Børn der lyver

[mtune]

Er der konsekvenser når/hvis jeres børn lyver???

I torsdags var jeg oppe hos min bonus-søster og vi hentede så min yngste niece på 8 fra skole og da vi kom hjem spurgte vi om der var lektier hun skulle lave og pigen siger nej og kommer med en lang forklaring på hvorfor.

Sidst på eftermiddagen kommer faderen hjem og så har hun sku lige pludselig matematik for... Og efterfølgende har jeg så snakket med min søs og der har åbenbart ingen konsekvens været for at hun har løjet.

Jeg har snakket med David om det siden og vi er helt enige om at herhjemme var hun røget i seng og havde fået stuearrest et par dage...

Hvad sker der hjemme hos jer???

[Barbamama]

Svært at sige, når jeg ikke selv har børn og ikke har stået i situationen, men umiddelbart ville jeg nok konfrontere barnet med hvorfor hun havde løjet og taget en snak med hende om at det var forkert.

Jeg har aldrig selv fået stuearrest og har umiddelbart ikke tænkt mig at mine børn nogensinde skal have det. :)

[Abelka]

Mine er endnu ikke dygtige bevidste løgnere :D

Når de prøver at fortælle historier så er det så åbenlyst og så rækker det at sige 'jeg vil ikke ha' du lyver', så bliver de flove :)

Her kommer de ikke i seng som straf. Sengen er et rart sted hvor man sover :)

Stuearrest er umiddelbart heller ikke noget jeg vil benytte mig af.

I det hele taget er jeg mere for at tale om tingene og forstå hvorfor de lyver og få dem til at forstå at det ikke er særlig smart.

Jeg bærer ikke nag, og ønsker ikke at lære mine børn at trække dårlige ting ud i dagevis :)

[Prinsessemor]

Min datter lyver nogen gange, som noget helt nyt (hun er 4) Det er harmløse løgne og jeg har på fornemmelsen hun lige har opdaget begrebet af at lyve

jeg kunne aldrig drømme om hverken at straffe med sengen (som Abelka skriver) er / skal sengen forblive et rart sted, er heller ikke tilhænger af stuearrest men derimod kommunikation, selvom min datters løgne er sjove og skøre snakker jeg selvfølgelig om at man ikke må lyve og at sandheden ALDRIG er værre end man kan komme og fortælle den til mig :)

[mtune]

Men hvorfor er det så slemt at sende børn i seng??

Jeg røg sørme da jævnligt i seng uden aftensmad som barn og det havde ikke noget indflydelse på at jeg i dag elsker min seng.. Og jeg elskede mit værelse selvom jeg har tilbragt en del tid der når jeg gjorde noget forkert..

Jeg ved godt at man kan komme langt med at snakke med sine børn, men der skal vel også være noget konsekvens ellers lære de da ikke at det er dumt fx at lyve, eller bryde aftaler.

[Barbamama]

Tjah. Det er muligt, at jeg har en selektiv hukommelse, men umiddelbart er jeg ikke enig. Jeg kan ikke huske nogensinde at være blevet straffet som barn... Jeg har fået "skældud" og fået at vide at dét og dét måtte jeg ikke, men ikke noget med i seng eller stuearrest eller noget... Og jeg ved godt, at man ikke må lyve/stjæle/o. lign. ;)

Det er noget komplekst noget med hvad man gør, og hvad børn "tager skade af". Jeg har en forelæser på uni (jeg læser psykologi) der hævdede, at han som sådan ikke mente, at børn tog skade af at blive slået af deres forældre. Der lød "selvfølgelig" et gisp i salen, men som han påpegede, så er mange blevet slået af deres forældre og lever helt normalt alligevel, og i visse kulturer er det mere normalt at blive slået af sine forældre, end ikke at blive det. Og jeg kan godt følge ham... Men "kulturen" min familie er at det gør man bare ikke. Fordi det har vi vedtaget ikke er iorden. Og det er vel det samme (dog nok i mindre målestok) at straffe børn med stuearrest eller i seng uden aftensmad. Det kan diskuteres hvorvidt det skader børn, men i nogens verden er det iorden, og i andres er det ikke. :)

[Abelka]

Fint svar Meggers, det læner sig meget op af min holdning :)

mtune jeg siger ikke det nødvendigvis er slemt at sende børn i seng, blot at det ikke er noget vi benytter os af :)

[mtune]

Jeg enig i at vi gør forskellige ting i forbindelse med børneopdragelse

Og det vigtigste er nok at man som forældre er enige.. og til alt held er min mand og jeg ganske enige om hvordan vi gerne vil opdrage et fremtidigt barn.

Fx er vi begge tilhængere af at barnet skal have grænser og at der er en konsekvens ved overskridelse af disse.. Fx ingen fredagsslik, ingen besøg hos kammerater, ingen tv, video, spil.. Alt efter hvad barnet har gjort og alder selvfølgelig.

Men jeg synes bare at vi ganske ofte i vores omgangskreds har oplevet at børnene bliver nurset og ikke som sådan har klare grænser.. Lige så vel som "opdragelse" er en by i Rusland.. Og vi har flere gange snakket om hvordan det mon kan være.

Jeg ved at der i tv og lignende stede er snak om såkaldte curling-børn og de problemer de får når de kommer ud i den virkelige verden og der bliver stillet krav til dem.. Og jeg tænker at det da bestemt ikke kan være optimalt for vores samfund med alle de unge egoister som tror hele verden kun er til for dem.

Derfor er jeg tilhænger af at børn skal opdrages og at forkert opførsel skal have en konsekvens som de kan forstå i stedet for man bare klapper dem på kinden og siger "det må du sørme ikke lille Jens"

Kan I følge mig??

[Abelka]

Jeg kan sagtens følge dig og er for så vidt også meget enig når den vinkel kommer på.

Tror bare konsekvens er forskellig fra jeres hjem til vores :)

Vi kan også godt fratage diverse goder, og bruger så 'stolen' i stedet for at sende dem i seng.

Jeg holder bare på at 'straf' ikke behøver vare lang tid for at være effektiv.

De får tænkepause på stolen og så taler vi om det efter en rum tid.

[mtune]

Altså, vil lige slå helt fast

Konsekvens herhjemme er ikke noget med endefuld eller ørefigner.. Men en fast hånd så barnet/børnene ikke er i tvivl om at det er de voksne der bestemmer..

Men ja, der er bestemt nok forskel på hvordan man opdrager rundt omkring.

[Jeanette]

Derfor er jeg tilhænger af at børn skal opdrages og at forkert opførsel skal have en konsekvens som de kan forstå i stedet for man bare klapper dem på kinden og siger "det må du sørme ikke lille Jens"

Kan I følge mig??

¨

Jeg forstår godt, hvad du mener. Men jeg er ikke enig i, at en konsekvens behøver være de eksempler du nævner. Jeg går ikke ind for straf på den måde, som sådan (for hvem ved, holdninger ændrer sig løbende, når man har børn). At sende et barn i seng, fordi det lyver om lektier hænger ikke sammen i mit hoved. Hvis det var mig, ville "konsekvensen" være, at vi hver dag i en periode tog bøgerne frem og kiggede om der var lektier der skulle laves.

Ødelægger barnet konsekvent sit legetøj, vil jeg fjerne det. Hopper barnet i sofaen imens de ser fjernsyn, vil jeg bede dem sætte sig på gulvet eller slukke fjernsynet.

En snak kan jo sagtens være en konsekvens. Jeg oplever i hvert fald, at min søn på 5 år forstår det meget bedre, hvis vi snakker om det (ifølge med en handling, som hænger sammen med "forbrydelsen"), end hvis jeg sender ham på værelset, hvor han alligevel glemmer, hvorfor han er blevet sendt op.

[Abelka]

Altså, vil lige slå helt fast

Konsekvens herhjemme er ikke noget med endefuld eller ørefigner.. Men en fast hånd så barnet/børnene ikke er i tvivl om at det er de voksne der bestemmer..

Men ja, der er bestemt nok forskel på hvordan man opdrager rundt omkring.

:lol ej det troede jeg så heller ikke ^_^

[Barbamama]

Altså, vil lige slå helt fast

Konsekvens herhjemme er ikke noget med endefuld eller ørefigner.. Men en fast hånd så barnet/børnene ikke er i tvivl om at det er de voksne der bestemmer..

Men ja, der er bestemt nok forskel på hvordan man opdrager rundt omkring.

Det troede jeg sørme heller ikke. :) Og det var IKKE derfor jeg brugte det som eksempel i mit indlæg, det var sådan ud fra "overdrivelse fremmer forståelsen" agtigt :)

[mtune]

Selvfølgelig skal man snakke med dem

Også så de forstår at det ikke er okay det de har gjort.. Fx i mit tilfælde med datteren der lyver omkring lektier.. Det er desværre ikke første gang hun gør det og selvom de så i en periode tjekker hendes taske med hende så virker det åbenbart ikke (fik jeg af vide efter jeg oprettede dette indlæg).

