Oprettet June 8, 2011 Mange af jer herinde kender godt min situation og har læst sig frem til den i min graviditetstråd, men til dem af jer der ikke kender mig, får i lige en hurtig opsummering. Jeg blev smidt ud af mit studie i slutningen af marts, pga. for meget fravær og min graviditet - jeg skulle tage at få styr på mit liv inden baby kommer mente de. Jeg går så fra skolen direkte over på kontanthjælp, for at få en indtægt. Jeg kommer i diverse kommunetilbud i denne forbindelse og skal derfor møde, hver mandag ude på et center, for at bekræfte at jeg stadig søgte praktikplads og var arbejdsdygtig. Vi mistede så vores elskede lille Aygo i sidste uge, ved en fogedrets-sag og nu er vi så derfor afhængige af den offentlige transport. Sagen er den at busserne er gratis på Mors, men de køre som HØ! Hvis jeg skulle tage bus hver mandag til mødet (som varer 30 min.) ville jeg skulle sidde i Nykøbing i 2 timer før mødet og derefter sidde derinde igen yderligere 2½ time for at kunne komme hjem igen. Jeg snakkede med min jobkonsulent omkring dette og han kunne godt forstå min situation, men han mente jeg skulle snakke med min sagsbehandler om det. Så efter mødet går jeg pænt op til min sagsbehandler og fremlægger min sag, men der er intet at gøre ud fra hans synspunkt - sådan var systemet og reglerne og han havde jo ikke lavet bustiderne. Jeg kunne enten finde en praktikplads eller tage det sure med det søde. Jeg forklarer ham at der er INGEN der vil tage en gravid i 27. uge ind som praktikant for 11 uger - og så endda på skånehensyn. Han tager derefter kontakt til min jobkonsulent efter jeg er gået og vupti! Nu skal jeg til praktikplads-møde på fredag i et supermarked :( De har skubbet en anden praktikant ud "som skulle videre i systemet" - for at jeg kan være der. Nu ligger situationen så sådan, at jeg ved ikke om jeg fysisk kan klarer dette arbejde - jeg kan ikke engang tage ud og handle uden jeg bliver kvæstet og ligner en vandballon. Havde de fundet frem til dette bare 4-8 uger tidligere havde jeg ikke været bekymret, men det er jeg altså nu. Jeg føler det er for sent i min graviditet til at udsætte mig selv for noget min krop ikke har været van til under min graviditet og jeg er bange for at det vil give mig gener og meget ubehag. Jeg må ikke sidde bag kassen eller lave papirarbejde i virksomheden, da jeg blot er praktikant, så jeg kan ikke ha' stillesiddende arbejde - hvilket vil sige at jeg enten skal lave lagerarbejde og trimme butikken eller sidde og trille tommelfingre :s Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal stille op, jeg er i vildrede - for jeg læser alle mulige steder at, man som gravid ikke skal starte på noget belastende for kroppen, men derimod holde motionen kørende osv. hvis man dyrkede sådan noget. Jeg har ikke løbet eller dyrket nogen form for motion udover gåture, før jeg blev gravid og er derfor ikke begyndt under min graviditet. - og jeg tænker, gælder denne "regel" ikke også for arbejde? Jeg skal til lægen d. 16. for min sukkerbelasting, og jeg tænker at jeg måske skulle forhøre mig hos dem omkring dette også - evt. få dem til at lave en lægeerklæring, hvis det viser sig at være for belastende? Der har jeg trods alt været der i 2 dage. Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal stille op piwer :boo :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Hvis arbejdet går ud på at du skal sætte ting på plads osv. Så ville jeg helt klart snakke med lægen. Så længe er der jo efterhånden heller ikke til din termin. Det er da lige før at det så var federe at tage bussen til det møde en gang om ugen ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Jeg synes du skal gøre et forsøg - med de forudsætninger du har... Det betyder altså at du skal lytte til din krop.. Synes det er en god mulighed at komme ud og prøve det - og lyt til din krop og sig fra... Det er jo fair nok at man skal ud og lave noget for de penge man får.. At det er noget øv det de finder er ærgerligt, men fair nok jo... Jeg synes dog også du skal tale med lægen om det også :) Så længe du lytter til din krop, går det :) Husk at sige til når du skal bruge pause osv, og sig fra hvis der er noget som du ikke føler du kan (tunge løft osv).. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Hvis arbejdet går ud på at du skal sætte ting på plads osv. Så ville jeg helt klart snakke med lægen. Så længe er der jo efterhånden heller ikke til din termin. Det er da lige før at det så var federe at tage bussen til det møde en gang om ugen ;) Altså arbejdsgiveren i supermarkedet VED at jeg er gravid med termin i september - så jeg ved ikke hvad mine arbejdsopgaver er og om der er taget skåne hensyn. Jeg vil ELSKE at komme i gang med noget igen, men jeg er altså også enormt bange for at overbelaste mig selv. Min mor overbelastede sig selv ved min lillesøster, så vandet gik for hende i slutningen af uge 27.. :s Jeg er så hamrende nervøs for det her og ved jeg ikke burde male fanden på væggen allerede nu, men har bare en dårlig fornemmelse i maven. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Først og fremmest :kram Jeg forstår godt, at du er nervøs, men jeg tror det er vigtigt, at du møder op med åbent sind til samtalen. Det er jo ikke til at vide, om de er super forstående og tager hensyn til din graviditet, så du rent faktisk godt kan varetage praktikpladsen indtil du skal på barsel. Jeg vil så også sige, at hvis der er noget som helst belastende, eller du bliver dårligt tilpas, så tag fat i lægen og få en sygemelding. Selvfølgelig skal man leve op til de krav der er for at få kontanthjælp (hvor tåbelige de end er - og de ER sgu tåbelige nogen af dem!), men du skal lytte til din krop og bestemt ikke lade dig presse til at lave noget, som du ikke kan holde til. Håbar, at det løser sig. Mange :kram2 til dig. PS. Kender godt det med bustider, som er helt hen i vejret - det er vist normalen, så snart man er uden for byerne <_< Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Altså arbejdsgiveren i supermarkedet VED at jeg er gravid med termin i september - så jeg ved ikke hvad mine arbejdsopgaver er og om der er taget skåne hensyn. Jeg vil ELSKE at komme i gang med noget igen, men jeg er altså også enormt bange for at overbelaste mig selv. Min mor overbelastede sig selv ved min lillesøster, så vandet gik for hende i slutningen af uge 27.. :s Jeg er så hamrende nervøs for det her og ved jeg ikke burde male fanden på væggen allerede nu, men har bare en dårlig fornemmelse i maven. Tag det roligt :kram2 Der er ikke nogen der kommer til at tvinge dig til at gøre ting, der er så belastende for din krop, at du kommer til at føde for tidligt. Jeg synes som babydyr, at du skal være åben over for praktikpladsen og se hvad de har forestillet sig, at der skal ske. Hvis det bliver for hårdt for dig, så må du bare sige fra. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Jeg synes du skal gøre et forsøg - med de forudsætninger du har... Det betyder altså at du skal lytte til din krop.. Synes det er en god mulighed at komme ud og prøve det - og lyt til din krop og sig fra... Det er jo fair nok at man skal ud og lave noget for de penge man får.. At det er noget øv det de finder er ærgerligt, men fair nok jo... Jeg synes dog også du skal tale med lægen om det også :) Så længe du lytter til din krop, går det :) Husk at sige til når du skal bruge pause osv, og sig fra hvis der er noget som du ikke føler du kan (tunge løft osv).. som jeg svarede til LilleMi vil jeg ELSKE at komme i gang igen og så specielt i et fag jeg er god til og har basisviden inden for. Jeg synes også det er fair at jeg skal ud og gøre noget for de penge jeg får, men nu ligger der jo så lige en lille spire i min mave som jeg også skal tage hensyn til. Jeg er lidt i vildrede, men ja, en snak med lægen vil nok være en god idé. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Jeg synes du skal gøre et forsøg - med de forudsætninger du har... Det betyder altså at du skal lytte til din krop.. Synes det er en god mulighed at komme ud og prøve det - og lyt til din krop og sig fra... Det er jo fair nok at man skal ud og lave noget for de penge man får.. At det er noget øv det de finder er ærgerligt, men fair nok jo... Jeg synes dog også du skal tale med lægen om det også :) Så længe du lytter til din krop, går det :) Husk at sige til når du skal bruge pause osv, og sig fra hvis der er noget som du ikke føler du kan (tunge løft osv).. Jeg er helt enig her! Giv det en chance og så må du lytte til hvad kroppem siger og være god til at sige fra - det at man viser villighed kan være med til at få dig videre efter endt barsel mv. og mon ikke at pratikpladsen tager hensyn til en praktikant, der hastigt nærmer sig sidste trimester i sin graviditet.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Først og fremmest :kram Jeg forstår godt, at du er nervøs, men jeg tror det er vigtigt, at du møder op med åbent sind til samtalen. Det er jo ikke til at vide, om de er super forstående og tager hensyn til din graviditet, så du rent faktisk godt kan varetage praktikpladsen indtil du skal på barsel. Jeg vil så også sige, at hvis der er noget som helst belastende, eller du bliver dårligt tilpas, så tag fat i lægen og få en sygemelding. Selvfølgelig skal man leve op til de krav der er for at få kontanthjælp (hvor tåbelige de end er - og de ER sgu tåbelige nogen af dem!), men du skal lytte til din krop og bestemt ikke lade dig presse til at lave noget, som du ikke kan holde til. Håbar, at det løser sig. Mange :kram2 til dig. PS. Kender godt det med bustider, som er helt hen i vejret - det er vist normalen, så snart man er uden for byerne <_< Jeg vil prøve at møde op med et åbent sind, men tror dog stadig at jeg vil være hamrende nervøs, godt at min mor skal køre mig derind, så har jeg en undskyldning for at holde hende i hånden :blush Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Jeg sidder lidt med den der "at lytte til sin krop" lige nu er svært i den situation. Alting nyt, fysisk krævende er jo hårdt den første uge indtil man har vendt sig til det, men hvordan i alverden skal jeg kunne lytte til min krops signaler, hvis jeg ikke skal gå ud fra den første uges tid? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Ud over alt det de andre skriver, så husk at snakke med praktikpladsen. Fortæl at du er nervøs for at overbelaste dig og blive presset til noget du fysisk ikke kan klare - men at du gerne vil arbejde. At det ikke er fordi du er doven og arbejdssky du siger du ikke kan holde til så meget. Når de ved du er gravid så ved de også de skal tage hensyn, og hvis du snakker med dem om at starte lige så stille og lave det du kan, så ved de også at du kan være hos dem længere tid end hvis du overbelaster og får en sygemelding resten af graviditeten en uge efter du er startet. Hvis du ikke fortæller dem om dine tanker og bekymringer er det ikke sikkert det selv gætter det, og sandsynligheden for stemplet som 'doven' er let at få. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Jeg sidder lidt med den der "at lytte til sin krop" lige nu er svært i den situation. Alting nyt, fysisk krævende er jo hårdt den første uge indtil man har vendt sig til det, men hvordan i alverden skal jeg kunne lytte til min krops signaler, hvis jeg ikke skal gå ud fra den første uges tid? Nu siger du selv, at du ikke har dyrket så meget motion før, så du har nok ret i, at du kan få nogle muskelsmerter ifm. øget fysisk aktivitet. For mig er der STOR forskel på muskelsmerter og graviditetsrelaterede smerter. De føles ganske enkelt ikke ens. Det hænger så nok sammen med, at jeg har dyrket rigtigt meget