Oprettet December 23, 2011 Jeg sad og spiste med min veninde igår, hvor vi kom til at snakke om, hvor meget manden må bestemme over ens krop, når man er gravid. Hun fortalte, at da hun var gravid, så ville hendes mand f.eks. gerne have at hun droppede at bruge parfume, men det synes hun ikke, at han skulle bestemme. Det var jo hendes krop. Selv har jeg tendens til at spørge min mand om det er ok, at jeg gør dit og dat. F.eks. "Har du noget imod, hvis jeg køber en cola?" eller når jeg brødebetynget siger "Jeg har altså spist lidt tun idag". Min mand har så aldrig forbudt mig noget, og heller ikke påtvunget mig at gøre noget (udover at han har presset mig lidt til at spise når appetitten har været helt væk - men det gjorde han også før jeg blev gravid). Jeg tror egentlig, at hvis jeg var mand, så ville jeg føle at jeg måtte bestemme en hel del over kvindens krop, når hun blev gravid. For min baby er jo derinde!!!! Men omvendt, så er man jo som kvinde ikke KUN et babybo, men også stadig et selvstændigt menneske. Eller hva'? :blink Hvor meget må jeres mand/kæreste bestemme over jer, mens/når/da I er/bliver/var gravide? :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Hvis min mand bad mig gøre noget, så ville jeg til hver en tid gøre det. Hvis han mente, at jeg skulle droppe parfumen så gjorde jeg da det. Ingen problemer. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Herhjemme har manden "lov" til at tilskynde mig at spise mere, end jeg goer og foreslaa forskelligt, fordi jeg er ikke den store spiser og nogle gange sagtens ville kunne springe over med et lille mellemmaaltid istedet for et maaltid... Det er jo ikke hensigtsmaessigt at tabe sig som slank gravid, naar Bettenok skal vokse sig stor, staerk og sund :blush Han har ogsaa medbestemmelse over kaffekvoten, motionen og champagneglasset til nytaar :rolleyes Og naar han lige nu har for hoejt kolesterol, saa har jeg ogsaa medbestemmelse over hans ernaering og motion :sm Det er ogsaa hans barn og jeg er hans kone, ligesom han er min mand. Jeg synes, det er helt fint og er faktisk glad for hans interesse i mig og os, saa laenge det ikke tager overhaand :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Min mand har medindflydelse fordi, jeg har givet ham lov til det og fordi det er vigtigt for mig, at han er med indover graviditeten, fra flere vinkler.. Han stoler fuld ud på, at jeg gør det, som er bedst for vores baby.. :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Det har jeg egentlig aldrig tænkt over... Tror jeg egentlig heller ikke at kæresten har... Men hvis han sagde noget som han ikke synes jeg skulle gøre, så tror jeg da også jeg ville lytte.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Jeg vil helt klart lytte til ham.. Han bad mig droppe zumba, da jeg mistede lige efter jeg var startet.. Da jeg så blev gravid igen, turde han ikke tro på det ikke havde indflydelse på at man abortere, så jeg lagde det på hyæden.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Det har aldrig været et issue herhjemme. Jeg gjorde vist ikke noget "forbudt", mens jeg var gravid, så han behøvede slet ikke at sige noget :whistling Han drillede mig faktisk engang imellem, fordi han syntes at jeg var lidt for hys omkring forbudene (og stadig er mens jeg ammer ;)) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Gud det har jeg aldrig overvejet... Tror ikke helt min mand har styr på hvad man bør og ikke bør... Så det har jeg helt selv styrret. Jeg tror da helt sikkert jeg ville rette mig efter hvis han havde nogle ønsker, men han har aldrig kommenteret noget. Kom nok også an på hvilket krav det var om jeg syntes det var fair eller ej. Men fed debat Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Gud det har jeg aldrig overvejet... Tror ikke helt min mand har styr på hvad man bør og ikke bør... Så det har jeg helt selv styrret. Jeg