Skal/skal ikke

[Mor til 2]

Jeg er meget i Vildrede....

Ved snart ikke hvor jeg skal begynde.

Min mand har i flere år haft problemer med øl, har det sidste årstid haft op og nedture, hvor han drikker øl dagligt. Alt mellem 2-10 øl om dagen. Jeg har flere gange sagt til ham at han må vælge mellem øllene og mig/børnene og så har han holdt pause med øllene i 2-3 dage og jeg har jo nok ikke været tydelig nok, da jeg aldrig har gjort alvor af det. For to uger siden var jeg så i byen og kyssede med en anden ovenikøbet en jeg kender og har følelser overfor. Manden ved kun jeg har kysset med en og ikke med hvem.

For en uge siden meddelte jeg så min mand, at jeg ikke har følelser for ham mere og at det faktisk har været galt i lang tid. Forståeligt nok blev han helt ude af den, og vil ikke kunne leve/acceptere et liv uden jeg og børnene. For børnenes skyld vil jeg gerne give det en chance, så vi er startet i parterapi, men jeg er bare ikke sikker på jeg har motivation nok til at kunne/ville finde de tabte følelser tilbage. Jeg er bange der er gået for lang tid, hvor vi har levet stort det hver for sig. Det skal siges at han gør en ihærdig indsats for at stoppe med øllene og hjælper nu til med børnene og andre pligter, men jeg er bange for det er for sent.

Hvis jeg vælger at gå fra ham, er jeg helt vild bange. Vi har hus og jeg ved jeg vil komme herfra med stor gæld, hvordan viæ han reagere og mit elskede arbejde vil jeg ikke kunne beholde. Jeg er bange for ar forlade de trykke omgivelser. Børnene er 2 og 4 år hvordan vil de reagere.

Jeg er bare meget fortvivlet og bange.

[Guest]

uha det lyder ikke rart.

Du skriver, at hvis du går fra ham, så kan du ikke beholde arbejdet, hvorfor ikke?

Og min tanke er lidt, at du må gøre op med dig selv om, hvad DU vil. Er han stoppet med at drikke? vil du kunne leve med evt. tilbagefald, ville dine børn kunne?

[Guest LouiseB]

Puha, det lyder til at der er en del elementer, som forstyrre jeres allesammens liv: utroskab, alkohol, manglende følelser og sidst men ikke frygten for det ukendte. Jeg synes det lyder som om du har fået nok, nok af øl og ord der ikke bliver holdt. Samtidig er det slet ikke holdbart at du kysser med en anden, og vælger parterapi selvom du ikke egentlig ikke ønsker at forsætte ægteskabet.

Jeg tror du skal gøre op med dig selv hvad du helst vil, vil du leve med en mand der ind i mellem slår sig på flasken, i hus, med det job du er glad for? Hvad er vigtigt for dig, og hvis han står på listen, synes jeg du skal kæmpe for det, hvis ikke, så synes jeg i skal afslutte det på en pæn måde :balloons

[Mor til 2]

uha det lyder ikke rart.

Du skriver, at hvis du går fra ham, så kan du ikke beholde arbejdet, hvorfor ikke?

Og min tanke er lidt, at du må gøre op med dig selv om, hvad DU vil. Er han stoppet med at drikke? vil du kunne leve med evt. tilbagefald, ville dine børn kunne?

Ang arbejdet pga jeg har mange aftenvagter og kan ikke se hvordan det skal hænge sammen som alenemor.

I en uge har han ikke drukket og er gået med til støtte/samtaler på alkohol ambulatoriet. Jeg vil ikke kunne klare hvis han falder i igen :-(

[Mor til 2]

Puha, det lyder til at der er en del elementer, som forstyrre jeres allesammens liv: utroskab, alkohol, manglende følelser og sidst men ikke frygten for det ukendte. Jeg synes det lyder som om du har fået nok, nok af øl og ord der ikke bliver holdt. Samtidig er det slet ikke holdbart at du kysser med en anden, og vælger parterapi selvom du ikke egentlig ikke ønsker at forsætte ægteskabet.

Jeg tror du skal gøre op med dig selv hvad du helst vil, vil du leve med en mand der ind i mellem slår sig på flasken, i hus, med det job du er glad for? Hvad er vigtigt for dig, og hvis han står på listen, synes jeg du skal kæmpe for det, hvis ikke, så synes jeg i skal afslutte det på en pæn måde :balloons

Tak for svar.

Det giver noget til eftertanke og det er jeg glad for

[tazdiginez]

Det lyder som mine forældre - tænk ikke på børnene, de vil få det langt bedre med forældre der er glade hver for sig. Tænk på DIG - spørg kommunen til råds, det kan være de kan stille noget til rådighed for en ung pige i huset eller en au pair indtil du kan få et arbejde der passer bedre end at du har snakket med arbejdet om at bytte til dagvagter.

Din mand har svigtet dig og det vil sidde der altid; uanset om han drikker eller ej. Det kræver en stor følelsmæssig indsats som jeg tror ud fra det du skriver, ikke er klar til.

[TiaK]

Årh, det er en svær situation du står i.

Jeg tænker lidt, at det har været slemt længe, men at det først er nu I er begyndt at kæmpe for det. Min holdning er, at man skal give forholdet en reel chance inden man bryder. Jeg ved godt du har kæmpet længe, men nu har din mand fået øjnene op og jeg synes det ville være rigtig synd, hvis du ikke giver ham en chance.

Det du nok skal gøre op med dig selv er, hvilken mand du tror du får ud på den anden side? Får du den mand du forelskede dig i - eller får du en mand der har svigtet dig?

:kram :kram

[Solberg]

Pu ha sikke en situation du står I. Kan sagtens forstå du har lyst til, at kaste det hele væk og bare løbe væk. Og måske ville det også være det letteste, i hvertfald i tankerne.

Du har i lang tid syntes der har været for meget alkohol og for lidt kærlighed og dine følelser for din mand, har du så lagt mere på køl. I har oven i købet to små børn, så alkohol eller ej, ja så er hverdagen ikke let, at få til at hænge sammen så man har tid og overskud til at lade kærligheden blomstre.

Forstår godt du har ladet følelser for en anden blomstre i denne situation og ladet dig friste til kys fra noget der i tankerne måske kunne være meget bedre. Tror det er helt normalt, at man er utro, så man har en grund til at kunne gå fra den man ellers har valgt at leve med og måske oven i købet fået børn med. Har ihvertfald også selv gået fra en kæreste til den næste, for så var der da en grund til at løbe væk fra det der ikke fungerede.

Jeg tror dog på, at når man er sammen og har børn er det en rigtig god idé at gå i parterapi sammen og måske også hver for sig, så man lige får styr på sine og vores(altså dem man har med ens partner) følelser før man træffer de store valg. At lade en ny flamme få for stor betydning tror jeg kan være lidt farligt. Man har en masse med i bagagen fra det partnerskab man har valgt at gå ud af, børn som man har fået med den tidligere mand og altså følelser jeg tror ville være bedst at få bearbejdet, før man kaster sig ud i noget nyt. Altså bare så man faktisk går afklaret (så meget man nu kan være det) og klogere ud af forholdet. Især når man også skal have et samarbejde omkring børnene op at køre, som gerne skulle køre bedst muligt.

Derfor ville jeg gå med din mand i terapi. Ikke love ham noget. Måske få noget tid for dig selv, hvor du kan mærke hvad det er DU gerne vil,,,,,,,,og hvad du savner. For det kunne jo også tænkes at din mand kunne komme til at kunne give dig disse ting. Men altså at du sætter ord på hvad du gerne vil have, at han får gjort det samme og i får hjælp udefra til at have disse samtaler, så I ved hvad I siger enten goddag eller farvel til. Tror klart det også er lettest at få den bedst mulige skilsmisse, hvis man faktisk får talt det hele ud, før man vælger, at nu går vi fra hinanden. Også selv om det måske kun er den ene der vil det.

Synes du trænger til en masse :kram :kram :kram og håber ikke det jeg har skrevet støder dig på nogen måde.

Knus fra Hanne

[Mor til 2]

Jeg takker for alle jeres kommentarer og jeg tager imod alt positivt som negativt.

Jeg har det meget svært med min mand, for han på nuværende tidspunkt er som en god ven for mig og børnenes gode far.

Han kan ikke lade mig være, vil hele tiden nusse og kysse mig og det har jeg det ikke godt med og når jeg siger det til ham, bliver han naturligvis ked af det, for som han siger så SAVNER han mig.

Jeg har SÅ svært ved at finde følelserne, så jeg virkelig tvivler på at de kommer igen.

Vi tager 1 dag af gangen og fortsætter hos parterapeuten og ser om det kan give noget.

[Barbamama]

Hmm, jeg har lige noget "på den ene side" og "på den anden side". :)

På den ene side, så tror jeg på kærligheden. Og jeg tror godt på at den kan være "derinde" bagved problemerne. Og hvis I vil, så kan I komme over både utroskab og alkoholproblemer. Utroskaben går jeg ud fra at I bearbejder i parterapien, og alkoholen tror jeg også på, at I (for min holdning er at alkoholisme ikke kun handler om alkoholikeren, men også omgivelserne - dog uden overhovedet at sige at det er "din skyld" at han drikker) kan komme til livs, men min erfaring med alkohol (som efterhånden er ret stor) siger at det ikke er nok med løfter og "nu tager han sig sammen". Han skal have profesionel hjælp på en eller anden måde, udover parterapeuten.

Nogle alkoholbehandlingstilbud er ENORMT dyre og gør det umuligt at passe et arbejde, og det er måske ikke nødvendigt. Mit råd er at have disse som sidste løsning, men dog som en mulig løsning, fordi hvis de andre muligheder ikke hjælper, så er det bedre at være arbejdsløs og fattig for en stund, end at være alkoholiker (og i kraft af dette før eller siden også arbejdsløs og fattig) resten af livet.

Men som sagt, prøv evt. noget andet først. Jeg synes antabus er en god idé. Antabus løser IKKE de problemer, der gør at han drikker, men det kan hjælpe ham til at holde afstand mens han bearbejder problemerne, og det kan hjælpe dig til at have tillid til at han ikke drikker, og på den måde kan I begge få et pusterum.

Mange kommuner tilbyder også forskellige former for gratis terapi. Kvaliteten af disse tilbud varierer sikkert fra kommune til kommune, men undersøg dem!

En tredje mulighed kan være at opsøge en psykolog, der har forstand på misbrug. Jeg tror ikke på, at man er alkoholiker "bare fordi man er det", men det er svært at sige om din mand drikker fordi han har en depression, angst, ikke har lært at tale om følelser, ikke har lært at håndtere stress, er blevet misbrugt på den ene eller den anden måde, eller noget helt andet. Pointen er, at jeg tror at en psykolog vil være en rigtig god hjælp for ham. Ulempen er så at psykologer er ret dyre. :( Men igen: undersøg det, undersøg hvad I har råd til, om der er afbetalingsordninger osv. Jeg er SIKKER på, at det er det værd, frem for at leve et alkoholiseret liv. Og uanset om din mand og dig, skal være sammen eller ej, så gør du dine børn en tjeneste, ved at støtte din mand i at vende skuden og få sit liv på ret køl. :)

Det lyder utroligt omfattende, men alkoholproblemer ER omfattende. Det er et seriøst problem, og hvis det kunne løses ved at man "bare lige tager sig sammen", så ville vi ikke have så mange mennesker med alkoholmisbrug.

Jeg håber ikke, at det gør dig ked af det, når jeg skriver det her, men jeg forstår godt, hvis det gør. Jeg VRÆLEDE selv og hele min verden ramlede, da jeg dybt fortvivlet ringede til en eller anden alkoholhjælpslinje ang. en der står mig meget nært, efter at være blevet skuffet endnu engang. Jeg fik den KNALDhårde sandhed, og jeg rystede og tudede og havde det forfærdeligt i nok en uge. Men jeg satte hårdt mod hårdt, og personen er nu igang med kampen. Og det er HÅRDT, men det går den rigtige vej. Så der er håb!!!! :kram

Nå... Det var den ene side...

På den anden side, så går jeg ikke ind for at man skal være sammen "for børnenes skyld". Fint nok, hvis du vil se om du kan finde følelserne, men hvis du ikke kan, så STOP FORHOLDET! Børn vil hellere komme FRA et splittet hjem, end at bo i det ;) I skal nok klare jer, og man dør ikke af hverken at være skilsmissebarn eller bo i lejlighed. Det er surt med dit job og gæld osv, men hvis du siger stop nu, så har du tiden til at rette op på det. Det har du måske ikke, hvis du bliver i et "fupægteskab" de næste tyve år indtil den yngste er flyttet hjemmefra. Det er HÅRDT at blive skilt, og endnu hårdere med børn og hus. Det var hårdt, da vi var teenagere og forholdet ikke gik med ham den lækre fra 9. b, og det her er sikkert tusind gange værre... Men ligesom dengang, så kommer man sig over det. :) Find dem, du kan læne dig opad og tag et skridt ad gangen.

Puh, det blev en lang og sikkert også lidt rodet besked... Men det skal nok gå det hele, du går nok en hård tid imøde, men uanset hvad du vælger, så skal det nok blive godt igen, bare hæng i! :kram

[Solskin]

Det er en svær situation og den eneste der kan mærke hvad der er rigtigt er dig!

Nu spørger du om andre meninger, så her er min - og jeg håber at du synes at det ok, at jeg giver mit besyv med...

Alkoholisme er en genetisk betinget sygdom som man kan behandle eller lade være, eller tackle mere eller mindre begavet. Men det er en sygdom, som din mand ikke har valgt selv, ligesom folk ikke vælger at få en depression eller udvikle kræft. Man kan udvise mere eller mindre risko-betonet adfærd, som kan være en udløsende faktor, men de færreste ønsker eller vælger at få en sygdom der i værste fald kan være invaliderende eller dødelig.

Jeg tænker, at hvis det var omvendt og du havde skrevet en tråd herinde om, at I var gledet fra hinanden og du havde fx en depression og din mand nu flirtede med en anden kvinde og ikke ville kæle og nusse med dig og hele tiden truede med at gå, selvom du var midt i behandling og midt i at kæmpe dig tilbage til en normal tilværelse, så ville de fleste svar i tråden nok være, at han skyldte dig at støtte dig...

Nu har han valgt at erkende at han må kæmpe mere end almindelige mennesker, for at have et "normalt" og velfungerende liv - et valg der virker som om det bunder i en kæmpe kærlighed til dig og jeres liv sammen.

Jeg synes at du er heldig at have en mand der kæmper hårdt for jeres forhold og som stadig finder overskudet til at ville dig både psykisk og fysisk i en svær tid. Der er rigtig mange alkoholikere der elsker deres familie og alligevel bare lader stå til fordi de ikke magter andet...

Jeg synes ikke at du er helt fair overfor hverken ham eller dig selv. Da I giftede jer lovede I begge at I ville elske hinanden "i alle jeres livs dage, i medgang og modgang" - ikke at I ville blive sammen og så have hver jeres kærlighedsliv, når den første modgang satte ind. At elske hinanden er et dagligt valg, som I begge må tage alvorligt og arbejde for hver eneste dag. Det har I jo faktisk lovet hinanden.

Du lyder som om du har meget fokus på at han har svigtet dig. Men du har vel egentlig svigtet ham lige så meget?

Hvis din mand havde været syg af cancer eller en depression og det havde været et opslidende forløb, ville du så også have syntes at det var ok at være sammen med en anden og bagefter fortælle din mand om det, som en slags illustration af hvor træt du var af det hele? I den tid der er gået, hvor du synes at I er gledet fra hinanden, har du vel haft halvdelen af ansvaret for at I ikke har holdt kærligheden i live?

Hvis jeg var i din situation ville jeg dels erkende min del af ansvaret og dels kæmpe som en løve for min familie og mit ægteskab. Jeg ville ikke tillade mig selv at fokusere på andet - eller andre.

Min kloge veninde som er psykolog, sagde engang, at hvis folk lagde lige så meget energi i deres forhold, som de bruger på at have en affære, så ville deres forhold være så lykkeligt at de ikke behøvede at have en affære.

