Det sværeste ved at være gravid?

[Glowin]

Hej piger,

Jeg stod under bruseren her til aften og tænkte på at .. selvom langt de fleste af os jo stor nyder at være gravide, så er der indimellem også nogle skår i glæden.

For mit vedkommende er det sværeste ved at være gravid at jeg skal forlige mig med dét at tage på.. Jeg har kæmpet hele mit liv med overvægt og formåede forrige år at tage ca. 50kg (og har så holdt dem væk i 1 års tid). Men, nu er jeg jo begyndt at tage på igen .. jeg kan se at tallet stiger og stiger - og selvom jeg forsøger at fortælle mig selv at det denne gang er okay og at der jo er en grund til det - så har jeg stadig ret svært med det!

Hvad er din 'hurdle' .. hvad føler du at du skal overkomme/'leve med' under graviditeten? :)

[Timmy]

Det er klart at jeg bliver så fysisk handicappet - og syg af at være gravid, jeg føler slet ikke min krop kan rumme en graviditet, og at jeg forsvinder langsomt.

[Sookie]

Jeg kunne stortset ikke holde til noget under graviditeten.. min ryg var så ødelagt. og er det stadig her efter.

jeg dur bare slet ikke til at være gravid, så er lettet over at det er overstået og at jeg ikke skal være det igen.

Det er selvfølgelig det hele værd efter, men alligevel.

Vægt problemet kender jeg godt til.. men hvis det er en trøst, så ryger de første 10kg ved fødslen og herefter går det faktisk

stærkt med at smide de sidste - især hvis man ammer.

Det gjorde det ihvertfald for mig første gang.

Nogle andre ting ved at være gravid er at alt bare skal gøre så pokkers ondt.

Fødslen, efter veer, opstart af amning (revnede bryster) osv. uff...

[Timmy]

Fødslen, efter veer, opstart af amning (revnede bryster) osv. uff...

Gys, de er de ting, man fortrænger efter en del år :D

[TiaK]

Hmm - jeg har heldigvis ikke noget der tynger mig meget. Tror min største udfordring er ikke at snakke om min graviditet hele tiden. Jeg er liiidt for god til at klynke over mine plukveer/ømme lænd/hævede ankler/manglende mavemuskler/øget vægt osv. Og det er jo på ingen måde slemt, men derfor ligger jeg jo mærke til det alligevel...

[Miss_Ø]

Det lyder måske lidt dumt, men jeg har altid sagt at mit bryllup skulle være en STOR fest med lækre drinks og en fadølsmaskine. Vi skal giftes til August i Thailand så der skulle jo være rig mulighed for kolde lærke drinks men men men med Nej ikke for mit vedkommende. Det var ikke planlagt at jeg skulle blive gravid nu (netop pga jeg gerne vil være tynd i min brudekjole osv osv) og jeg har været på mini piller i mange år. Men alligevel er jeg nu 10 uger henne med vores første barn. Vi er super LYKKELIGE og jeg er 100% klar til at blive en tyk brude som skal holde sin polterabend og bryllup med dejlige kolde sodavand.. SKÅL :gravid

[Guest]

egoistisk set, synes jeg denne tråd er fantastisk, for noget af det, som jeg har haft sværest ved at acceptere ved ikke, at kunne få børn selv, var at miste muligheden for at blive gravid. Og derfor er det lidt rart at læse og få af vide, at det ikke altid er en dans på roser at være gravid.

[Timmy]

Det lyder måske lidt dumt, men jeg har altid sagt at mit bryllup skulle være en STOR fest med lækre drinks og en fadølsmaskine. Vi skal giftes til August i Thailand så der skulle jo være rig mulighed for kolde lærke drinks men men men med Nej ikke for mit vedkommende. Det var ikke planlagt at jeg skulle blive gravid nu (netop pga jeg gerne vil være tynd i min brudekjole osv osv) og jeg har været på mini piller i mange år. Men alligevel er jeg nu 10 uger henne med vores første barn. Vi er super LYKKELIGE og jeg er 100% klar til at blive en tyk brude som skal holde sin polterabend og bryllup med dejlige kolde sodavand.. SKÅL :gravid

Det synes jeg slet ikke lyder dumt - jeg havde det på akkurat samme måde som dig :)

[tazdiginez]

Det jeg synes er sværest er også vægten.

Da jeg var 14 gik jeg ned med noget anoreksi og tog da heldigvis på igen, fordi min mor tvang mig.

Jeg blev så overvægtig i stedet for (hurra for ironi) og det sværeste jeg har ved det, er virkeligt det med at lægerne giver mig elevator blikket.

Men som min kloge mor siger "det kan godt være du var overvægtig før, men det er ikke dem der skal døje med at tabe 10 kg. efter fødslen - det er dig, så spis som du vil og lyster min pige".

Ellers er det hormonforandringerne og alle de dumme tudeturer over ingenting. Det har jeg også enormt svært ved at kaperer ordentligt.

[Guest]

Jeg har svært ved at forlig mig med at jeg får så mange bumser både i ansigtet men også på min ryg. Jeg har altid som teenager haft problemer med det og da jeg kom i 20'erne gik det over i en periode. Nu er det så vendt tilbage igen.

Derudover har jeg det også lidt med vægten. Jeg var i gang med at tabe mig, da jeg fandt ud af jeg var gravid og så kunne jeg bare lige pludselig se vægten stå stille i lang tid og nu at den er begyndt at stige stille og roligt. Den har aldrig været højere end den er nu og den kommer jo nok til at stige endnu mere.

[BeyondGrateful]

I skrivende stund er det sværeste nok for mig, at tro på, at jeg rent faktisk er gravid, og mest af alt, at babyen har det godt. :blush Har ventet i 1½ år på at det skete, og nu hvor det er sket tør jeg næsten ikke nyde det fuldt ud, fordi jeg er bange for at min krop igen har snydt mig. Har selvfølgelig lægens ord for, at graviditeten er en realitet, men glæder mig meget til at se babyen "live" til NF-scanningen. :glad

Prøver selvfølgelig hele tiden at tænke positivt og at nyde det, hvilket jeg også gør- Meget! :P Men håber at usikkerheden og frygten for at tabe babyen vil fortage sig jo længere hen i graviditeten jeg kommer. :unsure

[TroldeMor]

For mig var det også den øgede vægt der var det sværeste at kapere. Jeg var nede på mit laveste i mange år til vores bryllup (70kg) og efter to rygestopforsøg inden graviditeten plus gravid-kiloene var jeg oppe på 102kg kort før fødslen.... DET var VIRKELIG hårdt at se det tal på vægten :(

Og så strækmærkerne..... Nok mest fordi jeg havde bildt mig ind at når min mor ikke havde fået nogen, så ville jeg heller ikke få dem.... :rolleyes

Og den sidste måned er det jo stort set umuligt at lave noget som helst.... Det var nok egentlig det allerværste <_<

Men på trods af det hele er jeg allerede skruk igen, og ved synet af et billede af min gravide kusine, udbrød jeg spontant til manden i aftes at "jeg vil også være gravid igen" :P (det værste var at manden svarede "du siger bare til skat" :blink :D )

[Bayfoldager]

egoistisk set, synes jeg denne tråd er fantastisk, for noget af det, som jeg har haft sværest ved at acceptere ved ikke, at kunne få børn selv, var at miste muligheden for at blive gravid. Og derfor er det lidt rart at læse og få af vide, at det ikke altid er en dans på roser at være gravid.

Så er der da også lidt selvpineri at læse tråde i gravid gruppen, er det ikke ? Men godt du ser positivt på denne tråd så :)

[Bayfoldager]

For mig er det helt klart også vægten, har taget 32 kg. på og har virkelig ikke bare spist uhæmmet! Jeg har helt vildt meget væske i kroppen og det er såååå tungt at bære rundt på det hele...

Jeg savner de der "hvor er du lækker" blikke fra min mand og har svært ved at acceptere at hende den mega store inde i spejlet er mig. Ihh hvor jeg glæder mig til at kunne starte med at træne rigtigt igen og forbrænde det hele væk.

Positivt er det dog at det er vildt motiveremde, jeg skal ALDRIG være tyk :)

[Guest]

Så er der da også lidt selvpineri at læse tråde i gravid gruppen, er det ikke ? Men godt du ser positivt på denne tråd så :)

normalt holder jeg mig også fra denne del af forummet. Meeeen denne overskrift fangede lige min opmærksomhed :D

[Malene84]

Hmm for mig er det mest psykisk...jeg døjer en del med tanken om at ingen kan lide mit barn og han bliver ensom og sær...jeg tror der ligger nogle dybere ting over selv at have været noget ensom som barn, og stadig føler svært ved at komme ind i fællesskaber rundt omkring.

Derudover tanken om, at andre skal passe på ham fra 1-års alderen meget af dagen.

Fysisk har jeg sværest ved, at jeg ikke nåede at komme i form inden jeg blev gravid og er bare ikke rigtig kommet igang med noget motion efter kvalmen stoppede, så min krop føles belastet og tynget på nye måder allerede her midtvejs. Er godt nok spændt på hvor hårdt det bliver til sidst...for slet ikke at tale om fødslen, da jeg fysisk er mega-følsom...uha hehe :)

[Dorita]

Det værste for mig er helt klart at min iskiasnerve driller. Jeg har så ondt i den ene balle, og vralter virkelig rundt. Der er intet elegance over mig :P

Og så frygten: Uh, var det en smerte jeg ikke må føle? Har jeg nu mærket ham nok? Er alt vel derinde? Men det fornemmer jeg på jer mødre, varer ved resten af livet ;)

[brineh]

Det værste hos mig er nok de lænd og bækken smerter jeg har haft fået efter jeg gik på barsel

og så bare vente tiden på at han kommer ud :smilie_oster05:

og så selvfølgelig også de kilo, jeg har taget på.. meen det tager jeg ikke så tungt, de kommer til at ryge af når han er født.. :)

[Guest Majkat]

For mig var det værste de første 3 mdr hvor jeg ofte aborterer :-(

Ellers synes jeg det er skønt at være gravid.

Kan dog tilføje at jeg synes det er forfærdeligt at skulle amme når ens brystvorter er 2 blodige åbne sår og alle synes man er åndssvag fordi man vælger at stoppe med at amme.

[Bayfoldager]

For mig var det værste de første 3 mdr hvor jeg ofte aborterer :-(

Ellers synes jeg det er skønt at være gravid.

Kan dog tilføje at jeg synes det er forfærdeligt at skulle amme når ens brystvorter er 2 blodige åbne sår og alle synes man er åndssvag fordi man vælger at stoppe med at amme.

Jeg har aldrig forstået det der, hvorfor lade sig påvirke af alle andres meninger. Hvis det ikke fungerer for dig, så er det jo det der et bedst for dit barn!

[Bayfoldager]

normalt holder jeg mig også fra denne del af forummet. Meeeen denne overskrift fangede lige min opmærksomhed :D

Det giver mening :)

[Tauriel]

Jeg havde en temmelig nem graviditet, men jeg var noget træt af min ryg det sidste stykke tid - og lykkelig for den varmepude, vi vik købt.

Dewt værste var dog nok hormonernes påvirkning af mit humør. Jeg er meget følsom i forvejen, så jeg havde ikke som sådan brug for at få skruet op for det, men det blev der jo alligevel.

Og så var det svært at holde til at være så meget derhjemme hen mod slutningen (og alene en del af tiden, for manden skulle jo på arbejde) og ikke bare kunne tage steder hen for at få noget afveksling, fordi jeg ikke kunne holde til så meget igen (som sagt, nem graviditet, men når man når den sidste måned, er man nu alligevel noget besværet) - og mindre krævende ting såsom besøg hos mine forældre var udelukket, fordi jeg jo ikke bare kunne tage til den anden ende af landet, hvor de bor, når jeg kunne gå hen at skulle føde lige pludselig. Og det med hormonerne og humøret hjalp jo ikke just på det - og det gjorde vejret i øvrigt heller ikke, for det var stadig vinter og koldt og gråt og trist.

[Miss-Mette]

Jeg skal også lære at forlige mig med at tage på... jeg har en panisk angst for at komme til at ligne en kæmpe ballon med vand i hele kroppen :whistling <_<

- men håber selvfølgelig ikke det kommer til at gå så galt, eftersom jeg agter at holde træningen ved lige så ofte jeg kan, så snart jeg har afleveret min afhandling, på næste tirsdag!

[Solvej99]

Jeg synes helt klart, at det værste er den urene hud jeg har fået med graviditeten :(

Jeg har pludselig fået bumser på bryst og ryg også. Det har jeg ikke haft før og det er virkelig frustrerende. Jeg føler mig lidt usoigneret, selvom jeg ved at jeg gør alt hvad jeg kan for at rense min hud.

[mutti3]

Jeg savner så meget de hyggeaftener med et skøøøønt glas rødvin samme med min mand.. Men har nu vænnet mig til at drikke et dejligt koldt glas faxe kondi istedet :rolleyes

Ellers synes jeg at der er fantastisk at være gravid, har ingen gener mere, men stortrives.

I forhold til smerter ved amningen, så ja, det gør ubeskriveligt ondt det første stykke tid :boo , men det er absolut det hele værd. Elsker de nære hygge stunder som amningen giver :kuller

(Kan ikke hoppe med ungerne på trampolinen mere, for så lover jeg, at jeg tisser i bukserne :haha )