Vægtskanning og planlagt ks.

[Guest Sebastians-mor]

Jeg var idag til skanning af lillepigen. Jeg bliver fulgt med lidt ekstra skanninger da jeg lider af for lavt stofskifte. Hun er en yderst aktiv lille pige og lå med fødderne helt oppe til hovedet. Hun vurderes til at veje 1915 gr., så en helt ok størrelse.

Jeg var efterføglgende til lægesamtale og ved denne samtale bad jeg om planlagt kejsersnit. Lægen sagde at der var rigtig meget der talte for at det var det rigtige og han ville ikke tale mig fra det. Så jeg gik hjem med en dato, men datoen holder jeg for mig selv :)

Det var meget svært for mig at bede om pks, det er reelt ikke det jeg ønsker og jeg føler mig MEGET drænet lige pt. Mit helbred er dog ikke med på denne graviditet.

Udover plukveer, bækkenløsning og rigtig mange rygproblemer lider jeg også af en MEGET høj hvilepuls, hvor hjertet går helt amok. Det er rigtig ubehageligt, jeg led også af det under min forrige gravidtet, men det er kommet tidligere i denne.

Jeg har fået en henvisning til kardiologerne, men jeg tror ikke de finder grunden, der er bare nogle gravide der har det sådan. Jeg føler mig dog ikke særlig tryg ved det, specielt da de vil se mig ved hvert anfald, så de kan sikre mig at den lille har det godt. Det har hun heldigvis, men der må jo være noget usikkerhed omkring hvordan hun reagerer siden jeg skal undersøges hver gang.

Alt det blandet med at jeg fik akut kejsersnit ved sidste fødsel og det kan vanskeliggøre en naturlig fødsel denne gang pga komplikationer med arvæv m.m. har jeg taget den for mig sværre beslutninge at hun skal komme med pks.

Jeg har det heldigvis godt med beslutningen og føler mig lettet.

[Myliona]

Puha, det ER en svær beslutning!!! Men jeg synes også det virker som om du føler du har taget den helt rigtige beslutning.. - også er jeg sikker på det er det :)

:kram2 :kram2 :kram2

[Guest Sebastians-mor]

Tak skal du ha :)

[TroldeMor]

Hej Christina :)

Jeg er jo ikke ligefrem en del af Marts-termin, men ville lige skrive at jeg også lider af anfaldsvis MEGET høj hvilepuls.... Har oplevet flere gange at have puls på over 140, selv om jeg bare sidder helt afslappet i sofaen. Og som du siger, så er det vildt ubehageligt! Jeg har flere gange nævnt det for læge og JM, men begge har bare slået det lidt hen, og sagt at så længe det ikke bliver for tit, eller for længe ad gangen, så er det ok (for tit? For længe? :rolleyes )

Sidste graviditet kom det først engang efter uge 20, og så kom det faktisk næsten hver dag, ca 20 min ad gangen. Og denne gang har jeg desværre allerede oplevet det første gang for nogle dage siden <_<

Nå.... Det var en lang smøre, for at sige at jeg kender til det du taler om ;)

Men derudover, så vil jeg lige sige at jeg synes det er rigtig flot at du har taget den beslutning, for tydeligvis har det været svært for dig, og det betyder jo også at du har taget hensyn til din krop, på trods af dine "egne" ønsker. Og det er rigtig godt gået!

Jeg håber du får en god oplevelse, og vigtigst af alt er jo også, i sidste ende, at lillesøster kommer godt til verden :biglove

[Guest Sebastians-mor]

Tak skal du ha, rigtig dejligt at møde forståelse og ikke bare få at vide jeg er pivet :kram2

I sidste graviditet kom det først de aller sidste uger, denne gang oplevede jeg det første gang i uge 8.

Jeg tror mit held er, med hensyn til hvor alvorligt lægerne tager det, at jeg blev indlagt i ca 4 dage og blev sat igang pga det i første graviditet. Under indlæggelsen fik jeg flere anfald og hvilepuls på 150 +. De kunne faktisk ikke måle blodtrykket/pulsen på et tidspunkt det var simpelthen for højt til hvad de der målere kan måle. Lidt skræmmende må jeg tilstå.

Ja jeg kan også bare sidde og lave ingenting og så kommer det, hvis bare jeg vidste at der var noget der udløste det, så kunne jeg jo holde mig fra det, men jeg aner ikke hvorfor, hvornår eller hvor længe det varer og jeg kan mærke det kommer hyppigere jo længere henne jeg kommer.

Det værste anfald jeg fik varede henover 7 timer hvor jeg fik anfald on/off, fuck hvor var jeg bare træt og brugt bagefter.

