Karriere

[MLM]

Jeg ved ikke hvordan jeg skal spørge.

Hvorfor er det stadigvæk mest velanset at det er far som skal gøre den store karriere og mor som skal passe børnene, hus og være den store støtte for far?

Det undre mig bare at man meget hurtig bliver stemplet som en dårlig forældre, hvis man som mor gerne vil sit arbejde.

:balloons

[Morpige]

Jamen det er der jo et ret enkelt svar på. Vi er ganske enkelt ikke kommet så langt i ligeretten mellem mænd og kvinder

[Banshee]

Tror det er meget forskelligt..

Jeg må indrømme at jeg ikke tænker så meget over det i min hverdag NU.. Men da jeg arbejdede i en børnehave sidste år, og der var en lille pige som altid blev afleveret som den første, og hentet som den sidste - som regel 5-10 min efter luk.. Så skar det i mit hjerte, og jeg havde lyst til at sige til de forældre at så vigtig kan en karriere altså ikke være.. Stakkels barn.. fra 6.15 til 17.00 hver dag :( Det er bare ALT for lang tid når man er 3-4 år gammel.. De forældre så hende jo max 2 måske 3 timer i hverdagene.. Og i hvert fald 1-2 gange i ugen var det mosteren eller farmoren der hentede..

Synes det er skrækkeligt!

Til gengæld bor vi til leje ved nogen, som begge har FANTASTISKE jobs.. Det har gjort at moren arbejder deltid, og vi kan høre hun henter børnene tidligt hver dag - omkring kl 14-15 stykker (de er 2 og 4 år).

Når faren kommer hjem, kan vi høre dem sidde og spille guitar og vi har set dem lave bål i haven.. Så det KAN jo lade sig gøre at balancere familieliv og karriere.. :)

Men ja.. Ved ikke om det stadigvæk bare er den gammeldags tankegang der sidder fast i en.

Herhjemme er vi dog enige om at min kæreste skal have så meget barsel som muligt, og jeg så lidt som muligt :rolleyes Jeg har gået ledig siden 1 august, og jeg er allerede ved at blive tosset.. Ved man har flere ting med et barn, men tror ikke jeg ville kunne holde det ud i længere end højst nødvendigt :)

[MLM]

Jamen det er der jo et ret enkelt svar på. Vi er ganske enkelt ikke kommet så langt i ligeretten mellem mænd og kvinder

Helt enig, men jeg syntes faktisk det væreste er at det er jævnaldrende folk som syntes det. :balloons

[Guest Sebastians-mor]

Svært spørgsmål, men jeg ved heller ikke om det er sådan i hele samfundet. Det er ihvertfald ikke sådan med mine forældre. Begge mine forældre har haft mulighed for og gjort karriere og jongleret familivet.

I min lille familie har vi valgt de gamle traditionsmønstre, men havde jeg ville gøre karriere havde min mand støttet mig i det. Det er bare ikke mit ønske og derfor støtter han mig så i hvad jeg har det bedst med.

Der er så ingen tvivl om at i vores familie er det min mand der tjener de fleste penge, han tjener ihvertfald dobbelt op af mig. Han har også flere karriere muligheder så ud fra et økonomisk synspunkt er det bare mest naturligt at satse på hans karriere.

I min omgangskreds er jeg veninder med flere højtuddanede kvinder, flere er bedre uddannet end deres mænd og tjener også flere penge. De fleste af dem regnede helt klart med at skulle gøre karriere, men da børnene begyndte at komme, blev lysten en anden. Jeg fornemmer ikke det var på grund af hvad samfundet mener omkring dem, men ene og alene hvad de selv føler for.

I min bog kan man være en ligeså god mor hvis man arbjeder hårdt, men stadig tænker på sin familie, som hvis man går hjemme/har et deltidsarbejde. Det vigtigste er at man selv trives - det kan børnene jo mærke. Dog er det et svært skel og hvis børnene altid skal vige pladsen for karrieren, så burde man måske genoverveje hvad der er bedst for familien.

[Guest Sebastians-mor]

Helt enig, men jeg syntes faktisk det væreste er at det er jævnaldrende folk som syntes det. :balloons

Det er også min oplevelse, det er i den yngre generation de gamle mønstre er begyndst at komme. '

For mit vedkommende kan jeg så sige at jeg føler det gamle familiemønster er bedst for min familie da jeg har oplevet 2 karriere stressede forældre og ikke ønsker det for min familie. Jeg vil på ingen måde gøre mig dommer om hvad der er bedst for andre familier.

[MLM]

Tror det er meget forskelligt..

Jeg må indrømme at jeg ikke tænker så meget over det i min hverdag NU.. Men da jeg arbejdede i en børnehave sidste år, og der var en lille pige som altid blev afleveret som den første, og hentet som den sidste - som regel 5-10 min efter luk.. Så skar det i mit hjerte, og jeg havde lyst til at sige til de forældre at så vigtig kan en karriere altså ikke være.. Stakkels barn.. fra 6.15 til 17.00 hver dag :( Det er bare ALT for lang tid når man er 3-4 år gammel.. De forældre så hende jo max 2 måske 3 timer i hverdagene.. Og i hvert fald 1-2 gange i ugen var det mosteren eller farmoren der hentede..

Synes det er skrækkeligt!

Til gengæld bor vi til leje ved nogen, som begge har FANTASTISKE jobs.. Det har gjort at moren arbejder deltid, og vi kan høre hun henter børnene tidligt hver dag - omkring kl 14-15 stykker (de er 2 og 4 år).

Når faren kommer hjem, kan vi høre dem sidde og spille guitar og vi har set dem lave bål i haven.. Så det KAN jo lade sig gøre at balancere familieliv og karriere.. :)

Men ja.. Ved ikke om det stadigvæk bare er den gammeldags tankegang der sidder fast i en.

Herhjemme er vi dog enige om at min kæreste skal have så meget barsel som muligt, og jeg så lidt som muligt :rolleyes Jeg har gået ledig siden 1 august, og jeg er allerede ved at blive tosset.. Ved man har flere ting med et barn, men tror ikke jeg ville kunne holde det ud i længere end højst nødvendigt :)

Tak for dit svar,

Der kunne jo være forskellige årsager til den lille pige lange dage, måske kunne det være meget lang transporttid.

Jeg har flere kollegare som har to timer hver vej og de satser ikke på karrieren men de ser sådan ud udefra.

Udfra den anden familie lyder det ikke til at det er moren som gør karriere men derimod manden.

[MLM]

Det er også min oplevelse, det er i den yngre generation de gamle mønstre er begyndst at komme. '

For mit vedkommende kan jeg så sige at jeg føler det gamle familiemønster er bedst for min familie da jeg har oplevet 2 karriere stressede forældre og ikke ønsker det for min familie. Jeg vil på ingen måde gøre mig dommer om hvad der er bedst for andre familier.

Super dejligt for dig og din famile virkeligt. Hvis du kan trives med det er det jo alt igennem perfekt.

Og super holdning til andre :balloons

[Nafrimi]

Tror det er meget forskelligt..

Jeg må indrømme at jeg ikke tænker så meget over det i min hverdag NU.. Men da jeg arbejdede i en børnehave sidste år, og der var en lille pige som altid blev afleveret som den første, og hentet som den sidste - som regel 5-10 min efter luk.. Så skar det i mit hjerte, og jeg havde lyst til at sige til de forældre at så vigtig kan en karriere altså ikke være.. Stakkels barn.. fra 6.15 til 17.00 hver dag :( Det er bare ALT for lang tid når man er 3-4 år gammel..

Synes det er skrækkeligt!

Når jeg slutter barsel vil mine børn skulle være i institution fra 6:30 til 16:30.

De vil da være 1, 2 og 5 år gamle.

Lange dage ja, men det kan ikke være anderledes. Det er ikke alle der har et valg ;)

[Nafrimi]

M.h.t. den gammeldags indstilling er der noget der til stadighed undrer mig vedr. holdningerne til delebørn.

Hvis mor har børnene fuld tid og far kun hver anden weekend betragtes det som helt normalt.

Men hvis det er far der har børnene fuld tid og mor hver anden weekend er det forfærdelig synd for børnene at mor ikke gider dem mere. Og hvor er det dog en fantastisk far der engagerer sig...

Hvorfor er det ene bedre/værre end det andet ?. Og hvorfor er far mere fantastisk end mor hvis det er ham der har dem fuld tid.

Og hvorfor er det nærmest en kriminel handling hvis mor kun ser dem hver 14. dag hvor det er helt normalt og acceptabelt hvis det er far ???

[Trumpf]

Tror man skal huske på at det ikke er alle der har et valg

[MissingLink]

Tror det er meget forskelligt..

Jeg må indrømme at jeg ikke tænker så meget over det i min hverdag NU.. Men da jeg arbejdede i en børnehave sidste år, og der var en lille pige som altid blev afleveret som den første, og hentet som den sidste - som regel 5-10 min efter luk.. Så skar det i mit hjerte, og jeg havde lyst til at sige til de forældre at så vigtig kan en karriere altså ikke være.. Stakkels barn.. fra 6.15 til 17.00 hver dag :( Det er bare ALT for lang tid når man er 3-4 år gammel.. De forældre så hende jo max 2 måske 3 timer i hverdagene.. Og i hvert fald 1-2 gange i ugen var det mosteren eller farmoren der hentede..

Synes det er skrækkeligt!

Til gengæld bor vi til leje ved nogen, som begge har FANTASTISKE jobs.. Det har gjort at moren arbejder deltid, og vi kan høre hun henter børnene tidligt hver dag - omkring kl 14-15 stykker (de er 2 og 4 år).

Når faren kommer hjem, kan vi høre dem sidde og spille guitar og vi har set dem lave bål i haven.. Så det KAN jo lade sig gøre at balancere familieliv og karriere.. :)

Men ja.. Ved ikke om det stadigvæk bare er den gammeldags tankegang der sidder fast i en.

Herhjemme er vi dog enige om at min kæreste skal have så meget barsel som muligt, og jeg så lidt som muligt :rolleyes Jeg har gået ledig siden 1 august, og jeg er allerede ved at blive tosset.. Ved man har flere ting med et barn, men tror ikke jeg ville kunne holde det ud i længere end højst nødvendigt :)

Da jeg ikke var sygemeldt, så jeg altså heller ikke Isabella mere end 3 timer om dagen, plus en smule om morgenen. Hvis man f.eks møder kl. 8 om morgenen, og har ½ times transport hver vej til arbejde, så er det jo begrænset hvor meget man når at se til hinanden om morgenen. Når man så har fri kl 16, og så lige skal køre i instituion og hente børn- jamen så blive klokken bare 16:30. Så omkring kl. 19-19:30 skal Isabella så i seng for at kunne hænge sammen. Det ER bare ikke lang tid man når at have med ungerne til hverdag, hvis man er "tvunget" til at have fuldtidsarbejde, som rigtig mange nu engang er. Og når man først står med 2-3 unger der skal afleveres og hentes (måske endda 3 forskellige steder) så er det ikke helt så nemt at få tingene til at gå op, som man bare lige skulle tro ;)

Jeg ved godt, at man så altid kan sige at man kunne prioritere anderledes, bo i lejlighed eller andet. Det er bare heller ikke altid tingene lige kan gå op i en højere enhed, når man har flere der skal tages hensyn til. Jeg siger ikke, at det ikke KAN lade sig gøre- for det kan det jo, og der er mange der er så privilligerede, at de kan nøjes med et deltidsjob eller lignende- det er bare ikke alle hvor det kan lykkes.

Når jeg slutter barsel vil mine børn skulle være i institution fra 6:30 til 16:30.

De vil da være 1, 2 og 5 år gamle.

Lange dage ja, men det kan ikke være anderledes. Det er ikke alle der har et valg ;)

Præcis :)

-----------------------------------------------

Og mht karriere, så tror jeg også det er som Pernille skriver, at der ikke helt er ligestilling på det område endnu. OG fordi jeg tror at mange kvinder (og også dem på "min" alder) tænker, at de da hellere vil være dem der går hjemme hos ungerne, end at det skal være far. Sådan har jeg det lidt selv. Før jeg fik Isabella, havde jeg intet i mod at arbejde over eller arbejde på fuld tid. Nu gider jeg ganske enkelt ikke (er så også sygemeldt) Jeg har dog ingen fordomme omkring de kvinder, der gerne vil arbejde meget/gøre karriere- jeg synes det er rigtig fint. Men personligt ville jeg allerhelst, at min mand fik et arbejde hvor han kunne tjene nok til at jeg kunne gå på deltid. Både for min egen, børnenes og mit helbreds skyld :)

[Linda77]

For mig er det ikke vigtigt om det er mor eller far som kommer tidligt hjem - syntes bare man skal tænke på børnene, hvis begge vælger at arbejde meget.

Jeg har selv valgt at arbejde 20 timer for at vores hverdag hænger sammen. Men derved har vi jo også fravalgt hus og dyr bil. Bor til leje i en lejlighed på 82 m2 og har tre børn.

Linda

[Solvej99]

Jeg synes ikke, at det betyder noget om det er mor eller far, der gør karriere.

Men jeg er nu stadig af den holdning, at det ikke altid er sjovt at have 2 forældre, der begge arbejder meget. Det må altså være de færreste børn, der synes det er sjovt altid at være de sidste til at blive hentet.

[Nafrimi]

For mig er det ikke vigtigt om det er mor eller far som kommer tidligt hjem - syntes bare man skal tænke på børnene, hvis begge vælger at arbejde meget.

Jeg har selv valgt at arbejde 20 timer for at vores hverdag hænger sammen. Men derved har vi jo også fravalgt hus og dyr bil. Bor til leje i en lejlighed på 82 m2 og har tre børn.

Linda

Jeg synes ikke, at det betyder noget om det er mor eller far, der gør karriere.

Men jeg er nu stadig af den holdning, at det ikke altid er sjovt at have 2 forældre, der begge arbejder meget. Det må altså være de færreste børn, der synes det er sjovt altid at være de sidste til at blive hentet.

Men hvis man er ene-forælder så er der ikke noget valg.

[Barbamama]

Jeg kan ikke mindes at have tænkt om en mor, at hun var dårlig alene fordi hun var karrieremenneske...

Men hvis det er karrieremenneske "på højt plan", hvor det indebærer 60 timers arbejdesuger så vil jeg da tro og tænke, at det kræver et ekstra stort arbejde for den mor/far, at være en god forælder, fordi så skal man virkelig have meget ud af den smule tid, der så er tilbage til barnet. :) Men det gælder i mine øjne lige så meget for kvinder som for mænd...

Jeg læste på et tidspunkt en forskningsartikel, der konkluderede at børn, der var i dagpleje over 25 timer om ugen havde øget risiko for at få et utrygt tilknytningsforhold til deres forældre. Jeg vil gerne understrege, at der stod øget risiko, og ikke at de automatisk fik det... Men det påvirkede mig alligevel.

Jeg tror det handler om, at børn har det bedst, når de har en klippefast tro på, at mor/far er der når der er behov for dem. Og ved helt små børn (under 3 år) tror jeg, at det i langt de fleste tilfælde kræver, at forældrene har mange timer, hvor de er sammen med barnet. Fordi børnenes hjerner ikke er udviklet nok til at de 100% er med på det der med, at mor stadig findes (og ikke har forladt dem) bare fordi hun er væk.

Når barnet bliver ældre tror jeg det er nemmere at være en god forælder og karrieremenneske samtidig. Min far har rejst meget og arbejdet meget fra da jeg var ca. 10 år, men jeg har altid vidst at han aldrig var mere end en opringning væk og at han ville gøre alt for mig. Så jeg føler, at han har været lige så god en forælder som min mor, der fysisk altid har været ret tæt på.

Noget andet er, at jeg tror "den gode forælder" meget mere er dén, der er følelsesmæssigt tilgængelig, end den der er fysisk tilgængelig. Sagt med andre ord, så tror jeg at man kan være en fantastisk forælder for lidt større børn, selvom man har mange timer på arbejde, hvis man er god til at "tune sig ind" på sit barns følelser, og straks være der, "når det gælder". Omvendt igen, tror jeg, at det at være "tunet ind" på sit barns følelser er lettest hvis man tilbringer mange timer sammen med det.

Nå... Det blev et langt og rodet indlæg, men pointen sådan helt kort: Jeg tænker at en karriere OFTE indebærer mange timer, og jeg tror på at mange timers arbejde i den tidlige barndom ØGER risikoen for et uhensigtsmæssigt forælder-barn forhold. Men jeg tror ikke at nogen mennesker "automatisk" er dårlige forældre fordi de er karrieremennesker. :)

[Nafrimi]

Jeg ved godt i ikke mener det så firkantet som jeg måske læser det ?.

Men i får det til at lyde som om det er et frit valg om man vil arbejde meget eller lidt. Det er bare ikke alle der har dette frie valg...

Jeg ville ønske jeg kunne aflevere sent og hente tidligt. Både jeg og mine børn ville synes det var skønt.

Og jeg ville ønske at jeg kunne nøjes med 20-30 timers arbejde om ugen.

Men virkeligheden er at jeg pinedød er nødt til at have fuldtid + ekstravagter hvis tingene skal hænge sammen så der kan betales husleje og mad.

[Barbamama]

Jeg ved godt i ikke mener det så firkantet som jeg måske læser det ?.

Men i får det til at lyde som om det er et frit valg om man vil arbejde meget eller lidt. Det er bare ikke alle der har dette frie valg...

Jeg ville ønske jeg kunne aflevere sent og hente tidligt. Både jeg og mine børn ville synes det var skønt.

Og jeg ville ønske at jeg kunne nøjes med 20-30 timers arbejde om ugen.

Men virkeligheden er at jeg pinedød er nødt til at have fuldtid + ekstravagter hvis tingene skal hænge sammen så der kan betales husleje og mad.

Altså hvis vi snakker karrieremennesker "på højt plan" (som jeg fik indtrykket af, ud fra første indlæg i tråden), så tænker jeg da at det ER et frit valg? Så må man jo prioritere. :)

Dem der tilgengæld er "klemte" og nødt til at arbejde længe, tror jeg ikke at nogen ville stemple som en dårlig mor. De gør jo tingene så godt de kan, og det gør de vel (blandt andet) for at deres børn skal have det så godt som muligt. Men det er nu stadig min overbevisning, at det desværre kan påvirke forholdet til ens barn negativt, hvis barnet er i dagpleje hver eneste dag fra åben til luk, selvom det da er ubehageligt at sige/tænke på.

[Solvej99]

Men hvis man er ene-forælder så er der ikke noget valg.

Det kan du have ret i.

[TiaK]

Jeg synes altså ikke jeg kan nikke genkende til "at blive stemplet". Her er det klart mig der tjener flest penge og arbejder mest. Og har INGEN steder hørt/opdaget/følt at nogen synes det er negativt. Min mand har en 32 timers stilling, jeg har en normal 37 timers stilling, dog er jeg ansat til at udføre et arbejde og ikke til at være der et vist antal timer => overarbejde kan forekomme.

Lige nu har min mand 9 arbejdsdage på 2 uger og får han muligheden for at gå mere ned i tid, er jeg hel sikker på han takker ja til det. Tror jeg ikke jeg vil gøre, hvis jeg fik muligheden for det...

[Guest baby2011]

Vi bryder det en stor del i vores familie :)

Jeg har helt bevidst valgt at læse sent for, at få børn mens jeg læser.. Mange vil gerne læse først og så have børnene bagefter.. Her er det omvendt..

Jeg elsker at studerer og jeg har rigtig meget fri og kan "bare" blive hjemme i tilfælde af sygdom, eller hvis jeg bliver ringet op fordi min datter er syg, rejser jeg mig blot og går - det er der ingen der siger noget til.. Vi har lang sommerferie sammen, vi har fri ud over det 5-6 uger om året, så vi har tiden sammen...Desuden bliver hun aldrig hentet senere end 15.00 og afleveret kl 8.00 så det synes jeg ikke er en lang dag... At SU så er lav må vi leve med, så må vi vente med at købe hus osv til jeg er færdig...( Men jeg klager ikke, jeg synes det er fantastisk vi overhoved får noget i støtte ) Det sal siges at vi har muligheden fordi min mand tjener godt og sidder i en fast stilling,så vi mangler ingenting..

Så bryder vi lidt mere, for jeg har valgt ikke at holde barsel :) Jeg har siden jeg fødte været hjemme grundet læseferie og sommerferie ( kun afbrudt af 3 eksamener ) Så her når jeg starter op igen næste mandag er Sofia ikke engang 5 måneder.. Men når nu det er et studie har jeg en hel del fri og når jeg er på semi holder min mand barsel og omvendt.. Så fra 5 september deler vi ugen, så vi har 2 dage hver hjemme..

I vores omgangskreds synes jeg ikke jeg mærker det så meget, der er kun nogle enkelte der "lever efter bogen" og følger samfundets normer, men vi har også en del familie og venner der lige så langsomt er ved at bryde ud af det og det synes jeg er fantastisk... :balloon

[Guest]

altså jeg tror traditioner er noget som kan være svært at lave om...

MIn familie har dog været lidt anderledes, jeg har haft en mor, som var karrierekvinde, og en far, som kom tidligt hjem.

Min mormor og morfar var også langt foran, for der var det min morfar, som var hjemmegående husfar og min mormor, som arbejdede, da min mor var lille..

[finken]

Jeg har ikke oplevet at mødrene bliver stemplet fordi de gerne vil gøre karriere, men når begge forældre arbejder rigtig mange timer samtidig så synes jeg altså det må være hårdt for børnene.

[MLM]

M.h.t. den gammeldags indstilling er der noget der til stadighed undrer mig vedr. holdningerne til delebørn.

Hvis mor har børnene fuld tid og far kun hver anden weekend betragtes det som helt normalt

Men hvis det er far der har børnene fuld tid og mor hver anden weekend er det forfærdelig synd for børnene at mor ikke gider dem mere. Og hvor er det dog en fantastisk far der engagerer sig...

Hvorfor er det ene bedre/værre end det andet ?. Og hvorfor er far mere fantastisk end mor hvis det er ham der har dem fuld tid

Og hvorfor er det nærmest en kriminel handling hvis mor kun ser dem hver 14. dag hvor det er helt normalt og acceptabelt hvis det er far ???

Jeg er helt enig og syntes faktisk godt man kan lave en samligning imellem de to ting. For jeg syntes virkelig man får et stempel i panden.

[MLM]

Nu har jeg læst mange af besvarelserne igennem. Og som jeg læser det er det ok at en enlig mor har sine børn fuldtid i pasning men ikke en mor som gerne vil gøre lidt karriere ( Anette det er ikke myntet på dig for jeg har dyb respekt for dig og andre enlige mødre) og jeg syntes det er lidt sjovt for alle går ud fra at karriere børn er dem som bliver hentet sidst osv.

Hjemme hos os bliver August afleveret tyve i syv og hentet havl fire plus minus ti minutter. Og så er vi familie indtil han sover og derefter arbejder vi lige nogle timer, skiftes til at tage er par timer i weekenden imens den anden har alene tid med trolden. Hvis en af os rejser arbejder vi maks så vi er hundrede procent familie.

Min mand sidder i forældre bestyrelsen jeg laver andet form for frivillig arbejde i bh. Vi er altid nogle af de første til at troppe op og hjælpe. Og ca 70% af de andre børn har deltidsforældre og der tænker jeg mit.

Denne smøre er ikke for at jeg skal have accept osv. Men bare for at fortælle at det kan godt lade sig gøre uden at man behøver at stemple mødre :-)