Oprettet May 17, 2011 Jeg må indrømme at jeg til tider synes det er svært :unsure :wub I fredags havde vi møde med børnehaven hvor min datter skal starte. Og jeg går derfra med blanke øjne og en klump i halsen. Jeg synes det er så vildt at hun er blevet så stor. Det er skræmmende at hun skal ind på en stue med 22 STORE! børn og nye pædagoger. Og det er SÅ trist at hun skal sige farvel til vuggestuen og de pædagoger som jeg har tillid til og som jeg ved passer rigtig godt på min pige og holder af hende. Jeg synes det er svært at hun smider bleen og den sidste rest af "baby tiden" forsvinder. Jeg frygter den tid hvor hun begynder at løsrive sig fra mig og ikke længere gider putte, sidde på skødet og kysse :( Hvor jeg ikke længere kan tage hende op på armen bare fordi jeg synes det er hyggeligt at bære rundt på hende :wub Selvfølgelig er jeg så stolt af min store pige og jeg nyder også de fremskridt hun gør :loveshower Hun kan bare så mange ting nu og tager det hele i stiv arm. Men samtidig føles det som et kæmpe tab at vinde farvel til den tid der er gået og se hende blive SÅ stor :unsure Kender i det eller er det bare mig der er en meget emmotionel mor? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 17, 2011 Du er ikke ene om det, har også meget svært ved at mine unger bliver større. Den lille er ved at smide bleen, så ja, der røg det sidste baby-ting ved hende :( Og den store skal i skole til næste år :blink Kan slet slet ikke følge med mere, de bliver alt for hurtige store :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 17, 2011 Jeg syntes skiftet fra at være hjemme til DP var stort lige som fra BH til skole. Skiftet fra DP / VS til BH synes jeg ikke har været helt lige så slemt. Især Frida er det hårdt at se bliver større for hun er min lille pige og min sidste baby. De andre har det ikke været så slemt at se blive store - for så kunne jeg jo bare nyde Fridabebsen :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 18, 2011 jo tak jeg har hylet over at mine 2 nu også rykker videre i deres ins. men alligevel så glææææder jeg mig, de bliver ligesom lidt nemmere for mig hver gang de bliver et år ældre, nu er jeg jo så også alene med dem. Og lige pt. så længes jeg ikke efter en baby, men glæder mig over at mine 2 bare vokser og trives :loveshower (selvom det ikke behøves at gå alt for hurtigt) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 20, 2011 Nej jeg kender ikke det. Jeg har aldrig haft problemer med at vinke farvel hverken i dagplejen eller børnehaven. Jeg ved jo de har det godt der hvor de er og hvis der er/kommer noget skal de nok ringe. Så har aldrig grædt fordi jeg har gået fra dem på den måde. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret May 21, 2011 Ih er glad for det ikke kun er mig der er så sentimental :blush Jeg er mega skruk, men desværre er der ikke nogle børn på vej i nærmeste fremtid :( Det er måske også derfor det er så svært for mig. Nej jeg kender ikke det. Jeg har aldrig haft problemer med at vinke farvel hverken i dagplejen eller børnehaven. Jeg ved jo de har det godt der hvor de er og hvis der er/kommer noget skal de nok ringe. Så har aldrig grædt fordi jeg har gået fra dem på den måde. Jeg tror at du har misforstået indlægget :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites