HVornår er man for gammel til at få barn?

[Amaryllis]

Jeg har gået med en tanke den seneste tid, og nu vil jeg da lige høre jer.

Hvornår er man for gammel til at få barn? Som Kvinde og som Mand?

Eks. en dame på 40 år, med to børn fra tidligere. Møder en mand på 37, som ingen børn har. De taler om et barn sammen, men kvinden føler at hun er for gammel, hvilket han ikke synes. De bor "næsten" fast sammen, har begge fuldtidsjob og børnene er store skolebørn. Manden har altid ønsket sig barn/børn, men vil ikke tvinge hende - da han vil acceptere hvis hun ikke vil have flere pga. alderen.

Men så er det lige, er man for gammel når man er 40? Jeg synes ikke, gik i skole med en som blev storesøster - det år vi skulle konfirmeres og både mor og far havde rundet 40. Men den gang syntes jeg det var gammelt, nu er min holdning en anden.

Hvad synes du?

[Guest LouiseB]

Næææh, Jeg vil ikke selv gøre det men ser intet forkert i det :)

Den eneste grund til jeg ikke vil gøre det selv er at når jeg er 40 er mine børn 20 og 18 så der begynder min anden ungdom igen :D

[Jane Doe]

Jeg vil sige, at jeg synes, at det er sent at få børn. Men jeg synes ikke nødvendigvis, at man er for gammel. Det kommer helt an på, hvordan man holder sig. Forstået på den måde, at man skal kunne fise rundt og lege aktivt med børnene, mens de er små. Det synes jeg er ret vigtigt. Min egen far var 36, da jeg kom til verden, og jeg ville ikke have undværet, at han kastede rundt med mig og min lillebror som små :)

[Guest baby2011]

Hmmm svært spørgsmål...

Jeg synes ikke man er for gammel til at få børn,når man er 40,men det logiske ville være at mene man er for gammel,når naturen siger stop..Mit eget helt personlige svar er, at vi ikke skal have flere børn, da jeg synes jeg er ved at være for gammel og jeg er kun 33, men vi fik vores første pige,da jeg var 28 år og jeg kan virkelig godt mærke forskel på mig selv fra dengang til nu...Det er som sagt min personlige mening, men om andre ønsker børn,når de er 45 år må være op til hver enkel.. Det skal jeg ikke blande mig i..Jeg lever fuldstændig ud fra,at jeg med glæde ville have en mor på både 16 og 46, hvis de bare behandler mig godt :) Så betyder alder ingenting..

[Barbamama]

Jeg synes det kommer an på hvem man er, ens helbred, personlighed, osv. :)

Jeg tror at MANGE kvinder vil "være for gamle" når de når 40 års alderen. Og det tror jeg ud fra de kvinder jeg kender, som har været igennem det, eftersom de siger at det har været MEGET hårdere end de børn de fik da de var yngre. Min egen mor fik sit yngste barn (mig) da hun var 26, og jeg tror hun nyder at hun holdt op med at have hjemmeboende børn inden hun blev 50. Men omvendt vil jeg bestemt ikke udelukke at en frisk kvinde med energi og godt helbred vil kunne klare det...

Min far fik mig lige inden han blev 40 og jeg har aldrig syntes at han var gammel overhovedet. Tror sagtens han kunne have fået et barn som 50-årig uden problemer også. Men jeg kunne også sagtens forestille mig mænd, der bare ikke har energien ret meget efter de 30-35 år...

Personligt kan jeg ikke forestille mig at JEG kunne få børn efter jeg er fyldt 45, men umiddelbart godt indtil da (Men det er jo umuligt at sige nu, hvor jeg kun er 25 ;)) Men da jeg samtidig tænker at min mand nok bliver for gammel når HAN er 40-45, så sætter det en stopper for mig når jeg er 36-41 (fordi jeg er 4 år yngre end ham ;)).

Jeg tror bare at man må mærke efter hvordan man har det, men generelt vil jeg nok begynde at være "skeptisk" ved 40-45 alderen... :)

[Pilaj]

Jeg har egentlig altid tænkt at når man fyldte 40 så var man for gammel. Manden min bliver 42 i år og vi har netop skudt projekt lillebrøster igang :glad Synes ikke på nogen måde han er gammel.

[Guest LouiseB]

vi har netop skudt projekt lillebrøster igang :glad

Wuuuuuhuuuuu!!! :glad

[Guest Sebastians-mor]

Jeg har en skøn efternøler af en lillesøster. Der er 18 års forskel på os og min søster er nu snart 15 år. Min mor var 42 år og min far 46 år da hun blev født. Når hun en dag flytter hjemmefra har min forældre haft hjemmeboende børn i 36-38 år :rolleyes Det er lææææææænge :)

Min søster er en upser og mine forældre havde store spekulationer omkring om de skulle have hende eller om hun skulle være en abort. De har altid ønsket sig 1 til barn, men havde vanskeligt ved det efter mig. Min far plejer at sige, at min søster er et ønskebarn hun kom bare 10-15 år efter de ønskede det.

Mine forældre har det svært også den dag i dag med at de har den alder de har. De har dårlig samvittighed overfor min søster og jeg tror aldrig helt de slipper det. Min søster har umiddelbart ikke noget stort problem med det. Mine forældre virker unge og så synes min søster det er cool at have en søster der er så meget ældre og have en nevø allerede. Det har givet hende nogle helt andre oplevelser. Tilgengæld er hun så gået glip af rigtig mange bedsteforældre oplevelser da de var gamle da hun kom og hurtigt døde.

Jeg synes det er rigtig svært at sige hvornår man er for gammel. Jeg tror det kommer an på hvordan man selv er som person og måske har det også lidt betydning om det er det 1 eller 2,3,4,5 barn.

[Pilaj]

Wuuuuuhuuuuu!!! :glad

Hehe hvor er du sød :)

[Susanne]

Da min mor var 32 år, fraskilt og med to børn på hhv. 7 og 10, mødte hun en ny mand på 22 år. Det virker fuldstændig vildt, at sådan noget kan lade sig gøre, men de blev altså sammen og fik to børn, da min mor var hhv. 36 og næsten 39 år. Jeg tror hun var bange for at hun ikke kunne, men det gik jo altså og jeg har i dag to små søstre der er 11 og 13½ år yngre end mig og det er fantastisk! Min yngste søster er taget på efterskole i år, så min mor er nu uden hjemmeboenden børn for første gang i 34 år og hun synes det er virkelig mærkeligt :D Men hun nyder 'sin frihed'!

Jeg synes ikke man kan sætte en generel aldersgrænse for hvornår man er 'for gammel'. Det kommer så meget an på hvem man er, hvilken fysisk form/tilstand man er i og hvordan ens liv udvikler sig. Jeg synes dog man skal lytte til kroppen, så hvis man ikke kan blive gravid som 45-årig, synes jeg ikke man skal kaste sig ud i alverdens projekter for at blive det. Kroppen når jo en grænse for hvornår den ikke kan/vil mere og den synes jeg man skal respektere.

[Trumpf]

Lige en lille afstikker - hvor er det spændende Pernille. Det glæder jeg mig til at følge med i :biglove

Og så for at svare på spørgsmålet, så synes jeg egentlig at blive mor som 40 årig er gammelt. Når jeg bliver 40, vil mit ældste barn blive 17 og der synes jeg egentlig at løbet for at blive forældre igen er kørt. Men jeg er så heller ikke den store tilhænger af efternøglere - muligvis fordi jeg ikke umiddelbart kender nogle - så det kan sagtens vær en holdning der bygger på noget uvidenhed

[Morpige]

Det er individuelt hvornår man er for gammel til at få børn. Jeg er selv knap 41 og prøver stadig at få en mere. Manden er dog kun 34 år. Jeg har ikke selv lyst til at prøve når jeg bliver 45, men hvis man var i god fysisk stand, så ville det være ok.

Jeg synes dog man skal prøve så vidt muligt at sørge for at ens barn er voksent inden man dør

[Solvej99]

Jeg tror også det er meget individuelt.

Men jeg kender to kvinder, der begge fik en efternøler da de var 40 år og de har begge sagt, at det har været enormt hårdt i forhold til hvordan det var da de fik de første børn. De har selv sagt, at de faktisk nu synes at de var for gamle til at få én til.

[Mette A.]

Jeg vil også mene at det kommer helt an på hvem og hvordan man er. Hvis man er frisk nok og ved godt helbred, så ser jeg ingen hindring for at man får børn i så sen en alder.

Min kæreste har en lillesøster der er 14 år yngre end han selv, deres mor var 42 år da hun fik hende. Hun var IKKE en upser, men i allerhøjeste grad et ønskebarn. Begge deres forældre er nu i 60'erne, men er stadig friske og hun har ikke lidt nogen nød. Hun er nu en ung kvinde, der snart er klar til at flytte hjemmefra og har et super godt forhold til sine forældre. Hun har også stadig en mormor i 80'erne, som er forholdsvis frisk, så heller ikke der har hun manglet noget. Og så har hun 2 store brødre, som altid har forgudet hende og passet rigtig godt på hende - hvilket hun har nydt rigtig godt af.

[Solskin]

Tror det kommer helt an på ens familie, omgangskreds og kolleger, hvad der anses for almindeligt.

Jeg er akademiker og bor nord for København - ingen i min omgangskreds har fået børn før de var 30 og det mest almindelige har vel været at være midt i 30'erne da de fik nr 1. Sådan må det jo nødvendigvis være, hvis man skal overstå studier og etablere sig på arbejdsmarkedet og måske har arbejdet så intenst op gennem 20'erne eller flyttet rundt i verden for at studere, at der ikke har været ret meget mulighed for at møde og flytte sammen med den rigtige. - Og vil man bosætte sig heroppe bare nogenlunde i nærheden af familie, venner og netværk, så kræver selv en mindre lejebolig også en velatableret økonomi og ikke bare en SU.

Jeg var selv 34 år med nr 1 og bliver 36 her med nr 2 og håber da på at få flere. Da jeg var i mødregruppe med nummer 1, var jeg den eneste i gruppen af førstegangsfødende der var under 40 år - de andre lå på 40-45 år og nogle var endda gift med mænd der var på "andet kuld" og noget ældre...

Min moster var 42 for knap 30 år siden da hun fik sin yngste og min faster 44 da de på samme tidspunkt fik en efternøler, og det har været helt uproblematisk. Så nej, jeg synes ikke 40 år er gammelt for at blive mor - men man skal selvfølgelig være indstillet på, at det kan være sværere at blive gravid når man passerer 35.

- Selv vil jeg ikke tøve med at få børn så længe lysten og evnen er der. Men havde jeg været lærligeuddannet med løn under uddannelse fra tidligt i livet og haft min familie og netværk fx på Lolland, hvor man kan købe en god villa for en tredjedel af hvad en 1 værelses andelslejlighed i Sydhavnen koster, så havde jeg nok fået mine børn langt tidligere og nydt at være yngre og have udsigten til fx børnebørn _før_ pensionsalderen ;-)

- Men det er jo trods alt ikke mere end 100 år siden at gennemsnitslevealderen var betydeligt lavere og det ikke var usædvanligt at miste en eller begge forældre meget tidligt i livet - sådan er det stadig de fleste steder i verden. Det er kun i Danmark gennem de sidste 50 år, at vi har vænnet os til, at man helst selv skal være over 65 når ens forældre går bort. Med vores nuværende middellevealder, så får vi stadig flere år med vores børn, selvom vi har fået dem efter 35, end man nogensinde før har gjort...

Mange hilsner

Solskin

[Guest Cirkeline88]

jeg er enig med mange af det andre i at det er individuelt..

hvis man føler man kan klare det (man skal jo tænke på at man ikke selv blir yngre) så synes jeg bare at amn skal gøre det. der kan jo være forskellige grunde til at man vil ha barn/børn på det tidspunkt i livet..

perosnligt ville jeg ikke være 40 når jeg fik barn (der er også lidt tid til når jeg nu kun er 22), ikke nødvendigvis fordi jeg ville føle mig gammel, men man skal jo også tænke på barnet, hvad vil det synes om at når det skulle konfirmeres så er far og mor i 50´erne?

[TrineG]

Min mor og far var hhv. 39 og 41 da de fik med, og jeg har bestemt ikke lidt nogen nød! Jeg havde en fantastisk barndom uden at spekulere over at mine forældre var ældre end de andre børns. Men det har selvfølgelig også sine ulemper! Min mor døde af cancer da jeg var 18 år gammel. Jeg er her 10 år senere fint ude på den anden side, men det er da hårdt at miste sin mor så tidligt, selvom det selvfølgelig også kunne være sket selvom min mor var yngre.

Nu hvor vi er gået i gang med PB (er bare på bedøg!) kan jeg da godt se at mine børn nok ikke får lov at beholde deres morfar til de er godt oppe i 20erne. Min far bliver snart 70, og har allerede haft 2 blodpropper, så selvom han i dag har det fint, så regner jeg ikke med at han bliver 95.

Og mht. at være efternøler, så er det fantastisk! :)

Nå.. Det blev langt, men det var lidt strøtanker. Jeg synes sagtens man kan få børn når man er over 40, men man skal sgu passe på sig selv og sørge for at blive gammel for efternølerens skyld. :)

[tsecret]

Jeg er selv en efternøler og har gamle forældre, så er nok også påvirket i den retning.

Jeg har haft den bedste barndom man kan forestille sig. Mine forældre har på ingen punkter manglet overskud til mig, og så oveni det er jeg blevet forgudet af mine ældre brødre, som jeg også har et rigtigt godt forhold til nu.

Jeg synes ikke man er for gammel til at få børn før man selv synes det - og måske ovenikøbet lidt længere ;) Min far syntes at han var aaaltfor gammel til at blive far, men det har han slet ikke været!

Og det tror jeg ud fra de kvinder jeg kender, som har været igennem det, eftersom de siger at det har været MEGET hårdere end de børn de fik da de var yngre.

Min mor har altid sagt at det var meget nemmere med mig end med mine brødre som er pseudotvillinger - selvom jeg kom 10-12 år efter ;)

Min søster har umiddelbart ikke noget stort problem med det. Mine forældre virker unge og så synes min søster det er cool at have en søster der er så meget ældre og have en nevø allerede. Det har givet hende nogle helt andre oplevelser. Tilgengæld er hun så gået glip af rigtig mange bedsteforældre oplevelser da de var gamle da hun kom og hurtigt døde.

Sørg for at dine forældre bliver fortalt dette - enten fra din søster selv eller dig! Jeg synes ikke dine forældre skal gå rundt med dårlig samvittighed når nu din søster har det så fint med det!

Min mor havde også dårlig samvittighed overfor mig i starten. Hun var bange for at dø inden jeg blev 18 - men derefter har hun slappet mere af og jeg har også fået fortalt hende gang efter gang at jeg altså ikke har lidt nogen nød på nogen som helst måde!

Men jeg kender to kvinder, der begge fik en efternøler da de var 40 år og de har begge sagt, at det har været enormt hårdt i forhold til hvordan det var da de fik de første børn. De har selv sagt, at de faktisk nu synes at de var for gamle til at få én til.

Igen, så er min mor det modsatte eksempel. Bortset fra den dårlige samvittighed var både graviditeten og især babyårene meget lettere ved mig end mine brødre. Eller især end nummer to bror.

Min kæreste har en lillesøster der er 14 år yngre end han selv, deres mor var 42 år da hun fik hende. Hun var IKKE en upser, men i allerhøjeste grad et ønskebarn. Begge deres forældre er nu i 60'erne, men er stadig friske og hun har ikke lidt nogen nød. Hun er nu en ung kvinde, der snart er klar til at flytte hjemmefra og har et super godt forhold til sine forældre. Hun har også stadig en mormor i 80'erne, som er forholdsvis frisk, så heller ikke der har hun manglet noget. Og så har hun 2 store brødre, som altid har forgudet hende og passet rigtig godt på hende - hvilket hun har nydt rigtig godt af.

Rigtigt dejligt at høre andre efternølere der er glade for det. Hendes historie lyder næsten som min :)

perosnligt ville jeg ikke være 40 når jeg fik barn (der er også lidt tid til når jeg nu kun er 22), ikke nødvendigvis fordi jeg ville føle mig gammel, men man skal jo også tænke på barnet, hvad vil det synes om at når det skulle konfirmeres så er far og mor i 50´erne?

Et barn vil typisk synes det er fantastisk at konfirmeres uanset hvilken alder forældrene har ;)

Nu var min far over 60 til min konfirmation, og det var helt ærligt ikke noget jeg skænkede en tanke dengang.

Har faktisk aldrig tænkt over det at have gamle forældre i forbindelse med konfirmation før du skrev det her, så det tror jeg virkelig ikke er noget man skal tænke over (selvom jeg er enig i at der er mange andre ting man bør tænke over).

Min mor og far var hhv. 39 og 41 da de fik med, og jeg har bestemt ikke lidt nogen nød! Jeg havde en fantastisk barndom uden at spekulere over at mine forældre var ældre end de andre børns.

Og mht. at være efternøler, så er det fantastisk! :)

Dejligt - det er også sådan jeg har det :)

Jeg er ked af du skulle miste din mor så tidligt - 57 år er ingen alder...

[Guest Cirkeline88]

det var også bare et eksempel, da jeg blev konfimeret gik jeg sammen med en hvis far var i den alder, vi blev konfirmeret i maj.. han døde i september..

så synes måske man skal tænke over hvor gammel man er...

[TrineG]

Nu arbejder jeg som sygeplejerske, og får kastet døden i ansigtet dagligt. Jeg har lært, at døden ikke tager hensyn til om du er 40 eller 70 og til hvor gamle dine børn er. Selvfølgelig stiger dødsraten med alderen, men ikke nok til at det ville afholde mig fra en efternøler hvis det var det jeg ville. :)

Ydermere lider jeg selv af en kronisk sygdom, og kan forvente en kortere levealder end andre. Det skal bestemt ikke afholde mig fra at få børn i hobetal! Ikke at jeg regner med at dø mens de stadig er børn/teenagere, men skulle det ske har jeg udstyret dem med en fantastisk far!

[Nitzen1987]

Jeg synes at kroppen selv skal afgøre, hvornår man ikke er i stand til at få børn mere, hvis det skyldes alder... Jeg er efternøler :) Mine søstre er 10 og 15 år ældre end mig, så mine forældre var 37 og 39 år da de fik mig :) De har altid været "de gamle" til forældreanrrangementer i skolen, men det ville have været noget andet i dag - i dag er det meget normalt at man er i slutningen af 30'erne inden man bliver mor/far... så jeg betragter mig selv som et moderne barn :D

Og ligesom en formue, så bestemmer ens alder jo ikke om man vil bilve en god forælder eller ej :)

[Totterpigen]

jeg ville persoligt ikke få børn så sent i livet, men jeg syntes som hovedregl ikke at alder kan sige man er for gammel mere deres sind... hvis de selv syntes de kan klare det så er det fint med mig :balloons

min svoger og sviger inde prøver at få der nr 2 og de fylder begge 40 i år, men de har også en knægt på 4 som holder dem i gang :rolleyes

[Fru-Nielsen]

Jeg synes det er svært at sætte alder på, men jeg synes der er rigtig mange ulemper ved at få børn sent - og det er ud fra min egen situation jeg har det sådan.

