Hvem har I fortalt det til?

[Barbamama]

Jeg har fortalt det herinde, og jeg har sendt en PM til min tidligere fellow superbruger på bryllupsklar: metteholm. Ellers har vi ikke fortalt nogen endnu, at vi er gravide. :)

Én fra mit studie ved at jeg har smidt p-pillerne. Og så er der nok en hel del, der har luret det :whistling

Ved faktisk ikke helt hvornår vi fortæller det til flere. Jeg havde lidt en drøm om at give nyheden til vores forældre som en ekstra julegave, men så længe tror jeg ikke, at vi (jeg) kan vente. :rolleyes Og jeg holder julehyggedag med en flok medstuderende d. 10. december og må nok indrømme at jeg går og pønser på at fortælle dem det dér. Mine bedste veninder udenfor studiet har jeg en aftale med om to uger. Kan ikke helt finde ud af, om jeg vil fortælle det der...

[Myliona]

Jeg har fortalt det til to veninde og to af mine søstre..

Tror vi fortæller det når vi skal se familien den 26, men ved ikke helt om jeg "tør".. Er stadigvæk lidt bange for noget går galt.

[karinabm]

Der er ingen der ved at jeg er gravid. Vi vil vente med at fortælle det, indtil jeg er ca tre mdr henne. Som nævnt før har vi mistet engang tidligere, hvor vi havde fortalt det til alle, og det var ikke så fedt.

Jeg har tænkt på, at vi vil fortælle det til jul, måske ved at skrive fra os og baby på "til og fra kortene".

Men ved jo selvfølgelig ikke, om vi kan holde det hemmelig så længe.

[Barbamama]

Der er ingen der ved at jeg er gravid. Vi vil vente med at fortælle det, indtil jeg er ca tre mdr henne. Som nævnt før har vi mistet engang tidligere, hvor vi havde fortalt det til alle, og det var ikke så fedt.

Jeg har tænkt på, at vi vil fortælle det til jul, måske ved at skrive fra os og baby på "til og fra kortene".

Men ved jo selvfølgelig ikke, om vi kan holde det hemmelig så længe.

Üh, den gik ikke hos os. Min mor SNAGER ALTID i pakkerne. :lol

[Perlemor]

Jeg har fortalt min mor det og vi fortæller nok mandens forældre det næste gang vi ser dem. Men ellers siger vi heller ikke noget til nogen før efter jul. Kan nok ikke skjule det til nytår med en masse venner da jeg plejer at tage godt for mig af champagnen :-) men så burde vi også være helt sikre der.

[Perlemor]

Nå jo og min chef fordi jeg var så dårlig

[Mama Lou]

Jer herinde :) Også lurede min svigerinde mig i sidste weekend - men hun har også været en kæmpe støtte siden jeg havde en MA for 2 mdr. siden :) Så det virkede helt naturligt. Derudover ved min mands nevø det, han har haft det rigtig svært den senere tid, og har haft det elendigt, da han 2 gange har gjort en gravid, hvorefter hun valgte at få en abort - han synes det var så svært, når han vidste hvor stort et ønske det var for os, og hvor kede af det vi var, da det sidste gang endte i en MA. Sidst men ikke mindst ved min allerbedste veninde det - jeg kunne slet ikke lade være med at fortælle hende det, hun blev også helt vild :P

Sidste gang fortalte vi det til både min bonusdatter, mine forældre, søster + svoger samt hele mandens familie da jeg var 5+6, men 6+1 begyndte jeg at bløde og MA var startet. Så denne gang tager vi ingen chancer - vi venter til vi har set enten <3-blink eller NF-skanningen, formentlig det sidste, da det så passer med at familien kan få det atvide til jul :loveshower Vi har faktisk købt kopper "Verdens bedste Mormor og Morfar", også håber vi at kunne sætte et skanningsbillede ved :) Det kunne være SÅ fedt at fortælle folk det juleaften :7himmel

[TroldeMor]

Vi har fortalt det til ALLE :loveshower Og vi gjorde det samme den gang med Marlon...... Vi havde snakket meget for og imod første gang, for der er jo altid en risiko for at det går galt. Men vi valgte at dele nyheden med det samme alligevel :) Og det fortrød vi ikke.... Og denne gang har det også været skønt at få det ud, så man ikke skal gå med sådan en stor hemmelighed.... For nogen er det helt vildt hyggeligt når ingen ved det, men for mig er hemmeligheden en byrde, og jeg føler det hele bliver meget mere virkeligt, når først alle ved det :)

Men nu har vi jo heller ikke oplevet når det går galt (og det sker forhåbentlig heller aldrig) og måske ville vi så have det anderledes?

[Myliona]

Egentlig har jeg lyst til at fortælle det til alle.. især fordi det er 3. gang jeg er gravid, og hvis det mislykkedes, går jeg helt ned på det!!

Og jeg tænker egentlig også - ja der er en stor risiko for det går galt, men hvis det gør - hvad så? Hvorfor er det så "tabu" og hvorfor "skal man vente" til det er sikkert?

Man fortæller jo en masse andre usikre ting til sine venner og familie - Hvis man skal til eksamen, jobsamtale, have lavet nogle undersøgelser osv osv..

Den eneste grund til jeg IKKE har lyst til at fortælle det, er at jeg ved mine svigerforældre vil reagere negativt, da de nok synes det er gået lidt hurtigt <_< Og ville ikke "gide" at de skulle gå og surmule også det gik i vasken, og jeg skulle forholde mig til dem...

[TroldeMor]

Egentlig har jeg lyst til at fortælle det til alle.. især fordi det er 3. gang jeg er gravid, og hvis det mislykkedes, går jeg helt ned på det!!

Og jeg tænker egentlig også - ja der er en stor risiko for det går galt, men hvis det gør - hvad så? Hvorfor er det så "tabu" og hvorfor "skal man vente" til det er sikkert?

Man fortæller jo en masse andre usikre ting til sine venner og familie - Hvis man skal til eksamen, jobsamtale, have lavet nogle undersøgelser osv osv..

Den eneste grund til jeg IKKE har lyst til at fortælle det, er at jeg ved mine svigerforældre vil reagere negativt, da de nok synes det er gået lidt hurtigt <_< Og ville ikke "gide" at de skulle gå og surmule også det gik i vasken, og jeg skulle forholde mig til dem...

:sc for det med rødt! Det er præcis sådan jeg også har det.... Alting kommer med en risiko, og derfor kan man ikke tage forbehold for det hele.....

Men det er heldigvis en beslutning der er helt op til én selv (og evt manden ;) )

[Camillat]

:sc for det med rødt! Det er præcis sådan jeg også har det.... Alting kommer med en risiko, og derfor kan man ikke tage forbehold for det hele..... Men det er heldigvis en beslutning der er helt op til én selv (og evt manden ;) )

Foerst var jeg selv lidt tilbageholdende, saerligt da jeg pletbloedte, men efterhaanden som vi havde fortalt det til flere og flere, saa foeles det godt. Der er enkelte veninder, jeg ikke har naaet at fortaelle det til endnu, men ellers har vi fortalt det til stort set alle :)

[Barbamama]

For mig handler det egentlig ikke så meget om før/efter NF. Fordi jeg VED at jeg ville fortælle mine forældre det MED DET SAMME, hvis det gik galt. Sådan er vi i min familie. :biglove

For mig er det mere et spørgsmål om at jeg godt liiiiige vil vænne mig til tanken selv først + at jeg gerne vil fortælle det på den HELT rigtige måde. Og den måde ved jeg ikke helt hvad er endnu :whistling

