Oprettet July 27, 2011 Det er ikke tit jeg skriver digt, men havde lige brug for at få mine tanker og følelser ned på papir.. : Jeg venter og venter og venter.. Min tålmodighed er ikke stor, der er bare ingen andre valg. Ønsket er så stort, så enormt, drømmen om et barn. Halvt mig, halvt min mand helt perfekt. Skuffelsen brænder gang efter gang, hvorfor lykkes det ikke? Hvorfor er det os der ikke kan? Hver lille smerte overfortolkes. Alle følelser er udenpå. Det føles som et tab, hver gang det går op for os, at det heller ikke lykkes denne gang. Ny cyklus, nye muligheder. For hver gang bliver forhåbningerne lidt mindre. For hver gang bliver skuffelsen lidt større. Snart giver vi nok op.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 :boo I må ikke give op :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 Smukt digt... :biglove Måtte lige ude og tage et iskoldt bad - før jeg kunne svare dig. Tårerne kom lige i overflod. Det var lige dråben der fik bægeret til at flyde over efter 3 dages læsning af min over 5 år gammel behandlingstråd på bx... :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 :( Kan ikke sætte mig ind i, hvordan det må være, men kan sende et kæmpe :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 Smukt digt... :biglove Måtte lige ude og tage et iskoldt bad - før jeg kunne svare dig. Tårerne kom lige i overflod. Det var lige dråben der fik bægeret til at flyde over efter 3 dages læsning af min over 5 år gammel behandlingstråd på bx... :( Ååårh søde, jeg er ked af at jeg fik dig til at græde, det var bestemt ikke meningen... Jeg synes du er utrolig stærk, som kan holde ud i over 5 år, og ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne stille dig forrest i køen (og så mig selv lige bagved ;) ) til at få et barn. Jeg er ikke ligeså stærk som dig, og ved at jeg ikke kan holde ud i flere år. Jeg har lige rundet 13 måneder nu, og er "allerede" ved at opgive. Også tak til jer andre :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 Smukt digt, og meget sigende for de følelser man har når man er i denne underlige behandlingsverden. Det bragte os tårer frem her :boo Heldigvis kunne jeg holde dem nogenlunde tilbage, så der ik var nogen på kontoret der så det. Du må endelig ik give op. Det er okay at synes det er pisse træls og uoverskueligt, men, som jeg oplever det, så kommer der pludselig en ny energi, der gør at man kan blive ved med at kæmpe. Og uden at vide det, så tror jeg det er derfor hende den skønne Stinna og hendes H har været så stærke og har kunne kæmpe i så lang tid. Netop fordi man saftsusme ik ønsker at opgive den her kamp! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 Rigtig smukt digt :loveyou :kram2 :kram2 :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 Så smukt digt... Du/I må ikke give op. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 27, 2011 Puha det rammer os mig lige i hjertet, jeg har sendt det videre til nogen af dem jeg os kender som kæmper... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret July 31, 2011 Ååårh søde, jeg er ked af at jeg fik dig til at græde, det var bestemt ikke meningen... Jeg synes du er utrolig stærk, som kan holde ud i over 5 år, og ville sådan ønske at jeg på en eller anden måde kunne stille dig forrest i køen (og så mig selv lige bagved ;) ) til at få et barn. Jeg er ikke ligeså stærk som dig, og ved at jeg ikke kan holde ud i flere år. Jeg har lige rundet 13 måneder nu, og er "allerede" ved at opgive. Også tak til jer andre :) :kiss Tårerne løb fordi det er SMUKT og sigende.. og fordi jeg virkelig ikke ønsker nogen som helst skal gennemgå det her... Hvor er det dog en sød tanke... Men håber du snart må få dine drømme opfyldt <3 Du må for alt i verden ikke opgive... der er jo ikke andre der gør det her for dig. Har lige læst min bib tråd igennem på bx for nogle dage siden... og som jeg sagde til en af mine veninder - så kan jeg slet ikke se "mig" - som værende den der har skrevet alle de negative, sure og triste indlæg...?! For sådan er jeg jo ikke....? Jeg er et positivt menneske der så vidt muligt fjerner mig fra alt negativt i min hverdag/liv. Men som hun sagde til mig - så har jeg jo netop nok holdt ud og holdt ved i alle de år - og kunne være den positive Stinna som jeg nu er - ved at få alle de dårlige tanker ud i tråden... OG jeg har stadig en mand der elsker mig og omvendt. Så mit bedste råd i denne lede verden er: Kom af med ALLE de dårlige, triste, sure og også gode tanker. Skriv dem ned i din bib tråd, i et brev eller andet.. Bare UD med dem! Hvis vi først begynder at grave det der dybe sorte hul for os selv - så er det sgu så svært og komme op igen... Tusinde knus herfra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 2, 2011 Hvor er det smukt :loveshower Alle de følelser du sidder med har jeg også siddet med for få år siden og det er så forbandet hårdt, at være barnløs, når man nu så gerne vil... Du må aldrig opgive, men tro på miraklet... Vi har været igennem en masse forsøg, både IUI og IVF og ICSI før vi er her, hvor vi er i dag.. Og der er mange, mange tårer med på vejen.. Det stikker og gør ondt langt inde i hjertet.. Giv dig selv lov til, at græde og være ked af det og giv dig selv lov til, at hade barnevogne, gravide maver osv, for det har du ret til.. Det skal nok lykkedes :kram2 :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites