Oprettet January 15, 2012 Årh er simpelthen så nærtagende.. Der skal ingenting til før jeg føler mig ramt.. Og føler da absolut ikke at der er nogen der forstår mig! Samtidig er jeg også ekstremt følsom.. Den anden dag "drillede" Søren vores datter, der pt. ikke er så meget for at spise aftensmad.. Hun havde endelig næsten spist op af sine pasta - manglede kun to - og Søren får hende så til at kigge væk, hvorefter han smider lidt flere på tallerknen.. Det opdager hun ikke og han gør det flere gange.. Til sidst begynder jeg at stortude fordi jeg synes det er så synd for hende, selvom hun rent faktisk selv synes det er lidt sjovt, da hun opdager det.. Det er bare et enkelt tilfælde - dem er der mange af.. Kan ikke mindes det var så slemt da jeg ventede Mille.. Argh.. Desuden så synes jeg bare jeg har så meget i mit hoved for tiden, så måske det også er derfor jeg reagerer sådan.. Hmm.. Andre end mig der går rundt og er lidt ynkelige?? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret January 16, 2012 jeg kan godt melde mig på banen her. Der skal heller ingen ting til før jeg føler mig trådt på.. Eller begynder at tude.. <_< Så du er bestemt ikke alene! :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites