Barn nummer tre ???

[KaWa]

Hej med jer.

Jeg har lige tilmeldt mig her på BK igen efter et par års pause. Lige nu går jeg og overvejer, om jeg skal prøve at overtale (det bliver svært!) min mand til, at vi skal have nummer tre. Og så var det jo, at jeg tænkte, at der er så mange kloge kvinder herinde, som måske har stået i samme situation.

Der er så meget, der taler imod, at vi skal kaste os ud i barn nummer tre: Vores hus er for lille, bilen for trang, tilbage til bleskift og natteroderi, ja, jeg kan blive ved... MEN jeg har virkelig lysten til det igen og berige vores familie med en lillebror eller lillesøster, som jeg ved vores børn vil elske at få. Problemet er bare, at min mand slet ikke har lyst.

Mon nogen af jer har stået i samme situation, og hvad gjorde I. Droppede I tankerne igen, eller fik I overtalt manden?

:-) KaWa

[Abelka]

Velkommen herind Karen - Så dejligt at se dig her :kram2

Min mand var ikke udpræget begejstret for tanken om familieforøgelse efter barn nummer 2, men heller ikke helt afvisende.

De ydre faktorer skal ikke være afgørende, det finder man ud af på den ene eller den anden måde.

Da vi fik barn nummer 3 (&4 :D ) boede vi i en 3-værelses lejlighed... trangt men det fungerede ^_^

Det skal 100% være lysten der skal drive værket, men den lyst skal helst findes hos jer begge.

Dybest set ingen gode råd herfra - men jeg glæder mig til at følge med :)

[Charlotte]

Herhjemme er det mest S der er hungrende vild efter at få en mere, han er sågar begyndt at joke med at han snart går i overgangsalderen :loveshower (bare fordi at han fylder 30.. haha) Jeg er meget blandet, og nok lidt sværre at lokke.. Mest fordi jeg er bange for at jeg vil håbe alt for meget på en pige.. :badgirl Så derfor har vi valgt at snakke omkring det, og jeg har sagt god for det, men at jeg vil vente nogle år.. Så måske du skal snakke med din mand, og foreslå at i måske går igang til sommer eller sådan noget, så han kan vende sig til tanken? :)

[KaWa]

Velkommen herind Karen - Så dejligt at se dig her :kram2

Min mand var ikke udpræget begejstret for tanken om familieforøgelse efter barn nummer 2, men heller ikke helt afvisende.

De ydre faktorer skal ikke være afgørende, det finder man ud af på den ene eller den anden måde.

Da vi fik barn nummer 3 (&4 :D ) boede vi i en 3-værelses lejlighed... trangt men det fungerede ^_^

Det skal 100% være lysten der skal drive værket, men den lyst skal helst findes hos jer begge.

Dybest set ingen gode råd herfra - men jeg glæder mig til at følge med :)

I lige måde - også dejligt at se dig, Louise :kram

Det er fuldstændig rigtigt, at de ydre faktorer ikke bør være afgørende på nogen måde. Det er jo et menneske, man sætter til verden, og vi SKAL være enige. Men hvordan får jeg ham overtalt... :blink

[KaWa]

Herhjemme er det mest S der er hungrende vild efter at få en mere, han er sågar begyndt at joke med at han snart går i overgangsalderen :loveshower (bare fordi at han fylder 30.. haha) Jeg er meget blandet, og nok lidt sværre at lokke.. Mest fordi jeg er bange for at jeg vil håbe alt for meget på en pige.. :badgirl Så derfor har vi valgt at snakke omkring det, og jeg har sagt god for det, men at jeg vil vente nogle år.. Så måske du skal snakke med din mand, og foreslå at i måske går igang til sommer eller sådan noget, så han kan vende sig til tanken? :)

Det må være rart at stå i den omvendte situation. :loveshower

[babynr3]

Tro mig jeg kender det <_<

Jeg var i samme situation, har ønsket mig nummer 3 siden William var 3 år, nu er han 7.. Men lige pludselig var jeg gravid :o min mand var ikke glad men han er ved at vende sig til tanken, han ved hvor vigtigt det var for mig :)

Tror du skal blive ved med at prøve og fortælle hvor vigtigt det er for dig..

Held og lykke med det..

:glad

[snowsnow]

Jeg kender det bestemt godt. For 8 dage siden havde jeg det helt perfekte og ideel liv med tre dejlige børn, drømmejob i en spændende virksomhed, lækker lejlighed osv., men nu er jeg gravid med nr 4. Og det er bestemt ikke det mest praktiske lige nu, og min mand er IKKE glad for det. Men inderst inde er det simpelthen det jeg gerne har villet hele tiden, også selv om jeg risikerer at miste mit top job som jeg netop har fået en forfremmelse inden for, og selv om jeg igen kan se frem til en tid hvor jeg ikke kan være i mit bedste tøj, ikke få fredagsdrinks med mine bedste venner, ikke drikke gode vine i voksenselskab på gode restauranter, ikke løbe Marathon og måske for alvor sætte min kometkarriere på spil - så kan jeg slet, slet ikke få det over mig, at skulle væge en abort - simpelthen fordi jeg gerne vil have det her barn!

Jeg er vildt nervøs for hvad jeg gør, og jeg er også bage for at min mand føler sig presset, men hvad pokker gør mand? I al hemmelighed har jeg faktisk gået og håbet på, at dette ville ske.

[Bayfoldager]

Ud fra det du skriver et der da inden tvivl, det er det du har håbet på og jobbet det flasker sig som regel alligevel...

Tillykke med graviditeten, din mand vender sig helt sikkert til det også og når baby kommer til verden, så ville I jo aldrig kunne forstille jer det anderledes.

Det kan selvfølgelig godt være i så fremadrettet skal passe lidt bedre på, hvis I ikke ønsker flere :)

[snowsnow]

Jamen tusind tak! :kram Jeg har netop i dag overgivet mig til ren lykkefølese, forventning og dagdrømmeri om fremtiden, selv om jeg slet ikke aner hvordan jeg skal præsentere det for min arbejdsplads. Med mine tre forrige børn var jeg selvstændig, så det er første gang jeg skal meddele en chef, at jeg går på barsel om ca 7,5 måned. Jeg tror han får et kæmpe chok, havde nok regnet med at jeg var "safe" eftersom jeg jo allerede havde de tre. Nogen gode råd?