at nyde graviditeten.

[tazdiginez]

Jeg sidder her med snottet næse, feber, lav blodprocent, svamp i underlivet, sure opstød, sjattisseri, plukveer og tyngen i underlivet. ( og bækkenløsning).

Jeg nyder at mærke liv og jeg elsker det, men når jeg ser tilbage, så er tiden fra den positive graviditetstest til nu, gået så sindsygt stærkt og jeg tænker "jeg har ikke haft tid til at nyde det helt oprigtigt", også pga. alt det med kommunen og vores pludselige nye situation.

Jeg har lidt skyldsfølelse over at være træt af den store mave, den manglende plads, sygdommen og at jeg ikke rigtig har kunne nyde min graviditet.

Er der andre der har det sådan?

[MLM]

Jeps mig, idag på arbejde kom der lige to kollegaer forbi med knus og kram vi ses om et år.

Jeg stod bare wtf. Det er gået hurtigt.

Jeg har brugt min tid på diverse kurser rende stærkere end min psyke har kunne holde til.

Rendt til den ene kontrol efter den anden, der er ikke det sted på min krop som ikke gør ondt eller hvor vandet heller ikke er.

Men hvad er definitionen på at nyde en graviditet ?

[TiaK]

Jeg frygtede også nogle gange lidt ikke at nyde min graviditet "nok" - det blev ligesom lidt rutine? Og selvom det her bagefter var 100% en positiv oplevelse - så synes jeg måske heller ikke det var ligeså fantastisk som jeg havde håbet/hørt om...

Og tænker også allerede nu at næste graviditet mere bare skal overståes-agtigt, ikke at jeg ikke gider den, men glæder mig heller til den, som jeg gjorde til den første.

[Solvej99]

Jeg frygtede også nogle gange lidt ikke at nyde min graviditet "nok" - det blev ligesom lidt rutine? Og selvom det her bagefter var 100% en positiv oplevelse - så synes jeg måske heller ikke det var ligeså fantastisk som jeg havde håbet/hørt om...

Og tænker også allerede nu at næste graviditet mere bare skal overståes-agtigt, ikke at jeg ikke gider den, men glæder mig heller til den, som jeg gjorde til den første.

:ditto Jeg har det ret meget på samme måde.

[Susanne]

Jeg har indtil nu synes det er ret fantastisk at være gravid, men nu gruer jeg da sådan set lidt for hvad der venter mig de næste 20-24 uger :unsure

[Solvej99]

Jeg har indtil nu synes det er ret fantastisk at være gravid, men nu gruer jeg da sådan set lidt for hvad der venter mig de næste 20-24 uger :unsure

Ej, det skal du altså ikke Susanne :)

Jeg tror simpelthen at det er så forskelligt, hvordan man oplever en graviditet. Jeg døjede fx enormt meget med kvalme og opkast de første 4 mdr. Det var ulideligt. Og det har du jo været forskånet for indtil videre :)

Så måske du bare får en fantastisk graviditet? :loveshower

[Guest]

Det er først nu her 3-4 uger før termin jeg synes det er svært at nyde graviditeten.

Jeg har ikke haft de store gener i graviditeten, men nu er der begyndt at komme nogen, så nu må den lille gerne snart melde sin ankomst.

Der er sket en del herhjemme mens jeg har været gravid der har gjort at fokus nogen gange har været andre steder, men jeg synes stadig jeg har kunne nyde graviditeten.

[MissingLink]

Jeg er så hende den sure, vrante og utaknemmelige kvinde, der ikke synes det er særlig fedt at være gravid :blush

Da jeg var gravid med Isabella, startede jeg med opkast og delvis dehydrering, efterfulgt af toxoplasmose, lussigesyge og bækkenløsning. Dernæst efterfulgt af fødsel der gik i gang, og jeg derfor skulle være sengeliggende/delvis indlagt de sidste 7 uger indtil fødslen <_<

Denne gang tegner lidt bedre- i hvert fald starten. Jeg har da ikke været dehydreret, selvom der har været en del :puke Til gengæld har jeg fået øget migræne- ikke specielt fedt, når man ikke rigtig må tage hvad man plejer. Derudover er jeg pt på antibiotikakur og salver pga diverse infektioner i underlivet, samt har begyndende bækkenløsning <_< Mine ekstra kontroller starter i næste uge, men jeg håber virkelig det går lidt bedre denne gang. Magter ikke lige at skulle være på sygehus så meget en gang mere- og slet ikke når jeg også har Iasbella.

Selvfølgelig synes jeg det er hyggeligt, når man begynder at mærke den lille (som jeg allerede gør), og jeg glæder mig helt vildt. Men jeg må også indrømme, at jeg "gruer" lidt for den sidste tid, som jeg så tydeligt husker fra sidst. Jeg fik i øvrigt AKS til sidst, fordi der var begyndende ruptur på min livmoder efter flere uger med veer on/off samt et meget stort barn i forhold til min krop.

