Så er det min tur

[MrsMom]

:goodluck uha det bliver spændene, håber det bedste...

[Mistel]

:goodluck uha det bliver spændene, håber det bedste...

Tak! :)

[Lovely Lady]

... mange gode ønsker herfra...:-)

[tsecret]

Krydser så meget fingre for at det er et ægte guldæg! Venter spændt sammen med dig...

[Mistel]

Tak for jeres krydsede fingre og gode tanker. Men der blev desværre ikke noget ud af det. Ægget havde ikke delt sig..

[tsecret]

Øv Mistel, hvor er jeg ked af det på jeres vegne!

Hvad er jeres plan så videre? Jeg synes nogle gange det hjælper at have en plan... Andre gange har man bare brug for en pause!

[Mistel]

Øv Mistel, hvor er jeg ked af det på jeres vegne!

Hvad er jeres plan så videre? Jeg synes nogle gange det hjælper at have en plan... Andre gange har man bare brug for en pause!

Ja, selvom jeg synes, jeg var godt forberedt på, at det kunne gå sådan her, er jeg bare frygtelig ked af det.

På mandag ringer jeg efter aftale til hospitalet og aftaler et møde, hvor vi taler tingene igennem og lægger en plan. Jeg tror, vi ender med at holde pause til efter sommerferien. Dels fordi de har ferie, og derfor har mindre bemanding, dels fordi vi selv har købt en rejse til Thailand, og så tror jeg bare jeg vil nyde IKKE at være gravid, så jeg kan drikke en øl, hvis jeg har lyst og ikke tænke på læge/hospital, hvis nu der skulle ske noget.

Men det som har chokeret mig lidt i dag er, at lægen gjorde helt klart, at de ikke ville tilbyde os IVF/ICSI igen, da min mand jo desværre har en ekstremt nedsat sædkvalitet. De vil derfor "kun" tilbyde insemination med donorsæd. Det skal jeg så fortælle ham, når han kommer hjem fra arbejde.. Altså..logisk set, så kan jeg godt forstå det. For det er jo en rigtig hård omgang for mig at få taget de æg ud, og udkommet er så usikkert. Det er så meget mere skånsomt og også nemmere at inseminere. Men...jeg er bare virkelig ked af, at muligheden bliver taget fra os. Det skulle jo være ham, min elskede, som var med hele vejen...

[Lovely Lady]

Åh... det er jeg ked af på jeres vegne. Må man spørge, hvorfor de ikke vil fortsætte ICSI-behandling? Jeg troede i min begrænsede verden, at det netop var ved stærkt nedsat sædkvalitet, at man brugte det (evt kombineret med noget med at tage sædcellerne direkte ud af testiklerne)?

[Mistel]

Åh... det er jeg ked af på jeres vegne. Må man spørge, hvorfor de ikke vil fortsætte ICSI-behandling? Jeg troede i min begrænsede verden, at det netop var ved stærkt nedsat sædkvalitet, at man brugte det (evt kombineret med noget med at tage sædcellerne direkte ud af testiklerne)?

Tak, skal du have :)

Problemet er, at der det meste af tiden slet ikke er levende sæd. Ud af 7 prøver har kun 1 haft levende sædceller - og der var det ca. 6000. Det er faktisk sådan, at hospitalet ringede til mig igen i eftermiddags og sagde, at de gerne ville tilbyde at tage 2 sædprøver over sommeren, og hvis der så var noget i en af dem, så tage en runde mere med ICSI.

Men - uanset hvad, så er det den sædprøve der bliver afleveret på dagen som er afgørende, og så er det jo sådan set lidt "lige meget", om han har afleveret en, der kunne bruges for 2 mdr, siden.. Grunden til man ikke tilbyder TESA i dette tilfælde er, at sædcellerne bare ligesom ikke er der. Det er ikke fordi der er en stoppet sædleder, eller sådan noget. Og hvis chancen er så lille, er det så ikke bedre, at man sparer mig for det meget hårde forløb det er at få taget æg ud mv., hvis resultatet i sidste ende er det samme, som ved en insemination med donorsæd. Hvilket er noget der kan klares i en almindelig cyklus - evt. med en let stimulation af mig.

Det hælder min mand til lige nu. Jeg synes, det er så svært. Og jeg har ikke lyst til at fratage ham chancen, men... Ja, jeg ved det ikke. Nu tager vi op og taler med dem og hører, hvad de har at sige. Så må vi tage en beslutning. Var den kun med hovedet, var det nemt. Var det kun med hjertet, var den også nem. Det er kombinationen, der er vanskelig ;)

[Mommy Wannabe]

Ja, selvom jeg synes, jeg var godt forberedt på, at det kunne gå sådan her, er jeg bare frygtelig ked af det.

På mandag ringer jeg efter aftale til hospitalet og aftaler et møde, hvor vi taler tingene igennem og lægger en plan. Jeg tror, vi ender med at holde pause til efter sommerferien. Dels fordi de har ferie, og derfor har mindre bemanding, dels fordi vi selv har købt en rejse til Thailand, og så tror jeg bare jeg vil nyde IKKE at være gravid, så jeg kan drikke en øl, hvis jeg har lyst og ikke tænke på læge/hospital, hvis nu der skulle ske noget.

Men det som har chokeret mig lidt i dag er, at lægen gjorde helt klart, at de ikke ville tilbyde os IVF/ICSI igen, da min mand jo desværre har en ekstremt nedsat sædkvalitet. De vil derfor "kun" tilbyde insemination med donorsæd. Det skal jeg så fortælle ham, når han kommer hjem fra arbejde.. Altså..logisk set, så kan jeg godt forstå det. For det er jo en rigtig hård omgang for mig at få taget de æg ud, og udkommet er så usikkert. Det er så meget mere skånsomt og også nemmere at inseminere. Men...jeg er bare virkelig ked af, at muligheden bliver taget fra os. Det skulle jo være ham, min elskede, som var med hele vejen...

Hold da op en besked at få!! Forstår ikke helt at de kan tage den beslutning for jer!?!! Kunne forstå at de kunne anbefale det ud fra de samme gode grunde du selv remser op, med at du skal gå så meget igennem så mange gange med så stor risiko for at din mand ikke kan donere sæden. Men ligefrem at sige at I ikke kan få behandling mere med mindre i bruger donor sæd, det synes jeg ikke er rimeligt eller deres ret. Det ville næsten være det samme som hvis lægen trak dig til side og sagde at han da godt lige kunne give dig en tur ude bagved, så skulle han nok sørge for at du blev gravid. Ej det var lidt overdrevet, men bliver virkelig harm!!! I ved jo selv at din mands sædkvalitet ikke er i top, men I elsker hinanden og hvem ville ikke gå rigtigt langt i håbet om at få et barn med den man elsker. Det er jo ikke fordi i ikke kender realiteterne. I ved det er hårde odds i er imod, og i har jo overvejet donorsæd, men det skal da være jeres beslutning efter lægernes kyndige rådgivning, det skal da ikke være et ultimatum man giver folk!

Håber ikke jeg gør tingene værre ved at skrive hvad jeg tænker, bliver virkelig så rasende over den behandling i har fået, synes ikke det er ok på nogen måde.

Men håber at I er ok. Har I været afsted til samtalen? Det er ikke en nem situation i står i, der er mange tanker og følelser der skal tages stilling til. Jeg tror på at det sociale har mere at sige end generne. Ikke dermed sagt at generne intet betyder, men mener bare at det der tæller er hvem der er der for barnet.

Hvis man som mand og kvinde har sex og aldrig ses igen, hun møder en ny mand og de forbliver sammen, hun finder ud af at hun er gravid med den første mand og beholder barnet sammen med den nye mand. Han er med ved alle ting under graviditeten, med til fødslen og klipper navlestreng og holder barnet, han er der til hver eneste fødselsdag, hver eneste jul, første skoledag, hver eneste dag i barnets liv, giver kærlighed, omsorg og giver sin visdom og sine livsanskuelser videre til barnet. Hvem er så mest far? Ham der lagde gener til eller ham der var der for barnet? Jeg synes jo slet ikke der er tvivl om at det er ham der er der for barnet der er faderen. Så kan det godt være han ikke kan genkende sig selv i barnets udseende, men det er jo hans tilstedeværelse der er med til at skabe barnets livssyn og måde at leve på, det må da være mindst lige så væsentligt.

Jeg er sikker på at det ville være fantastisk for jer at få et barn sammen, selvom det er med hjælp fra donorsæd. Men synes det skal være jeres egen beslutning i har taget efter at have mærket efter og tænkt, noget i er trykke ved og føler at i har taget den rigtige beslutning ud fra omstændighederne, det skal da ikke være noget i bliver presset til fra sygehusets side fordi de ikke vil give jer en chance mere.

Kan man ikke fryse sæd ned? For så ville man jo kunne undersøge en masse prøver fra din mand indtil der var en god en og så fryse den ned til du ramte en cyklus med æg osv. Hos os er det mig der ikke virker, min mand fungerer som han skal, så kender ikke til hvad man kan mht sæd, tænker bare at når man kan fryse så meget andet ned :)

Held og lykke - håber i får lov til at lykkes med den beslutning i tager hvad enten det er at prøve en gang mere eller om det er at vælge hjælp fra en donor. :goodluck :loveshower

[tsecret]

Jeg synes i skal lytte godt til hvad de siger på klinikken og ikke modsætte jer altfor meget. For jeg kan godt forstå det er utroligt demotiverende at få sådan en dom trukket ned over hovedet, men der er jo alligevel logik i det.

Hvis i skulle igennem ICSI, så ville i højst sandsynlig skulle igennem flere ÆU uden at der var levende sæd, så det derefter bare blev aflyst.. Det er utroligt hårdt for din krop, og kan umuligt være sundt for den. Derudover er det utroligt hårdt både for din og mandens psyke. Prøv at tænk på at han føler, at han tvinger dig igennem alt det her, og så ikke kan præstere det "lille" han nu skulle.

Jeg ved det ikke, men jeg gætter i hvert fald på det er lidt sådan. Hos os er det mig der ikke virker som jeg skal, og det er mig der udsætter min egen krop for det. Desuden risikerer jeg ikke på samme måde aflyste forsøg efter ÆU, det tror jeg næsten ikke jeg ville kunne holde til.

Til gengæld er IUI jo meget skånsomt for kroppen og meget mere naturligt. Det er selvfølgelig en stor overvejelse om i vil bruge donorsæd eller ej - men...

Held og lykke med det hele uanset!

[Mistel]

Hold da op en besked at få!! Forstår ikke helt at de kan tage den beslutning for jer!?!! Kunne forstå at de kunne anbefale det ud fra de samme gode grunde du selv remser op, med at du skal gå så meget igennem så mange gange med så stor risiko for at din mand ikke kan donere sæden. Men ligefrem at sige at I ikke kan få behandling mere med mindre i bruger donor sæd, det synes jeg ikke er rimeligt eller deres ret. Det ville næsten være det samme som hvis lægen trak dig til side og sagde at han da godt lige kunne give dig en tur ude bagved, så skulle han nok sørge for at du blev gravid. Ej det var lidt overdrevet, men bliver virkelig harm!!! I ved jo selv at din mands sædkvalitet ikke er i top, men I elsker hinanden og hvem ville ikke gå rigtigt langt i håbet om at få et barn med den man elsker. Det er jo ikke fordi i ikke kender realiteterne. I ved det er hårde odds i er imod, og i har jo overvejet donorsæd, men det skal da være jeres beslutning efter lægernes kyndige rådgivning, det skal da ikke være et ultimatum man giver folk!

Håber ikke jeg gør tingene værre ved at skrive hvad jeg tænker, bliver virkelig så rasende over den behandling i har fået, synes ikke det er ok på nogen måde.

Men håber at I er ok. Har I været afsted til samtalen? Det er ikke en nem situation i står i, der er mange tanker og følelser der skal tages stilling til. Jeg tror på at det sociale har mere at sige end generne. Ikke dermed sagt at generne intet betyder, men mener bare at det der tæller er hvem der er der for barnet.

Hvis man som mand og kvinde har sex og aldrig ses igen, hun møder en ny mand og de forbliver sammen, hun finder ud af at hun er gravid med den første mand og beholder barnet sammen med den nye mand. Han er med ved alle ting under graviditeten, med til fødslen og klipper navlestreng og holder barnet, han er der til hver eneste fødselsdag, hver eneste jul, første skoledag, hver eneste dag i barnets liv, giver kærlighed, omsorg og giver sin visdom og sine livsanskuelser videre til barnet. Hvem er så mest far? Ham der lagde gener til eller ham der var der for barnet? Jeg synes jo slet ikke der er tvivl om at det er ham der er der for barnet der er faderen. Så kan det godt være han ikke kan genkende sig selv i barnets udseende, men det er jo hans tilstedeværelse der er med til at skabe barnets livssyn og måde at leve på, det må da være mindst lige så væsentligt.

Jeg er sikker på at det ville være fantastisk for jer at få et barn sammen, selvom det er med hjælp fra donorsæd. Men synes det skal være jeres egen beslutning i har taget efter at have mærket efter og tænkt, noget i er trykke ved og føler at i har taget den rigtige beslutning ud fra omstændighederne, det skal da ikke være noget i bliver presset til fra sygehusets side fordi de ikke vil give jer en chance mere.

Kan man ikke fryse sæd ned? For så ville man jo kunne undersøge en masse prøver fra din mand indtil der var en god en og så fryse den ned til du ramte en cyklus med æg osv. Hos os er det mig der ikke virker, min mand fungerer som han skal, så kender ikke til hvad man kan mht sæd, tænker bare at når man kan fryse så meget andet ned :)

Held og lykke - håber i får lov til at lykkes med den beslutning i tager hvad enten det er at prøve en gang mere eller om det er at vælge hjælp fra en donor. :goodluck :loveshower

Jeg synes i skal lytte godt til hvad de siger på klinikken og ikke modsætte jer altfor meget. For jeg kan godt forstå det er utroligt demotiverende at få sådan en dom trukket ned over hovedet, men der er jo alligevel logik i det.

Hvis i skulle igennem ICSI, så ville i højst sandsynlig skulle igennem flere ÆU uden at der var levende sæd, så det derefter bare blev aflyst.. Det er utroligt hårdt for din krop, og kan umuligt være sundt for den. Derudover er det utroligt hårdt både for din og mandens psyke. Prøv at tænk på at han føler, at han tvinger dig igennem alt det her, og så ikke kan præstere det "lille" han nu skulle.

Jeg ved det ikke, men jeg gætter i hvert fald på det er lidt sådan. Hos os er det mig der ikke virker som jeg skal, og det er mig der udsætter min egen krop for det. Desuden risikerer jeg ikke på samme måde aflyste forsøg efter ÆU, det tror jeg næsten ikke jeg ville kunne holde til.

Til gengæld er IUI jo meget skånsomt for kroppen og meget mere naturligt. Det er selvfølgelig en stor overvejelse om i vil bruge donorsæd eller ej - men...

Held og lykke med det hele uanset!

Tak for jeres søde kommentarer begge 2.

Der skete faktisk det, at hospitalet ringede til os senere på dagen og tilbød os, at teste min mand 2 gange i løbet af sommeren, og hvis der var en brugbar prøve, ville de tilbyde ÆU og ICSI engang mere. Og det gjorde mig meget glad og lettet. Men - så satte min mand og jeg os ned og kiggede hinanden dybt i øjnene - og sagde: Nej tak. Nej, fordi selvom der skulle vise sig en prøve med levende sæd i løbet af sommeren, er det stadig prøven på dagen, der gælder. Og når der er så få sædceller, kan man ikke fryse dem ned, fordi de simpelthen ikke kan overleve. Så vi ringede til hospitalet og sagde tak, men nej tak, og beslutningen om donorbarn er endeligt taget. Af præcis de årsager du siger, tsecret. Det er en rigtig hård omgang for mig med hormonbehandlinger, og sandsynligheden for at vi alligevel bliver nødt til at bruge donorsæd er bare for stor til, at vi ikke bare kan gøre det fra begyndelsen. Og ligesom du siger, Silja, så tror vi på, at faderfiguren er den, der skaber barnet - ikke så meget om det er den ene eller anden sædcelle.

Min mand er meget afklaret omkring det. Men det har været nogle HÅRDE dage for mig. Jeg har godt nok grædt meget og føler mig afsindigt presset. Så er den nye lov med mulighed for åben donor så også kommet, hvilket er en kæmpe ting mere, vi skal tage stilling til. Så hjælper det ikke, at vi først kan komme til samtale om en måned og med sommerferie osv. sker der ikke mere før til september.

Jeg ved godt, at samfundet ikke har ubegrænsede midler, og vi - desværre - ikke er de eneste, der kæmper med barnløshed. Men puh. Jeg er slidt.

[Mommy Wannabe]

Tak for jeres søde kommentarer begge 2.

Der skete faktisk det, at hospitalet ringede til os senere på dagen og tilbød os, at teste min mand 2 gange i løbet af sommeren, og hvis der var en brugbar prøve, ville de tilbyde ÆU og ICSI engang mere. Og det gjorde mig meget glad og lettet. Men - så satte min mand og jeg os ned og kiggede hinanden dybt i øjnene - og sagde: Nej tak. Nej, fordi selvom der skulle vise sig en prøve med levende sæd i løbet af sommeren, er det stadig prøven på dagen, der gælder. Og når der er så få sædceller, kan man ikke fryse dem ned, fordi de simpelthen ikke kan overleve. Så vi ringede til hospitalet og sagde tak, men nej tak, og beslutningen om donorbarn er endeligt taget. Af præcis de årsager du siger, tsecret. Det er en rigtig hård omgang for mig med hormonbehandlinger, og sandsynligheden for at vi alligevel bliver nødt til at bruge donorsæd er bare for stor til, at vi ikke bare kan gøre det fra begyndelsen. Og ligesom du siger, Silja, så tror vi på, at faderfiguren er den, der skaber barnet - ikke så meget om det er den ene eller anden sædcelle.

Min mand er meget afklaret omkring det. Men det har været nogle HÅRDE dage for mig. Jeg har godt nok grædt meget og føler mig afsindigt presset. Så er den nye lov med mulighed for åben donor så også kommet, hvilket er en kæmpe ting mere, vi skal tage stilling til. Så hjælper det ikke, at vi først kan komme til samtale om en måned og med sommerferie osv. sker der ikke mere før til september.

Jeg ved godt, at samfundet ikke har ubegrænsede midler, og vi - desværre - ikke er de eneste, der kæmper med barnløshed. Men puh. Jeg er slidt.

Tillykke med beslutningen, hvis man kan sige sådan. Det er jo en stor ting at tage stilling til, så det må et eller andet sted være rart for jer at have taget stilling, også selvom det ikke ender som i ønskede til at starte med. Men som jeg skrev i mit sidste indlæg, så tror jeg på at det afgørende er hvem der er der for barnet og ikke så meget hvem der lægger gener til. Selvfølgelig ønsker man at man selv kan lægge både gener og den sociale del til, men det er jo desværre ikke alle der er så heldige. Håber det lykkes for jer uden for store besværligheder fra nu af. I har været gennem så meget, det må være jeres tur til lidt medgang nu :) :bd

[Mistel]

I dag blev endnu et skridt i baby-sagaen taget. Vi har været på hospitalet for at lægge en plan for det videre forløb. Jeg skal insemineres i en naturlig cyklus med donorsæd - og uden yderligere stimulation end en ægløsningssprøjte, så man kan være rimelig sikker på, at forholdene er så optimale som muligt. Hvis min cyklus arter sig nogenlunde normalt, skal vi tage kontakt til hospitalet i slutningen af august og bestille tid til insemination i løbet af september. Lidt pudsig opringning at foretage fra Thailand! ;)

Chancen for at blive gravid ligger på ca. 30% i følge lægen, men jeg har da bare besluttet, at det lykkes uden problemer, for så får vi et lille sommerbarn. Lyder det ikke bare som en god plan? :)

[Mommy Wannabe]

I dag blev endnu et skridt i baby-sagaen taget. Vi har været på hospitalet for at lægge en plan for det videre forløb. Jeg skal insemineres i en naturlig cyklus med donorsæd - og uden yderligere stimulation end en ægløsningssprøjte, så man kan være rimelig sikker på, at forholdene er så optimale som muligt. Hvis min cyklus arter sig nogenlunde normalt, skal vi tage kontakt til hospitalet i slutningen af august og bestille tid til insemination i løbet af september. Lidt pudsig opringning at foretage fra Thailand! ;)

Chancen for at blive gravid ligger på ca. 30% i følge lægen, men jeg har da bare besluttet, at det lykkes uden problemer, for så får vi et lille sommerbarn. Lyder det ikke bare som en god plan? :)

Hvor er det bare spændende! Håber det går som det skal mht cyklus og sådan. I har haft så meget modgang, så mon ikke det er tid til noget medgang? :) Jeg synes kun det ville være rimeligt at i får jeres lille sommerbarn og gerne til den først kommende sommer :D :goodluck Du må endelig fortælle hvordan det hele arter sig :)

[Mistel]

Jeg er lige kommet tilbage fra hospitalet. Skulle scannes for at se, om det er ved at være tid til insemination. Og det er det! :) Så i aften tager jeg en ægløsningssprøjte - og øhm... så bliver jeg måske gravid på fredag.. Det er den vildeste, mærkeligste tanke!! :D

[Venus]

Jeg er lige kommet tilbage fra hospitalet. Skulle scannes for at se, om det er ved at være tid til insemination. Og det er detSå i aften tager jeg en ægløsningssprøjte - og øhm... så bliver jeg måske gravid på fredag.. Det er den vildeste, mærkeligste tanke!! :D

:bd :bd :bd :

bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd

[Mistel]

:bd :bd :bd :

bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd

Tak! ;)

[stilletten]

Hvor er det spændende!

Al mulig held og lykke til jer begge to. Sikke meget I har været igennem, jeg håber på medvind for jer fra nu af. Det fortjener I.

Jeg har stor respekt for din mand for at tage beslutningen om donorsæd på den måde. Jeg tror det kan være et stort enderlag for mange mænd, så det er utroligt godt gået at han vælger at fokusere på miljøø frem for arv

[Mistel]

Hvor er det spændende!

Al mulig held og lykke til jer begge to. Sikke meget I har været igennem, jeg håber på medvind for jer fra nu af. Det fortjener I.

Jeg har stor respekt for din mand for at tage beslutningen om donorsæd på den måde. Jeg tror det kan være et stort enderlag for mange mænd, så det er utroligt godt gået at han vælger at fokusere på miljøø frem for arv

Tak skal du have! :) Vi er også totalt spændte, og jeg skal virkelig minde mig selv om, at det jo ikke er sikkert, det lykkes. Selvfølgelig skal man tro på det, men jeg skal også bare lige have en realistisk fod på jorden, om jeg så må sige.

Mht. beslutningen om donorsæd, så har det været en rigtig lang rejse at komme hertil. Men sjovt nok kan jeg forstå på flere fagpersoner, jeg har talt med, at mænd rigtig tit har det sådan, at når de er kommet sig over det første chok, nå, men så er det bare sådan det er. Som min læge sagde, så er der altså en grund til, at mænd, historisk set, har kunnet drage i krig i 2 år, og så komme hjem til en 1 år gammel baby og så tage barnet på skødet og synes, at han bare havde den smukkeste datter i verden :)

Lige nu fryder han sig over, at når jeg ligger på fødestuen og hvæser til ham, at det her er HANS skyld og han ALDRIG for lov til at røre mig igen, så kan han sige næh det er ej, og jo jeg må! ;)

[Mistel]

Så. Så er jeg måske gravid. Testdag 30/9. Puh! :)

[Mistel]

Nå, den kære testdag... Altså, jeg har en meget god fornemmelse omkring det, men jeg er også helt fuldstændig klar over, at jeg kan bilde mig alle mulige symptomer ind.

Jeg har så lige opdaget, at testdag er samme dag, som vi skal til barnedåb hos min veninde og hendes skønne tvillinger. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Men. Tanken om at stå med en negativ test den dag og så skulle til barnedåb er bare virkelig...anstrengende.

Jeg ved godt, at det jo ikke laver om på noget som helst, og tingene er som de er. Og jeg under i øvrigt min veninde alle ting gode! Jeg er bare sådan lidt... ja..

[Kistulle]

Selvfølgelig er den der :bd :bd :bd :bd :)

[Mistel]

Åhh, det håber jeg :)

[Mistel]

Så kom mens...