Hvis man vælger det, så er det egentlig ikke svært at starte med at tale pænt til hinanden, ikke tillade sig selv at snerre, sige tak for den hjælp man får fra sin partner, smile og som minimum give sin partner samme imødekommenhed og venlighed som man giver en hvilken som helst fremmed eller kollega. Det er min erfaring, at hvis man opfører sig som om man er glad eller lykkelig, så bliver man det faktisk.

Nyd at du har en mand der elsker og begærer dig og kast dig helhjertet ud i det. I har chancen for at starte på en frisk, din mand er på vejen til et bedre liv. Tro på det sammen med ham og hold ham fast på det ved bevist at vælge en ny og gladere hverdag sammen. Hvis du hele tiden flirter med tanken om at give op, så kan du ikke være helhjertet i forholdet og din mand bliver holdt fast i en angstfyldt position hvor han skal kæmpe for at holde sig alkoholfri mens han samtidig ikke ved, om du er gået med børnene i morgen.

Den byrde kan intet menneske bære og selvom det kan være fristende for dig, at være i en magtfuld position nu, hvor du dels kan straffe ham for hans tidligere misbrug ved at holde ham på pinebænken, dels kan holde alle muligheder åbne og samtidig have en klemme på ham, som kan holde ham fast i behandling, så holder det ham jo samtidig fast i en følelsesmæssig utrolig skadelig og opslidende situation, som er det værst mulige udgangspunkt for en succesfuld behandling - og du holder dig selv fast i at være ulykkelig på et tidspunkt hvor du faktisk kunne være på vejen til det modsatte.

Jeg håber at det er ok at jeg giver mit besyv med og håber at du ikke tager det ilde op.

Jeg håber det bedste for dig og jer og håber at I finder en god vej ud af krisen!! :kram

Du kan læse om alkoholisme mange steder fx her: http://da.wikipedia.org/wiki/Alkoholisme

Mange hilsner

Solskin

[Sandie]

Måske du kan tage en lille mini ferie.. bare en uge uden ham.. for lige som at mærke om du kommer til at savne ham.. det synes jeg at kunne skabe lidt følelser igen...

:kram

[Mor til 2]

Tak for jeres svar.

Vi har nu for 2. gang været hos parterapeut.

Det viser sig, at jeg gemmer på rigtig mange "dumme" ting som vi har været igennem i vores forhold, som jeg har fortrængt, men nu er jeg fyldt op og det skal ud.

Nu har jeg en mand der vil høre på mig. Det er en stor omvæltning at jeg nu har en mand, der er tilstede og kommer hjem fra arbejde og ikke først efter 4 øl.

Jeg har svært ved at finde mig selv og hvem jeg er. Og det er nok fordi jeg gemmer på så mange ting som jeg ikke har kunnet komme af med før, da manden har været beruset/ikke været tilstede.

Jeg skal vænne mig til, at han hjælper til med det praktiske herhjemme og med børnene, vi er faktisk 2 om det nu og det har vi jo aldrig været før.

Vi arbejder på sagen - og tager 1 dag af gangen og håber på det bedste.

[Laustsen]

Tak for jeres svar.

Vi har nu for 2. gang været hos parterapeut.

Det viser sig, at jeg gemmer på rigtig mange "dumme" ting som vi har været igennem i vores forhold, som jeg har fortrængt, men nu er jeg fyldt op og det skal ud.

Nu har jeg en mand der vil høre på mig. Det er en stor omvæltning at jeg nu har en mand, der er tilstede og kommer hjem fra arbejde og ikke først efter 4 øl.

Jeg har svært ved at finde mig selv og hvem jeg er. Og det er nok fordi jeg gemmer på så mange ting som jeg ikke har kunnet komme af med før, da manden har været beruset/ikke været tilstede.

Jeg skal vænne mig til, at han hjælper til med det praktiske herhjemme og med børnene, vi er faktisk 2 om det nu og det har vi jo aldrig været før.

Vi arbejder på sagen - og tager 1 dag af gangen og håber på det bedste.

:biglove :biglove :biglove

Dete r da en dejlig opdatering, håber på det bedste for jer, skilsmisse er :numse

[Nitzen1987]

Sikke en dejlig opdatering. Håber at I kan løse problemerne i fællesskab, så I undgår skilsmisse.