savne at være gravid

[Anna1980]

Jeg ville bare høre om jeg er den eneste der godt kan savne at være gravid. Har tre veninder der er snart højgravide og høre dem snakke om alle de følelser de har, mærke liv og glæden ved at vente på sit ønskebarn, det savner jeg. Ved godt jeg har mange andre glæder, men jeg kunne stadig gøre ting i mit tempo og for mig selv mens jeg var gravid, lidt svært nu jo. Mon det er mest det jeg savner??

[Guest]

Nej du er ikke den eneste. Jeg SAVNER det virkelig også. Bliver helt jaloux når jeg ser gravide og savner den der helt specielle følelse det er at mærke sin lille baby i maven. Synes han vokser alt for hurtigt. Nogle gange vil jeg gerne spole tiden tilbage og opleve graviditeten, fødslen og den første tid igen!

[tazdiginez]

Du er bestemt ikke alene!

Jeg synes det er en meget mærkelig følelse at være skruk imens jeg stadig har en lille baby.

Jeg savner hende inde i min mavse og jeg savner at være gravid, men jeg er også bange for at få en 2'er :blush

Not to offend anyone, men jeg savner kun graviditeten og samhørigheden med bebs og det at føde, det bagefter med en lille imens hende her er så lille, tror¨jeg vil være MEGET stressende :P

[Solvej99]

Jeg savner det også indimellem. Tror allerede jeg har glemt hvor hårdt det også var ;)

[Anna1980]

Jeg fatter ikke jeg kan savne det, fordi de sidste to måneder var et mareridt! Tog 12 kg på i de to måneder pga væske og kunne næsten ingenting. Og så kan jeg alligevel savne graviditet og tænke tilbage på fødslen og tænke, gid jeg var der igen. Men samtidig ville jeg ikke ønske de første 2 uger af Tobias liv igen, fordi de var kaos. Underligt som vi kvinder er indstillet. ;-)

[Tumlepigen]

Jeg ville bare høre om jeg er den eneste der godt kan savne at være gravid. Har tre veninder der er snart højgravide og høre dem snakke om alle de følelser de har, mærke liv og glæden ved at vente på sit ønskebarn, det savner jeg. Ved godt jeg har mange andre glæder, men jeg kunne stadig gøre ting i mit tempo og for mig selv mens jeg var gravid, lidt svært nu jo. Mon det er mest det jeg savner??

Jeg savner også nogle gange at være gravid, og jeg er sikker på, at det især er det markerede, som jeg savner... Der var også noget særligt over at gå og vente på det lille myr, det var jo (for mange af os) den første, så det bliver jo aldrig sådan igen... Næste gang man evt bliver gravid, så har man jo en lille energisk trold at tage sig af også.

[Miss-Mette]

Jeg må sige at jeg ikke rigtigt savner at være gravid, og så alligevel.... Jeg savner ikke det, at være ude afstand til at kunne hjælpe babyen, hvis der sker noget mens den er indeni mig, eller hvor uhandy det hele blev til sidst - tage sokker på, være i sit eget tøj, ikke kunne motionere specielt meget. Men jeg savner den stolthed det gav, at have en flot mave at kunne vise frem :gravid

Jeg tror den del af mig der ikke savner det, husker lidt for alvorligt hvad min JM sagde da hun holdt moderkagen ud; "GODT han kom ud nu, for der var virkelig ikke mere at spise for ham, ellers var han begyndt at tære på sig selv..." :unsure

[Hilde]

Jeg savner det også, selvom jeg havde bækkenløsning og rigtig meget væske i kroppen til sidst, og rigtig mange bekymringer hele graviditeten igennem... Men jeg savner glæden og spændingen før fødslen... Men som Tumlepigen skriver, så vil det jo ikke være det samme mere, for første gang er jo bare helt speciel på sin egen måde :7himmel Alligevel glæder jeg mig til den dag, hvor min mand siger, at han også er klar til lillebror/-søster! :kuller