svær samtale

[pjevser79]

har lige taget en svær samtale med min kæreste. For 2 uge siden fik vi svar på hans sædprøve hvor der ikke var nogle sædceller i ikke engang døde sædceller :gal :boo gud hvor blev jeg ked af det og han lukket helt af. Nok meget normalt for mænd når de får sådan et svar. Men jeg er en person der har brug for at snakke om hvordan jeg har det og det er min kæreste ikke så jeg har gået og havde en masse ? og en masse tænker som jeg havde brug for at komme ud med.

Så tog den igår selvom det var ikke sjovt jeg har ikke noget imod at bruge doner sæd men det lyder som om at det ikke er en mulighed for ham. Han har et barn som ikke er biologisk derfor tror han at det ville være det samme som han har det med den søn og han har ikke en følse at det er hans.

Så vi er løbet i mod en mur mit store ønske er at få et barn til og det viste han før han gik ind i dette forhold. Så jeg har det meget svært for ved at jeg ikke ville kunne leve mit liv uden at få et barn til, ikke sjovt når man elsker en men mit ønske om et barn er bare meget stort og kan ikke forlig mig med ikke at blive mor igen.

Ved godt at der er nogle der ikke kan forstå mig og min holdning men svært når det er sådan et stort ønske :boo

[Solvej99]

Åh, hvor er det bare en forfærdelig situation du står i :boo

Jeg kan virkelig godt forstå dit dilemma. Den er ikke nem :(

:kram

[Guest]

åhhh det er et hårdt emne, og det er der sikkert andre, som også sidder med og med samme overvejelser.

I er simpelthen nød til at finde ud af, hvad i så gør nu. I har dog stadig nogle valgmuligheder:

1: han lader sig overtale til at i sammen får et barn med donorsæd

2: I fravælger begge biologiske børn og går adoptionens vej (du kan læse min tråd om vores vej til barn gennem adoption, der er et link i min signatur)

3: I bliver enige om, at i sammen godt kan leve uden børn

eller

4: I finder ud af, at i ikke har samme holdninger til at få børn, og går fra hinanden.

Ja det er nogle svære valg i skal tage jer, men sådan er realiteten nu engang. Vi havde også en masse snakke omkring alt dette, da det efter flere år stadig ikke havde lykkes os, at få barn. Vi var gennem nogle af de samme valgmuligheder som ovennævnte, dog ikke punkt 1. Men vi havde faktisk også snakken om, om vi skulle blive sammen eller gå hvert til sit. Vi blev dog enige om at blive sammen og vælge adoptionen.

[MforMor]

Puuuuuha, fik helt ondt i maven, da jeg læste dit indlæg. Jeg er ENORMT ked af at høre om jeres situation :( Jeg kan forstå begge jeres følelser, og det må simpelthen være så svært at forholde sig til.

Aner ikke hvad jeg skal råde dig til, men synes at Vanni fint lister de muligheder op, som der findes.

:kram :kram :kram

[Nitzen1987]

Det er godt nok en rigtig træls situation I står i :(

Masser af :kram her fra

[Camillat]

Det er en forfaerdelig situation I staar i og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor svaert det er :(

5. mulighed - undersoege alle alternative behandlingsmuligheder for at faa gang i hans egne :cell

Evt. bare nok til at I kan faa hjaelp ved inseminering...

:kram

[Guest cupiditas]

Da vi havde prøvet et års tid uden held, begyndte vi og snakke om hvis nu at det var sådan at der ikke var mulighed for at vi kunne lave et biologisk barn samme... vi var begge enige om at så må vi adoptere.

[kyndemus]

Jeg ved ikke rigtig forstaaet det rigtig.. Er det dit barn fra tidligere som han ikke foeler er hans? Det kan jo ikke rigtig sammenlignes. Anvender i donersaed vil i for det foerste kunne vaelge en doner som mest mulig ligner din mand. Hojden, kropsbygning mm. For det andet saa vil han have mulighed for at vaere med lige fra starten denne gang.. Det stoerste og de rigtige foelser kommer nok efter han har vaere med dig hele graviditeten og endelg kan komme med ved foedslen..

:goodluck

[pjevser79]

Jeg ved ikke rigtig forstaaet det rigtig.. Er det dit barn fra tidligere som han ikke foeler er hans? Det kan jo ikke rigtig sammenlignes. Anvender i donersaed vil i for det foerste kunne vaelge en doner som mest mulig ligner din mand. Hojden, kropsbygning mm. For det andet saa vil han have mulighed for at vaere med lige fra starten denne gang.. Det stoerste og de rigtige foelser kommer nok efter han har vaere med dig hele graviditeten og endelg kan komme med ved foedslen..

:goodluck

Han mødte en der lige var blevet gravid og efter mange overvejlser blev han enige med sig selv at han ville skrive under som om han var biologisk far men der har været mange problemer så han har aldrig haft følsen af at det har være hans.

[pjevser79]

ja det er ikke en sjov ting at være i desværre vi ved ikke hvorfor han ikke har nogle sædceller så skal på riget på torsdag og får svar sidst i jan 2012 så der er lang tid til øvøv. Har fået at vide at de gerne vil scane han på klinikken men det ville han ventet med det kan jeg så ikke forstå at han vil kan jo lige så godt få det gjort men nu må jeg se om jeg kan få ham overtalt til at tage afsted i den nermeste fremtid

[Camillat]

Vil han vaere villig til at tage kosttilskud - jeg mener, livstil kan jo haenge sammen med saed(stress, daarlig kost, alkohol, rygning, stoffer etc.). Ikke at jeg siger din mand ikke er sund, men hvis :cell traenger til et boost, saa er det da vaerd at proeve i mellemtiden, f.eks. motion, en staerk multivitamin, selen og zink, mindre alkohol osv...

[Mettemor]

Det er jeg rigtig ked af at høre. :( Håber at i kan finde en god løsning, når det er kommet lidt mere på afstand for ham. :kram2

[Fru SP]

Puha, det er virkelig ikke rart at få sådan noget at vide.. Jeg tænker ligesom Camilla at det kan være at det ville hjælpe hvis han nu begyndte med noget kosttilskud el. lign. og så passe på med at varme testiklerne op for meget, med stramt undertøj, computer i skødet osv osv..

Jeg så engang et program om mænd med dårlig sædkvalitet, som boede i London og de fik en speciel kost med mange antioxidanter i, da det skulle forebygge en masse af det usunde man går rundt i når man bor i byen og alle mændene fik en markant bedre sædkvalitet, den ene af dem gik fra, at lægerne troede ikke at han nogensinde ville kunne gøre hans kone gravid til at have et helt normalt tal!

Og med dette meget lange indlæg, vil jeg bare sige at mad og sundhed helt generelt kan have en stor indflydelse.. Jeg ville give ham en masse mad med antioxidanter, skifte evt. stramme bokseshorts ud med løse og minde ham om at computeren skal stå på bordet..

Og så håber jeg virkelig ar Riget kan hjælpe jer, de har nogle super dygtige mennsker derover, der virkelig ved hvad de laver :goodluck

[pjevser79]

Tak for alle de råd i har givet er de er god men desværre så bliver de allerede udført her hjemme pånær den med de antioxidanter. Den havde jeg ikke hørt om før. Men håber virkelig at de kan hjælpe os.

[pjevser79]

så blev den første sædprøve taget og en masse blodprøver. Så skal han igen derind igen om 14 dage med en nye prøve så må vi så se hvad han så skal derefter :unsure

[Guest Amina]

Øv, hvor er jeg bare ked af det på jeres vegne.

Jeg forstår godt dine følelser, men jeg kan virkelig også godt sætte mig ind i din mands.

Min første tanke var umiddelbart at det ikke er sikkert han er afvisende overfor det du selv foreslår. Men din mand har virkelig fået et stort hak i sin selvtillid og hans følelse af at være MAND.

Jeg ved at min mands største frygt er hvis han ikke kan få børn - eller at han ikke kan give MIG nogen børn.

Jeg ved din mand elsker dig, og skal måske bare have tid til sig selv - og måske lige sluge den? Det er en stor og hård besked for ham at få afvide (ligeså vel som dig). Men måske sidder han med følelsen af at have fejlet lige nu. Og er derfor bare afvisende på alternativer.

Måske ændre han holdning med tiden, det kan man ikke vide.

Alt dette er bare mine tanker omkring dit indlæg, (det kan jo godt være det slet ikke forholder sig sådan).

Men i skal i hvert fald have et stort kram med på vej :kram

Og jeg håber og ønsker inderligt at Riget kan hjælpe jer med at få en lille spire en dag i fremtiden :biglove

[Mistel]

Jeg kan fortælle dig, at vi står i præcis samme situation. Det er den mest fortvivlende besked jeg nogensinde har fået. Hvor har vi grædt. Vi skal også på riget og får svar slut januar.

Vi har det også sådan, at jeg vil gerne snakke, og min mand vender det indad. Jeg har virkelig gjort mig umage for at give ham plads. Ikke at reagere når han siger, at donorsæd bare ikke lyder som en løsning for ham, og han er bange for at barnet ikke vil føles som hans. Efter lang betænkningstid, er han er nu kommet frem til, at han ikke elsker ideen, men at det "vel er sådan, vi gør", hvis der ikke er anden udvej. Jeg kan hilse og sige, at jeg heller ikke er supervild med tanken, for jeg ønsker mig mere end noget andet min mands barn. Men processen er ved at modnes.

Min gynækolog siger, at hvis der virkelig ikke er noget liv i de sædceller, kan det ikke behandles, så vi håber, at det er muligt at finde en et sted - bare en enkelt!

Måske vil din mand også ændre holdning, når han har fået tid nok til at fordøje situationen. Min mand havde tanker som, at han havde svigtet mig, at han havde gjort et eller andet forkert. Det er den eneste gang jeg har skældt ud. Han spurgte, om jeg ville have valgt ham, hvis jeg havde vidst fra starten, at det var sådan her. Hvad siger man til det?

Jeg fortæller det kun, fordi jeg tror, at det er nogle meget almindelige tanker i den situation, og jeg tror, at det også er den slags, der farer igennem din mands hoved. Måske kan du hjælpe ham til at forstå, at det ikke er sådan, det hænger sammen.

Held og lykke til jer begge to.