Oprettet September 15, 2011 Jeg tænker om der er andre ligesom mig, der skal starte helt forfra, hvis altså projekt bebs lykkedes? Jeg har i forvejen en søn på 17, der på ingen måder var planlagt, men altid har været ønsket. Nu har jeg planlagt helt ekstremt. Jeg har tilpasset en evt. graviditet til mit job, jeg har nøje gennemtænkt om det nu virkelig er det jeg vil og om jeg tør. Nu er det altså besluttet, det er nu! Jeg har smidt mine "Nuva-ringe" ud og forventer, at jeg selvfølgelig helt sikkert bliver gravid i første forsøg her om en uges tid, når jeg har ægløsning. :loveshower Min kæreste er om nogen mere skruk end mig, så håber, at jeg er en af de heldige... Der er selvfølgelig lidt bekymringer, der hører til tråden... Hvad siger en 17-årig (til den tid min. knap 18-årig) til pludselig at skulle være storebror? Hvad vil min kærestes børn syntes (de er også store 16 og 19)? Hvad nu hvis jeg mod alle odds får en skrigeunge? Hvad sker der så med det voksenliv jeg lige har fået tilbage? Skulle du kunne gætte hvem jeg er, så vil jeg gerne være hemmelig indtil videre.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 15, 2011 vi har ingen børn, men kan godt følge dine tanker, men jeg tror din søn vil blive glad, når du fortæller om projktet og særligt når det lykkes :D Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 15, 2011 Jeg kan bedst fortælle dig hvordan det er set ud fra en søskendes syn. Jeg var 18 år da min søster kom til verdenen. vi har samme forældre og ingen i mellem os, hun var en ups'er men en glædelig en af slagsen. Jeg var 17 år og langt væk i Australien da min mor en dag ringede til mig og lød meget lidt glad. Hun var så nervøs for at fortælle mig at hun var gravid. Jeg var ikke jubel lykkelig til at starte med. Jeg havde altid ønsket mig en søskende, men var nu 17 år og havde ligesom forliget mig med tanken om, at jeg var enebarn. Så den skulle sluges og det skulle den under hele hendes graviditet. Da min søster kom, så var jeg solgt. Jeg var med til fødslen og det var en fantastisk oplevelse. Jeg boede hjemme og fik lov til at være en stor del af hendes liv, meget på lige fod med mine forældre. Jeg legede med hende, puslede hende, opdrog hende og elskede hende. Det har til tider været hårdt for min søster at have 3 voksne (4 da min mand kom til familien da hun var 6 år) omkring hende og megen voksen snak, men det har også modnet hende. Idag er jeg 32 år (snart 33 år) og min søster er 14 år (snart 15 år). Vi har et helt specielt søskende forhold, vi skændes ikke som søskende normalt, men har et helt speicelt bånd. Min søster er en stor del af min egen lille familie, hun har vores gæsteværelse som hendes værelse. Jeg kalder det at vi har hende på "samvær" og hun kommer mere eller mindre 1 gang om mdr. på weekend og har gjort det hele hendes liv. Hun knuselsker min søn og han hende, de har nærmest et halvsøskende forhold til hinanden dog uden specielt mange skænderier. Mine forældre er så ikke helt unge, min mor var 42 år og min far 47 år da min søster blev født. Min far er en mand der fik gråt hår da han var 30 år, så han har flere gange måtte høre om ikke han var hendes morfar og det har været hårdt. Jeg har ofte måtte høre for at jeg var ung mor og har fået diverse blikke, men det må man tage med. Det er svært at sige hvordan jeres børn vil reagere, det er nok ikke jubel lykke til at starte med, men jeg håber da at de bliver rigtig glade for deres nye søskende, når den kommer. :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 15, 2011 Jeg har ikke nogen børn, men er selv en efternøler. Mine brødre har altid været meget glad for mig, og min mor påstår at de aldrig nogensinde brokkede sig over at få en lillesøster så sent. Vi har også stadigvæk som voksne meget glæde af hinanden. Så jeg vil bare sige go for it! Og held og lykke - selvfølgelig bliver du da gravid i første forsøg ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 15, 2011 Jeg har ingen personlig erfaring på hvordan det er at have børn med så stort et spring, men jeg er ikke i tvivl om at det bliver hårdt. Det bliver da s... hårdt at skulle opgive en del af sit voksenliv til fordel for sådan en lille størrelse, men det er helt sikkert også det værd :loveshower Jeg tænker lidt på, at det jo også er rigtig hårdt at føde børn med meget kort mellemrum, men det er bare på en anden måde. Når man får børn tæt på hinanden er det hårdt på den kaotiske måde, mens det her vil blive hårdt på en anden måde. Jeg tror der er flere fordele end ulemper ved at få dem med sådan et stort spring: - Ingen søskendejalousi - Altid barnepiger ved hånden - Forståelse og hjælp fra resten af søskendeflokken når baby skriger eller du står midt i aftensmaden og pludselig skal amme - Middag og god rødvin med venner kan sagtens gennemføres med en baby i liften. Da man fik børn første gang var man måske et andet sted i sit liv hvor det var sværere at medbringe baby i klapvogn på diskotek :whistling Mine forældre blev skilt da jeg var 4 år og min far fandt en kæreste, som er en del yngre end ham. Hun vil selvfølgelig også gerne have børn og i dag hvor jeg er 28 år har jeg 2 mindre søskende på 18 år og 10 år. Jeg har ikke på noget tidspunkt været misundelig på dem eller tænkt at jeg hellere havde været foruden. Jeg elsker dem og har gjort det siden de kom til verden. Jeg har nok mere været som en "moster" for dem end som en storesøster - i hvert fald for den yngste, men det har vi begge nydt godt af. Fordelen er jo også at når mine børn på 2 år og 5 år kommer på besøg hos deres bedsteforældre, så er moster der altid til at lege :loveshower :loveshower Held og lykke med jeres baby - det skal nok blive godt :goodluck Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 15, 2011 nu er det ikke for at jokke i det og bare sige noget negativt men jeg var selv 18 da min kom i en alder af 45 og fortalte at hun ventede sig jeg har lige siden ment og gør det stadig at det var dumt af hende ikke forstået sådan at jeg ikke holder af min lillebror som i dag er 12 år for det gør jeg 100% men mener bare hun var for gammel og i dag har jeg samme mening for hun har ikke overskudet til ham som hun burgte have jeg fik selv mit første barn ca 1½ år efter og syndes ikke hun er den mormor som hun kunne ha været for mine børn for hun har slet ikke overskud til at være både mor og mormor på en gang nu er du jo ud fra din profil kun 35 år så helt samlignes kan det jo ikke min lillebror har bla tit klaget over at folk tror han har hans bestemor med når de er nogle steder og har jeg ham med kan jeg godt se folk nogle gange kigger vildt underlig når han kalder på mig(kalder mig søster) fordi de tror jeg er hans mor mener at du selv skal afgøre hvad du vil eller ikke vil syndes at hvis i ikke har børn sammen som jeg læser det så er det jo oplagt at "samle" familien på den måde når i nu begge to så gerne vil jeg har selv 3 børn en på knap 11 en på 9 år og en lille på knap 2 år og jeg fik den tit at høre den der med "at du gider starte forfra med bleer og skemad" og bagefter kommer sætningen inden man når at svare "hvis jeg var dig så gad jeg værtfald ikke" så værd forberedt på at ikke alle syndes at det er en god ide vil dog ønske dig held og lykke med projekt baby Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 16, 2011 nu er det ikke for at jokke i det og bare sige noget negativt men jeg var selv 18 da min kom i en alder af 45 og fortalte at hun ventede sig jeg har lige siden ment og gør det stadig at det var dumt af hende ikke forstået sådan at jeg ikke holder af min lillebror som i dag er 12 år for det gør jeg 100% men mener bare hun var for gammel og i dag har jeg samme mening for hun har ikke overskudet til ham som hun burgte have jeg fik selv mit første barn ca 1½ år efter og syndes ikke hun er den mormor som hun kunne ha været for mine børn for hun har slet ikke overskud til at være både mor og mormor på en gang nu er du jo ud fra din profil kun 35 år så helt samlignes kan det jo ikke min lillebror har bla tit klaget over at folk tror han har hans bestemor med når de er nogle steder og har jeg ham med kan jeg godt se folk nogle gange kigger vildt underlig når han kalder på mig(kalder mig søster) fordi de tror jeg er hans mor mener at du selv skal afgøre hvad du vil eller ikke vil syndes at hvis i ikke har børn sammen som jeg læser det så er det jo oplagt at "samle" familien på den måde når i nu begge to så gerne vil jeg har selv 3 børn en på knap 11 en på 9 år og en lille på knap 2 år og jeg fik den tit at høre den der med "at du gider starte forfra med bleer og skemad" og bagefter kommer sætningen inden man når at svare "hvis jeg var dig så gad jeg værtfald ikke" så værd forberedt på at ikke alle syndes at det er en god ide vil dog ønske dig held og lykke med projekt baby Ok - godt så. Der fik alle dem, som vælger at få børn i en sen alder da lige et gok i hovedet :blink Jeg synes lidt du glemmer, at det ikke kun er et spørgsmål om dåbsattestens tal, men også om personen. Nu magtede din mor måske ikke at blive forælder igen som 45-årig, men derfor kan andre 45-årige jo godt være friske og sagtens magte det. Se på f.eks. Bettina Aller - hun fik tvillinger som 48-årig, men rejser stadig jorden rundt på ekspeditioner - mens andre ender som førtidspensionister før de fylder 30 (og endnu tidligere). Ikke at der er noget galt i det - men bare for at vise, at "alder" er et tal, ikke et udtryk for, hvad en person magter. Nogle "gamle" forældre klarer det supergodt - andre ikke. Ligesom nogle unge forældre magter opgaven som forældre flot, mens andre fejler totalt. Det afhænger i lige så høj grad af individet som af dåbsattsten. Efter min mening. Der er bestemt ikke kun ulemper ved at få børn senere i livet - og det lyder jo til at trådstarter har planlagt og gennemtænkt det nøje. Og desuden er hun åbenbart kun 35, så det er da slet ikke for gammelt! Jeg har en veninde, hvor der er 17 år mellem børnene - og hun siger, at det var klart hårdest første gang - hun har en helt anden ro over sig nu. Så til trådstarter - drop bekymringerne om hvad de store søskende vil sige, og go for it! Jeg ønsker dig det allerbedste og håber der snart er to flotte streger til dig :) :stork Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 16, 2011 Jeg vil virkelig også sige go for it! Jeg tror, det vil være fantastisk at blive gravid og mor igen, og jeg tror, mange ting hurtigt flasker sig hen ad vejen, når du først er gravid. 35 er ingen alder, synes jeg, nu er jeg 42 og vil dø for at få vores tredje barn, men manden er ikke helt enig. Så der er du heldig, en skruk mand, og en lidt skruk dig, så er alt andet ikke bare ligegyldigt :loveshower? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 16, 2011 Syns det er nogen interessante tanker der kommer op i denne tråd... ved egentlig ikke hva jeg kan tilføje, bare at det også er relevant for mig, for jeg har også "store" børn, mine er 16, 14 og 6 (og vil ha fødselsdag mindst 1 gang inden en evt lille ny ankommer) og jeg ved at den yngste rigtig meget ønsker sig en lillesøster/bror men tror nok de to store vil syns det er rimelig underligt og forventer egentlig ikke de vil reagere positivt på nyheden om en tilføjelse til familien sådan i første øjeblik. Men ærlig talt er der udfordringer uanset hvilken alder de store søskende har, det er bare forskellige ting der skal tages hensyn til. Jeg syns selv det var ret hårdt at få nr 2 fordi de var fhv tæt på hinanden, 2 ble børn, 2 der ikke sover igennem om natten etc., hvor jeg syns jeg havde mere overskud til at nyde min yngste. Mht til kommentaren om jeg virkelig orker at "starte forfra" - så syns jeg bare den lyder underlig og tænker slet ikke sådan om det, for jeg har altid ønsket mig at få mange børn, har bare måttet vente på omstændighederne tillod det, så jeg er bare taknemmelig for at jeg (forhåbentlig) får muligheden igen inden det er for sent. Jeg føler mig ikke spor "for gammel", jeg er 37 og langtfra slidt op ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 17, 2011 Jeg har (selvfølgelig eftersom jeg "kun" er 25) hverken erfaringer eller overvejelser omkring at få efternøler børn. ;) MEN, jeg ved at mine brødre på 31 og 37 altid har været ellevilde med mig, og jeg har et supergodt forhold til dem. :) Ved godt at de ikke er hele 17 år ældre end mig, men altså... Man kan SAGTENS få et godt søskendeforhold selvom der er mange år imellem. :) Og min far var lige knap 39 da han fik mig, og det har på ingen måde været et problem. Han har været og er stadig en super far, der stadig har energi til at være far (og nu også farfar for min nevø og niecer). :) Så jeg vil sige, at du bare skal mærke efter i maven, og hvis det føles rigtigt så GO FOR IT! :goodluck Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 18, 2011 Jeg har 6 søskende og den ældste er 13 år ældre end jeg og det har aldrig været et problem. Jeg har en bekendt der har en søn på 17 år og hun skulle have barn og han glædede sig helt vildt. Personligt fylder min søn 5 om nogle dage, jeg er 40 og jeg prøver stadig at få et barn mere. Min helbred er ikke 100%, men jeg har rigtigt meget andet at tilbyde. I øvrigt er alle forældrerne i børnehaven ældre end mig. Tænk at være en af de yngste mødre når man er 40, sjovt ikke :) Jeg synes helt klart at du skal prøve at få dit barn og dit ældre barn kender du jo selv. Men jeg håber det er modent nok til at sætte sig i dit sted ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret September 19, 2011 Tak for alle Jeres input. Opdagede først alle besvarelserne i dag??? Min søn er heldigvis meget glad for andres børn og bliver det selvfølgelig også for en søster eller bror. Min veninde og jeg siger ofte til hinanden, at det da var godt vi fik børn tæt på hinanden. - Og så griner vi, for min venindes datter er lige fyldt tre. Også tak fordi I ikke syntes, at 35 år er lig med for gammel. :bunny Del dette indlæg Link to post Share on other sites
