6 måneder efter brud

[petit_honey]

Jeg mødte på et tidspunkt en helt fantastisk mand! Jeg blev vildt forelsket og vores timer sammen var som i paradis <3

Vi kaldte os ikke kærester men vi spekulerede alligevel begge to på, om en fælles fremtid kunne være en mulighed. Jeg har aldrig mødt sådan en intensitet og et lignende væld af følelser som med ham. Vores forhold varede i 8 måneder. Det hele sluttede brat med at han cuttede alt kontakt uden at melde noget som helst ud først :(

Jeg har været ødelagt af sorg og fortvivlelse over dette hensynsløse brud. Jeg har haft angstanfald og tudeture i et væk! Jeg oplever for første gang i mit liv, at jeg ikke har lyst til at dæmpe sorgerne ved at date andre fordi det vil være umuligt for mig at finde en der er bare halvt så dejlig som ham.

Det er nu 6 måneder siden, 6 måneder!, og vi var ikke engang kærester :( Jeg tænker stadig på ham med sorg i hjertet hver eneste dag, og tanken om ham får min mave til at trække sig sammen til en hård knude af afmagt og savn. Hvordan kommer man videre når man sidder fast her uden forklaring og afslutning?

Jeg er træt af at længes så stærkt efter en mand som ikke engang havde respekt og omsorg nok til at meddele mig hvordan det stod til. Jeg er træt af min svaghed!

Nogle der har nogle guldkorn de kan dele ud af :huug ?

[Solvej99]

Jeg har faktisk en gang oplevet noget lignende :(

Jeg havde fuldstændig samme tanker som dig: at jeg aldrig ville få det så fantastisk med en anden, at jeg aldrig ville kunne finde én, der var lige så god.

Jeg havde det også meget svært rigtig længe.

Jeg ved godt at det sikkert ikke hjælper dig lige nu, men man KOMMER over det og man KOMMER videre. Især når man begynder at få øjenene op for andre igen. Efter jeg mødte min nuværende kæreste, så kan jeg slet ikke forstå hvorfor jeg var så vild med ham den anden og han virker fuldstændig ligegyldig nu. Sådan kommer du også til at føle på et tidspunkt.

Jeg lover dig at du nok skal blive glad igen :kram2

[Guest Diden]

Det er meget barnligt gjort af ham at cutte det hele uden at give dig en ordentligt forklaring på hvad der er sket..

Men det beviser i samme åndedrag også at han ikke er værd at samle på.. Trods hvor fantastisk han var, og hvor fantastisk i havde det sammen..

Som LilleMi siger får du det bedre igen.. Ikke lige nu, og nok heller ikke i morgen eller i næste uge, men det bliver bedre på et tidspunkt...

Når du har lært at elske et andet menneske igen er du for alvor kommet videre..

I mellemtiden :kram :kram :kram :kram

Cheer up!

[Guest]

min tanke er at tid læger alle sår, og med den måde det blev gjort forbi på den måde. Det eneste jeg kan siger er, at giv dig tid til at komme ud på den anden side. Og jaaaa det kan komme til at tage lang tid. Meeen det går over, og når du mindst venter det, så møder du ham. Ham som er manden i dit liv. Ham du skal have børn med. Ham du skal dele resten af dit liv med

[Guest]

min tanke er at tid læger alle sår, og med den måde det blev gjort forbi på den måde. Det eneste jeg kan siger er, at giv dig tid til at komme ud på den anden side. Og jaaaa det kan komme til at tage lang tid. Meeen det går over, og når du mindst venter det, så møder du ham. Ham som er manden i dit liv. Ham du skal have børn med. Ham du skal dele resten af dit liv med

[tazdiginez]

Jeg sidder og vil finde på et godt råd, men føler egentligt mere afmagt og medfølelse, da jeg ved hvordan du har det!

Jeg ved det er 6 måneder siden han brød kontakten, men hvordan VED du at han brød den, stoppede han med at svarer dig eller?

Der er intet værre end et knust hjerte og hjertesorg - og der er mange variationer af dette.

Umiddelbart ville jeg, hvis jeg var dig, ikke begynde at date før jeg var klar, men derimod samle nogle veninder og sørge for at bruge nogle gode timer i weekenden med dem, til en start.

Få boostet min selvtillid op igen og se verden med friske øjne, sætte noget frisk sommerpop på, danse i underbukserne imens jeg støvsuger og skråler med :whistling

Sige til mig selv at jeg er bedre tjent, at jeg rent faktisk KAN elskes og at jeg ELSKER mig selv!

Få bekræftelsen igennem min familie og veninder, selvtilliden igen og lære at elske igen - men først og fremmest, AT ELSKE MIG SELV! :)

Når du selv skriver at du er træt af at gå og være ked af det, hvorfor så ikke LAVE den ændring selv i stedet for at sidde og vente på den skal ske?

Se dagen i morgen som en ny dag, med nye åndedrag, ny mentalitet og selvtillid!

Grib dagen, som en klog sagde en gang! :)

[tazdiginez]

høhø, det råd kunne gå lige til et Nik og Jay nummer :lolhit :btopic :whistling :badgirl

[Hilde]

Jeg har også prøvet det. Lige som LilleMi skriver, så kommer man over det...selvom det tager tid, koster mange tårer, og man føler denne totale afmagt.

Det vil langsomt blive bedre...

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

[NewMom]

:kiss :kiss :kiss

[petit_honey]

Tusinde tak for jeres opmuntrende ord tøser :biglove

Føler bare ikke jeg kommer videre overhovedet, og synes det er latterligt at jeg stadig tænker så meget på ham. Ja og endda kigger efter ham hver eneste dag på gaden.

Jeg ved det er 6 måneder siden han brød kontakten, men hvordan VED du at han brød den, stoppede han med at svarer dig eller?

Det gik sådan til at jeg tilsidst var træt af vores løse forhold. Han havde insinueret mange gange at han gerne ville være kærester med mig og fortalte hele tiden hvor vild han var med mig. Men han krøb altid uden om når snakken nærmede sig. Da jeg så satte foden i jorden og konfronterede ham med hans undvigende adfærd og krævede et svar skrev han blot at jeg "havde givet ham meget at tænke på". Siden hørte jeg ikke fra ham og jeg har flere gange efterlyst et svar :(

Jeg mødte manden på en dating side hvor vi havde det meste af vores kontakt (næsten dagligt), og i forbindelse med "bruddet" valgte jeg at holde mig fra siden. Nu kommer jeg der igen af og til fordi jeg håber at han en dag skriver. Det værste er bare at han er "lige der" og vi kan begge to se at vi hver især en online, men han vælger alligevel at ignorere mig på trods af at han ved jeg er ked af det. Jeg tror så også at han er ret flov over sin egen måde at håndtere situationen på og han er nok for flov til at skrive til mig nogensinde igen.

Det blev vidst en længere smøre :o Håber bare snart jeg glemmer ham og kommer videre :( Synes bare det er så tarveligt af ham, specielt når vi har set hinanden så længe og han udemærket vidste hvor vild jeg var med ham.