribe til utroskab.

Jeg ville helt klart blive enormt ked af det hvis min mand

kom og sagde at han var utilfreds i ægteskabet og han måske havde lyst til en anden kvinde.

Jeg ville dog kunne reskpektere at han fortalte mig det før han handlede på noget, for så kunne vi forsøge at rette op på hvad der nu var galt i ægteskabet så der ikke blev grebet til utroskab.

[Guest LouiseB]

Ja... vi ville helt sikkert have noget vi lige skulle have snakket igennem.. Men fordi man har sex med et andet menneske - betyder det jo ikke at man IKKE elsker den man HAR i sit liv.

Enig! Jeg har tilgivet det i mit nuværende ægteskab, det ligger 5 år tilbage :)

[Malouski]

Nej.

Det er simpelthen for ulækkert. At tilgive det, mener jeg, er det samme som at sige ok, min grænse er ikke overskredet - bare gør det igen.

Hvis han føler behov for det, er der ikke længere nogen grund til, at vi er sammen.

[Guest Diden]

Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg elsker min mand for højt til at jeg kan forestille mig livet uden ham, men afhængig af hvad han havde gjort var jeg nødt til at overveje om jeg kunne holde ud til at leve med ham og samtidig leve med mistilliden resten af livet.

[Guest Majkat]

Ja... vi ville helt sikkert have noget vi lige skulle have snakket igennem.. Men fordi man har sex med et andet menneske - betyder det jo ikke at man IKKE elsker den man HAR i sit liv.

Jeg mener så at hvis man kan ha sex med en anden, så respekterer og elsker man ikke sin ægtefælle nok til at jeg kunne leve sammen resten af livet!

[TiaK]

Utroskab som i sex med en tilfældig en enkelt gang - det tror jeg godt jeg ville kunne tilgive.

Utroskab som i at have et kærlighedsforhold til en anden og gå og lyve mig lige op i fjæset, det tror jeg ikke umiddelbart jeg kunne tilgive, så nej :)

[Girl Next Door]

Det kommer helt an på situationen. Var han kommet til at kysse med en i en kæmpe brandert, ville jeg kunne tilgive det. Havde han knaldet udenom, ville jeg kunne tilgive det hvis det var noget der var sket én gang. Var det noget vedvarende, så nej. Vi har snakket om utroskab herhjemme. Dels for at afveje HVAD utroskab er for hinanden, men også at jeg vil gerne at vi kan komme til hinanden og sige hvis man synes noget er helt galt, eller man har mødt en man har lyst til. Det betyder IKKE at man så må gå ud at knalde. Men hvis L kom og sagde at han havde en kæmpe fantasi om tisse bæ sex eller noget andet underligt jeg aldrig ville gå med til, jamen så var jeg måske villig til at lade ham prøve det "ude i byen". Så kunne han prøve det, og leve en fantasi ud, uden jeg skulle bryde nogle af mine grænser.

Vil bare lige understrege at L altså IKKE er til sådan noget!

:)

[Pada]

Uhh.. Det er svært!

Jeg tror umiddelbart godt jeg ville kunne tilgive et "uheld", men jeg ved ikke om den efterfølgende mistillid ville ødelægge forholdet. Jeg var i starten af vores forhold ret jaloux, det er blevet meget meget bedre, men jeg tror desværre jeg ville ryge direkte tilbage i mit jalousimønster.. Og så kan jeg næsten ligeså godt vinke farvel.

Altså - jeg tror jeg ville forsøge, men jeg er ikke sikker på det ville lykkes!

[Miss_matilde]

Jeg mener så at hvis man kan ha sex med en anden, så respekterer og elsker man ikke sin ægtefælle nok til at jeg kunne leve sammen resten af livet!

Ja det er jo så DIN mening ^_^

[TroldeMor]

Ja... vi ville helt sikkert have noget vi lige skulle have snakket igennem.. Men fordi man har sex med et andet menneske - betyder det jo ikke at man IKKE elsker den man HAR i sit liv.

Helt enig her! :)

Selvfølgelig ville det kræve at min mand stadig var opsat på vores ægteskab, og følte at det var en fejl han havde "føjtet". For man kan jo ikke tvinge nogen til at elske én :)

Men jeg ville GODT NOK blive ked af det!! Håber aldrig (og tror bestemt heller ikke) at min mand ville have trangen til at gøre sådan noget :unsure

[My-Moren]

Det ved jeg ikke. Ville jeg nok først vide, skulle jeg komme i den situation... :)

[Barbamama]

Spændende tanker :)

Jeg tænker selv, at umiddelbart ja, det ville jeg godt kunne tilgive. Om forholdet i længden kan bære det, det er jo noget andet, som man vel ikke rigtig ved, før man har prøvet. Men i teorien er jeg indstillet på at prøve at få det til at fungere.

Jeg kan se 3 forskellige scenarier:

1. Han er sammen med en anden fordi han er forelsket i hende. Det ville jo nok ødelægge forholdet, men mest fordi han vel ville foretrække at være sammen med hende. Så har jeg jo "tabt" kampen, og selvom det nok ville tage mig noget tid, så tænker jeg at jeg med tiden ville forstå og tilgive. Hvis min mand fandt en, der oprigtigt passede bedre til ham, så skulle han jo hellere være lykkelig med hende, end ulykkelig med mig, og så må jeg jo komme videre.

2. Et enkeltstående hurtigt uheld (kys eller sex) ude i byen. Den ville nok være den nemmeste at tilgive for mig, for så går jeg ikke ud fra at der er følelser med, eller en anden kvinde som jeg skulle gå og frygte at han stadig havde kontakt med. Det ville da afgjort være et tillidsbrud, men jeg tænker at han vel ikke ville have været utro hvis han havde det godt med sig selv + at alt kørte perfekt mellem os. Så enten er der en fejl i vores forhold (og så må vi jo begge tage ansvaret for det, og kæmpe os ud af det sammen) eller også har han en eller anden personlig krise, og så har det jo ikke noget at gøre med om han elsker mig.

3. En længerevarende affære med en eller anden elskerindetype. Det ville helt klart være den sværeste at tilgive, fordi jeg tænker, at det er "planlagt" utroskab uden følelser indblandt = ren og skær ligegyldighed overfor mine følelser. Men i et eller andet omfang, minder den alligevel om 2'eren, hvor det nok enten skyldes et problem i vores forhold (som jeg så har medansvar i) eller en krise hos ham (hvor det så ikke har så meget at gøre med mig).

Uanset hvilken utroskab, der var tale om, så ville jeg være RASENDE og det ville kræve MEGET arbejde. Og jeg ville under ingen omstændigheder rase ud og så bare tilgive uden videre. Jeg ville kræve en form for indsats fra hans side, f.eks. parterapi. Men som udgangspunkt ville jeg tilgive. For jeg tror ikke at nogen er utro af ren ondskab (jo måske visse sjældne typer, men så tror jeg, at man ville have opdaget det hurtigt i forholdet) men pga. at der er et eller andet galt... Og jeg ville nok under alle omstændigheder lytte til hans grunde (efter at have råbt og skreget og givet ham silent treatment i noget tid), for alt andet ville for mig være som dødstraf uden rettergang ;)

Desuden, hvis jeg tilgiver, så skal jeg kun komme mig over at være blevet forrådt. Hvis jeg ikke tilgiver, så skal jeg både komme mig over at være blevet forrådt OG at have mistet min store kærlighed og min bedste ven :(

Og så er der noget helt andet: Jeg tror faktisk at vores forhold hviler på noget meget dybere end hvem vi går i seng med. Så selvom det helt klart ville være et tillidsbrud, så ville vores forhold i givet fald gå i stykker fordi vi ikke kunne finde tilliden igen eller pga. de problemer der udløste utroskaben og ikke pga. utroskaben i sig selv.

Men jeg håber godt nok at jeg aldrig skal prøve det i praksis... :rolleyes

[Guest]

Jeg ville godt kunne tilgive, hvis det havde en engangs forstilling. Men jeg har det ligesom mange andre skriver, var det sådan et længere forhold med en hemmelig elsker, hvor jeg er blevet snydt og vitterligt bedraget, så er jeg ikke sikker på at det kunne tilgives.

At tilgive utroskab kræver mange snakke og at man skal have opbygget et tillidsforhold igen.

Men min tanke er også lidt, at hvis der er behov for utroskab, så kan det jo skyldes at der mangler noget i parforholdet, at der er behov for yderligere bekræftigelse eller lignende, og det ville igen kræve mange samtaler, for at finde tilliden men også frem til, hvorfor utroskaben skete, og hvad der skal og kan gøres for begge parter for at det ikke sker igen.

[Tazbaby]

Utroskab som i sex med en tilfældig en enkelt gang - det tror jeg godt jeg ville kunne tilgive.

Utroskab som i at have et kærlighedsforhold til en anden og gå og lyve mig lige op i fjæset, det tror jeg ikke umiddelbart jeg kunne tilgive, så nej :)

Sådan har jeg det umiddelbart også...

[Nitzen1987]

Jeg ved det faktisk ikke... og håbe aldirg at jeg skal finde ud af det...

[HenrietteHall]

Jeg er nok alt for jaloux en type til at jeg ville kunne tilgive det.. Vi har snakket en del om det og er ret enige på det punkt, at det gør man ikke.. Så kan man ligeså godt afslutte forholdet..

[Trumpf]

Ja... vi ville helt sikkert have noget vi lige skulle have snakket igennem.. Men fordi man har sex med et andet menneske - betyder det jo ikke at man IKKE elsker den man HAR i sit liv.

Jeg er helt enig

[Mette]

Mange siger man skal være to om utroskab - men der er jeg uenig, man tvinger aldrig den anden ud i utroskab. Måske den ene lukker af for fx sex og den anden føler der mangler noget - det giver den ikke ret til at få det hos andre. I min verden ville det aldrig nogen sinde være min skyld hvis manden var utro, eller hans skyld hvis jeg var det. Personen der ikke er tilfreds med forholdet må sige det inden og gøre det forbi. basta bum. I min verden i hvert fald.. og mht at tilgive, har aldrig stået i situationen så ved det ikke, men tror det ikke... tror jeg ville bære nag og aldrig stole på ham igen - og det ville ødelægge forholdet og det vil ingen være tjent med... men har som sagt aldrig stået i situationen, og det er nok en af de situationer hvor man slet ikke kan gætte hvordan man vil reagere...

[Susanne]

Utroskab som i sex med en tilfældig en enkelt gang - det tror jeg godt jeg ville kunne tilgive.

Utroskab som i at have et kærlighedsforhold til en anden og gå og lyve mig lige op i fjæset, det tror jeg ikke umiddelbart jeg kunne tilgive, så nej :)

Det er også umiddelbart sådan jeg har det. Men jeg aner det (heldigvis) ikke og jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt jeg nogensinde kunne tilgive nogen af delene. I min verden, så er utroskab tegn på, at man mangler noget og jeg synes det er respektløst overfor sin partner at være utro, fremfor at prøve at finde ud af HVORFOR man har lyst til at være det og prøve at få det hos sin partner i stedet. Jeg er enig med Mette i, at det udelukkende er den der er utro der bærer skylden! Det kan aldrig retfærdiggøres af at 'mangle' noget i sit forhold; så man enten finde ud af at få det man har brug for hos sin partner, eller gå fra hinanden.

[Mette A.]

Puha, den er svær den her.

Min umiddelbare reaktion ville klart være NEJ, det kan ikke tilgives. Men så igen elsker jeg min kæreste så højt og kan slet ikke forestille mig et liv uden ham... så måske jeg alligevel ville forsøge at tilgive. Har aldrig stået i den situation før, så det er svært at sige hvordan man ville reagere.

Men jeg tror måske at selvom hvis jeg forsøgte at tilgive, så ville vores forhold være ødelagt fremover pga. mistillid.

Og så er jeg enig med dem som mener at det udelukkende er den utro's skyld - hvis man føler trangen til at være utro må man enten gå til sin partner først og prøve at løse problemet i forholdet sammen med denne eller afslutte forholdet INDEN man er utro.

[Linda77]

Det kunne jeg sagtens - har faktisk fortalt min mand at hvis han er mig utro og det blot er et engangs knald skal han ikke sige noget til mig - Det har jeg ikke brug for at vide! - Hvis det er mig han vil have er jeg tilfreds.

Ville blive megaskuffet hvis det var et længere forhold og så ville jeg helt sikkert ikke leve sammen med ham mere, men jeg ville stadig kunne tilgive ham - Vi lever kun en gang og hvem ved om det er den rigtige vi har fundet?

Linda