Baby og speciale?

[Carcassonne]

Hej tøser.

Hvornår er det klogt at få en baby?

Må nok hellere lige fortælle lidt og os og vores ideer :)

Jeg er 21 år og læser HA på 5. semester (mangler dermed 5 semester, altså ca. 3 år)

Kæresten er 22 år og læser Medialogi på 5. semester (mangler ligeledes 3 årstid), hvor efter han vil lave computerspil hvis det er muligt eller animationer mm, dog er det svært at få job, så svært at spå om fremtiden.

Vi har været kærester i lidt over 3½ år, idet vi gik i gymnasieklasse sammen.

Vi har boet sammen officielt i lidt over 2 år.

Ved godt at vi ikke ligefrem har travlt, men har haft babykuller i 1½ årstid og det er blevet rigtig slemt her i løbet af 2011, og derfor har vi talt om det herhjemme.

Vi taler om at det kunne passe fint med at smide p-pillerne til august 2012, og så begynde projektbaby april/maj 2013, hvilke vil sige at hvis man bliver gravid indenfor 6 måneder vil jeg skulle føde mens vi begge skriver speciale, men er det klogt?

For:

Mere tid til barnet i starten, når det er startet i dagpleje/vuggestue

arbejdsgivere vil se det positivt, idet man så ikke skal på barsel med det samme

Får barn inden jeg bliver 25 som jeg vil

Imod:

Økonomisk er det jo ikke det mest optimale, men burde sagtens ku hænge sammen

Vi har kun 2 værelser, men hvis bare vi kan flytte efter endt uddannelse er det vel fint.

Familiens holdninger: Forkert ikke være færdig med uddannelse og vores alder (at vi vil være 23 og 24 år gamle)

hvad tænker I?

Blev godt nok noget af en smøre, men håber på råd og vejledning:)

[Guest Sesa]

Min mand og jeg er også lige gået i gang, når baby kommer vil vi begge være under uddannelse - hvis jeg altså bliver gravid inden for en overskuelig periode ;) - og det synes jeg ikke umiddelbart der er noget galt i. Selvfølgelig vil det være hårdt, men det er der så meget der er ;)

Det kan da i øvrigt ikke være familiens problem hvornår I skal have børn, det er jo jer - ikke dem - der skal have dem.

[Banshee]

Jeg ville springe ud i det.. man ved aldrig hvor lang tid det tager at blive gravid - flere kæmper over et år..

Jeg ville tænke mest "er VI parate - Kan VI klare det".. Og kan I det, så kan baby sagtens bo lidt i en toværelses med jer, og den kan sagtens holde til at I ikke har råd til at spise røde bøffer, og gå i biografen eller i byen hver weekend ;)

[Guest Sesa]

Jeg ville springe ud i det.. man ved aldrig hvor lang tid det tager at blive gravid - flere kæmper over et år..

Jeg ville tænke mest "er VI parate - Kan VI klare det".. Og kan I det, så kan baby sagtens bo lidt i en toværelses med jer, og den kan sagtens holde til at I ikke har råd til at spise røde bøffer, og gå i biografen eller i byen hver weekend ;)

Det er jo netop det, der er det vigtige :)

[Claire]

Hejsa.

Jeg ville lige komme med et par input - det er ikke noget, jeg ved en hel masse om, men jeg har selv gået med de samme tanker som dig, så jeg håber, at det er noget, du kan bruge til noget - ellers må du bare springe let og elegant henover det :rolleyes

Jeg står selv og er igang med at skrive speciale - og jeg er gravid. Jeg skal dog aflevere sidst i oktober og har termin juleaften, så det er ikke helt samme situation som den, du beskriver.

Men en ting, som du måske skal undersøge er, om du kan 'holde pause' i dit speciale mens du er på barsel, altså ment på den måde, at du kan stoppe arbejdet, når du går på barsel og så genoptage samme emne, problemformulering osv., når du kommer tilbage. Det ville jo være surt at komme godt igang med et emne og så skulle starte om, når barslen er slut.

Derudover kan det måske være hårdt for din kæreste, at skulle skrive speciale samtidigt med, at der kommer en lille ny i huset. Nu ved jeg ikke, hvordan han normalt har det, når han laver store projekter, men for nogle er det måske svært at have speciale-studiet som et 8-16-job og så lægge det fra sig derefter. Og det kan måske også være svært at koncentrere sig om noget så banalt som et speciale, når der er en lille-bitte én, der tager opmærksomheden? Jeg havde i hvert fald enormt svært ved at koncentrere mig om arbejdet lige da jeg blev gravid, for der var bare så mange andre ting, der virkede vigtigere :kuller

Udover det, så er jeg HELT enig i din idé om, at man er mere fleksibel i forhold til barnet, mens man studerer. Jeg kunne måske godt lidt ønske, at jeg var blevet gravid, så jeg kunne have studeret i barnets første par år, for det er nu noget lettere, hvis barnet bliver sygt, at man ikke er forventet på en arbejdsplads.

Hvad angår økonomien, så er det jo nok mange gange en prioriteringssag. Jo, det er nok nemmere, hvis man ikke begge er på SU, men der er også rigtig mange, der sagtens kan få det til at fungere.

Og så er der dét med alderen....jeg synes bare, at du skal føle efter, hvad du selv føler. Jeg er lige blevet 28 og venter mit første barn. Hvis du vidste, hvor mange gange, jeg har hørt sætningen: "Jamen, nu skal du jo også passe på, at du ikke venter FOR længe - det bliver jo sværere med alderen" - men jeg har bare ikke været klar før. Så hvis du og din kæreste føler, at I har styr på jeres liv, og at I er klar til at få børn, så glem, hvad andre siger - og det er jo ikke unaturligt tidligt at få børn i starten af 20'erne :)

Uha - det blev lidt langt, og det er bare nogle af mine tanker, men som sagt: Hvis du kan bruge noget af det, så er det bare super - hvis ikke, så bare blæs det et stykke :balloon

[Carcassonne]

Jeg ville springe ud i det.. man ved aldrig hvor lang tid det tager at blive gravid - flere kæmper over et år..

Jeg ville tænke mest "er VI parate - Kan VI klare det".. Og kan I det, så kan baby sagtens bo lidt i en toværelses med jer, og den kan sagtens holde til at I ikke har råd til at spise røde bøffer, og gå i biografen eller i byen hver weekend ;)

True :) Tror vi holder os til planen som hedder smide p-piller til august 2012 og så hedder det at vi skal starte PB om foråret :) men kan være jeg får rykket det lidt:)

[Carcassonne]

Min mand og jeg er også lige gået i gang, når baby kommer vil vi begge være under uddannelse - hvis jeg altså bliver gravid inden for en overskuelig periode ;) - og det synes jeg ikke umiddelbart der er noget galt i. Selvfølgelig vil det være hårdt, men det er der så meget der er ;)

Det kan da i øvrigt ikke være familiens problem hvornår I skal have børn, det er jo jer - ikke dem - der skal have dem.

Du har ret, familiens holdning burde ikke betyde noget og ender den nok heller ikke med at gøre i sidste ende. Har bare del af familien som siger meget bag ens ryg og aldrig synes noget er godt nok.

Hvad læser I? Hvor længe har I tilbage?

Kan også godt li' det med at man kan have lidt mere frihed, når man er under uddannelse:)

[Carcassonne]

Hejsa.

Jeg ville lige komme med et par input - det er ikke noget, jeg ved en hel masse om, men jeg har selv gået med de samme tanker som dig, så jeg håber, at det er noget, du kan bruge til noget - ellers må du bare springe let og elegant henover det :rolleyes

Jeg står selv og er igang med at skrive speciale - og jeg er gravid. Jeg skal dog aflevere sidst i oktober og har termin juleaften, så det er ikke helt samme situation som den, du beskriver.

Men en ting, som du måske skal undersøge er, om du kan 'holde pause' i dit speciale mens du er på barsel, altså ment på den måde, at du kan stoppe arbejdet, når du går på barsel og så genoptage samme emne, problemformulering osv., når du kommer tilbage. Det ville jo være surt at komme godt igang med et emne og så skulle starte om, når barslen er slut.

Har du helt klart ret i, har jeg slet ikke undersøgt tog det bare som en selvfølge i forhold til dem som bruger flere år på at skrive speciale, men må lige prøve at skrive en mail til vores studievejleder:)

Derudover kan det måske være hårdt for din kæreste, at skulle skrive speciale samtidigt med, at der kommer en lille ny i huset. Nu ved jeg ikke, hvordan han normalt har det, når han laver store projekter, men for nogle er det måske svært at have speciale-studiet som et 8-16-job og så lægge det fra sig derefter. Og det kan måske også være svært at koncentrere sig om noget så banalt som et speciale, når der er en lille-bitte én, der tager opmærksomheden? Jeg havde i hvert fald enormt svært ved at koncentrere mig om arbejdet lige da jeg blev gravid, for der var bare så mange andre ting, der virkede vigtigere :kuller

Har du også ret I, men tror godt at han kan koncentrere sig, men ellers kan han jo sætte sig op på uni eller ned i vores fælleshus på kollegiet:) så håber da at det kan hænge sammen:)

Udover det, så er jeg HELT enig i din idé om, at man er mere fleksibel i forhold til barnet, mens man studerer. Jeg kunne måske godt lidt ønske, at jeg var blevet gravid, så jeg kunne have studeret i barnets første par år, for det er nu noget lettere, hvis barnet bliver sygt, at man ikke er forventet på en arbejdsplads.

Hvad angår økonomien, så er det jo nok mange gange en prioriteringssag. Jo, det er nok nemmere, hvis man ikke begge er på SU, men der er også rigtig mange, der sagtens kan få det til at fungere.

Tror også sagtens økonomien kan hænge sammen, og man får jo også noget tilskud når begge parter er på SU. Men derudover så er det lidt bekymrende at an jo ikke ved om man kan få job bagefter. Selvfølgelig også slemt normalt, men hvis man har en lille man også har ansvaret for er det jo endnu vigtigere

Og så er der dét med alderen....jeg synes bare, at du skal føle efter, hvad du selv føler. Jeg er lige blevet 28 og venter mit første barn. Hvis du vidste, hvor mange gange, jeg har hørt sætningen: "Jamen, nu skal du jo også passe på, at du ikke venter FOR længe - det bliver jo sværere med alderen" - men jeg har bare ikke været klar før. Så hvis du og din kæreste føler, at I har styr på jeres liv, og at I er klar til at få børn, så glem, hvad andre siger - og det er jo ikke unaturligt tidligt at få børn i starten af 20'erne :)

Kan slet ikke forestille mig at folk mener du er langsom når du er 28, er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende ikke omkring 32 år. Men folk holdninger er bare irriterende :) Er også blevet hurtigt voksen idet jeg er opvokset alene med min far og boede alene fra jeg var 17

Uha - det blev lidt langt, og det er bare nogle af mine tanker, men som sagt: Hvis du kan bruge noget af det, så er det bare super - hvis ikke, så bare blæs det et stykke :balloon

[Guest Sesa]

Du har ret, familiens holdning burde ikke betyde noget og ender den nok heller ikke med at gøre i sidste ende. Har bare del af familien som siger meget bag ens ryg og aldrig synes noget er godt nok.

Hvad læser I? Hvor længe har I tilbage?

Kan også godt li' det med at man kan have lidt mere frihed, når man er under uddannelse:)

I vores familier er holdningen heldigvis at det er vores egen sag. Faktisk er der indtil flere familiemedlemmer der hellere synes vi skulle have børn i går end i morgen, nogen værre end andre. Min mand har f.eks. Måtte sige til sin mor at hun er nødt at holde kæft med den snak om børnebørn, som hun startede stortset med det samme vi mødte hinanden :rolleyes Og så er min side af familien heldigvis sådan en der holder sammen og støtter en i de valg man foretager sig. Men uanset hvad, så skal de da bare blande sig uden om, specielt hvis de ikke har noget godt at sige :)

Min mand læser til IT-supporter, og jeg skal lige en tur på VUC før jeg vil starte på uddannelsen til Jordbrugsteknolog :)

[Barbamama]

Jeg siger GO hvis jeres mavefornemmelse siger det. :) Har jo næsten de samme "for" og "imod" som dig, og jeg håber/satser på at få første barn under uddannelsen. :)

DOG ville jeg ikke selv have lyst til at få barnet LIGE op til/midt i selve specialet. Så hellere ½-1 år før. Så KAN man tage barsel, hvis man gerne vil det, og så risikerer man ikke at specialet ryger helt af fløjten hvis man f.eks. får et kolikbarn. Men jeg tror også at der er forskellige regler mht. speciale, jeg har hørt om mange der bare lige kan få det udsat og det mener jeg ikke at man kan på min uddannelse... Det har jo lidt at sige :)

[Trumpf]

Jeg har faktisk overvejet at få nummer to, mens jeg skulle skrive bachelor. Men har droppet tankerne - primært fordi manden bare IKKE er klar - men fordi at skulle jeg få et vanskeligt barn denne gang, så vil jeg havde mulighed for at nyde jeg er på barsel. Og at jeg ikke skal levere noget, som har vigtig betydning for min videre fremtid.

Derudover kommer også at vi ikke har plads. Jeg er egentlig enlig mor til Isaac og bor derfor alene med ham, hvor kæresten bor inde i byen i stedet. Og her er ikke plads til bebs.

Men hvis I er klar til at klø på og ikke mindst vidende omkring eventuelle konsekvenser, så go for it.

[Nitzen1987]

Hvis I har lyst og mod på det, synes jeg da bare at I skal gå i gang med PB - det PERFEKTE tidspunkt kommer aldrig (tror jeg ikke)