Jeg håber ikke dit bliver alt for hyppigt og hvis det gør at lægerne så begynder at tage det mere seriøst end det lader til de gør lige nu.

[SusanKimi]

Hvor må det, trods en meget svær beslutning!, være en kæmpe lettelse for dig, nu at have vished omkring din fødsel.

Jeg fik kejsersnit med min nr. 1 for 3 1/2 år siden og har selvfølgelig været på nettet og læse om alm. fødsel efter et kejsersnit.. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for nu er jeg mildest talt rædselsslagen for fødslen :( hva nu hvis arret springer op? Eller hvis moderkagen er vokset ind i livmoder væggen? Så snakker vi akut kejsnersnit, store blødninger, m.m. Min mor og søster har begge et smalt bækken og det har jeg videresagt til lægen på Hvidovre, men han kiggede bare kort på mig og sagde at det syns han nu ikke det så ud til at jeg havde? Kejsersnittet med William var planlagt da han lå forkert, så det var ikke kaos og stress.. Men hold nu kæft hvor gjorde der ondt :( ku ikke blive ordentligt bedøvet på et område der svarer til en 2-krone men da lægerne begyndte at snakke fuld bedøvelse efter et par forsøg, fik jeg overbevidst dem om at gå igang!! Smertefuldt.. Så jeg er et sted nu hvor jeg hverken ønsker det ene eller andet :( men hun skal jo ud......... Skal til lægesamtale om en uge igen. Så der må jeg komme af med mine frustrationer, selvom jeg godt kender lægens svar: "vi prøver en alm. fødsel og ser om det ikke nok skal gå" ! Men hold nu op hvor skal det bare overstås!!!

[Guest Sebastians-mor]

Ja, jeg er lettet så jeg er sikker på det er den rigtige beslutning.

Puha, det lyder da også som en skræmmende oplevelse. Den bedøvelse skal bare virke!

Lægen har da ikke noget belæg for bare at kigge på dig o gså regne med at bækkenet er stort nok. Så vidt jeg ved skal de måle en og det kan de kun gøre når der er åbnet op ved kejsersnit. Såvidt jeg ved blev jeg målt da jeg fik akut kejsersnit med Sebastian. Om de så målte pga han ikke lagde sig ordneligt i bækkenet ved jeg ikke, men jeg fik at vide at "mekanisk" burde der ikke være noget i vejen for at jeg føder naturligt.

Jeg har også læst om normal fødsel efter kejsersnit og må tilstå at jeg også har følt mig skræmt af det. Kejsersnittet med Sebastian sidder meget dybt, da jeg var 10 cm åben og i pressefasen da man opgav og det blev aks, så det kan komplicere en normal fødsel pga arvæv og det er jeg bare ikke tryg ved.

Jeg håber du finder en fødselsform du er tryg ved, selvom jeg godt kan forstå at ingen af de 2 er særlig attraktive, men ja ud skal hun jo :) Håber for dig at lægen vil lytte til dig :kram2

[SusanKimi]

TAK Christina :kram2 Håber også der bliver lyttet..

Imorgen bliver vi klogere forhåbentlig.. og et skridt nærmere en beslutning! :whistling

By the way!! hvorfor pokker er der pludselig, lige op til vores terminer, så meget fokus på fødsler og risikoerne derved?! Det hjælper ikke ligefrem på ens bekymringer/frygt :unsure

[Mette A.]

Knus til dig Christina og håber det kommer til at gå godt når den lille skal ud :kram

Til SusanKimi, held og lykke imorgen, håber da at lægen vil lytte til dig! :kram2

Og ja, jeg synes godt nok også at der er meget omkring fødsler osv for tiden :unsure så jeg er også begyndt at bekymre mig lidt, nu når tiden nærmer sig til at det bliver min tur. Men ved ikke om det bare er fordi jeg er mere opmærksom på det at det virker som om der bliver snakket mere om det.

[SusanKimi]

Tusind tak Mette :)

Puha.. Jeg har en meeeeget lav smertetærskel! Og er ikke et sekund i tvivl om at det bliver det mest vanvittige smertehelvede jeg skal igennem..

Hmm.. Måske man skulle ha taget noget kursus i fødsler?! Så man er en smule forberedt.. Har I gjort det?

[Mette A.]

Jeg har lånt nogle bøger på bib om at håndtere fødselssmerter osv, og en CD med vejrtrækningsøvelser... så er planen at læse på det og øve mig herhjemme.

Og så har jeg også set de der videoer med fødselsforberedelse (jeg har tidligere postet en tråd om det med link til dem herinde på BK)