tror da helt sikkert jeg ville rette mig efter hvis han havde nogle ønsker, men han har aldrig kommenteret noget. Kom nok også an på hvilket krav det var om jeg syntes det var fair eller ej. Men fed debat Fuldstændig enig. Har aldrig skænket det en tanke, for det har aldrig været relevant... Jeg tror mest bare Søren overlod det til mig fordi han stolede på jeg passede på hende. Da jeg var væltet på cyklen, sagde han, at var begyndt at bekymre sig om mig, men han har aldrig bedt mig lade være. Hvis han direkte havde bedt mig lade være, havde jeg måske droppet det... Ved det ikke. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Det har jeg heller aldrig tænkt over... Hverken i denne graviditet eller med Victoria. Det er nok fordi jeg selv synes, jeg gør hvad jeg kan. Men havde han noget at sige, ville jeg da lytte og tage det op til overvejelse. Det er jo netop også hans lille mirakel. :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Jeg tror, modsat jer andre, at jeg ville bede ham passe sig selv... Hvis han ikke stoler på jeg gør hvad jeg føler bedst for vores baby to be, hvordan skulle han så nogensinde kunne stole på mine evner når jeg blev mor.... Og på samme måde stoler jeg da fuldt ud på at han passer godt på vores dreng nu efter han er kommet ud til os. Jeg ved godt at det måske er lidt Rasmus modsat, men jeg vil altså selv bestemme hvad jeg gør og ikke gør, også når jeg er gravid ;) :biglove (det skal så også siges at jeg aldrig har oplevet min mand forbyde/foreslå mig noget ifm. baby, så jeg tror vi er helt enige om at det styrer jeg bare ;) ) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 23, 2011 Jeg tror, modsat jer andre, at jeg ville bede ham passe sig selv... Hvis han ikke stoler på jeg gør hvad jeg føler bedst for vores baby to be, hvordan skulle han så nogensinde kunne stole på mine evner når jeg blev mor.... Og på samme måde stoler jeg da fuldt ud på at han passer godt på vores dreng nu efter han er kommet ud til os. Jeg ved godt at det måske er lidt Rasmus modsat, men jeg vil altså selv bestemme hvad jeg gør og ikke gør, også når jeg er gravid ;) :biglove (det skal så også siges at jeg aldrig har oplevet min mand forbyde/foreslå mig noget ifm. baby, så jeg tror vi er helt enige om at det styrer jeg bare ;) ) Amen og :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 24, 2011 Jeg tror, modsat jer andre, at jeg ville bede ham passe sig selv... Hvis han ikke stoler på jeg gør hvad jeg føler bedst for vores baby to be, hvordan skulle han så nogensinde kunne stole på mine evner når jeg blev mor.... Og på samme måde stoler jeg da fuldt ud på at han passer godt på vores dreng nu efter han er kommet ud til os. Jeg ved godt at det måske er lidt Rasmus modsat, men jeg vil altså selv bestemme hvad jeg gør og ikke gør, også når jeg er gravid ;) :biglove (det skal så også siges at jeg aldrig har oplevet min mand forbyde/foreslå mig noget ifm. baby, så jeg tror vi er helt enige om at det styrer jeg bare ;) ) Amen, min mand har ikke haft noget at sige :balloons Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 24, 2011 Min mand er kun efter mig mht at spise nok, da jeg har haft madlede under hele graviditeten.... og ellers passer han bare ekstra på mig, fordi jeg har tendens til at være meget klodset... :loveshower Ellers stoler han fuldt og fast på at jeg gør det bedste for baby... han er bare lidt bange for at jeg glemmer mig selv, fx mht mad, da Lina jo nupper alt det hun skal bruge... så alt i alt er han egentlig som han plejer :7himmel Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 24, 2011 Der er da forskel paa medindflydelse, tilskyndelse/motivation og direkte beordring :rolleyes Vi talte f.eks. meget om kaffe i starten, fordi han havde laest at kaffe = oeget abortrisiko = bekymring. Saa fandt vi frem til at en kaffe om dagen er iorden(hvilket er det kaffeindtag, jeg i forvejen havde...). Jeg ville da aldrig sende min mand i helvede for den tanke! Stakkels mand, der viser interesse og har researched - det har jo intet at goere med tvivl paa mine evner som mor? Maaske naermere vores samliv... :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 25, 2011 Min kæreste er god til at spørge mig om Jeg nu fryser, er sulten osv.. Det eneste han som sådan "bestemmer" er at jeg desværre er stoppet med at ride da han sad og var ved at skide i bukserne hver gang. Og så vil han også kun ha jeg tar et halvt glas champagne til nytår, så det respekterer jeg.. Det er trods alt også hans baby og dermed har han også lidt at bestemme synes jeg.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 25, 2011 Det er da et interessant spørgsmål. Har aldrig selv følt mig "bestemt over" og det tror jeg faktisk jeg ville blive noget sur over hvis jeg følte. Men til gengæld syns jeg det er fint og omsorgsfuldt at den kommende far bekymrer sig for hvad der er godt for mig og baby i maven og siger sin mening. Fx har vi talt om alkohol og er enige om at det er ok jeg tager 1/4 glas vin eller nip af en likør en gang eller to om måneden, det har jeg det selv fint med (fred med andre som har det anderledes) men hvis han var meget imod ville jeg nok rette mig efter ham. Jeg mærker klart lidt ekstra omsorg og bekymring fra hans side i anledning af graviditeten, og syns det er fint og naturligt at vi snakker sammen om hvad der er ok og hvad ikke. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 25, 2011 Her hjemme snakker vi om det som kan være direkte skadeligt for barnet... Vi var enige om at smøger, alkohol og farlige madvarer ikke skulle forefinde, og så måtte vi lige tage tingene fra gang til gang som situationen byder sig... Er glad for at han vil være med inden over det da han hjalp meget med hensyn til at finde ud af ting omkring vitaminer "farlige" fisk osv. som jeg aldrig havde kunne hitte rede i selv! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 25, 2011 tja.... han vil nok få lidt at sige, når tiden engang kommer, men det er min krop og mig der skal gå 9 mdr. MEN det er faktisk ikke så meget min mand jeg er bekymret for, vil forbyde mig alt muligt,,, nææhh nej... derimod er det min egen far..... <_< han mener det godt, men han kan være let pylleret Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 26, 2011 God Debat :super Jeg NYDER at min mand er med ind over graviditeten, han er ikke bestemmende, mere spørgende og nysgerrig. Jeg tror han stoler på at jeg gør det rigtige. Han er meget omsorgsfuld og hvis han sagde at der var noget jeg skulle lade være med ville jeg helt sikkert lytte til ham og tage debatten med ham. Jeg er ikke fanatisk i min graviditet, men jeg hverken ryger, drikker noget alkohol OVERHOVEDET, drikker te eller drikker Kaffe, jeg bruger INTET makup i hverdagene kun ved specielle lejligheder, jeg bruger neutrals produkter(shampoo, balsam, Body wash, face wash, skin tonic, face cream etc) og lidt af Dermas produkter og hvis jeg bruger parfume er det et lille pust udenpå tøjet, men sådan har jeg gjort i flere år fordi det bare ER bedre at undgå tilsætningsstoffer. Så jeg tror ikke min mand har noget han kan sætte en finger på der, så skulle det være det jeg indtager, min last er sodavand og juice, men hvis han sagde at jeg skulle stoppe med det, jamen så ville jeg da helt sikkert forsøge - mad er bare det jeg nu engang kan få ned den pågældende dag, så det er der ikke så meget at gøre ved lige nu. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret December 26, 2011 Det var ikke noget emne, da jeg var gravid med Isaac, men jeg ville da bestemt lytte til den kommende far - det er jo også hans baby, selvom det er min krop. Dog alt med måde, ikke? :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
.thumb.jpg.7c59ad97db19e2bac31958d8049b520c.jpg)