Og så synes jeg man er nødt til at tage konsekvensen en skridt videre for så forstår hun åbenbart ikke et vink med en vognstang..

[Barbamama]

¨

Jeg forstår godt, hvad du mener. Men jeg er ikke enig i, at en konsekvens behøver være de eksempler du nævner. Jeg går ikke ind for straf på den måde, som sådan (for hvem, holdninger ændrer sig løbende, når man har børn. At sende et barn i seng, fordi det lyver om lektier hænger ikke sammen i mit hoved. Hvis det var mig, ville "konsekvensen" være, at vi hver dag i en periode tog bøgerne frem og kiggede om der var lektier der skulle laves.

Ødelægger barnet konsekvent sit legetøj, vil jeg fjerne det. Hopper barnet i sofaen imens de ser fjernsyn, vil jeg bede dem sætte sig på gulvet eller slukke fjernsynet.

En snak kan jo sagtens være en konsekvens. Jeg oplever i hvert fald, at min søn på 5 år forstår det meget bedre, hvis vi snakker om det (ifølge med en handling, som hænger sammen med "forbrydelsen"), end hvis jeg sender ham på værelset, hvor han alligevel glemmer, hvorfor han er blevet sendt op.

Rigtig godt sagt! Det er lige sådan, jeg tænker det... Der er en konsekvens af alle handlinger, både gode og dårlige, og hvis man viser barnet hvad konsekvenser ved en mindre smart handling er, så er det jo ikke - i mine øjne - straf, men at lære barnet noget om livet. :)

[wonder]

Jeg synes at konsekvensen skal tilpasses forbrydelsen...og så skal man have lov at have en advarsel første gang eller inden man plumper i. F.eks ville det jo ikke give mening for mig hvis jeg endag kørte 100 hvor man må køre 80. blvier stoppet, lagt i håndjern og bliver varetægtsfængslet i 14 dage <_< Hvde jeg VIDST at det var straffen for at køre for stærkt havde jeg måske tænkt mig mere om :lolhit

Således prøver jeg også at tænke når jeg udtænker konsekvenser for ungerne...og så skal det give mening...Er man gået længere væk end aftalt er det næste døgn f.eks inden for matriklen...

Når det er sagt, så synes jeg det med at lyve er svært...for det der med sandhed er sgu svært...især når man ikke er så gammel...og det er en knivfin ballance man skal bevæge sig på, når man på den ene side gerne vil have trykke børn der kan fortælle hvis de jokker i spinatten og på den anden side vil lære dem at visse ting bare IKKE er ok!!

[wonder]

Rigtig godt sagt! Det er lige sådan, jeg tænker det... Der er en konsekvens af alle handlinger, både gode og dårlige, og hvis man viser barnet hvad konsekvenser ved en mindre smart handling er, så er det jo ikke - i mine øjne - straf, men at lære barnet noget om livet. :)

Den havde jeg ikke lige læst, men ja det var nogenlunde det jeg ville forsøge at skrive også;0)

[Annaperenna]

Stuearrest er i mine øjne HELT forkert! Det er for mig udtryk for at man ikke magter at tage snakken med barnet, forklare hvad det er forkert, hvad det betyder at man lyver eller hvad søren det er man har gjort for tilliden etc. (igen afhængig af alder) Konsekvens kan så være andre ting, men aldrig stuearrest i vores hus... Og det er self. med forbehold for at tingene ser anderledes ud når min søn bliver ældre men jeg ikke fan af stuearrest!

[kahe]

Hverken jeg selv eller mine børns far har praktiseret at lave "time-out", stuearrest eller sende børnene i seng og ligende..

Mine børn har ingen problemer med at vide at det er de voksne, som bestemmer og opfører sig oftes "bedre" end de børn hvor jeg ved det praktiseres.

Jeg syntes det handler om at have overskud til sine børn og lad dem vide, at lige meget hvad det er sket eller hvad de har gjort, så kan de fortælle det til os uden at skulle være bange for en evt. straf.

Jeg kan selvfølgedig skælde ud og være skide sur, men ofte fortæller jeg mine børn hvorfor jeg er det. Jeg advarer dem også tit og siger: "jeg er mega træt og bliver hurtig sur, så hold op inden jeg bliver det:-)"

Jeg ved godt det er meget forskelligt og man skal gøre det, som føles rigtig for en selv.

Jeg har det bare meget svært med forældre, som er skrappe - sådan bare for at være det og fordi barnet skal vide, at de bestemmer...

