jeres madpolitik?

[Guest]

Ja jeg ved ikke lige hvad jeg skulle kalde emnet, så jeg kalder det lige for madpolitik.

Men jeg vil høre, hvordan jeres holdning er omkring spisning og så det at man siger tak for mad.

Sagen er den at jeg er opdraget til at når jeg sagde tak for mad, så var der ikke noget der hed, at jeg så ku komme tilbage 5 min efter til bordet og spise videre, hvis der stadig var noget på tallerkenen..

Jeg har set den "opførelse" mange gange - den med at komme tilbage 5 min efter og spise videre fordi man måske kom i tanke om at man alligevel ikk var færdig. Sådan er det med vores nevøere - de får rigtig tit lov til det og jeg er ved at krumme tærer over det.

hvordan er det hjemme hos jer?

[mille1981]

Inden jeg fik børn ind på livet havde jeg det nok også lidt som dig... Men nu har vi 2 på 10 og 12, og så er jeg blevet lidt mere "large" med at spise efter man har sagt tak for mad.

Når vi ikke har gæster, holdes der bordskik indtil alle er færdige med at spise. Det sker ind i mellem at en af dem siger tak for mad, for at fortryde 5 min efter. Og så får de altså lov til at spise noget mere. Jeg synes det vigtigste er at de siger tak for mad, og ikke om de bagefter finder ud af at de godt kunne spise en frikadelle mere.

Har vi gæster, så rejser børnene sig når alle børn er færdige med at spise. Og der tror jeg sjældent jeg har oplevet at de er kommet retur efter de har sagt tak for mad. Så har de jo travlt med at lege med deres venner. Men de har jo også taget tallerkerne ud af bordet, så det kan også være lidt svært at komme tilbage og bede om en ny tallerken...

[Guest]

for mig afhænger det lidt af situationen, for er det når man bare sidder hjemme og spiser almindelig aftensmad, så mener jeg heller ikke, at man kan sige tak for mad og forlade bordet, for så at komme tilbage og spise mere efter 10 minutter.

Men er det til de store familie tam tam´er, så synes jeg egentlig det er i orden, at man forlader bordet som barn og siger tak for mad i den forbindelse, og så kommer tilbage senere, for de der familie tam tam´er handler jo om at spise og hygge ved bordet, og det bliver da møg kedeligt, når man er barn. Og jeg synes det er bedre at man siger tak for mad, når man forlader bordet -også selvom man kommer tilbage og spiser mere senere, end at man slet ikke siger tak for mad...

[CakeCrazy]

Uhh, den er svær. Egentlig er jeg af samme holdning som dig, men det er godt nok lidt svært altid at praktisere, når man har et barn på knap 3,5. Hun får tit mange gode ideer, mens hun spiser og skal liiiiiiige hente noget, vise os noget, danse lidt, ud at tisse osv. osv. Vi prøver at holde fast i, at hvis hun rejser sig fra bordet, så er det fordi hun er færdig, og så får hun ikke mere, men det er lidt svært, hvis hun stikker af, inden hun har nået at spise særlig meget eller noget som helst. Når hun er færdig, skal hun altid sige "Tak for mad, må jeg gerne rejse mig", inden hun forlader bordet, og det husker hun også altid. Men det er godt nok svært altid at håndhæve, at middagen er slut, hvis hun rejser sig fra bordet.

[Guest]

for mig afhænger det lidt af situationen, for er det når man bare sidder hjemme og spiser almindelig aftensmad, så mener jeg heller ikke, at man kan sige tak for mad og forlade bordet, for så at komme tilbage og spise mere efter 10 minutter.

Men er det til de store familie tam tam´er, så synes jeg egentlig det er i orden, at man forlader bordet som barn og siger tak for mad i den forbindelse, og så kommer tilbage senere, for de der familie tam tam´er handler jo om at spise og hygge ved bordet, og det bliver da møg kedeligt, når man er barn. Og jeg synes det er bedre at man siger tak for mad, når man forlader bordet -også selvom man kommer tilbage og spiser mere senere, end at man slet ikke siger tak for mad...

Her er jeg egentlig meget enig med dig og sådan har det også været i min barndom... Jeg har dog ikk lige haft det med i hovedet da jeg lavede emnet, det var mere derhjemme..

Men jeg ved godt at man opdrages jo forskelligt. Jeg kan bare ikk helt lade være med at krumme tæer, når nevøerne får lov til det hele tiden, når det slet ikke ligger til min opdragelse.

[Guest]

[/color]

Her er jeg egentlig meget enig med dig og sådan har det også været i min barndom... Jeg har dog ikk lige haft det med i hovedet da jeg lavede emnet, det var mere derhjemme..

Men jeg ved godt at man opdrages jo forskelligt. Jeg kan bare ikk helt lade være med at krumme tæer, når nevøerne får lov til det hele tiden, når det slet ikke ligger til min opdragelse.

jeg kender godt det med at krumme tæer, når man ikke har samme holdning til opdragelse. Men når det handler om almindelig aftensmad hjemme eller hos bedsteforældrene, så kan jeg godt forstå, at du synes det er træls at se på, men når forældrene ikke har samme holdning, så er der jo ikke så meget at gøre, du kan evt. sige at det undre dig, at børnene har sagt tak for mad og forladt bordet, når de alligevel ikke er færdige, og om det er normalt eller hvad, fordi du ikke selv er opdraget sådan. Jeg synes jo ikke det gør noget, at man reflektere over andres opdragelsesformer, når man selv gerne vil have børn, og dermed skal finde ud af, hvordan man selv vil opdrage sine børn

[Guest LilleMig]

Her i huset spiser man op, bliver siddende til vi andre har spist færdig, så siger man tak for mad og tager sin tallerken og glas med ud :)

Synes det er rarest at kunne spise uden at man har ungerne til at rende rundt omkring :)

Har vi gæster skal ungerne ikke død og pine blive siddende, kun til de andre børn er færdig med at spise ;)

Vi gør også rigtig meget i at det hedder "be om" og "tak", da jeg flere gange har været sammen med unger som siger "stik mig lige" ( et eller andet) og jeg kan simpelthen ikke ha det udtryk :blush

[Guest baby2011]

Hos os er der forskel på hverdag og når vi har gæster..

I hverdagen sidder vi alle til vi er færdige og vi siger alle tak for mad og bærer hver for sig vores tallerkener ud på køkkenbordet.. Sådan har det været fra start af og Mille gør det hver aften af sig selv.. Nogle dage har jeg og min mand en masser at snakke om.. Vi skal lige have klaret hele verdenssituationen :P :P Der får Mille lov at rejse sig.. Hun skal ikke sidde og hører om politik, uddannelse, arbejde eller andre ting vi har oplevet, som tager lang tid at snakke om..

Men når vi har spisegæster får hun lov, at rejse sig når hun har spist...

[Guest baby2011]

Vi gør også rigtig meget i at det hedder "be om" og "tak", da jeg flere gange har været sammen med unger som siger "stik mig lige" ( et eller andet) og jeg kan simpelthen ikke ha det udtryk :blush

Helt enig.. Det går vi også meget op i.. Jeg kan simpelthen heller ikke klare et lille barn der siger "Giv mig saftevandet" eller andre ting i den duer..

Så her er det også "Be om" eller "Er du sød at række mig saftevandet"

[Nitzen1987]

Her i huset spiser man op, bliver siddende til vi andre har spist færdig, så siger man tak for mad og tager sin tallerken og glas med ud :)

Synes det er rarest at kunne spise uden at man har ungerne til at rende rundt omkring :)

Har vi gæster skal ungerne ikke død og pine blive siddende, kun til de andre børn er færdig med at spise ;)

Vi gør også rigtig meget i at det hedder "be om" og "tak", da jeg flere gange har været sammen med unger som siger "stik mig lige" ( et eller andet) og jeg kan simpelthen ikke ha det udtryk :blush

Den kører vi også med her :) og "ja/nej tak" når de bliver spurgt efter om de skal have det ene eller det andet :)

Vi holder også på, at man spiser det man taget på sin tallerken (hvis man selv har taget - er der én der har øst op uden at spørge til mængden, så er det ok at levne) Og så mener både manden og jeg at børnene skal smage på maden inden de siger, at de ikke bryder sig om det. Og har man sagt tak for mad, så er det fordi man ikke er mere sulten og ikke vil have mere at spise!

Vi holder også bodskik, så ingen af børnene får lov til at rejse sig før end vi alle er færdige med at spise (3 børn og vi to voksne) Dog får børnene lov til at gå fra bordet før ved fødselsdage eller andre sammenkomster - her er aftalen bare at de venter med at gå fra bordet indtil, at de andre børn er færdige med at spise...

[Barbamama]

for mig afhænger det lidt af situationen, for er det når man bare sidder hjemme og spiser almindelig aftensmad, så mener jeg heller ikke, at man kan sige tak for mad og forlade bordet, for så at komme tilbage og spise mere efter 10 minutter.

Men er det til de store familie tam tam´er, så synes jeg egentlig det er i orden, at man forlader bordet som barn og siger tak for mad i den forbindelse, og så kommer tilbage senere, for de der familie tam tam´er handler jo om at spise og hygge ved bordet, og det bliver da møg kedeligt, når man er barn. Og jeg synes det er bedre at man siger tak for mad, når man forlader bordet -også selvom man kommer tilbage og spiser mere senere, end at man slet ikke siger tak for mad...

Det er ligepræcis sådan, at jeg har tænkt mig, at det skal være, når vi får børn. Jeg tænker lidt, at det ikke er så væsentligt om barnet kommer tilbage efter, at der er blevet sagt tak for mad, men mere væsentligt at barnet render frem og tilbage efter at man har siddet ved bordet i fem minutter. Jeg går ind for at børn skal have ro til at spise deres mad, og det skal ikke (i hverdagen) forstyrres af legetøj, tv og alt muligt andet.

Nu har jeg jo ikke børn selv, så jeg kan jo ikke sige, hvordan det bliver, når jeg selv får børn, men da jeg selv var barn, og når vi har passet min niece, har der været den regel, at man selv må bestemme hvor meget man vil spise, men at man bliver ved bordet til alle er færdige. Og så har børnene jo god tid til at mærke efter, om de faktisk er sultne, og så tror jeg også "automatisk" at man oftest slipper for, at de vender tilbage. Det har i hvert fald fungeret i vores hjem. :)

[kruse]

I hverdagene er børnene færdige med at spise, når de har sagt tak for mad og sat tallerkenen over :) De ved godt, at de ikke kan komme tilbage efter mere. Men når vi har gæster får de lov til at gå til og fra, fordi der sidder vi voksne ved bordet længe og så står maden der jo :rolleyes:

Knus Susanne

[Guest Mettemor]

Her bliver man siddende til man er mæt....men nu er Jonas også så gammel at vi ikke behøver at opdrage på ham længere, han ved godt hvordan han skal.

Vi har kørt bordskik med ham da han var helt lille til han blev en stor dreng....og så bærer man slf sin egen tallerken ud og skyller den af og siger tak for mad....dengang var det også kotume at han bad om lov til at rejse sig fra bordet.

Det skal han stadigvæk hvis vi er ude.

Vi synes det er uhøfligt at forlade selskabet når vi er ude, fordi man finder samtalen kedelig og hellere vil se tv eller lege, medmindre værterne giver børnene lov.

[Stbaby]

Vi er vist meget frie. Gider ikke skrig, skrål, sure miner og jeg er selv opdraget meget stramt mht. mad, spisetider og bordskik hvilket gør at jeg har meget svært ved at sidde ved et bord og spise og hygge mig imens :(

De tre store spiser til de er færdige, siger tak for mad og tager deres tallerken ud. De må gå når de er færdige og behøver ikke vente til alle er færdige (Kristoffer kan bruge et kvarter bare på at øse maden op og der er de andre færdige med at spise og vil hellere lege, se tv eller andet).

Linus får lov til at gå til og fra da han spiser meget meget lidt. Hvis han leger 5 minutter og så kommer tilbage og spiser en halv kartoffel mere, så er det super :)

[Prinsessemor]

Her får børnene lov at gå fra bordet når de er færdige :) de skal dog vente til alle er færdige, ellers sidder den sidste tit og stresser over at skulle spise færdigt mens de andre er gået igang med en leg.

Mine børn får altid lidt mad inden sengetid, som jeg selv gør, jeg syntes der er lang tid fra 17.30 til 6.30 næste morgen uden en lille skål youghurt eller andet

[Morpige]

jeg er opdraget til at man sidder ved bordet til alle er færdige og derfor bliver maden ryddet med det samme og der er ikke noget at komme efter.

MEN ak! Nu er vi jo to til at bestemme, så den går ikke mere. Alexander går fra bordet når han er færdig, til gengæld må han vente til vi er færdige med at få tændt for tv og lege osv.

Han kommer aldrig for at få mere mad, men 1 time senere skal han have rugbrød med pålæg

[Guest]

Når vi nu snakker om bordskik, hvordan har i det så med kræsenhed???

Jeg ved, jeg vil være meget tolerant når det gælder kræsenhed, fordi jeg selv var helt enormt kræsen som barn, og jeg har stadig en snært af det...

[Morpige]

Alexander skal helst smage på hver ting, bare lige lidt. Men jeg ved godt at han ikke vil have tomater, så laver jeg det, behøver han ikke smage. Kan han ikke lide noget, bliver han ikke "tvunget" til at spise det.

[Stbaby]

Vi præsenterer maden igen og igen og igen og..

