Hvorfor får vi børn?

[Tumlepigen]

Måske et lidt mærkeligt spørgsmål...? :unsure

Jeg tænker ofte over, at der tales meget om alt det, der er svært, hårdt, frustrerende etc. med børn. Men der må jo være en masse positivt også! :)

Udover at det kan siges at være instinkt eller et grundlæggende behov for at formere sig og holde arten i live, så kunne jeg godt tænke mig at sætte fokus på alt det positive ved at få børn.

Til jer der gerne vil have børn: fortæl hvorfor det er så brændende et ønske for jer?

Til jer der har børn: fortæl om hvad det er børn giver jer i jeres liv? Del gerne søde og sjove historier også :D

Jeg glæder mig til en masse dejlige svar :glad

[ki schou]

Jamen Leo har da helt klart beriget vores liv i meget stor grad :loveshower

Pludselig sidder du med en følelse af, at her er altså en person, som du vil gøre ALT for, for h*n er pludselig det mest dyrebare i dit liv.

Og alle forældre synes (forhåbenligt), at deres barn er det mest nuttede og søde i hele verden.

Jeg bliver glad, når jeg kommer ind til Leo om morgenen, og så sidder den lille trold med uglet hår og kigger op på mig og siger: Godmorgen Mamma :7himmel

Vi synes, at Leo er en meget finurlig lille dreng, som har humor.

Han kan finde på midt under maden at pege op i loftet og sige: Se en edderkop - og når du så kigger op i loftet, så kilder han dig ^_^ - det er sgu da humor på højt plan for en 2½ årig :D

Han siger sjove ting, så man griner - fx kan han finde på at råbe: Hejdå lille bajs (lort på svensk) vi ses i morgen - når han trækker ud i toilettet :lolhit

Og når han sover trygt om aftenen, så får jeg sådan en lyst til at tage ham op og kramme ham og give ham et kys, han ser så fredfyldt og sød ud, når han ligger der med sine 2 løver - en i hver arm :)

Så der er flere ting i det, men samlet set er det en meget stor glæde at have børn - og selvom der kan være tidspunkter, hvor man nærmest har lyst til at sætte ham på BK's hjælpetråd, som noget der bortgives gratis, så er det heldigvis meget meget få gange, vi har oplevet det ;)

[Sandie]

Fedt spørgsmål, men meget svært. skal tænke lidt hvordan jeg sætter ord på så store følelser

[Stbaby]

Det har vores børn fundet ud af!! Og det har også fundet ud af hvorfor vi har fået så mange.

Det er fordi så har vi nogen til at gøre alle tingene i huset så vi bare selv kan sidde og slappe af (kan i høre dem stampe i jorden og synes det er VILDT uretfærdigt de skal tømme opvasker eller skraldespand? ;))

[Nafrimi]

Det er prisen man skal betale for at få børnebørn :D

Ej, jeg ved faktisk ikke hvorfor udover at det er det bedste der nogensinde er sket for mig :loveshower

Jeg er ret sikker på at instinkterne for videreførelse af arten spiller en væsentlig rolle selvom det lyder så banalt og koldt.

Studier har jo vist at mænd finder en kvinde allermest tiltrækkende når hun har ægløsning, samt at kvinder er meget mere selektive i deres valg af mand under ægløsning og tiltrækkes af de mænd der dufter mest af testosteron.

[mutti3]

Fordi der ikke findes noget mere livbekræftende end at se det lille liv komme til verden, total hjælpeløs og afhængig af den kærlighed og omsorg vi giver. Se dem vokse op og blive et selvstændigt individ, med egne holdninger og meninger :loveshower. Den ubegrænsede kærlighed kan ikke overgåes af noget andet. Mine piger er nået en alder nu, hvor jeg kan føle mig overflødig ( og heldigvis for det ).. De går op i veninder og fritidsinteresser, og man må som forældre følge lidt med på sidelinien, og prøve at guide og vejlede så godt man kan, og trøste når livet gir sine stød.. Man finder ud af at børn kun er til låns og man skal nyde dem alt hvad man kan. Jeg glæder mig over at vi i løbet af de næste 14 dage bliver beriget med endnu et lille mirakel, en lillebror som er meget ventet af hans dejlige søskende :loveshower. Men ja, man går meget igennem når man vælger at få børn alle de bekymringer... Men det plejer jo som regel at gå godt :rolleyes...

[Guest]

Jamen for mig er det ønsket om at give noget af al den kærlighed, jeg går og har i mig, og ikke længere føler en hund er tilstrækkelig.

Jeg vil så gerne have den glæde det er og de sorger, som også følger med nogle gange.

Og fordi vi nu engang biologisk set, er sat i verden til at formere os, og det at få børn gør mig til mere kvinde. Derfor har det været svært for mig, at erkende, at jeg ikke selv kan blive gravid, og føde mit barn.

Men ønsket om at have et hus fyld med barnelatter, at juleaften pludselig bliver noget bedre, når der er små barneøjne, som forventningsfuldt kigger på juletræet og venter på gaverne, som ligger under.

Glæden ved at lære barnet at gå, at snakke, hvordan man opføre sig og opleve alt dette, det vil jeg bare ikke være foruden. Derfor ønsker jeg mig børn. Og derfor er mit ønske så stort, at jeg ikke har et behov for at vores barn skal være biologisk

[mianne]

Her hjemme er ønsket om børn lige stort fra os begge.

Vi ønsker os børn/barn fordi vi gerne vil give noget af alt den kærlighed vi har i os videre til andre end venners og søskendes børn.

Og nok også for at føle mig hel, eller hvad jeg nu skal sige.

Det er ihvertfald vores store ønske at blive forældre.

[Guest baby2011]

Jeg har altid gerne ville have en kæmpe børneflok med mindst 7 børn :loveshower

Men det ville naturen ikke vi skal... Men de to piger vi har nu fylder også vores liv med alt det vi begge altid har drømt om...

Da Mille blev født blev jeg i aller første sekund overvældet af en enormt kærlighed til hende :loveshower Jeg elskede hver en milimeter af hende og jeg synes jo bare at alt hun gjorde var SÅ sødt og hun måtte uden tvivl være verdens absolut lækreste unge :7himmel Når hun sov gik jeg sommetider ind og aede hende på kinden og strøg hende i håret mens jeg blev så overvældet af følelser, at jeg kom til at fælde en tåre...

Nu er hun lige blevet 5 år og er stadig en lækker, lækker prinsesse som bare til tider er bund umulig og ikke mindst er hun blevet så selvstændig, men samtidig er hun stadig den lækreste tøs :7himmel

Jeg kunne godt mærke på mig selv at jeg ikke var færdig med at få børn, jeg ville opleve det hele en gang mere.. At der så skulle gå lang tid fra vi besluttede os til hun endelig kom, er en helt anden historie.. Skidt pyt med pengene hun kostede, skidt pyt med vi måtte vente længe, skidt pyt med det hele, NU er hun her...

Nummer to prinsesse i flokken og den sidste også :) Mors og fars lille dejlige langhårede skat... Jeg har det på præcis samme måde nu som første gang.. Men samtidig er det også så hårdt psykisk fordi der pludselig er en masse ting der er gået op for mig som mor..

Men vi har fået vores piger fordi vi vidste vi vil leve sammen, vi har en masse kærlighed og så vil vi selvfølgelig gerne føre vores gener videre :rolleyes :rolleyes Men den glæde vores piger giver os overskygger det hele, det er bare ALT værd...

[MissingLink]

Jeg havde egentlig fået at vide, at jeg ikke kunne få børn- i hvert fald ikke uden hjælp, og da jeg ikke ønskede behandling, var jeg sådan set nogenlunde afklaret med at "klare" mig med min bonusdreng og så overveje adoption.

Men da jeg så blev gravid alligevel efter 4 år uden prævention, og mistede, var jeg ikke i tvivl om, at jeg blev nødt til at gøre forsøget igen. Det var så voldsomt hvad der skete i min krop, selvom jeg mistede 2 gange tidligt. Jeg vidste det inden jeg testede- jeg var sikker på jeg skulle prøve at være mor :)

At blive mor er det største der er sket i mit liv! Meget kliché-agtigt måske, men det kan bare ikke beskrives med fyldestgørende ord, hvad det betyder for mig at være mor for Isabella, og nu snart Karoline :biglove

Jeg elsker når:

- Jeg kigger på min smukke sovende pige- det smukkeste i verden, velvidende at hun er lavet i kærlighed. En del af min mand og jeg. Noget jeg aldrig troede ville ske.

- Jeg kan vikle mine arme rundt om min lille pige, fortælle hende at jeg elsker hende, kysse, kramme og nusse med hende. Mærke hendes bløde kinder, dufte til "hendes" duft.

- Når hun kommer løbende i et stort smil, og stolt fortæller mig at hun selv har vasket sine hænder efter toiletbesøg

- Når jeg kan mærke den fulde tillid hun har til, at jeg beskytter hende, passer på hende, og sørger for tingene er okay

- Jeg mærker samhøringheden af "familie". At vi er en familie, der hjælper hinanden, bundet sammen for evigt. Min mand og mine børn. Det er fantastisk :loveshower

Jeg kunne blive ved i en evighed. Min konklusion er, at jeg er blevet mor er egositiske årsager. JEG vil have den fantastiske følelse. JEG vil opleve mine børn vokse op. JEG vil have denne familieform.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har tænkt på jordens og arternes fremtid, da jeg overvejede om vi skulle gøre et alvorligt forsøg. Det var ganske enkelt fordi JEG (og min mand havde selvfølgelig også lidt at skulle have sagt) ville have det med i mit liv :) :wub

[Dorita]

Sjov tråd, god idé lige at tænke over :D

Jeg har altid tænkt jeg gerne ville have børn, uden at have de store følelser omkring det. Da jeg mødte min mand og blev rigtig forelsket i ham, kom behovet for at skabe noget sammen. Jeg begyndte at drømme om, hvordan en blanding af os ville blive. Da der har været mange problemer med ufrivillig barnløshed i min familie, har jeg også tænkt tanken om adoption. Det ville jo stadig blive en blanding af os, idet det er os der skulle opdrage barnet.

Nu har vi så fået en søn og det er godt nok utroligt den kærlighed der er opstået. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at man kan have en så betingelsesløs kærlighed overfor en -og da slet ikke overfor en, der egentlig ikke rigtig giver noget ;) Men når han smiler smelter mit hjerte. I går var jeg til træning og på den halvanden time jeg var væk, savnede jeg ham virkelig. Det er fuldstændig som at være nyforelsket, jeg så ham hele tiden for mig og glædede mig bare til at komme hjem og kysse og kramme ham.

Som ML skriver, er det jo nok egoistisk. Han gør mig simpelthen bare glad og lykkelig :loveshower

[Barbamama]

Ej, hvor skægt, det her sad jeg lige og tænkte på, og så havde du allerede oprettet emnet ;)

Altså jeg vil nok først og fremmes gerne have et barn fordi "det vil jeg bare". Altså sådan en ubeskrivelig lyst til det, og en følelse af at sådan skal det bare være. :kuller

Men jeg har også nogle konkrete ting, og nogle ret egoistiske ting:

- Kærlighed avler kærlighed. Jeg tror at for mig hang det sammen med hvor meget kærlighed jeg oplevede (både mellem manden og jeg og fra vores familier) til vores bryllup. Nu føler jeg nærmest at jeg er "fyldt op" og har kærlighed i overskud, som jeg gerne vil have et lille væsen at give. - Og på sigt få fra. :)

- Aldrig alene. Den her kan måske lyde lidt makaber, fordi det handler om alderdom og død, men jeg tænker faktisk tit på, at jeg er langt den yngste i min generation i min familie. De nærmeste er 6 år ældre eller mere og iøvrigt mænd. Min mand er 4 år ældre end mig, og sjovt nok også en mand. Så statistisk set dør hele min familie som jeg kender den nu før mig :o Jeg ved godt at man skal tage statistik med et gran salt og at der kan ske alt muligt, men tanken om et barn giver mig en tryghed i forhold min alderdom. Hvis jeg har børn, bliver jeg aldrig HELT alene. Og jeg har nogen at kramme når nogen i familien dør, og nogen at snakke om det afdøde familiemedlem med. Hmm, ved ikke om det lyder underligt. :blush

- Lov til at være legebarn :yay Jeg er vist egentlig ret "god" til at fjolle og lege allerede nu, men jeg GLÆDER mig til når vi får et barn, og jeg kan købe alt det legetøj, som jeg ( :whistling ) synes virker sjovt til barnet. Og en masse timer med lego, tegne, brædtspil, rollespil, udklædning og en masse andet sjov! :glad

- Følelsen af at "være noget". Jeg er da glad for at være "kone", "ven", "datter" og snart "psykolog", men jeg tror at jeg vil føle det som noget helt specielt at være "mor". Sådan at man får et meget meget fast holdepunkt i sin identitet. Argh, svært at forklare. Men jeg tror det bliver tilfredsstillende at have sådan en stor ting, som moderskab at identificere sig med.

- Jeg håber også at blive klogere. Jeg tænker at børn nogle gange er gode til at tænke "helt klart", og det tror jeg, at man som forælder kan lære helt vildt meget af. :)

Hmm, det er faktisk svært at formulere det her, synes jeg. :) Men håber, at det gav mening :)