Skete der noget pinligt da du fødte?

[Barbamama]

Ok, det kan godt være at det her er en lidt ulækker tråd :rolleyes Men man kan jo besvare meningsmålingen uden at skrive indlæg og dermed være anonym, hvis man ikke har lyst til at fortælle ;)

Men nu synes jeg bare at jeg har hørt SÅ mange historier om at fødende er kommet til at skide mens de føder :blink Og jeg er typen, der ikke engang kan lide at tisse, hvis min mand kan høre det gennem døren :P Så selvom jeg rigtig gerne vil have et barn, så er jeg sgu liiiiiiidt nervøs for selve fødslen og hvor "klam" man bliver... Men måske er det bare fordi jeg lige er obs på skrækhistorierne?

Så derfor spørger jeg nu jer, kære mødre, skete der noget pinligt, da I fødte og hvis ja, hvad? Og var det så overhovedet pinligt eller var det faktisk lidt ligemeget fordi selve situationen bød på så meget andet (smerte, kaos, og selvfølgelig kærlighed når barnet kommer :7himmel )

[MissingLink]

Du har ikke lavet én hvor man kan vælge "nej".

Jeg synes ikke der skete noget pinligt. Ikke hvad jeg kan huske i hvert fald. Under alle omstændigheder tænker jeg at jordemødre har set det meste. Og helt ærlig, når man ligger med De stærke veer, tror jeg man bare tænker på at få ungen ud. Så kan det godt være man bliver pinlig ved tanken bagefter, men tro mig; du er noget mere ligeglad når du først ligger der ;)

[Guest Majkat]

Min jordemoder sagde at der kommer bæ ud ved alle også selvom man har fået lavement. Personligt har jeg intet opdaget - ej heller de mange liter blod der røg i samme region. Det var først da jeg så skraldespanden bagefter :-)

Men pinligt..... Det synes jeg nu ikke det var.

[Barbamama]

Du har ikke lavet én hvor man kan vælge "nej".

Jeg synes ikke der skete noget pinligt. Ikke hvad jeg kan huske i hvert fald. Under alle omstændigheder tænker jeg at jordemødre har set det meste. Og helt ærlig, når man ligger med De stærke veer, tror jeg man bare tænker på at få ungen ud. Så kan det godt være man bliver pinlig ved tanken bagefter, men tro mig; du er noget mere ligeglad når du først ligger der ;)

Ups, du har ret, den er hermed tilføjet :)

Men ja... De har nok set det meste. Men aaargh, jeg har stadig svært ved tanken. Har i hvert fald tænkt mig at manden skal holdes oppe omkring mit hoved :D

[Sandie]

Jeg tror ikke jeg lavede noget pinligt, men på den anden side du får mig ikke til at spørge min mand om jeg har for så lever jeg heller i uvidenhed ;)

[MLM]

Jeg tror ikke jeg lavede noget pinligt, men på den anden side du får mig ikke til at spørge min mand om jeg har for så lever jeg heller i uvidenhed ;)

Hi hi den tager jeg lige

[Trumpf]

Hvis man svarer nej, passer den nederste boks ikke rigtigt. Jeg kan ikke huske der skete noget pinligt, jeg synes faktisk det gik meget godt, det mest pinlige FOR dem må være de vurdere Isaac's størrelse alt for lavt :biglove

[Solvej99]

Der skete ikke noget pinligt.

Jeg kastede op under hele fødslen, men det synes jeg ikke er pinligt.

[Banshee]

Der skete ikke noget pinligt.

Jeg kastede op under hele fødslen, men det synes jeg ikke er pinligt.

Det er jo det lidt "pudsige" ikke.. Altså, at man jo sagtens kan tænke "jo jeg kastede op - men opfatter det ikke som pinligt".. Ligesom at nogen også ville mene at afføring ikke er pinligt under en fødsel - fordi det altså er ganske normalt..

Synes det er fedt at læse om - og synes det er fedt at flere af jer bare vælger ikke at spørge omd et er sket - den båd tror jeg også jeg hopper i.. :whistling

[Stbaby]

Nu har jeg fået 3 x KS men bare det at blive rodet i skrævet af så mange forskellige gennem det meste af graviditeten var meget overskridende for mig.

Da jeg endelig havde veer (de to første fødsler) var de eneste tidspunkter jeg var fuldstændig ligeglade med hvad de lavede 'dernede' bare de fik det til at holde op med at gøre ondt.

Ved mit første KS husker jeg desværre alt for tydeligt kommentaren fra den anden side af forhænget om hvor stor en hæmoride jeg havde

Af pinlige ting er der kun episoden fra mit første KS som var akut. De begyndte at skære før jeg var bedøvet og da jeg skreg fik jeg MEGET bedøvelse MEGET hurtigt - hvilket gjorde jeg var noget omtåget da knægten endelig kom ud.

Da de stolt kom hen og viste mig ham var min eneste kommentar: Ja ja det er en dreng - jeg vil hellere have en kold cola!! NU!!!

I situationen var det ikke pinligt, men efterfølgende synes jeg det er pinligt hellere at ville have en cola end sit barn... skyder skylden på alle de medikamenter jeg fik!!

[Banshee]

Nu har jeg fået 3 x KS men bare det at blive rodet i skrævet af så mange forskellige gennem det meste af graviditeten var meget overskridende for mig.

Da jeg endelig havde veer (de to første fødsler) var de eneste tidspunkter jeg var fuldstændig ligeglade med hvad de lavede 'dernede' bare de fik det til at holde op med at gøre ondt.

Ved mit første KS husker jeg desværre alt for tydeligt kommentaren fra den anden side af forhænget om hvor stor en hæmoride jeg havde

Af pinlige ting er der kun episoden fra mit første KS som var akut. De begyndte at skære før jeg var bedøvet og da jeg skreg fik jeg MEGET bedøvelse MEGET hurtigt - hvilket gjorde jeg var noget omtåget da knægten endelig kom ud.

Da de stolt kom hen og viste mig ham var min eneste kommentar: Ja ja det er en dreng - jeg vil hellere have en kold cola!! NU!!!

I situationen var det ikke pinligt, men efterfølgende synes jeg det er pinligt hellere at ville have en cola end sit barn... skyder skylden på alle de medikamenter jeg fik!!

Det er bare ufint!! Nøj hvor kan jeg blive tosset over sådan noget... Min i situationen kan man jo bare ikke gøre så meget :(

[Winnie]

Jeg kastede op, men kan ikke se, at det skulle være pinligt :)

[TroldeMor]

All the above vil jeg tro :rolleyes :P

Ej, det passer ikke helt..... Men min pointe er at jeg var totalt ligeglad da fødslen først var i gang..... Så jeg kan ikke huske hvad der skete, og hvad der ikke gjorde..... Jeg var travlt optaget af at trække vejret og følge min krop.

(dog har jeg heller ikke efterfølgende spurgt gemalen.... Det er måske lige at strække den for mig, trods alt ;) )

Og det er bare så underligt, for inden fødslen var jeg simpelthen så hys med at der ikke måtte ske noget pinligt..... Jeg var endda nervøs for når vandet gik..... Ville det være ud over det hele, eller i sengen, eller andet jeg synes var helt frygtelig.

Men det blev bare så ligemeget for mig da jeg fødte......

Det var ikke engang meningen at min mand skulle have været med, fordi jeg ikke ville være pinlig foran ham..... Men heldigvis gik det ikke sådan, og det er jeg bare så glad for i dag! :)

[Trumpf]

Hvis man svarer nej, passer den nederste boks ikke rigtigt. Jeg kan ikke huske der skete noget pinligt, jeg synes faktisk det gik meget godt, det mest pinlige FOR dem må være de vurdere Isaac's størrelse alt for lavt :biglove

Kom også i tanke om, da fødslen med Isaac endte i kejsersnit, da de var godt i gang hører jeg lægen sige "vi bliver nød til at skære lidt mere" - det var på ingen måde det fedeste.

[Guest Sebastians-mor]

Jeg kastede op, men det synes jeg ikke er pinligt. Jordemoderens kommentar var også bare, tillykke nu er du i aktiv fødsel. Det er åbenbart ganske normalt at kaste op.

Jeg er normalt et ret blufærdigt menneske, men til fødslen var jeg fuldstændig ligeglad, der blev rodet og ravet og jeg havde jordemoderens hånd oppe i mig et stykke tid fordi hun skulle mærke veerne, jeg var komplet og 100 % ligeglad.

[tazdiginez]

Jeg lavede Stevie Wonder sving med hovedet i smerte og lavede krabbegang rundt i fødekarret :P

men stemte at jeg kom til at tisse - for det kom jeg til og jeg synes ikke det var pinligt :)

[Susanne]

Hvorfor kaster man op? Er det af smerte, udmattelse eller en fysisk reaktion uden nogen egentlig årsag andet end fødsel? :unsure

Jeg ved ikke noget værre end at kaste op!!! Jeg kæmper gerne i flere timer for at undgå, hvor andre stikke fingrene i halsen og 'får det overstået'. Jeg kan vitterligt ikke udstå det og tanken om at kaste op i flere timer i træk under fødslen forekommer mig faktisk værre end at komme til at tisse eller lave en bæ :blink Søren er sikkert ikke enig :rolleyes

[MissingLink]

Hvorfor kaster man op? Er det af smerte, udmattelse eller en fysisk reaktion uden nogen egentlig årsag andet end fødsel? :unsure