kampsport, og derfor har lært min krop at kende, så jeg kan kende forskel på "jeg har trænet hårdt" smerter og "jeg har fået en skade" smerter ;) Du kan træne dig op til at kende forskel, ved at lytte til din krop. Kan smerterne afhjælpes med strækøvelser? Sidder de i selve musklen? Eller er det f.eks. stik i livmoderen? Det bedste råd jeg kan give dig er: Mærk efter! Din krop fortæller dig langt mere, end du lige regner med, og du kan sagtens lære at tyde signalerne. Knus fra mig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Jeg sidder lidt med den der "at lytte til sin krop" lige nu er svært i den situation. Alting nyt, fysisk krævende er jo hårdt den første uge indtil man har vendt sig til det, men hvordan i alverden skal jeg kunne lytte til min krops signaler, hvis jeg ikke skal gå ud fra den første uges tid? Det handler nok om at holde hovedet koldt, og VIRKELIG mærke efter.. Som en skriver - hvor er smerten, hvor gør det ondt henne... Selvfølgelig skal du tænke på din spirer - men hun er jo trygt i maven, og det er faktisk DIG SELV du skal tænke på i første omgang, for i det her tror jeg faktisk det er dig der får det hårdest.. :) Jeg tænker overhovedet ikke på om spiren kan tage skade af det arbejde - det tvivler jeg faktisk på - så skal du nok arbejde til... Jeg tror mere det er DIN krop.. hvis du ikke har lavet så meget et stykke tid, så kan de ekstra kg altså belaste en krop utrolig meget! Og derfor siger jeg du skal lytte - for det er ikke smart at ende med smerter eller lign. fordi man har arbejdet :) Jeg tror også du skal være åben dernede og sige du er utrolig bange, men rent faktisk rigtig gerne vil være dernede :) Måske kan de finde noget til dig, som du kan klare :) Min kæreste arbejdede engang i butik - der tvang de ham til at være bjørn en hel eftermiddag.. Er sikker på han ville have ønsket der var en praktikant til det job :rolleyes hihi.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2011 Det er skønt med svar! og tak for dem :loveshower Jeg ser frem til mødet på fredag og må vel bare "bide i det sure æble" og fortælle arbejdsgiveren om min nervøsitet for det her og så må det briste eller bærer.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2011 Det handler nok om at holde hovedet koldt, og VIRKELIG mærke efter.. Som en skriver - hvor er smerten, hvor gør det ondt henne... Selvfølgelig skal du tænke på din spirer - men hun er jo trygt i maven, og det er faktisk DIG SELV du skal tænke på i første omgang, for i det her tror jeg faktisk det er dig der får det hårdest.. :) Jeg tænker overhovedet ikke på om spiren kan tage skade af det arbejde - det tvivler jeg faktisk på - så skal du nok arbejde til... Jeg tror mere det er DIN krop.. hvis du ikke har lavet så meget et stykke tid, så kan de ekstra kg altså belaste en krop utrolig meget! Og derfor siger jeg du skal lytte - for det er ikke smart at ende med smerter eller lign. fordi man har arbejdet :) Jeg tror også du skal være åben dernede og sige du er utrolig bange, men rent faktisk rigtig gerne vil være dernede :) Måske kan de finde noget til dig, som du kan klare :) Min kæreste arbejdede engang i butik - der tvang de ham til at være bjørn en hel eftermiddag.. Er sikker på han ville have ønsket der var en praktikant til det job :rolleyes hihi.. Fuldstændig enig her :sc Jeg tror heller ikke du skal være bange for spiren, det er dig selv du skal passe på. Og så gentager jeg lige alle de andre - mød op med åbent sind og giv udtryk for dine bekymringer så de ved at du ikke prøver at hoppe over hvor gærdet er lavest, men at du rent faktisk gerne vil ud og lave noget, du er bare bange for om det bliver for fysisk hårdt for dig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2011 Jeg ved at jeg har blæst det op til noget det ikke er, jeg fik snakket med min mor om det i dag, hvor jeg tudet indtil jeg rent faktisk hyperventilerede og ikke kunne falde til ro. Jeg er nervøs for at jeg ikke kan overskue alle de forskellige ting. Der er 2 ugentlige møder med kommunen, samt jordemoder og læge og nu er der snak om psykolog også - på samme tid har jeg forhøjet blodtryk (det MÅ ikke blive højere end hvad det er nu) og jeg er bange for mit helbred på det grundlag. Et eller andet sted, ved jeg at jeg vil få stress af at være i praktikken pga. det pres jeg vil sætte på mig selv. Lige nu har jeg tiden til at gå og gøre rent dagligt og sørge for at ingenting hober sig op, hvis jeg arbejder fra 9-16 hver dag, vil jeg ikke kunne se udover rodet til sidst, for jeg vil simpelthen ikke ha' overskud til at rydde op når jeg kommer hjem. (dette ved jeg fra vores tidligere bolig, hvor jeg var afsted i skole, vi fik gjort rent meget sjældent) - og Jesper er rigtig dårlig til at se rod og hvis jeg ikke hjælper til, bliver det jo også en sur opgave for ham. Jeg tænker langt frem og blæser det op ja, men havde jobkonsulenten fundet det her til mig for 2 mdr. siden havde jeg reageret HELT anderledes og været LYKKELIG, men jeg synes bare det er lidt for tæt på min barsel og det er fuldstændigt ligegyldigt at være der 8 uger (fandt ud af at jeg har ret til 4 ugers barsel før termin og ikke kun 2 som min sagsbehandler påstår) for aldrig nogensinde at vende tilbage igen :s - det samme synes min jobkonsulent, men der er bare intet han kan gøre udover at parerer ordre. Jeg glæder mig faktisk til imorgen, for at høre hvad de har at sige og for at se om det er noget jeg kan holde til. Jeg er også villig til at prøve det, men hvis jeg skal gå fra at lave ingenting til at arbejde fra 9-16 hver dag, må jeg nok sige fra da jeg VED at jeg ikke vil kunne holde til det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2011 Jeg forstår godt at det kan virke uoverskueligt, fordi du nu har lavet ingenting så længe. Men er det ikke alligevel en positiv tanke at tænke at du kun skal være der i 8 uger? Nu må du ikke misforstå mig, men de fleste mennesker arbejder jo fra 8-16 hver dag- også når de er gravide. Og de finder stadig tid og overskud til at gå til både lægebesøg og jordemoder, samt ordne de daglige ting i hjemmet. Så det burde vel ikke være helt umuligt? Det er slet ikke for at banke dig oveni i hovedet eller noget. Men måske mere bare for at få dig til at prøve at falde lidt ned og se det hele lidt i perspektiv. Det er jo faktisk ikke helt urimelige krav. Jeg håber at du får slappet lidt af og set lyst på tingene. Snart skal du på barsel med en dejlig lille pige :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2011 Jeg forstår godt at det kan virke uoverskueligt, fordi du nu har lavet ingenting så længe. Men er det ikke alligevel en positiv tanke at tænke at du kun skal være der i 8 uger? Nu må du ikke misforstå mig, men de fleste mennesker arbejder jo fra 8-16 hver dag- også når de er gravide. Og de finder stadig tid og overskud til at gå til både lægebesøg og jordemoder, samt ordne de daglige ting i hjemmet. Så det burde vel ikke være helt umuligt? Det er slet ikke for at banke dig oveni i hovedet eller noget. Men måske mere bare for at få dig til at prøve at falde lidt ned og se det hele lidt i perspektiv. Det er jo faktisk ikke helt urimelige krav. Jeg håber at du får slappet lidt af og set lyst på tingene. Snart skal du på barsel med en dejlig lille pige :) Jeg kan skam sagtens se udover næsetippen i den her sag :) Men jaeh, de fleste gravide der har et 8-16 job har også været i gang med det arbejde fra start og skulle ikke springe ud i det sidst i graviditeten. Jeg har ikke det store overskud pga. jeg er skide dygtig til at ligge pres på mig selv og stresse mig selv (som du kan se). F.eks. har jeg en lille tanke om at, hvis mit hjem ikke er nogenlunde rent og jeg ikke er miss-overskud når jeg får besøg af kommune-folk, så vurdere de Jesper og mig som uegnede forældre - og det har jeg ingen intentioner om. Og for at holde den tanke nede, prøver jeg at holde huset rent hver dag og sørge for at, vi altid ville være klar til uanmeldte gæster (fordi familieafdelingen kan godt dukke op uanmeldt, for at se forholdene) og det gør mig SKIDE nervøs til daglig. Når jeg så går fra 9-16 hver dag og kommer hjem og ikke magter at gøre rent den første time, så bliver det ikke gjort, for der også skal laves mad og hunden skal luftes og så er klokken ved at være sengetid, da vi skal op klokken 5.00 om morgenen.. I weekenderne vil mit overskud også være væk, pga. det rod der har hobet sig op i løbet af ugen :s og ja, jeg kører i cirkler, men jeg kender mig selv godt nok til at vide at der er flere downsides ved det her end der er positive.. Jeg tænker positivt omkring det med at komme i gang og jeg glæder mig også til at give det forsøget, for er TRÆT af at sidde her hjemme og kører i den samme hver dag og kun være mig. - men.. så køre den igen.. så kommer alle de tanker og spekulationer igen og jeg kan bare ikke stoppe dem :s igen - jeg kender mit reaktionsmønster og min psyke godt nok efterhånden til at vide at jeg vil blive mere stresset end jeg er i forvejen. Må give det forsøget om ikke andet og måske bliver jeg positivt overrasket. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2011 Så har jeg været afsted og det viste sig at min jobkonsulent havde fundet forkert tid, så ingen aftale på plads dernede. Efter at ha' blomstret længe nok og snakket med nogle medarbejdere, fik vi information at vi var en time forsinket :s? Øhh.. - nå ned til jobkonsulenten og høre hvad han havde at sige. Han virkede stresset og undskyldte kraftigt for fejlen og vi fik en snak om, hvad jeg selv mente om det her og hvad jeg kunne holde til. De havde tænkt sig at jeg efter nogle uger skulle bruge nogle ugers oplæring i at sidde ved kasse (!!) - og så bruge resten af tiden der, men det kunne min jobkonsulent godt se at det var helt tåbeligt, når jeg gik på barsel om 8 uger alligevel. Jobkonsulenten vil tage et alvorsord med min sagsbehandler om hvad vi gør, og om jeg i det hele taget skal i praktik, når der er så kort tid til min barsel alligevel. så tjaeh, ingen praktik lige nu og jeg må bare vente på svar fra min jobkonsulent nu. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 10, 2011 Så har jeg været afsted og det viste sig at min jobkonsulent havde fundet forkert tid, så ingen aftale på plads dernede. Efter at ha' blomstret længe nok og snakket med nogle medarbejdere, fik vi information at vi var en time forsinket :s? Øhh.. - nå ned til jobkonsulenten og høre hvad han havde at sige. Han virkede stresset og undskyldte kraftigt for fejlen og vi fik en snak om, hvad jeg selv mente om det her og hvad jeg kunne holde til. De havde tænkt sig at jeg efter nogle uger skulle bruge nogle ugers oplæring i at sidde ved kasse (!!) - og så bruge resten af tiden der, men det kunne min jobkonsulent godt se at det var helt tåbeligt, når jeg gik på barsel om 8 uger alligevel. Jobkonsulenten vil tage et alvorsord med min sagsbehandler om hvad vi gør, og om jeg i det hele taget skal i praktik, når der er så kort tid til min barsel alligevel. så tjaeh, ingen praktik lige nu og jeg må bare vente på svar fra min jobkonsulent nu. Ha ha... Hvor er det flot at de ikke har bedre styr på tingene :rolleyes Men det er da dejligt for dig, hvis du slipper for at skulle starte så tæt på din barsel. Især når du har så svært ved at vænne dig til tanken. Jeg håber at du får slappet lidt af og at du nu har mere overskud til alle de andre ting, der foregår i dit liv. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at der hele tiden er fuldstændig clean hjemme hos jer, hvis nu kommunen skulle dukke op. Det må altså heller ikke være sjovt at skulle gå og frygte :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites