Christinas

Pks eller normal fødsel

2 indlæg i dette emne

Halløj derude.

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind i frustration over forestående fødsel.

Jeg har en dreng fra dec 07, med ham havde jeg en lang fødsel som endte ud i aks, som efterfølgende gik dårligt med blodansamling og de måtte åbne mig igen. Men tiden læger alle sår og jeg kan detsværre ikke rigtig huske denne hårde omgang som strækkede sig over en månedstid med indlæggelser.

Så denne gang har jeg jo frit valg om jeg vil have pks eller prøve naturligt igen. Jeg har været til samtale på sygehuset og med JM omkring hvad det skal være og jeg kan simpelthen ikke beslutte mig.

Ved min første fødsel var jeg rædselslagen for at føde og var egentlig glad for at få et kejsersnit, ved det er plat og ligegyldigt, men er virkelig bange for at springe/blive klippet.

Denne gang har jeg læst en masse fødsels beretniger, især pks, og jeg synes det lyder værre og værre med et pks, men er stadig sindsyg bange for en normal fødsel og især fordi det er "ukendt". Men jeg drømmer jo også om den specielle oplevelse alle snakker og ikke mindst, muligheden for at kunne gå selv inden en uge ?!? Samt kunne løfte min storedreng, barnevogn eller andet.

Inden mit hoved eksploderer, håbede jeg på at måske nogen af jer lige kunne give det sidste spark i den ene eller anden retning, for jeg ville virkelig gerne bare være sikker, eller, mere siker i min sag end jeg er nu.

Håber i har nogen gode ideer :)

Knus Christina

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tja, jeg skal have mit fjerde kejsersnit til sept. Ved ikke om jeg er den rette til at råde. Min første fødsel gav mig ikke noget valg, moderkagen blokerede "EXIT", så der var tvunget kejsersnit. Anden fødsel forsøgte man at sætte mig igang med ballonkateter (der må ikke bruges piller når man har tidl. haft kejsersnit). Det var en øv-oplevelse på flere måder, og endte med sub-akut kejsersnit. Når man har 2 kejsersnit bag sig, så er der ikke længere noget valg.

Hvis du kigger dybt ind i dig selv, hvad ville du så have det bedst med? Der er stor forskel på et akut kejsersnit, og et planlagt kejsersnit. Det er (min oplevelse) hyggeligt med planlagt kejsersnit, der er tid og intet hastværk. Under mine planlagte kejsersnit har der været en rigtig god stemning, der er blevet snakket og joket på OP, rigtig "fødselsdagsstemning".

Selvfølgelig kan der være visse risici forbundet med kejsersnit, men at føde er jo heller ikke helt uden risici. Du skal vælge det der giver dig ro i sjælen.

Jo, der er nogle restriktioner om hvor meget man må bære. Men vil sige, at mht. til at gå, så har jeg været godt igang dagen efter (man kommer jo allerede op samme aften og ud på wc) jeg synes bestemt ikke det har været noget problem. Du skal bare være rigtig god til at få det smertedækkende medicin du har behov for. Lad være med at spille helt, lige så snart du mærker lidt, så få noget for det, for jo mere ondt du får, jo sværrer er det var slå smerten ned. Ved forrige kejsersnit blev jeg opereret tirsdag, og var i Fields fredag (manglede lidt bodyer). Selvfølgelig er man træt, en smule øm osv. men det er bare for at understrege, at når tingene går som de skal, og man smertedækkes ordentligt, så er man også hurtigt på benene. Vi er selvfølgelig forskellige, men alligevel.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER