Hvordan har I det med jeres mor?

[tjonse]

Hej tøser

Vil lige høre hvordan I har det med jeres mor, nu hvor I er gravide. Har jeres forhold ændret sig, og tænker I mere over hvordan I selv er blevet opdraget, og hvor meget af det I gerne vil bruge?

[Hilde]

Hej,

interessant emne!

Jeg har tænkt en del på min mor og vil gøre rigtig meget anderledes i opdragelsen, end hun gjorde. <_<

Der er ingen ændring i vores forhold, sammenlignet med før jeg blev gravid, men det har hellere ikke været særlig godt i de sidste mange år. Hun glæder sig hellere ikke specielt meget over at blive mormor (hun er da trods alt 67 år gammel). Hun mener, at vi ikke skulle have fået foretaget kunstig befrugtning, for hvis naturen ikke vil det, så skal man ikke blive gravid. Nå hende om det... jeg håber, at jeg bliver en bedre mor!

Knus :kram2

[Sandie]

Mit forhold har nok ikke ændrede sig til min mor efter jeg selv blev mor. Men jeg har derimod fået ny respekt for hende, forhvad hun har gjort for os de sidste 25 år.. Havde ingen ide om alt det inden jeg selv blev mor.

[Bayfoldager]

Jeg har en fantastisk mor og vil gøre mange ting som hende, men der er da også mange ting jeg vil gøre anderledes... Jeg er en del mere karriere menneske og fordelingen af tid på arbejde og hjemme er vi ikke helt enige om.

Det lyder da ellers til din mor har gået hjemme og brugt meget tid på jer? Måske bliver vi klogere når vi selv står i det. Vi snakker ofte om ting vi vil gøre anderledes end f.eks. vores venner, men måske virker det ikke i praksis når vi først står i det, hvem ved...

[tjonse]

Tak for jeres svar :kram

Ja min mor har brugt meget tid på os (i hvert fald de dage hvor hun har været i godt humør og har haft overskud til det), og det har jeg da på sin vis også respekt for, og der har bestemt været mange fordele for os ved at have en hjemmegående mor.

På den anden side har hun et meget gammledags livssyn med at kvinderne skal passe huset og lave mad mm, så det var altid mig der skulle hjælpe til indenfor, mens mine brødre fik lov at slippe, bare fordi de var drenge(!). Så hun har prøvet at proppe mig ned i den samme kasse som hun selv har levet i, men som hun åbenbart har været træt af, og det har jeg jo protesteret vildt og inderligt imod, hvilket har ført til rigtig mange konflikter mellem os. Jeg er ikke som hende, og vil aldrig være som hende, og det har hun åbenbart svært ved at tackle. Det er som om hun føler at hun er gået glip af en masse ting når hun ser på hvordan jeg har levet og lever mit liv. Og jeg har det sådan, at hvis der er noget man er utilfreds med i sit liv, så er det kun en selv der kan ændre det, man skal ikke bruge andre som en undskyldning for at man ikke har haft modet til at gøre noget ved det. Det har jeg meget svært ved at respektere.

Desuden har hun meget tendens til at være depressiv. Både familien og hendes læge har forsøgt at få hende til at få noget behandling, hvilket hun nægter fordi hun ikke mener problemet er så stort.

Det har været et enormt psykisk pres aldrig at vide hvilket humør ens mor har været i når man kom hjem fra skole, og det håber jeg aldrig at mine børn skal opleve.

Jeg har altid ønsket mig en stærk og selvstændig mor, som kunne vise mig at man godt kunne have noget selvrespekt selvom man er kvinde. Men min mor har altid været svag og uselvstændig - ikke noget jeg har kunne se op til, og det håber jeg virkelig også at jeg kan ændre, så min lille pige har en mor hun kan se op til og få en ordentlig portion selvtillid med i bagagen.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg godt kan ændre mig i forhold til hvordan hun har været, for det har jeg jo allerede gjort, men det er alligevel lidt skræmmende at skulle forsøge at være mor, på en måde man aldrig selv har oplevet..

[Guest LilleMig]

Nu er jeg jo ikke gravid, men jeg har da været det :D

Jeg har en dejlig mor som bestemt ikke skal ændre sig selv for nogens skyld, hun er den perfekte mor/veninde, svigermor og mormor :loveshower :loveshower

Jeg har altid brugt hende rigtig meget, og hun (og min far også for den sags skyld) er den perfekte støtte i en svær tid :)

Jeg ser ikke anderledes på min mor efter jeg har fået børn, men selvfølgelig har vores forhold ændret sig, netop fordi jeg i den tid har haft børn er blevet voksen med meget mere ansvar, men det er bestemt ikke blevet dårligere :)

[Guest]

Mine forældre blev skilt da jeg var omkring 5 år og min bror og jeg har boet hos min far i hverdagen og hver anden weekend hos min mor og hendes nye mand.

Jeg har haft et lidt anstrengt forhold til min mor tidligere fordi jeg føler hun har manglet ved nogen vigtige tidspunkter i mit liv. Efter jeg er blevet vokset er vores forhold blevet meget bedre og nu efter jeg er blevet gravid har vi også fået snakket om nogen emner vi ikke rigtig har været inde på tidligere. Bl.a. har hun fortalt om hendes fødsler, lidt om barslen og lign.

I og med jeg føler min mor engang imellem har manglet i min barndom, vil jeg gerne ændre det når jeg bliver mor.