Hvordan ved man, at man er skruk?

[Tornfalk]

Hej i dejlige mødre og kommende mødre!

Ja et kort og direkte spørgsmål;

Hvordan ved man, at man er klar til at få børn?

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg føler. Jeg er 28 år og kæresten 30, vi har været sammen i 6 år, så er sikker på, at det er ham, jeg skal dele resten af livet med.

MEN jeg ved ikke, om jeg har lyst til at få børn. Jeg er glad for det liv vi har nu, og det er ikke fordi, det ikke må ændres. For alle vores venner har efterhånden børn, og det gør jo sammenkomsterne noget anderledes, men jeg synes det er super hyggeligt. Men vil jeg have mine egne? Jeg ved det ikke....

Samtidig kan jeg godt se det smarte i, at få børn nu samtidig med vores venner. Aldersmæssigt, er vi også klar til det, boligmæssigt er vi klar, økonomien bliver nok heller ikke bedre...

Jeg er forvirret. Hvordan vidste I, at tiden var inde?

På forhånd tak!

[TiaK]

Hmm - jeg har aldrig været i tvivl OM jeg ville have børn. Det har kun været et spørgsmål om hvornår (og med hvem ;))

Så jeg tror du skal gøre op med dig selv (og din mand) om I kan se jer selv som 50-årige uden at have fået børn. Derfra kan I jo så altid overveje, hvis I VIL have børn, hvornår I så skal have dem.

[MamatilJ&M]

Jeg kan mærke inde i mig selv, at jeg har et kæmpe ønske/drøm(giver det nogen mening?). Ønsker inderligt at få en lille spire i maven. og så jeg er simpelthen ekstrem jaloux på de folk vi kender som har små babyer. Sådan en vil jeg også have.

[Guest]

jeg tror ikke du er i tvivl, når man er skruk, for så VIL man bare gerne have børn, og det kan bare ikke gå hurtig nok. Og man bliver rigtig rigtig rigtig syg efter et barn, når man ser vennernes dejlige unger...

[Voresbarn]

Der er to ting, jeg absolut ikke vil dø uden at have oplevet....1. Den store uigenkaldelige kærlighed 2. At blive mor

Jeg har aldrig været i tvivl om, hvorvidt jeg ville have børn. Og da jeg mødte min mand, var det på tale lige fra starten, at NÅR vi skulle have børn.....

Vi har været sammen i 8 år nu og er begge ved at revne af skrukhed. Og vi glæder os helt vildt :loveshower

[tornerose]

Tornfalk, jeg tror at vi ligger i nogenlunde samme situation. Så dig kan jeg helt godt forstå. Føler mig ikke så skrunk, men vi kan ikke være mere klare end vi nu er. Og det som har afgjort for os, er at vi ikke vil være for gamle forældre samt at vi mener der er plads til 2 unger i vores liv. Også selvom vi har det godt lige nu.:-) jeg har personligt aldrig troet på biologisk ur for mit vedkommende. Hm dog er vores interesse for børn vokset stille og roligt. Vi har efterhånden haft forskellige snak om at få barn. Så - man behøver ikke føle sig skurk - efter min mening. Selfølgelig skal man ikke gøre det fordi man er nødt til det.:)

[tornerose]

Det skal dog siges at nu hvor vi har taget beslutningen, er man småt begynde at glæde sig til at se hvordan VORES baby ser ud og livet som forælder.

[Tornfalk]

Mange tak for alle Jeres svar.

Tror aldig jeg bliver direkte skruk.

Men som en nævner, så er jeg bange for at fortryde ikke at få børn, hvis man om 30 år tænker tilbage.

Og jeg er heller ikke interesseret i at vente 3-5 år endnu inden vi går igang med projektet, for så er vi for gamle - efter min mening...

Men omvendt er det heller ikke en drøm for mig.

Åhh det er svært...

Jeg må se tiden an... :)

[babydyr]

For at være helt ærlig, så var det en rationel beslutning taget ud fra vores alder (jeg er 31 og min mand er 41). Vi har været sammen i næsten 8 år, men ingen af os har været skruk som sådan. Vi er så også meget realistiske mennesker, der ikke ser det at blive forældre gennem lyserøde briller - vi er klar over, at det er et kæmpe ansvar og bestemt ikke en dans på roser. At det så opvejes af glæden ved at få børn, er vi ikke i tvivl om :) Min lyst til at få børn er direkte forbundet til min mand. Jeg vil gerne have børn lige præcis med ham, ikke med andre, så jeg har ikke gået og drømt om børn i årevis, uden at have en mand i tankerne.

Jeg tror det vigtigste er, at man tænker sig godt om og mærker efter, hvad man føler. Det er helt ok ikke at have den brændende lyst til at få et barn og ikke kigge langt efter barnevogne. Det at få børn er en individuel beslutning, og ikke noget andre kan beslutte for én.

Knus fra mig.

[ønskebaby]

jeg er så en af dem som har været skruk siden jeg fandt ud af at jeg kunne få børn og måtte bærer dem inden i mig.

så for mit vedkommenden kunne tiden kun gå for langsomt før jeg skulle have sådan en lille baby. :loveshower

men ja nu er jeg snart 25 og jeg har stadig ingen børn. men muligheden og tiden har ikke været til det.

så egentlig er det lige meget om man har tænkt på børn længe eller som dig ikke har tænkt så meget på det. for det kommer når det kommer.

men ja jeg vil også sige at du skal tænke om du gerne vil sidde når du er ældre og ikke have nogle børn/børnebørn.

Jeg håber svaret kommer til dig og jeg er sikker på at det svar du får bliver det helt rigtige for dig/jer. :)

[Drømmeren]

Hej... :)

Da jeg var yngre var jeg sikker på at jeg ikke ville have børn, men nu kan jeg bare mærke at det giver et sug i maven og jeg får lyst til at give et lille tøse-glædes-skrig, når jeg tænker på det, og at jeg næsten ikke kan vente...

Jeg ved ikke om det er noget der bare kommer når kroppen og hovedet føler sig klar...

Knus... :kram

[TrineG]

For mig er det en ekstrem nysgerrighed. Jeg GLÆDER mig til at se hvordan mine børn kommer til at se ud, hvem de kommer til at ligne, hvordan er deres temperament? For 10 år siden ville jeg slet ikke have børn, men mødte min kommende mand for 4 år siden, vi skal giftes til august og derefter skal der gang i babyprojektet! Det kom ligesom snigende, og pludselig kunne jeg slet ikke forestille mig at vores kærlighed ikke skulle manifesteres i et lille barn. Og jeg kan slet ikke vente. :loveshower

[Miss-Mette]

Jeg har ALDRIG været i tvivl OM jeg ville have børn, men mere om jeg fandt den rigtige mand at få dem med. En mand jeg er sikker på at jeg har lyst til at dele livet med og som føler det samme for mig! Og heldigvis har jeg fundet ham og vi blev gift i august 2010 :loveshower Manden og jeg har talt om børn længe inden vi begyndte at smide præventionen. Faktisk smed jeg pillerne i foråret 2009, men eftersom manden friede i sommerferien i 2009, så besluttede jeg (alene) at vi skulle vente yderligere et år, altså til efter vi var blevet gift. Manden ville dog gerne have fortsat forsøget - typisk mænd :lol Så efter brylluppet smed jeg igen pillerne og jeg blev gravid efter blot 4 måneder :yay

Vi har aldrig været i tvivl OM vi skulle have børn samme, mere hvornår det skulle være. Manden var først klar i 2009 og det samme var jeg nok også.

Vi tænkte meget over vores forhold, altså om vi var så sikre på hinandne at vi kunne "bærer" af få et barn samt vores boligsituation og økonomien selvfølgelig. Vi var sikre på, at vi ville have et hus inden vi stiftede familie. Sjovt nok blev jeg gravid i den weekend vi overtog nøglerne til huset, bedre timing findes vist ikke :gp

Men bliver vist aldrig rigtig klar til at få en baby, men man tilpasser sig! Selvfølgelig skal du/I gøre op med jer selv om I er klar til at blive hjemme fredag og lørdag aften og ikke partu skal i byen og fest!

For vores vedkommende kom en (eller flere) gode uddannelse i 1. prioritet så vi kunne få et godt job og en god økonomi. Derefter ville vi finde vores egen bolig og så muligheden for at stifte familie! Dette var blot vores prioritering.

Vores alder spillede da også en vigtig rolle - jeg er 28 og manden 32, og det er vores 1. barn - jeg vil gerne have 3 børn, så hvis vi ikke skal blive "gamle" forældre, så er det vist også på tide at stifte familie :rolleyes

[Tornfalk]

Miss-Mette:

Vi har samme prioritering som dig, og er nået dertil, at familien er det eneste som mangler :)

Vi sidder i forvejen hjemme fredag, lørdag aften - altså forstået på den måde, at vi ikke tager i byen :) Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været i byen. Tror det er to år siden, så det er bestemt ikke sådanne ting, som får mig til at tvivle.

Jeg går meget op i vores hunde, og går en del til træning, med tiden er det også meningen, at vi skal en mere til konkurrencer. Vi er i forvejen en del afsted med dem. Jeg frygter lidt, at det ikke vil kunne fortsætte, for det ønsker jeg ikke at ligge på hylden. Men omvendt, så kan det jo lade sig gøre for mange andre, med hunde og børn. Det er vel bare et spørgsmål om, at barnet må med :)

[Lapooh]

For mit vedkommende har jeg været skruk i nogle år efterhånden. Men det er først inden for det sidste års tid det virkelig har taget over.

Men nu hvor uddannelse er færdig og jeg har fundet eet perfekt job, der acceptere at jeg vil ha børn snart, er jeg virkelig begyndt at forstille mig en bebs i huset, og kan ikke lade være med at stoppe op ved babyafd. i de forskellige butikker og "dagdrømme" lidt. Så jeg ved at mit tid er kommet, men kan godt forholde mig til dit spørgsmål, om man nu virkelig er klar.

Men tror deet er noget man skal føle efter, med sig selv. Hvad føler man, når man sætter sig ned og tænker over livet, hvilke følelser kommer så frem!? det er ik nemt, men kan være dejlig "Befriende" :goodluck