Vil ikke spise

[AgnetheV]

Vores lille tandløs er lige pludselig kommet ind i en fase, hvor det er en kamp, at få ham til at spise. Nogle gange tager han al sin mad uden problemer, andre gange skal han lige have det over nogle etaper men mange gange (efterhånden) så bliver han et lille skrigmonster, når jeg lægger ham ned og flasken kommer til - han skal nærmest bare se flasken, så skriger han fuldstændig hysterisk, strækker sig i flitsbue og sparker med benene. Han vil død og pine ikke have det mad, selvom han er monster sulten og jeg kan høre hans lille mave rumler... Kommer han op på højkant igen og står eller sidder, så er han glad og legesyg, men er ved at tygge knoerne i stykker på sig selv...

For en uge siden fandt vi ud af, at vi alt for tidligt havde sat for store sutter i flaskerne og da vi skiftede tilbage til de mindre sutter spiste han igen på livet løs, men nu er den så gal igen - er det mon fordi der kommer for lidt ud af sutten og for langsomt nu? Jeg har i dag prøvet at købe en ny slags MME i håb om, at det kunne hjælpe, men ærligt talt aner jeg ikke mine levende råd!

Er der nogen andre, der har prøvet lignende og hvordan kom i omkring det?

[Stbaby]

Mine råd er:

- prøv en anden størrelse sutter

- prøv en anden slags MME

- prøv at lade ham sidde mere op mens han spiser (når du sidder så lad ham sidde på skødet og læne sig mod dig, så kan du bestemme hvor meget han skal ligge ned). Det lyder som om han ikke har lyst til at ligge ned så jo mere han sidder op jo bedre?

- prøv at lade en anden give ham mad (hvis der er andre end dig)

[AgnetheV]

Mine råd er:

- prøv en anden størrelse sutter

- prøv en anden slags MME

- prøv at lade ham sidde mere op mens han spiser (når du sidder så lad ham sidde på skødet og læne sig mod dig, så kan du bestemme hvor meget han skal ligge ned). Det lyder som om han ikke har lyst til at ligge ned så jo mere han sidder op jo bedre?

- prøv at lade en anden give ham mad (hvis der er andre end dig)

Jeg tror også jeg vil prøve en større sut igen og ved denne spisning tog han godt nok 115 ml og blev vildt gal da jeg tog flasken fra ham for at fylde mere i den... Han er en værre lille hidsigprop!

Tror det lyder som en god løsning med at lade ham sidde mere op - for også når han skal sove bliver han hysterisk og vil ikke ligge ned - så må jeg tage ham op i armene og vugge ham før han falder i søvn...

Der er desværre ikke nogen hjemme i løbet af dagen udover mig til at give mad desværre - jeg kunne godt lige bruge en livline der, men jeg må bide i det sure æble og bare kæmpe mig igennem...

Tak for rådene Stine :kram2

[Tauriel]

Har desværre ikke de vilde råd, men jeg kigger med i din tråd, for Roald er godt nok også besværlig mht. mad. Her er det vist til dels mavebøvl, men jeg har en mistanke om, at det ikke kun er det. Som regel vil han da tage lidt, før han så bliver hysterisk, så lige nu prøver vi et par dage at lade ham nøjes med det, han tager uden kamp, og ser, om han så lige så stille vil begynde at spise mere, når der er blevet lidt mere ro og hygge over måltiderne. Men det er nu lettere sagt end gjort, for det er ikke altid til at vurdere, om han skriger, fordi han er sulten og gerne vil have mere, eller fordi han er sur og ikke vil :wacko

[Stbaby]

Prøv at få tjekket hans ører. Når han ikke vil ligge ned kan det være han har ondt i ørerne.

Og når man sutter laver man også undertryk i ørerne (prøv at suge hårdt på din tommelfinger og mærk hvad det gør ved dine ører) og har han lidt ondt så vil han jo ikke sutte da det gør mere ondt, men samtidig er han sulten og så er det en negativ spiral :(

Et stort hul i flasken gør at han ikke skal suge så hårdt = det gør ikke så ondt i ørerne, men pas på det ikke bliver alt for stort for så vil han føle han 'drukner' da der kommer for meget.

Hvis han sidder op gør det heller ikke så ondt i ørene og samtidig vil 'druknefornemmelsen' ikke være helt så stor da han lettere vil kunne spytte ud end når han ligger ned.

[AgnetheV]

Efter at have snakket med SP i morges fik jeg i dag en tid hos lægen og vi har nu lægens ord for at han INTET fejler... Han blev tjekket både i hoved og :numse men der var ingenting at komme efter... Det er jo både godt og skidt, for det betyder at vi stadig ikke har fundet en løsning på vores problem...

Jeg har igen ringet til SP og bedt hende ringe tilbage så hurtigt som muligt, så vi kan få aftalt at hun måske kommer forbi og kigger med til spisetid og sengetid, så hun også ved, hvad det er vi har med at gøre - det her er i hvert fald ved at drive mig til vanvid og jeg bruger rigtig mange kræfter på at bekymre mig...

Han var lige en tur på vægten hos lægen også og han vejer 5890g det er kun 130g på 3 uger i forhold til SP-vægten... men han er glad, vågen og i godt humør ellers, så det er bare mega mystisk!