HVornår er man for gammel til at få barn?

[Banshee]

Den anden dag var jeg inde i byen og shoppe.

Jeg så en dame, som var MEGET gravid. Der må jeg indrømme at jeg tænkte "arrrhhh..."

Selvfølgelig kan hun være uheldig og bare se meget ældre ud end hun var - men det eneste der gjorde jeg tænkte hun ikke var 55-60 år, var maven. :rolleyes

[StinePigen2956]

Tja.. Jeg tror det er et meget individuelt spørgsmål, om hvor man er i sit liv, osv.. Jeg kan godt følge MacMus mht at man måske føler sig yngre oppe i 40'erne... Men tilgengæld har man måske større glæde af sin børnebørn når man får børn i 20'erne.. Jeg har altid ønsket at blive ung mor... Og det kommer heldigvis til at gå i opfyldelse!!

[Havbaek]

Vil lige give min mening til kende i denne tråd også :)

Jeg mener heller ikke man som sådan er for gammel som 40 årige at få barn, når man er kvinde. Dog vil jeg selv helst have børn inden jeg fylder 40, jeg er 27 år nu. B er 37 år.

Min egen mor, var 18 da hun fik mig, og 4 år efter kom min ældste bror. Hun var 33-34 da hun fik min yngste bror, og han skal konfirmeres til næste år. Så min mor er jo i 40`erne nu. Så jeg er da heldig jeg har en forholdsvis ung mor, men synes alligevel min yngste bror går glip af at opleve mor som jeg har gjort det, fordi hun fik ham så sent.

Min yngste bror bliver forkælet på en helt anden måde, at selvom han har os 2 ældre søskende, så går han nærmest som "enebarn". Har ofte synes det var synd for ham, at han ikke er født kort tid efter mig og min ældre lillebror. Så vi kunne have fået mere glæde af hinanden. Men efternøleren ved hvor han har sine søskende og ved at han er storesøsters øjesten :loveshower

Så derfor har jeg sagt, at jeg vil have mine børn relativt tæt på hinanden, og inden jeg bliver 40 år, så jeg kan nå at nyde dem. Men umiddelbart synes jeg ikke 40 år er for gammelt til at få børn i, dog er det også vigtigt at de evt. ældre børn forstår at bruge tid med den nye lillebror /søster så barnet får en god tilknytning til de ældre børn selvom der er en del år mellem dem.

Jeg husker tydeligt da jeg som ung 15 årige pige rendte rundt med min spæde lillebror var med til at skifte ham m.m og nu skal han snart konfirmeres og er ved at være højere end sin søster :biglove .

Men jeg har et meget stort hjerterum for den knægt og vil altid står der for ham lige meget om min mor så havde været i 40`erne før hun havde fået ham hvis dette havde været tilfældet.

[kyndemus]

Da det jo er en gensgering at der er en del risiko for kvinder over fyrre synes jeg da man skal taenke over det en ekstra gang.. Men da det jo ikke er kvindes foerste barn saa tror jeg nu nok det skal gaa. Min farbror blev far i en alder af 54 det tager haardt paa ham saa der skal tages hensyn til baade mand og kvinde.. Er du frisk og klar saa go for it er lysten der ikke os begge partner saa vaer der lidt ekstra for de boern der er omkring jer... :goodluck

[Nummer4]

Jeg synes ikke man kan sætte en generel aldersgrænse for hvornår man er 'for gammel'. Det kommer så meget an på hvem man er, hvilken fysisk form/tilstand man er i og hvordan ens liv udvikler sig. Jeg synes dog man skal lytte til kroppen, så hvis man ikke kan blive gravid som 45-årig, synes jeg ikke man skal kaste sig ud i alverdens projekter for at blive det. Kroppen når jo en grænse for hvornår den ikke kan/vil mere og den synes jeg man skal respektere.

Helt enig :)

Og så synes jeg da også, at det har betydning hvad nr. barn vi taler om, og hvor stor afstand der er til de andre børn.

Det er jo ikke så usædvanligt at se folk blive forældre i 40'erne, hvis det er f.eks. er barn nr. 3, 4, 5 osv.

Og er der f.eks. kun 2 eller 3 år ned til det næste barn, så føler forældrene sig nok heller ikke så gamle som andre måske ser dem.

Og den der med, at det skulle være hårdere at få børn i en sen alder holder ikke i vores omgangskreds. Her mener alle, inkl. mig selv, at det tværtimod er blevet nemmere med årene. Mest pga. at der er et meget større personligt overskud, karrieren er på plads, økonomien er i orden og parforholdet har været igennem de "obligatoriske" kriser. Og så oplever jeg bare ikke, at man er så nem at stresse ved f.eks. nattegråd osv. Jeg ser ihvertfald at de ældre mødre jeg kender "hviler i dem selv" og er meget selvsikre på hvad de gør. Men det er så bare min personlige oplevelse.

Men jeg synes det bør være personen og ikke dåbsattesten, som afgør om man er for gammel. Jeg kan nævne masser af eksempler på 30-årige, som faktisk er "for gamle" (psykisk og fysisk) og lige så mange 40-årige, som bestemt ikke er for gamle.

Og så tror jeg på, at der er både fordele og ulemper ved både helt unge forældre og gamle forældre.

Det er individuelt hvornår man er for gammel til at få børn. Jeg er selv knap 41 og prøver stadig at få en mere. Manden er dog kun 34 år. Jeg har ikke selv lyst til at prøve når jeg bliver 45, men hvis man var i god fysisk stand, så ville det være ok.

Jeg synes dog man skal prøve så vidt muligt at sørge for at ens barn er voksent inden man dør

Men det kan man jo aldrig sørge for? Døden høster jo ikke kun ud fra dåbsattesten - du kan blive kørt over i morgen eller få konstateret kræft i næste uge.

Det vigtigste må vel være, at man passer på sit helbred og sin færden uanset om man er 20 eller 40.

Og held og lykke med projektet :)

perosnligt ville jeg ikke være 40 når jeg fik barn (der er også lidt tid til når jeg nu kun er 22), ikke nødvendigvis fordi jeg ville føle mig gammel, men man skal jo også tænke på barnet, hvad vil det synes om at når det skulle konfirmeres så er far og mor i 50´erne?

Jeg tror da at barnet er ligeglad.

Ofte (og jeg siger ikke, at det altid er sådan - bare så det er slået fast) har ældre forældre et helt andet overskud både personligt og økonomisk, ligesom procenten af skilsmisser/brud mellem helt unge forældre er ret høj. Det er hårdt for parforholdet at blive forældre, og her tror JEG, at det er sundt hvis man er "etableret" som par og har overstået de første uundgåelige kriser, inden man tester forholdet med at tilføje børn. Men igen er det bare min mening.

Men rent faktisk tror jeg, at konfirmationsbarnet med de 50-årige forældre kan ende med at have lige så mange fordele som det barn, hvor forældrene er 20 år yngre :)

Men tilgengæld har man måske større glæde af sin børnebørn når man får børn i 20'erne..

Både/og synes jeg. For bliver du mormor i 40'erne har du typisk travlt med din egen karriere og dit liv, og har måske ikke så meget tid til børnebørnene, som den der er efterlønner/pensionist eller tæt herpå.

Så der er vel fordele og ulemper ved begge dele.

Jeg har haft ældre bedsteforældre som barn, og jeg ELSKEDE at de altid havde tid til at man kunne komme forbi efter skole, eller blive passet, hvis man var syg. Og de tog børnebørnene med på skift på ferier og weekendture, fordi de havde tiden til det.

[MLM]

Når man selv syntes ingen skal dømme en, for så længe man mener at man kan give barnet en tryg opvækst og kærlighed må det være nok. Og jeg tror at ældre forældre er kan give barnet meget i forhold til unge, men det er en hel anden snak :balloons

[Guest]

Jeg synes også det kan være svært at sætte en alder på.

Men jeg ville nok studse engang, hvis en kvinde på 45 + kom og fortalte mig, at hun var gravid med første barn. Der ville jeg nok tænke, at det var lige sent nok.

Men vi bliver jo alle ældre og ældre, og jeg hørte i weekenden at man kan begynde at lave forskellige mediciner, som gør, at kroppen forbliver yngre...

Men jeg vil senere komme tilbage og besvare tråden, jeg skal lige tænke lidt mere over den...

[gitte1979]

Hmmmm, har lige siddet og læst alle besvarelserne og ved nu næsten ikke hvad jeg selv skal skrive.

Jeg synes det er helt op til personerne selv.

Jeg er 32 år og har fundet kærligheden med en mand der er 22 år ældre end mig,

jeg havde før jeg mødte ham, været sammen med den samme mand i 14 år, uden at det var lykkedes at blive gravid.

Vi havde dog begge et barn hver, (jeg har godt nok bortadopteret min datter for 15 år siden), så vi havde bevist at vi begge kunne, men åbenbart ikke sammen.

Men så møder jeg denne skønne mand og der går kun ca. 2 mdr., så er jeg gravid.

Vi var begge helt enige om fra starten, at hvis det skete, så skete det og vi glæder os begge 2 helt vildt til vores lille sommerbaby!

Vores omgangkreds synes nu (efter de lige har sundet sig ), at det er helt fint og glæder sig sammen med os. :lovebk

[babybaby]

Tillader mig lige at smide en bemærkning her.. :rolleyes

Synes godt de kan få et barn når nu han ikke har nogen.. havde han haft børn fra tidligere kunne det godt være jeg ville tænke om de ikke havde nok børn i forvejen. (ikke at børn ikke er fantastiske.. men forstå mig ret )

nå men here it comes - forventer en del :klap fra et par stykker af jer ;)

Personligt synes jeg at børne produktionen stopper ved 42-45 år..Tænker på hvordan man som teenager vil med en mor eller far på 65-70 år. Er det egentlig ikke egoistisk at få børn så sent? Børnene får ikke meget tid sammen med deres forældre.. Groft sagt så når børnene kun lige at knytte bånd til mor og far og så skal de tage afsked.

Nå men, i og med at de er under (min) aldersgrænse så synes jeg de skal give den gas :hump