Jeg ved ikke noget værre end at kaste op!!! Jeg kæmper gerne i flere timer for at undgå, hvor andre stikke fingrene i halsen og 'får det overstået'. Jeg kan vitterligt ikke udstå det og tanken om at kaste op i flere timer i træk under fødslen forekommer mig faktisk værre end at komme til at tisse eller lave en bæ :blink Søren er sikkert ikke enig :rolleyes

Der er så meget tryk på hele kroppen. Tror i hvert fald det er derfor- og så bare fordi det er ekstremt hårdt, ligesom man kan kaste op af overanstrengelse :rolleyes

[Guest Majkat]

Da jeg fik den første var det meget almindeligt at få lattergas og det har jeg hørt at mange kastede op af. Jeg fravalgte også at få lattergas af netop den årsag for synes ikke det må være særlig behageligt at skulle kaste op under en fødsel.

[Susanne]

Der er så meget tryk på hele kroppen. Tror i hvert fald det er derfor- og så bare fordi det er ekstremt hårdt, ligesom man kan kaste op af overanstrengelse :rolleyes

Det er heldigt, at så mange kvinder gør det mere end een gang, for ellers ville jeg s.. godt nok være nervøs! Det lyder altså så voldsomt :unsure

[TroldeMor]

Hvorfor kaster man op? Er det af smerte, udmattelse eller en fysisk reaktion uden nogen egentlig årsag andet end fødsel? :unsure

Jeg ved ikke noget værre end at kaste op!!! Jeg kæmper gerne i flere timer for at undgå, hvor andre stikke fingrene i halsen og 'får det overstået'. Jeg kan vitterligt ikke udstå det og tanken om at kaste op i flere timer i træk under fødslen forekommer mig faktisk værre end at komme til at tisse eller lave en bæ :blink Søren er sikkert ikke enig :rolleyes

Jeg har det på præcis samme måde, så havde også frygtet at kaste op...... Men jeg fik ikke engang kvalme :) Så det er altså ikke sikkert man kaster op :kram2

[Sandie]

Jeg fik heller ikke kvalme. hader også at kaste op og kæmper også en brag kamp for ikke at gøre det. Jeg fik meget lattergas og det gav heller ikke kvalme

[Susanne]

Jeg har det på præcis samme måde, så havde også frygtet at kaste op...... Men jeg fik ikke engang kvalme :) Så det er altså ikke sikkert man kaster op :kram2

Jeg fik heller ikke kvalme. hader også at kaste op og kæmper også en brag kamp for ikke at gøre det. Jeg fik meget lattergas og det gav heller ikke kvalme

Pyha, det er jeg glad for at høre!!! :yay

[Nafrimi]

Jeg var en "charmerende og lækker" fødende da jeg skulle have Nanna. Jeg sked, pissede og brækkede mig :lol

Som bonus så brølede jeg som en elgtyr i brunst :whistling

Havde dog været i bad lige inden :D

Og nej, jeg blev ikke pinligt berørt. Går ud fra at de har set det før, og garanteret også set det der er værre.

[Nafrimi]

Ok, det kan godt være at det her er en lidt ulækker tråd :rolleyes Men man kan jo besvare meningsmålingen uden at skrive indlæg og dermed være anonym, hvis man ikke har lyst til at fortælle ;)

Men nu synes jeg bare at jeg har hørt SÅ mange historier om at fødende er kommet til at skide mens de føder :blink Og jeg er typen, der ikke engang kan lide at tisse, hvis min mand kan høre det gennem døren :P Så selvom jeg rigtig gerne vil have et barn, så er jeg sgu liiiiiiidt nervøs for selve fødslen og hvor "klam" man bliver... Men måske er det bare fordi jeg lige er obs på skrækhistorierne?

Så derfor spørger jeg nu jer, kære mødre, skete der noget pinligt, da I fødte og hvis ja, hvad? Og var det så overhovedet pinligt eller var det faktisk lidt ligemeget fordi selve situationen bød på så meget andet (smerte, kaos, og selvfølgelig kærlighed når barnet kommer :7himmel )

Hvis det kan berolige dig lidt så rykkes din grænse for hvad der er pinligt med flere kilometer når du føder.

Da jeg fødte Nanna var jeg SÅ ligeglad med hvad der foregik omkring mig, hvem der var til stede (og hvor mange).

Jeg brækkede mig, sked, tissede på gulvet og brølede. Og det er ting der ellers normalt ville kunne få mig til at blive MEGET lille af skam hvis jeg gjorde det offentligt på den måde.

Men når man er i situationen så er man bare SÅ fokuseret på at føde at alt andet er ligegyldigt (sådan havde jeg det ihvertfald)