Hvornår er man klar til børn?

[Carcassonne]

Hej.

Hvornår mener i at man er klar til at få børn?

Hvordan kan man mærke at man er klar?

Hvor gammel synes I man bør være for at få børn?

Hvor længe synes i at man skal ha været sammen med kæresten/manden, før det er i orden? (afhænger det også af folks alder?)

Så hvad synes i? og hvordan var det for jer selv? hvor gamle var i da i fik første barn, og hvor længe havde i været sammen med jeres partner?

Er selvfølgelig en meget individuel sag, men vil da gerne høre jeres personlige meninger.

[Annaperenna]

Jamen jeg har altid vidst jeg gerne ville have børn og har altid sagt at hvis jeg blev gravid ville jeg beholde det men håbede self. ikke at være 16 år når det skete.. Jeg følte mig sådan klar i den forstand at det ville ikke vælte min verden fra jeg var ca. 20 år tror jeg... Der følte jeg også jeg havde mere at tilbyde... Jeg mødte min mand da jeg var 20 og det var en ret stormende forelskelse og vi flyttede hurtigt sammen og købte hus..Han havde været i behandling med sin eks pga dårlig sædlvalitet og jeg havde problemer med p-piller så vi stoppede med dem men uden at ville have børn, tanken var at vente til vi var gift og sådan, nok starte op på børn i ca. 2012/13..Skæbnen ville dog at han godt kunne lave børn og jeg blev gravid i 2010 og fik så Carl i december :) Og vi var klar, helt klar -. det bliver man når de to streger kommer og det kunne ikke være på nogen anden måde.. Helt perfekt :) Jeg er kun 23 og min mand snart 32 men jeg er færdig med at læse, har job etc. så vi var det rigtige sted til det :) Vi har været i sammen i knap 2½ år nu så det er gået ret stærkt :)

[TiaK]

Jeg har også altid vist, at hvis jeg blev gravid, så ville jeg ikke have en abort. Dog har jeg i mange år tænkt "om et par år, vil jeg gerne have børn". Sjovt nok blev det ved med at blive skudt...

Da min mand og jeg fandt ud af vi skulle giftes snakkede vi også selvfølgelig også børn, og vi blev enige om at gå i gang efter bryllup (først efter, da jeg ikke vil være gravid på DAGEN). Det viste sig så at vi blev nødt til at rykke vores bryllup 3/4 år, så vi havde endnu længere tid til at vænne os til tanken. Så da vi endelig gik i gang var vi slet ikke i tvivl om vi var klar.

Når jeg føder har vi kendt hinanden i små 5 år, været gift i 1 år og vi er 29 år (mig) og han 30 år.

Tja, synes ikke rigtig man kan sætte nogle "regler" op om hvor længe man skal have været sammen eller hvor gammel man skal være. Jeg tror dog der er en tendens til, at jo ældre man er, jo kortere tid har man været sammen, før man stifter familie. Men det er mere fordi man er nået til det punkt i ens liv.

[Carcassonne]

Tror heller ikke at der er specifikke regler. Men hvis man er tilpas ung begynder folk jo at se skævt til en eller hvis man ikke har været sammen særlig længe.

Også frygten for om man kender hinanden nok, og risikere at gå fra hinanden hvis man ikke har været sammen længe nok.

Vi er 20 og 21 (næsten 21 og 22), og taler om bryllup om 2 årstid, og derefter baby, da kæresten "kræver" at vi er gift først. Og er på sin vis jo også fint nok, når vi stadig er så unge.

Så når vi vil begynde på projekt baby har vi været sammen i 6 årstid, og vi vil så være 23 og 24, så er vel meget passende, men jeg har sådan babykuller.

Men er måske lidt tidligt nu, og passer så heller ikke ind i vores hverdag.

[Guest]

Som du selv siger er det meget individuelt hvornår man er klar. Jeg har vist siden jeg var teenager at jeg gerne ville have børn og vidste også at hvis jeg blev ville jeg ikke have abort.

Min mand og jeg har ønsket os børn rigtig længe og jeg var vel 24-25 år da vi snakkede om det første gang. Jeg lagde dog først p-pillerne i 2009 fordi vi lige skulle have uddannelser og arbejde på plads først. Lige efter jeg lagde p-pillerne, skete der en masse i vores liv, bl.a. mistede manden arbejdet og jeg kunne rent psykisk ikke klare tanken om hvis vi også skulle klare at have et lille barn, så derfor begyndte jeg at tage p-piller igen.

Anden gang jeg lagde p-pillerne var i juni 2010, da der var kommet mere ro på vores liv. Vi var begge i arbejde, havde huset vi gerne vil bo i til vi bliver gamle og vi er gift. Når vores den første kommer er jeg 29 år og manden 32 og det har været det rigtige for os.

For mit vedkommende var det vigtigt at vi havde nogen ydre ting på plads inden vi begyndte at få børn. At jeg så er endt med at blive fyret lige inden jeg opdagede jeg var gravid og manden kun har arbejde indtil barslen, betyder at de ydre ting alligevel ikke er i orden, som da vi begyndte at prøve. Men nu er jeg gravid og vi glæder os og det føles rigtigt selvom det ydre ikke er som jeg gerne ville have det :)

Og det med at gå fra hinanden...det behøver jo ikke kun være unge det sker for eller folk der kun har været sammen i kort tid. Det kan ligeså godt ske for "gamle" og par der har været sammen i 8-10-15 år, så det er ikke rigtig noget man kan tage med i overvejelserne synes jeg.

Hvis I som 23-24 årige mener at det er rigtigt at begynde at arbejde på børn, så er det det der er det rigtige. Så længe det fungere for jer er det det vigtigste.

[BeyondGrateful]

Jeg har altid vidst, at jeg ville have børn, sammen men min (på det tidspunkt)kommende mand. Mødte min mand for næsten 10 år siden, og vi har fra starten haft en form for plan i forhold til det at få børn. :)

Da vi mødtes havde vi begge planlagt hver vores udenlandsrejse, og bagefter ville vi færdiggøre vores uddannelser. Jeg har altid ønsket, at blive gift, før jeg fik børn og da vi var blevet gift brugte vi en del tid og kræfter på, at få vores firma op at stå. Vi ville ikke stresse os selv ved både at være nybagte forældre og nye virksomhedsejere. Så vi gik i gang med at forsøge for ca. 1½ år siden. Vi har begge været parate og klar til at få børn i mange år, men vi er glade for, at vi ventede til det ydre faktorer var i orden. Dog har vi også kunnet mærke, at ønsket om at få børn er vokset fra "bare" at være et ønske, til nu at være et reelt behov på linje med de andre basale behov i livet.

Så for os har det perfekte tidspunkt været, da vores hjem, firma og økonomi var i orden, og da ønsket blev til et BEHOV for at få børn. :glad

[Banshee]

Det ser ud til at jeg er 27 når jeg skal være mor og min kæreste 22 når han bliver far :loveshower Og når vi bliver forældre vil vi havde været kæreste i 10 måneder :rolleyes

Men jeg tror helt sikkert det er op til hver enkelt - hvad man er klar til.. Hvis jeg skulle PLANLÆGGE at få et barn, havde jeg ventet nogle år... :) Så man har et stabilt forhold at bygge videre på... :)

[Timmy]

Vi havde kendt hinanden i et par år, boede et fint og hæderligt sted, havde en sund økonomi, et vidunderligt parforhold og vi vidste bare det var det rette tidspunkt for os, så vi var enige og beslutningen var nem :loveshower

[Guest baby2011]

Jeg tror heller ikke der findes et endeligt facit på det, men det er nok kun noget hver enkelt menneske kan mærke inden i :) Nogle er klar når de er 15 år og andre når de er 35 og nogle bliver det aldrig...

Men personligt har jeg altid vidst jeg en dag skulle have børn og jeg er nu velsignet med to dejlige piger :loveshower :loveshower :loveshower

[Bayfoldager]

Jeg synes heller ikke man kan sætte alder på, men for mig personligt var det vigtigt at få en uddannelse og et godt

Job inden. Da vi blev gift aftalte vi at smide p- pillerne efterfølgende og så kunne der jo godt gå lang tid, men det skete så på bryllupsrejsen og vi har været sammen i næsten 5 år når hun kommer til verden :)

Jeg har altid gerne ville have det første barn inden jeg bliver 30 (er 27 og har termin om ca. 2 uger) men jeg synes ikke der er nogen rigtig alder, det er som du selv skriver individuelt hvornår man er klar.

[Tumlepigen]

Jeg har i dag 5 uger til termin med vores første barn og når at blive 32 år inden jeg føder (medmindre hun vælger at komme inden på mandag ;) - og det skal hun ikke!) - manden når at blive 31 år.

Jeg mener ikke, at der er nogen "rigtig" alder, da det jo er individuelt, som så mange har skrevet. Jeg tror, at mange efterhånden vælger at være lidt mere etablerede med færdige uddannelser, job, bolig etc. inden de får børn - men det er igen individuelt og måske mere tilfældigt at det er sådan i vores omgangskreds.

For mit eget vedkommende skulle jeg også lige møde manden i mit liv inden jeg kunne få børn ^_^ Det er jo ikke alle, der gør det, når de er helt unge. Vi mødte hinanden, da jeg var 28, vi blev gift efter 2 år og 5 måneder og når at have været sammen i omkring 3½ år, når vi bliver forældre. Det har været den rigtige rækkefølge og hastighed for os. Vi ville gerne giftes inden, og da vi gerne ville holde en bryllupsfest af et omfang der krævede opsparing fra vores side (ikke at det var et kæmpe bryllup), gik der noget tid med planlægningen af dette (såååå hyggeligt ^_^ ). Vi ville også gerne være 'os' i en periode inden børn kom ind i billedet, samtidig med at vi har været bevidste om, at vores alder også spiller en rolle. Derudover har vi også tænkt over vores forældres alder (alle i midt-slut 60'erne), at det er nu alle vores venner har børn og at det kunne tage tid at få plantet en spire.

Hvornår er man klar?

Godt spørgsmål! Jeg har altid været et familiemenneske og tænkt, at jeg gerne vil have børn på et tidspunkt. Det har været afgørende for mig at holde fast i ikke at forvente at vågne en morgen og føle mig KLAR til børn, men at tænke på, hvornår jeg følte, at jeg var klar til en masse forandringer i mit liv! For der sker en masse i ens liv, når man skal have barn og for mig har det været vigtigt at være klar til disse forandringer, for jeg tror ikke på, at man på den måde kan blive klar til børn - man aner ikke hvad det handler om, før man selv står i det! Det holder jeg fast i nu, hvor jeg står midt i det - man vokser med opgaven :)

[Dorita]

Jeg er enig med alle de andre. Der er ikke noget "rigtigt" tidspunkt. Det afhænger af så meget og er meget individuelt.

Vi tog snakken rimeligt tidligt i vores forhold og blev enige om at vi gerne ville have børn -en gang. Vi har så ventet på at forskellige ting skulle falde på plads (for eksempel boede vi et par år i en et-værelses :D ) og nu hvor vi snart skal have en, er vi 33 og 28, har været sammen i næsten 5 år og gift i et. Det passede for os.

Jeg kan da stadig, her lidt over 5 uger før termin, få lidt angst. Er jeg nu klar? Men man vokser vel med opgaven ;) . Og samtidig med at være lidt skræmt, glæder jeg mig utroligt meget.

[Guest Mettemor]

Hej.

Hvornår mener i at man er klar til at få børn? Man kan ikke forberede sig på noget så stort, så man er vel egentlig aldrig KLAR - klar....

Hvordan kan man mærke at man er klar? Jamen når alle ens hormoner skriger BABYYYYYYY og der er gravide maver overalt og man lever og ånder baby....så er man vist godt gammeldags skruk :)

Hvor gammel synes I man bør være for at få børn? Alle aldre har sine fordele og ulemper! Jeg personligt er så glad for jeg fik min søn da jeg var lige 25 år og også glad for jeg har fået nr 2 da jeg var 34....

Hvor længe synes i at man skal ha været sammen med kæresten/manden, før det er i orden? (afhænger det også af folks alder?) Der er heller ingen tid på dette, baby kommer når den kommer.

Så hvad synes i? og hvordan var det for jer selv? hvor gamle var i da i fik første barn, og hvor længe havde i været sammen med jeres partner? Jeg var sammen med min ex i 4 år inden jeg blev gravid og smed ham så ud da min søn var 5 mdr gammel,

og min nuværende mand har jeg været sammen med i snart 8 år her til sommer.

Er selvfølgelig en meget individuel sag, men vil da gerne høre jeres personlige meninger. Mit råd til dig er at lukke ørene for alle negative røster, du kan ikke bruge dem til noget alligevel andet end at så tvivl blandt dine egne holdninger og planer med D I T liv. Det er DIG der er kaptajn og styrmand

for DIT liv så lad være med at lade de andre sømænd prøve at overtage roret.

[tazdiginez]

Min mor har forklaret mig at da jeg var lille sagde jeg til hende "Mor, når jeg bliver stor vil jeg være mor".

Da jeg blev gravid første gang da jeg var 12½ år (Det skete ved voldtægt, fik dog en abort HELDIGVIS), skete der noget med mig. Jeg blev voksen for hurtigt tror jeg.

Lige siden den oplevelse har jeg ville være mor, men har haft fornuft nok i hovedet til at ikke at dyrke sex uden beskyttelse. Jeg kom på p-piller da jeg blev 13 år. Det gjorde da jeg allerede den gang fordi lægen fandt ud af at jeg ikke kunne tåle nogle former for kondomer.

Alligevel blev jeg åbenbart gravid igen og igen. Har haft mange SA'er uden at vide af graviditeten, trods jeg beskyttede mig så godt som jeg kunne.

Da jeg så mødte Jesper var sagen lidt anderledes, jeg havde været i et fast forhold i 1 år og jeg var lige hoppet af p-pillerne ca. 3 mdr. inden min x og jeg gik fra hinanden. Jeg mødte Jesper efter et halvt års single liv og væren på p-piller.

Jeg begyndte at glemme mine p-piller da jeg havde nogle hektiske dage, med skole, arbejde, band osv. osv. osv. og da Jesper og jeg begyndte at dyrke sex tog jeg p-pillerne forholdvist jævnligt. Efter at ha' flinget med Jesper i ca. 2 måneder, valgte vi at flytte sammen. Vi var alligevel sammen hver dag, og vi havde tanker om at danne en musikduo, så det ville klart være nemmere at bo sammen i stedet for at betale 2 huslejer. Vi flyttede sammen i Oktober måned, blev kærester i November, forlovede i December og vi fandt ud af at jeg var gravid i Januar. Og vi havde kun kendt hinanden i ca. 6 mdr.

Vi har ikke kendt hinanden længe, men jeg har altid sagt til mig, at skal jeg ha' børn, skal det være med en mand jeg kan arbejde sammen med resten af livet og det kan jeg med Jesper.

Vi er bedste venner, arbejdspartnere, kærester og kommende mand og hustru. :)

Han er min fortrolige og ligeledes er jeg hans. Og jeg ved at vores teamwork, samarbejde og forhold kan klare stort-set hvad som helst.

Jeg VED at Jesper vil blive en FANTASTISK far til mine børn og jeg kunne ikke ønske mig et andet menneske at dele dette med. :)

og det til trods for at der er 11 års forskel på os :P

[Bayfoldager]

Hold da op en historie du har bag dig, hvor gammel er du nu?

Dejligt du har fundet den rigtige mand i dit liv :)

[tazdiginez]

Hold da op en historie du har bag dig, hvor gammel er du nu?

Dejligt du har fundet den rigtige mand i dit liv :)

Jeg ved ikke om denne var myntet på mig, men jeg er 21 år :)

[tazdiginez]

Tror det jeg prøver at sige med mit indlæg er; man ved når man er klar og ved man det ikke, så bliver man det den dag, man står med en test i hånden :)

[Bayfoldager]

Jeg ved ikke om denne var myntet på mig, men jeg er 21 år :)

Det var den :) Og ja er helt enig, man bliver klar når man står med testen i hånden, men jeg tror først jeg rigtig forstår det når jeg står med vores lille pige i armene :)

Jeg har kun 2 uger til termin, så det er dælme tæt på nu

[tazdiginez]

Det var den :) Og ja er helt enig, man bliver klar når man står med testen i hånden, men jeg tror først jeg rigtig forstår det når jeg står med vores lille pige i armene :)

Jeg har kun 2 uger til termin, så det er dælme tæt på nu

Sådan har jeg det også - tror først jeg rigtigt realisere det, når jeg har været igennem fødsel og ligger med min lille nus på brystet. :) :wub

Der er ikke længe til din termin, er næsten helt misundelig :P men glæder mig nu også til at gå igennem ca. 4 måneder mere med graviditet og hormonforstyrrelser :P

[Bette*]

Hej.

Hvornår mener i at man er klar til at få børn? Det tror jeg aldrig, at man reelt bliver. Man kan nå til et sted i sit liv, hvor man ønsker at få børn. Men når man ikke har prøvet, hvad det vil sige, og hvor meget det vælter rundt på ens liv, synes jeg ikke, at man reelt kan sige, at man er "klar."

Hvordan kan man mærke, at man er klar? Hmmm - man går rundt i rosenrøde dagdrømme om at få en lillebitte, nuttet baby, der sover 20 timer i døgnet efter en perfekt graviditet og fødsel, der i øvrigt knytter en sammen med ens udkårne for altid. Man ser smukke gravide maver over alt - de mindre smukke afviser man som afvigere. Og man glæder sig over alle de ting man skal nå i sin barsel med sin lille, nemme baby - og glæder sig til naturligt at glide ind i moderrollen. Eller det gjorde jeg. Er man mere realistisk anlagt, så overvejer man smertefulde, voldsomme fødsler, iturevne brystvorter og tilknytningsproblemer, søvnløse nætter Guantanamo-style, og håndteringen af en uregerlig skrigeunge, som man ikke har overskud til at tage med nogen som helst steder i det første lange stykke tid. Og så har man alligevel brændende lyst til at formere sig, fordi det er det skønneste i verden at få et barn, og den kærlighed man føler ikke kan erstattes af noget som helst andet. :loveshower :rolleyes

Hvor gammel synes I man bør være for at få børn? Udgangspunktet må absolut være - over 15. Derefter afhænger alt af personen. Jeg var ikke klar, da jeg var 15. Heller ikke da jeg var 20. Da jeg var 25, syntes jeg selv, at jeg var klar. Da jeg var 28 og fik min første, gik det op for mig, at jeg absolut ikke var KLAR-klar - og det tror jeg ikke, at jeg nogensinde ville være blevet. Nu - to år efter - tror jeg absolut, at jeg er klar til at få nummer 2 - og lad os så se, hvad jeg siger, når han er ankommet om 5 måneder. :D

Hvor længe synes i at man skal ha været sammen med kæresten/manden, før det er i orden? (afhænger det også af folks alder?) Det er individuelt - en svipser med månedens flirt kan medføre et livslangt kærlighedsforhold og familieliv - og 5 års forlovelse efterfulgt af lovformeligt bryllup og derefter officiel start på projekt-baby kan gå op i røg, når hverdagen ændrer sig (sådan går det jo for mange).

Så hvad synes i? og hvordan var det for jer selv? hvor gamle var i da i fik første barn, og hvor længe havde i været sammen med jeres partner? Jeg var 28, min mand var 30 - og vi fik et chok! Men for os er det en styrke, at vi har kendt hinanden længe og har været i behandling i lang tid - ved at det ikke altid er sådan.

Er selvfølgelig en meget individuel sag, men vil da gerne høre jeres personlige meninger.