Angsten for at miste

[Mama Lou]

Hej :balloons

Jeg er i den lykkelige situation, at jeg testede positiv i søndags, så nu ser min mand og jeg frem til at få et fælles barn til april næste år :loveshower

Jeg er super lykkelig for, at det endelig er lykkedes os, for vi havde faktisk bestilt en tid hos lægen til udredning for barnløshed, da vi har forsøgt med ÆL-test osv. stort set fra starten - indrømmet, at det skyldes at jeg var så ivrig efter de to famøse II når nu beslutningen var taget og projektet søsat :whistling

Nu er jeg så videre med bekymringerne for at miste barnet - selvom jeg dybest set ikke er særlig langt henne, og jeg jo ved, at hvis jeg mister det, så skyldes det formentlig, at barnet mangler vitale organer eller lign. Alligevel er angsten for en blødning så stor hver gang jeg skal på toilet.

Er der andre der har det på samme måde? Og hvordan tackler i det?

[Nitzen1987]

Det er helt naturligt, at man er angst for at miste. Tror aldrig at frygten forsvinder, heller ikke når man har født, så er der bare andre farer man frygter, men glæden over at være gravid og blive forældre skal helst være større end frygten for at miste :) Men man knytter sig uhyggeligt hurtigt til den lille spire man har i maven :) og kærligheden vokser for hver dag :) Jeg frygter også at miste (igen), men jeg forsøger at tage én dag af gangen og glæde mig over min graviditet og siger til mig selv at risikoen for at spiren overlever er større end for at spiren går til grunde.... (Louise du skal da have meldt dig ind i april terminsgruppen :))

[Mama Lou]

Det er helt naturligt, at man er angst for at miste. Tror aldrig at frygten forsvinder, heller ikke når man har født, så er der bare andre farer man frygter, men glæden over at være gravid og blive forældre skal helst være større end frygten for at miste :) Men man knytter sig uhyggeligt hurtigt til den lille spire man har i maven :) og kærligheden vokser for hver dag :) Jeg frygter også at miste (igen), men jeg forsøger at tage én dag af gangen og glæde mig over min graviditet og siger til mig selv at risikoen for at spiren overlever er større end for at spiren går til grunde.... (Louise du skal da have meldt dig ind i april terminsgruppen :))

Jeg har også erkendt, at et bekymringsfrit liv er fortid :rolleyes :7himmel

Og den linje jeg har markeret med fed i dit svar, er nøjagtig også den besked, som både sygeplejersken hos lægen og min mand har sagt, at jeg skal tænke istedet for at være bange :)

Vi skal nok klare den og få vores små bebser til foråret næste år :7himmel

[Nitzen1987]

Jeg har også erkendt, at et bekymringsfrit liv er fortid :rolleyes :7himmel

Og den linje jeg har markeret med fed i dit svar, er nøjagtig også den besked, som både sygeplejersken hos lægen og min mand har sagt, at jeg skal tænke istedet for at være bange :)

Vi skal nok klare den og få vores små bebser til foråret næste år :7himmel

Det skal vi nemlig :) og følges i vores børns opvækst de næste mange år fremover - ih det bliver hyggeligt :glad måske vi snart skulle finde ud af noget med at mødes en dag :)

[Mama Lou]

Det skal vi nemlig :) og følges i vores børns opvækst de næste mange år fremover - ih det bliver hyggeligt :glad måske vi snart skulle finde ud af noget med at mødes en dag :)

:glad Det har jeg også tænkt på - det er da helt oplagt :glad

Det er så skægt, at vi faktisk har termin, indtil videre, med knap 1 uges mellemrum :yiepie

Så det må vi finde ud af :)

Også har du en opdatering at lave under terminsgruppen :P Tog mig lige sammen ;)

[Nitzen1987]

:glad Det har jeg også tænkt på - det er da helt oplagt :glad

Det er så skægt, at vi faktisk har termin, indtil videre, med knap 1 uges mellemrum :yiepie

Så det må vi finde ud af :)

Også har du en opdatering at lave under terminsgruppen :P Tog mig lige sammen ;)

Ja det er ret sjovt :glad der er opdateret :)

[Miss-Mette]

Hej :balloons

Jeg er i den lykkelige situation, at jeg testede positiv i søndags, så nu ser min mand og jeg frem til at få et fælles barn til april næste år :loveshower

Jeg er super lykkelig for, at det endelig er lykkedes os, for vi havde faktisk bestilt en tid hos lægen til udredning for barnløshed, da vi har forsøgt med ÆL-test osv. stort set fra starten - indrømmet, at det skyldes at jeg var så ivrig efter de to famøse II når nu beslutningen var taget og projektet søsat :whistling

Nu er jeg så videre med bekymringerne for at miste barnet - selvom jeg dybest set ikke er særlig langt henne, og jeg jo ved, at hvis jeg mister det, så skyldes det formentlig, at barnet mangler vitale organer eller lign. Alligevel er angsten for en blødning så stor hver gang jeg skal på toilet.

Er der andre der har det på samme måde? Og hvordan tackler i det?

Kæreste sådanne har vi (nok) alle haft det i den tidlige graviditet! Men bare rolig, tænk på noget andet og sig til dig selv at den lille spirer selvfølgelig bliver i din mave - og tro på det!!! :goodluck :kram

[qnp]

Jeg tror de fleste bekymre sig, men for langt de fleste er det heldigvis uden grund. De første mange måneder var jeg nervøs for om jeg var begyndt at bløde hver gang jeg gik på toilettet.

[Susse]

Jeg havde det også sådan de første par uger. Det er helt normalt. Aldrig har det været så nærvepirrende at gå på toilet, for tjekkede hver gang for blod. Ligeledes var det især første gang man skulle gøre noget efter testen, ex sex og løb, lidt grænseoverskridende... Men synes jo længere man kommer hen des mere ro får man på. Du skal bare lige vende dig til at være gravid... og så lige inden nf blusser det nok op igen, indtil du har set at alt er oki.

[Mama Lou]

Tak for tilbagemeldingerne Tøser :kram

Jeg forsøger virkelig også at tænke positivt - og det går da fremad ;)

Men nøj hvor jeg glæder mig til, at man kan slappe helt af - selvom det vist ikke bliver noget man gør resten af livet :P

Det så rigtig dejligt, at man kan dele bekymringerne med jer herinde og få lettet hjertet - ellers ville manden da snart blive vanvittig :oops Synes der er så mange spørgsmål, tanker osv. der bare flyver rundt i hovedet :rolleyes Typisk et kontrolfreak som jeg :badgirl

Tak fordi I er her :kram

[Mette A.]

Jeg har det på samme måde, holder vejret hver gang jeg skal på toilettet og skynder mig at tjekke for blod. Men indtil videre har der ikke været noget og nu skal jeg til NF skanning på fredag... så jeg er begyndt at tro på det lidt mere nu, men glæder mig meget til (forhåbentlig) at få bekræftet på fredag at der er et lille liv derinde.