Og så er jeg også en lillebitte smule nervøs for reaktionerne. :unsure Altså både min familie og min svigerfamilie er søde og støttende mennesker, og hvem ville ikke elske flere børn i familien? Men jeg er LIDT nervøs for om nogen synes det er dumt at vi gør det mens jeg stadig læser, om nogen tænker om vi nu også har råd, og om min far sådan helt kan "overskue" at hans "lille pige" (er MEGET fars pige) både bliver gift (hvilket var rigtig hårdt for ham, selvom han var glad) OG gravid indenfor så kort tid. Jeg bliver jo pludselig voksen MEGET hurtigt, kan man sige. Og er faktisk lidt nervøs for om søde lille far bliver lidt vemodig ved det. :unsure

[Camillat]

For mig handler det egentlig ikke så meget om før/efter NF. Fordi jeg VED at jeg ville fortælle mine forældre det MED DET SAMME, hvis det gik galt. Sådan er vi i min familie. :biglove

For mig er det mere et spørgsmål om at jeg godt liiiiige vil vænne mig til tanken selv først + at jeg gerne vil fortælle det på den HELT rigtige måde. Og den måde ved jeg ikke helt hvad er endnu :whistling

Og så er jeg også en lillebitte smule nervøs for reaktionerne. :unsure Altså både min familie og min svigerfamilie er søde og støttende mennesker, og hvem ville ikke elske flere børn i familien? Men jeg er LIDT nervøs for om nogen synes det er dumt at vi gør det mens jeg stadig læser, om nogen tænker om vi nu også har råd, og om min far sådan helt kan "overskue" at hans "lille pige" (er MEGET fars pige) både bliver gift (hvilket var rigtig hårdt for ham, selvom han var glad) OG gravid indenfor så kort tid. Jeg bliver jo pludselig voksen MEGET hurtigt, kan man sige. Og er faktisk lidt nervøs for om søde lille far bliver lidt vemodig ved det. :unsure

Jeg ville heller ALDRIG kunne vente til en NF, altsaa... Men jeg havde nok et mere tilbageholdende vaesen i starten, fordi jeg blev ret overvaeldet af mig selv, min krop, hormonerne, men ogsaa alt det glaedesvirvar, der lige pludselig var skabt og som jeg slet ikke kunne foelge med. Men saadan er jeg ogsaa en lidt "jysk" person, der ikke har behov for de store armbevaegelser :rolleyes

Der er jo ikke saa meget I kan stille op, uanset hvad folk saa maatte taenke... Om din far saa skal have lidt tid, ja, det skal han jo saa have foer eller siden alligevel :)

[Myliona]

:sc for det med rødt! Det er præcis sådan jeg også har det.... Alting kommer med en risiko, og derfor kan man ikke tage forbehold for det hele.....

Men det er heldigvis en beslutning der er helt op til én selv (og evt manden ;) )

Tror i hvert fald jeg holder ved at vi fortæller det til vores fødselsdag :) Der er jeg omkring 8 uge, og håber at have set et lille hjerteblink.

Men måske er det også for at beskytte mig selv.

Jeg har begge gange følt at JEG fejlede - at JEG var en fiasko, og en "dårlig kvinde", fordi jeg ikke kunne holde på et barn..

[Munck Abildgaard]

Vi har fortalt det til ALLE :loveshower Og vi gjorde det samme den gang med Marlon...... Vi havde snakket meget for og imod første gang, for der er jo altid en risiko for at det går galt. Men vi valgte at dele nyheden med det samme alligevel :) Og det fortrød vi ikke.... Og denne gang har det også været skønt at få det ud, så man ikke skal gå med sådan en stor hemmelighed.... For nogen er det helt vildt hyggeligt når ingen ved det, men for mig er hemmeligheden en byrde, og jeg føler det hele bliver meget mere virkeligt, når først alle ved det :)

Men nu har vi jo heller ikke oplevet når det går galt (og det sker forhåbentlig heller aldrig) og måske ville vi så have det anderledes?

Jeg kunne ikke sige det bedre selv!

Jeg er så over-lykkelig at jeg gerne vil sige det til gud og hver mand! :loveshower

HVIS det først skulle gå galt, så ville jeg have brug for støtte og forståelse alligevel - så I min verden er det bare det RIGTIGE at sige det med det samme... :biglove

[lineolsen]

Jeg har fortalt det til ca. 5 personer. 3 veninder og 2 arbejdskollegaer. Brænder virkelig også for at sige det, men venter til efter den tidliger scanning :glad

[Miss-Mette]

Jeg har fortalt det herinde, og jeg har sendt en PM til min tidligere fellow superbruger på bryllupsklar: metteholm. Ellers har vi ikke fortalt nogen endnu, at vi er gravide. :)

Én fra mit studie ved at jeg har smidt p-pillerne. Og så er der nok en hel del, der har luret det :whistling

Ved faktisk ikke helt hvornår vi fortæller det til flere. Jeg havde lidt en drøm om at give nyheden til vores forældre som en ekstra julegave, men så længe tror jeg ikke, at vi (jeg) kan vente. :rolleyes Og jeg holder julehyggedag med en flok medstuderende d. 10. december og må nok indrømme at jeg går og pønser på at fortælle dem det dér. Mine bedste veninder udenfor studiet har jeg en aftale med om to uger. Kan ikke helt finde ud af, om jeg vil fortælle det der...

Vi fortalte det til bedsteforældrene d. 23. og 24. december, som en ekstra julegave!!! Jeg havde lavet små favorboxes, hvor der var en sut i med en seddel hvorpå der stod "hej mormor og morfar, vil I passe på min sut indtil jeg kommer ud til august?!"... og det ville de meget gerne :rolleyes

[Barbamama]

Vi fortalte det til bedsteforældrene d. 23. og 24. december, som en ekstra julegave!!! Jeg havde lavet små favorboxes, hvor der var en sut i med en seddel hvorpå der stod "hej mormor og morfar, vil I passe på min sut indtil jeg kommer ud til august?!"... og det ville de meget gerne :rolleyes

Hvor FINT!!!! :loveshower Eeeeej, den har jeg virkelig lyst til at stjæle, men tror bare ikke at jeg kan holde på hemmeligheden så længe :whistling

Og som man kan læse i min tråd, så ved min bror og hans kæreste det så nu :P

[Myliona]

Hvor FINT!!!! :loveshower Eeeeej, den har jeg virkelig lyst til at stjæle, men tror bare ikke at jeg kan holde på hemmeligheden så længe :whistling

Og som man kan læse i min tråd, så ved min bror og hans kæreste det så nu :P

I kunne jo give dem det som en almindelig gave :) Eller måske bare sende en med posten.. Også skrive "Fra baby ***** også jeres adresse" på kortet :)

[fuglemor]

Jeg har fortalt det til rigtig mange efterhånden. Jeg har en hel del kollegaer der ved det. Bla fordi jeg ind imellem står i nogle arbejds opgaver hvor jeg ikke må stå når jeg er gravid. Så der har jeg været nød til at afsløre mig selv. :gravid Min chef ved det. jeg har 3 veninder som ved det og ja så gættede mormor det på mortens aften. Så de ved det også. Jeg har egenligt mest lyst til at fortælle det til alle, :loveshower men frygter også lidt for hvad nu hvis det går galt.

[lineolsen]

Jeg fortalte min storebror det igår :loveshower Han ringede for at fortælle de var igang med at rydde op i alt deres børnetøj - og skulle smidde babytøjet på "genbrugsen", så han ville høre om vi ville have noget til vores piger :loveshower .

Han blev dog noget mundlam da jeg spurgte om de ikke kunne gemme det hele - da der kom en lille ny til sommer :bunny Han fik mumlet noget med...fuck orker i det ? :lol og sagde bagefter selvfølgelig tillykke, samt at han glædede sig til at blive onkel endnu engang...

[ccbabyklar]

Vi har fortalt vores forældre det. Mødrene blev helt vildt glade og krammede os mens fædrene var lidt mere eftertænksomme :rolleyes

VI har også fortalt min søster det, som ikke blev helt så glad. Hun er fornærmet over ikke at få det at vide noget før og hun synes vi sagde det på en forkert måde <_<

Hvid scanningen går godt i dag får flere det at vide :loveshower