Nogle gange tør de smage på det og finder ud af de kan lide det :)

Jeg er selv vildt kræsen og ville blive stik tosset hvis der var nogen der sagde til mig at jeg SKULLE smage på maden. Tænk på i Østen hvor de får friturestegte kakelakker, hjerner, testikler og tunger.... hvis jeg ikke har lyst til at smage så skal andre ikke tvinge mig - og sådan er det også for børnene.

[Timmy]

Vi forventer at vores børn spiser den mad der bliver serveret, der er ingen tvang, men der er heller ikke alternativ :) - Vi spiser alsidig sund mad, og ingen af vores børn er af kræsne :) Hos os må man ikke komme op igen efter at have spist op, jeg forudser at det hurtigt kunne blive en leg - men det er nu ikke et problem, da børnene som regel er færdig på samme tid som os voksne :)

[Beem]

Herhjemme siger vi tak for mad efter hvert måltid, det syntes jeg er en fin måde at vise respekt til den der har stået og lavet maden, vi blir siddende ved bordet til alle har spist- MEDMINDRE manden og jeg sidder og hygger med et glas vi eller vi har gæster så må børnene godt rejse sig når de begge er færdige.

[Abelka]

Kæft trit og retning - hvis ik' de spiser ordentligt kan de få en røvfuld! ^_^

Vi spiser alle samlet og ad een omgang. Børnene må rejse sig når det sidste barn er færdig med at spise.

Alle tager sin egen tallerken ud, og oprydningen går på tur.

Maden skal der smages på, men er man ved at kaste op over den kan man få et stykke rugbrød med smør.

:)

[Guest]

Umiddelbart er min holdning at der bliver spist til man er mæt, dvs. ingen tvang at der skal spises op. Man bliver siddende til alle er færdige i hverdagen og der skal siges tak for mad inden man rejser sig. Det med at rende frem og tilbage fra bordet er jeg ikke vild med, og derfor ikke noget jeg vil have.

Til de store sammenkomster synes jeg det er fint at ungerne får lov til at rejse sig inden de voksne er færdige, for det kan godt trække ud. Dog vil jeg sige de stadig skal sige tak for mad og de skal spørge om det er i orden de rejser sig.

Jeg ved dog at mine holdninger og mandens holdninger ikke er helt ens, så det skal nok blive spændende når vi når til det punkt i opdragelsen ;)

[Guest Diden]

Reglerne er overordnet: spis til man er mæt, sig tak for mad, stil tallerken over. Og så må man gå fra hvis man har spist op. Er der andre børn til stede venter man på at de er færdige og omvendt.

forklaring følger:

Da jeg kom ind i familien havde vi store problemer med at få Sara til at spise, så vi sad og skyndede på hende hele tiden, at nu skulle hun altså spise i stedet for at lege/kigge ud af vinduet/snakke osv.. Aftensmaden var ikke et særlig sjovt tidspunkt og hun spiste ikke mere af den grund..

Så efter et møde med skolepsykolog, pædagoger m.fl. kom vi frem til at man ikke kan tvinge en hest til at drikke hvis den ikke vil.. Ergo skulle vi heller ikke tvinge hende..

Efter det møde er det nu sådan at hun bare skal have lov til at sidde. Altså underforstået snakker hun løs osv... Det eneste der fortsat er regler om er at hun ikke skal lege når hun sidder ved bordet. Ellers er der frie tøjler..

Når hun siger tak for mad spørger vi hende om hun er sikker på at hun er mæt fordi der er lang tid til at vi skal spise igen.. Som regel siger hun at hun ér mæt.. Før i tiden kunne hun sagtens finde på at sige hun var sulten efter hun var kommet hjem fra at have spist over hos hendes faster, eller stå op kl 1 om natten fordi maven rumlede, men det sker ikke længere.. Ikke efter de nye regler er trådt i kraft. Og det er også meget mere behageligt at sidde ved aftensmaden nu..

Oven i det hele spiser hun nu op langt det meste af tiden.. Det er faktisk næsten kun når vi er i byen, eller har gæster hun ikke spiser op (og så er det så også hver gang de tilfælde er gældende.. Underligt)..

Dertil har vi den regel at når man har spist op må man gå fra, uanset om de andre ved bordet ikke er færdige. Selvfølgelig er der andre børn skal man vente på dem og omvendt..

Det tror jeg også inspirere hende til at spise op - så kan hun hurtigt komme ind og lege igen...

Oven i alt det her er hun MEGEN kræsen.. Kød og grøntsager spiser hun helst ikke, så det er meget begrænet hvad vi kan få hende til at spise.. Dette begynder dog også ligeså stille at gå op af bakke