[MissingLink]

Vi bruger heller aldrig sengen som straf/konsekvens, med mindre det er fordi drengen er træt :rolleyes

Vi bruger til gengæld enormt lang tid på at tale med ham (han er 7 år) Forklare ham hvorfor det er forkert, og hvad det betyder for os andre når han opfører sig sådan og sådan. Personligt tror jeg det virker bedre at forstå, end hvis man får dem til at "lystre" af frygt for "ellers sker der sådan og sådan".

I forhold til dét med at lyve omkring lektier; er det ikke en meget "normal" følelse, at når man kommer hjem, og der evt oveni købet er gæster, jamne så er det da meget mere spændende end at lave lektier? Jeg mener, hun har jo tilstået senere, at hun alligevel havde lektier for. Selvfølgelig er det ikke i orden at lyve, men det er altså børn og børn lyver engang imellem (det gør voksne i øvrigt også) ;)

[Guest Diden]

Før i tiden blev værelses-arrest brugt flittigt når det hele gik over gevind. Eks. vi havde en overgang på et halvt år hvor hun ikke kunne finde ud af at behandle vores kæledyr efter reglerne (Tog dem med ind på værelset og legede med dem, bar rundt på dem, trak dem i halen, låste dem inde i rum/kattebure etc.etc.etc.) Dertil skal det siges at snoren var meget lang før den "knækkede" og værelses arresten blev taget i brug..

Efter jeg begyndte at se super nanny (tøhø :P) blev time-out taget i brug i stedet, og siden da er det meget sjældent at vi føler at der er behov for det..

Sara er en pige der er meget distræt, og jeg tror at mange af de ting hun gør er en blanding af at hun ikke høre efter fordi hun ikke har koncentration til det/ikke vil høre efter, blandet med at hun ikke tænker over konsekvenserne, blandet med at hun er ligeglad da hun har kunne slippe med det hun gør før..

Det nyeste eks. er i går ville hun til at tegne. Bad hende om at række an på hendes skrivebord da hun ikke måtte tegne nede på gulvet (Long-standing regel der til dato stadig er problemer med for hende at forstå) Første gang jeg kommer ind til hende tegner hun nede på gulvet og jeg siger at det jo ikke er i orden når jeg har bedt hende om at tage det op til skrivebordet. Jeg spørger hende hvad hun synes vi skal gøre ved det, for det hjælper ikke at skælde ud... Hun siger selv at hun skal have tv arrest i en dag, så det bliver det. Når jeg tænker tilbage var det måske lidt hurtigt hun fik en straf, men i lyset af hvad der skete bagefter kunne det være hip-som-hap..

Jeg går igen, og kommer tilbage efter 10 minutter hvor hun STADIG sidder på gulvet og tegner. Der knækker filmen lidt for mig og hun kommer på en stol, hvorefter det er sengetid... Saras verden bryder, selvsagt, sammen og jeg kan få lov til at overhøre hendes og Jans samtale bagefter at hun hader mig (auch... Men sådan er børn vel?)

MEN back to topic! Vi er noget uneige omkring konsekvens-straf spectrummet i huset... Jeg er nok lidt hurtigere på aftrækkeren, men jeg er også mere hjemme ved hende end Jan. Ting som hun godt ved hun ikke må, og hvor hun gør det alligevel, som regel af flere omgange efter hinanden falder hammeren.. Ellers er snoren forholdsvis lang. Eks. må man ikke "bøfle" i sofaen (hoppe, danse, etc. etc. etc.) hvor man sagtens kan irettesætte hende en 3-4 gange uden at der er en enlig konsekvens.. Til slut kan det være at fjernsynet bliver slukket siden hun ikke kan sidde pænt...

Jeg er enig med alle parter.. Jeg synes bestemt ikke det var i orden hun løj om hendes lektier, men værelses-arrest er også at strække den.. En time-out, en snak om det, og så dobbelttjekning af lektier den efterfølgende uge ligger tættere op af noget jeg kunne gøre..

Det og så er det vigtigt, for mig i hvert fald, at få forklaret HVORFOR de får time-out/straf/konsekvens etc. Jeg har til vane at spørge Sara om hvorfor hun ikke må se TV, hvortil hun som regel svarer selve handlingen, feks "Jeg fik tv arrest fordi jeg tegnede på gulvet" hvortil jeg må fortælle hende at det jo ikke var fordi hun tegnede på gulvet, men fordi at hun tegnede på gulvet efter at jeg 2 gange havde bedt hende om at gå op til skrivebordet. Altså, hun fik straffen fordi hun ikke hørte efter, efter at have fået 2 chancer".

Åhh jeeses langt forvirrende indlæg, håber i kunne trække meningen ud af den! :D