Jeg er i dag 21 år, min mor fik mig da hun selv var 33 år (min var var 34). Mine søskende er henholdsvis 10 og 13 år ældre end mig. Min søster har jeg praktisk talt aldrig boet med, hvilket har resulteret i at vi ikke har det der rigtig søskendebånd, som jo kommer i form af skænderier, slåskampe - generelt bare det at bo sammen. Det forhold har jeg klart min storebror, og det mærker jeg i dag. Det påvirker mig klart mere når jeg har en konflikt med min søster, og jeg har ikke den samme følelse af at hun elsker mig ubetinget, som jeg føler min bror og forældre gør.

Dernæst kan det nævnes at jeg aldrig har mødt min morfar (her kan det nævnes at min mor selv er en af de yngste af en søskende flok på fem)eller farfar. Min mormor døde da jeg var tre og min farmor da jeg var 11 år. Og jeg er bare så ked af det!! Jeg har aldrig rigtig haft bedsteforældre - og det har både noget at gøre med, at jeg kom noget senere end min søskende, men jeg kan heller ikke benægte at sygdom har spillet ind.

At jeg er efternøler betyder også at jeg stort set ikke har nogle fætre og kusiner på min egen alder. De fleste er 30-40 år, og det er klart også noget jeg føler jeg mangler og har manglet.

De nævnte punkter gør også, at jeg tænker rigtig meget over hvornår jeg sætter børn i verden. Mine forældre er nu 54 og 55 år, og jeg går allerede og tænker, at jeg bliver NØDT til at få børn, så de kan nå at lære dem at kende - jeg har så mærket af at jeg ikke selv har kendt mine bedsteforældre ordenligt. Jeg er også rigtig ked af, at mine børn ikke når at få mega meget ud af deres fætre på min side - min søsters drenge er allerede 11 og (snart) 6 år og da min bror er bøsse og ikke ønsker børn kommer der sjovt nok ikke nogen der. Hehe

Så nu kan jeg bare håbe på at min mands søster og hendes kæreste snart går i gang med PB. :)

Som i kan høre kan det giver MANGE bekymringer at være efternøler, og jeg vil blot pointere at det ikke altid er forældrenes alder, der kan være problemet (vil nemlig besemt ikke mene mine forældre var for gamle da de fik mig), men det er nok meget mere alderen på familien omkring: søskende, forældres søskende, bedsteforældre og fætre/kusiner! :)

[bebe]

Jeg er 35 og vil være mindst 36 før en baby ser dagens lys...

Min kæreste er 44.

Jeg syntes ikke vi er for gamle og det er vel det det handler om. Det er altid udfra selviske grunde, at man vælger at få et barn. Uanset om man er 18 (som da jeg fødte mit første barn) eller 36 (som når jeg regner med at føde mit andet barn).

Jeg syntes IKKE, at man skal tænke så meget over hvad andre syntes og i stedet gøre det, man selv syntes føles rigtigt.

:bunny

[MacMus]

Gad vide om man føler sig hurtigere gammel, hvis man fik børn tidligt? Altså at så virker 40 år som meget voksent, man har mange års erfaring som forældre føler sig måske som om man er på vej ind i den alder, "hvor man har voksne børn"?

Men for os andre, der ikke fik børn da vi var i 20'erne, så skal det der børneliv først til at starte og det er nyt.

Jeg er selv 33 måske får vi den første mens vi er 33. Jeg føler vi er nogle meget unge mennesker :lol Jeg føler på ingen måde vi er sent ude og hvis vi først var blevet skruk omkring de 40 år, så tror jeg at jeg havde haft samme følelse og dér ville jeg heller ikke synes det var sent.