Der skal ikke være tvivl om, at det selvfølgelig er smerterne/ulemperne værd, men for mig har det bare ikke været nogen dans på roser at være gravid, og jeg har nogle gange haft lyst til at "slå" dem der sagde til mig at jeg endelig skulle huske at "nyde min graviditet" og "nyd nu den sidste tid" Jo tak, det vil jeg da så lige gøre :rolleyes

[Susanne]

Ej, det skal du altså ikke Susanne :)Jeg tror simpelthen at det er så forskelligt, hvordan man oplever en graviditet. Jeg døjede fx enormt meget med kvalme og opkast de første 4 mdr. Det var ulideligt. Og det har du jo været forskånet for indtil videre :)Så måske du bare får en fantastisk graviditet? :loveshower

Det er først nu her 3-4 uger før termin jeg synes det er svært at nyde graviditeten. Jeg har ikke haft de store gener i graviditeten, men nu er der begyndt at komme nogen, så nu må den lille gerne snart melde sin ankomst. Der er sket en del herhjemme mens jeg har været gravid der har gjort at fokus nogen gange har været andre steder, men jeg synes stadig jeg har kunne nyde graviditeten.

Puha, så er jeg mere rolig! Jeg er helt klar over, at det bliver tungere, hårdere og mere besværligt jo længere jeg kommer hen og sådan skal det jo også være... Og det er også fint at nå til et punkt, hvor hun bare godt må komme ud :rolleyes

Men jeg håber godt nok, at jeg vil blive ved med at synes det er ret fedt at være gravid :yay

[Iben25]

Det er faktisk meget rart med en tråd omkring dette emne. Nogle gange føler jeg at jeg er den eneste der ikke kan lide at være gravid.

Jeg hader at være gravid. Jeg har ikke nogle særlige problemer eller smerter men jeg har det bare svært ved at min krop forandrer sig så meget. Jeg kan ikke så godt lide den fokus der er på mig i forbindelse med graviditeten. Jeg føler mig meget anderledes og fremmede for min krop. Men alt det glemte jeg da jeg sad med min lille søn i armene og det gør jeg helt sikkert også denne gang! Jeg er glad for snart at være i mål!! :glad

[tazdiginez]

Jeg har både fysisk og psykisk svært ved at "nyde" min graviditet fuldt ud, specielt her til det sidste.

Der har bare været så meget stress over det og jeg føler ikke at jeg har kunne sætte mig ned og "slappe" af omkring det og egentligt realisere at et nyt kapitel i mit liv er begyndt <_< - men derudover er jeg STOLT over at skulle til at være mor og at jeg er gravid - specielt da maven begyndte at strutte og man virkeligt kunne se det. Det er lidt med blandede følelser synes jeg, for jeg har ikke døjet med opkast eller den synderligt store kvalme, men mere med den psykiske del af det og at jeg har haft kommunen til at ånde mig lidt i nakken..

Jeg har det lidt lige som dig ML - at jeg har lyst til at "kvæle" folk der siger "nyd nu den sidste tid" - "ja goddaw do, med bækkenløsning, svamp i underlivet og sygdom? <_<"

Jeg håber bare at jeg får lov til at "nyde" min næste graviditet i fred fra kommunens nysgerrige blik og at det ikke skal være så stressende som denne.. - jeg ved jo det er den første og alting er nyt, nok også derfor jeg har haft svært ved at "nyde" det? :unsure

[Hilde]

Hmm, jeg nyder faktisk rigtig meget at være gravid... :7himmel Jeg har godt nok bækkenløsning og blev sygemeldt pga det, da jeg var 25 uger gravid, men bortset fra smerterne nyder jeg det.

Jo, det begynder da at blive lidt hårdt nu, og jeg har svært ved at vænne mig til at blive så hurtigt forpustet, da jeg egentlig er en sportig person...

Grunden til at jeg nyder det så meget, er nok også fordi vi ikke troede, at vi kunne blive gravide sammen, så det er jo et kæmpestort mirakel for os, at det alligevel er lykkedes...og det snakker vi meget om (især min mands familie). Og så har jeg hverken haft kvalme eller andre problemer ud over bækkenløsningen.

Jeg glæder mig til næste graviditet, hvis vi er så heldige at måtte opleve det én gang mere. Men hvem ved, om jeg slipper lige så let fra det som denne gang... måske kommer kvalmen og alt det andet så :unsure :puke

[Solvej99]

Jeg er så hende den sure, vrante og utaknemmelige kvinde, der ikke synes det er særlig fedt at være gravid :blush

Da jeg var gravid med Isabella, startede jeg med opkast og delvis dehydrering, efterfulgt af toxoplasmose, lussigesyge og bækkenløsning. Dernæst efterfulgt af fødsel der gik i gang, og jeg derfor skulle være sengeliggende/delvis indlagt de sidste 7 uger indtil fødslen <_<

Denne gang tegner lidt bedre- i hvert fald starten. Jeg har da ikke været dehydreret, selvom der har været en del :puke Til gengæld har jeg fået øget migræne- ikke specielt fedt, når man ikke rigtig må tage hvad man plejer. Derudover er jeg pt på antibiotikakur og salver pga diverse infektioner i underlivet, samt har begyndende bækkenløsning <_< Mine ekstra kontroller starter i næste uge, men jeg håber virkelig det går lidt bedre denne gang. Magter ikke lige at skulle være på sygehus så meget en gang mere- og slet ikke når jeg også har Iasbella.

Selvfølgelig synes jeg det er hyggeligt, når man begynder at mærke den lille (som jeg allerede gør), og jeg glæder mig helt vildt. Men jeg må også indrømme, at jeg "gruer" lidt for den sidste tid, som jeg så tydeligt husker fra sidst. Jeg fik i øvrigt AKS til sidst, fordi der var begyndende ruptur på min livmoder efter flere uger med veer on/off samt et meget stort barn i forhold til min krop.

Der skal ikke være tvivl om, at det selvfølgelig er smerterne/ulemperne værd, men for mig har det bare ikke været nogen dans på roser at være gravid, og jeg har nogle gange haft lyst til at "slå" dem der sagde til mig at jeg endelig skulle huske at "nyde min graviditet" og "nyd nu den sidste tid" Jo tak, det vil jeg da så lige gøre :rolleyes

Puha... Sikke en omgang du var igennem :kram2

Jeg krydser fingre for at graviditeten med Karoline bliver lettere :goodluck

[tjonse]

Jeg har ikke haft de store problemer gennem graviditeten. Det er først her de sidste 3-4 uger at det er begyndt at være træls bl.a. pga. manglende nattesøvn og at det er ved at være tungt at slæbe rundt på. Så jeg synes egentlig at jeg har kunne nyde det meste af min graviditet. Især da man rigtig kunne begynde at se på maven at jeg ikke bare var tyk, men gravid. Jeg har også fået at vide af både venner, familie og jordmødre at min mave er rigtig flot, så jeg tror helt jeg kommer til at savne den, når der bare er en gang slatten hud tilbage på maven :gravid

Men selvom jeg har nydt det, må hun altså godt til at finde udgangen nu :D

[MLM]

Sorry men spørger lige, hvordan nyder i at være gravide.

Bare så vi har en ens definition

[tjonse]

Ja det er jo et meget godt spørgsmål, hvordan man nyder graviditeten...

For mig har det bl.a. været stoltheden over at min krop kan skabe liv, at mærke den lille sparke derinde, at se maven vokse sig stor og fin, at mærke familie og venners glæde og forventning, at føle min kærestes kærlige hænder på maven mens han snakker til den lille. I det hele taget alle de positive følelser og tilkendegivelser der opstår omkring en, fordi man går rundt med et lille liv i maven - det synes jeg har været fantastisk og det har jeg nydt.

Og så selvfølgelig ikke at forglemme alt det man har været "nødt til" at shoppe til den lilles ankomst. Jeg har virkelig nydt at gå og købe babytøj og -udstyr, mens jeg har glædet mig til hendes ankomst til verden. Den der forventningens glæde, som et lille barn der glæder sig til jul, det er altså en dejlig følelse.

[Solvej99]

At nyde graviditeten er vel at gå og hygge sig og glæde sig over sin fine mave. Man føler sig godt tilpas og lykkelig over det lille vidunder, der vokser under ens hjerte. Man bruger ventetiden på at glæde sig og forberede sig både psykisk og fysisk :)

Hvis man har rigtig mange gener kan det jo være svært at glæde sig over disse ting, hvilket jo selvfølgelig er rigtig ærgeligt.

[MissingLink]

Puha... Sikke en omgang du var igennem :kram2

Jeg krydser fingre for at graviditeten med Karoline bliver lettere :goodluck

Tak :kram Det håber jeg også :)

[Guest]

jeg er jo adminstrativt gravid, og for mig er det altså rart at høre, at det ikke bare er en dans på roser, at være gravid - altså sådan med barn i maven. Jeg har nydt meget glæde af ML´s fortællinger, fordi at det for mig har været rigtig svært, at skulle hviske farvel til den del. Men sådan er det jo, når man bære sit barn i hjertet og ikke i maven/livmoderen, når man ikke selv kan blive gravid...

[Hilde]

Sorry men spørger lige, hvordan nyder i at være gravide.

Bare så vi har en ens definition

Jamen det er vel glæden over at være gravid, at der vokser et liv i maven, at mærke dette liv. Det at være stolt over graviditeten, at mærke familiens glæde...

For mit vedkommende, glæden over, at det kunne lade sig gøre at blive gravid med min mands sæd, på trods af vi fik at vide, at vi skal tænke over adoption, donorsæd eller det at forblive barnløse. Jeg nyder min mands families glæde over min graviditet, fordi de aldrig havde troet på, at han skulle være far (biologisk)...

Selvfølgelig er det ikke kun en dans på røde roser... der er problemer på arbejde, bækkenløsning, min mors reaktion på graviditeten mm., men alt i alt nyder jeg det, og glæder mig til næste gang, jeg bliver gravid...(hvis jeg får lov at opleve det engang mere) :7himmel