Ny kæreste

[Laustsen]

Hvordan gør med det bedst, og hvornår.

Jeg har jo en dejlig kæreste, jeg har mødt og været sammen med hans børn, men han er jo også skilt for 3 år siden og derfor lidt længere i processen end mig

Hvornår bør jeg lade mine børne møde ham?

Jeg er slet ikke i tvivl om at det skal være mig og ham, og alt vil være nemmere når mine unger også ved det, men jeg vil heller ikke forcere det så det bliver en dum oplevelse for børnene.

Er der en "regel" for hvornår man kan/bør introducere en ny kæreste - og hvad tænker/synes i??

[Timmy]

Jeg ville først gøre det når forholdet til faren var rimelig afsluttet - altså vi var flyttet hver for sig, og vi havde skabt en stabil hverdag for børnene :)

[micro]

Jeg synes det er dejligt, at du har fundet en kæreste, der gør dig glad!

[Stbaby]

Det er svært at svare på - du er den eneste der ved det :)

Nogle går fra forhold til forhold og ungerne bliver introduceret for den ene efter den anden.

Nogle venter flere år før de introducerer en ny kæreste og går fra hinanden alligevel efter kort tid (måske kunne manden ikke finde ud af at være sammen med hendes børn?)

Og så er der dem der kaster sig ud i det med det samme - nogle går det godt for andre gør det ikke.

Min mand mødte Xander 2 dage efter jeg havde mødt ham. Ugen efter havde jeg mødt hans børn og vi havde begge mødt hinandens forældre.

Vi er stadig sammen på 6. år, har fået 2 børn sammen og har snart været gift et halvt år - og er stadig super forelskede!!!

Mærk for dig hvad der føles bedst og lad være med at høre på alle andre, for der vil helt sikkert være nogle der synes det er for tidligt (lige meget om du venter flere år).

Og husk at din kæreste også skal være klar!!

Og er det ikke bare dejligt at være nyforelsket?

[Laustsen]

Jo det er fantastisk at være så lykkelig som han gør mig :loveshower her midt i al mit kaos - jeg kan ikke erindre at have haft det således tidligere i mit liv, eller været så forelsket, hvilket er ret underligt i min alder.. - tror også det afhænger meget af vores alder,, han er 41 og jeg er 40 år, og har begge en masse ting med i rygsækken, og jeg mener ikke at nogen af os træffer naive beslutninger - men samtidigt vil vi bare gerne det hele sammen nu..

Jeg er jo ikke 17 og fuld af vovemod og uovervejede beslutninger - og jeg har perifert kendt Klaus gennem 10 år også. Jeg tror på det her, men ved også godt at der ikke er nogen garantier på noget her i livet

Men selfølgelig har mine børn første prioritet og jeg ønsler ikke at gøre noget uovervejet, men jeg tror ikke jeg er interesseret i at vente 4-6 måneder, vi ved ikke hvornår huset bliver solgt osv, og jeg vil gerne videre med mit liv - sammen med Klaus, og da børnene skal være mest hos mig, sååå

Jeg har mødte hans børn, hans venner, hans eks osv osv

[kruse]

Jo det er fantastisk at være så lykkelig som han gør mig :loveshower her midt i al mit kaos - jeg kan ikke erindre at have haft det således tidligere i mit liv, eller været så forelsket, hvilket er ret underligt i min alder..

Hvis det er sådan du har det, så synes jeg helt sikkert, at det er tid for dine børn at møde ham. Og hvornår opstår "det perfekte" tidspunkt egentligt? Dit indlæg oser af lykke og kærlighed og fortæller mig, at du bare mangler at tage det sidste skridt.

Knus Susanne

[Morpige]

Jeg synes det er svært at svare på, hvis man var i tvivl eller bare kun lige havde mødt hinanden ville jeg nok vente. Men i og med at du ved det skal være ham, så synes jeg godt de kan præsenteres allerede. Men nok bare som en god ven..... For børnene vil måske reagere voldsomt. hvis de reagerer voldsomt er det nok en god idé at tage det langsommere.

[tazdiginez]

Mit umiddelbare bud, var at fortælle dine børn at du har mødt en mand, som gør dig rigtig glad og så spørge DEM om de vil være interesserede i at møde ham inde for den næste fremtid? Evt. tage dine børn og ham med i zoo eller på stranden - en aktivitet, hvor han kan præsentere sig selv - gerne noget han er god til, så han er "sej" i deres øjne :)

Men husk også at forklarer dem i samme situation at han ikke er en ny far, de har stadig deres far, i er bare ikke kærester længere..

- hvis din xmand og dig kan snakke sammen, og han er okay med din nye kæreste - så kan du evt. også få ham til at forklarer børnene at det er okay at mor har fundet sig en ny mand.

Min mor fandt konstant nye kærester efter hun forlod min far og jeg følte mig splittet eftersom hun aldrig spurgte mig om noget som helst omkring dem - jeg mødte dem og 4 mdr. senere mødte jeg en ny..

Så ja, ud fra mine egne erfaringer vil jeg mene at du ikke skal påtvinge børnene et møde med din kæreste, men spørg dem om det er noget de vil og gør noget sjovt ud af det - som stiller ham i et godt lys.

Få evt. faderen ind over - måske endda invitere ham med hvis han er interesseret, så de kan se at far stadig er der selvom mor har en ny kæreste :)

bare et bud..

håber alt går vel.

[Guest Mettemor]

Min søn mødte min nuværende mand da jeg havde kendt ham i et par dage....men jeg vidste også bare at det skulle være ham og mig på den der underlige måde man ikke kan forklare.

Havde jeg været i tvivl om han var MANDEN, så havde jeg ikke introduceret dem for hinanden.

Så jeg synes bare du skal fortælle dine børn at du har fundet en RIGTIG sød og god ven og at du synes de skal se ham :)

Og tillykke med det :) <3

[Stbaby]

Det med at fortælle børnene om kæresten er en god ide (hvis de er en alder hvor de kan forstå det).

Xander var kun 1 år så han fattede ikke så meget, men mandens børn var 4 og 7 og fik at vide at far havde fået en ny kæreste. Han strålede som et lille barn juleaften da han fortalte det og hans datter på 7 begyndte at græde - af glæde!

Hun var SÅ glad for at far nu var glad og at han ikke skulle være alene når hun var hos sin mor (noget han først fandt ud af da han fik mig, men som hun havde gået og haft det dårligt med i flere år men ikke turde sige højt).

Kristoffer på 4 var mest interesseret i Xander og at han nu fik en lillebror han kunne lave ballade med og ikke altid skulle lege dukkelege med storesøster ;)

[NewMom]

Tillykke med din dejlige kæreste :biglove

Jeg tror jeg er lidt mere skeptisk end hvad jeg lige kan læse i de andre indlæg. Men jeg tænker bare at selvom DU ved at det er manden i dit liv (hvis det altså er sådan) så er det jo stadig dig der her er fokus på. Børnene ønsker vel ikke at se deres mor med en anden mand, de ønsker sikkert indederst inde at mor og far finder sammen igen. Har de fleste børn ikke sådan et hemmeligt håb? Så jeg tænker at de lige skal have lov til at få ro på og accepterer at mor og far ikke skal være sammen mere.

Du skriver også "her midt i alt mit kaos", men for børnene er det kaos og den sorg sikkert meget større end for dig og de får ikke en "trøstepræmie" ligesom du gør ved at finde en ny kæreste (ikke ondt ment :) )

Som jeg kan forstå det har I haft problemer i forholdet længe og har kunne forberede jer på bruddet, og derfor kan jeg godt forstå at du er ivrig efter at starte på et nyt liv. Men børnene har jo ikke haft samme mulighed for at forberede sig og har ikke haft den tid du har haft til at komme sig over den sorg en skilsmisse jo er.

Jeg kender selvfølgelig ikke dig eller dine børn, så det kan godt være at det er skudt helt forkert. Jeg håber virkelig ikke du tager det ilde op, for det er ikke ment som en lyseslukker, det var bare lige mine tanker :)

[Laustsen]

Tak for alle jeres svar, alle svar er velkomne uanset hvad jeres holdning er..

Jeg tror jeg vil prøve at tale med Liva om det i nærmeste fremtid.

Hun har set ham en gang, hun ved bare ikke hvem han var da det var oppe på arbejdet en dag hun var med herinde :-)

Jeg er naturligvis ikke i tvivl om at de begge ønsker en Mor og far der er sammen, og altid vil bevare det ønske. Det kommer jo desværre (for dem) bare ikke til at ske..

Og jeg er også klar over at de ikke har den samme lykke over at have ham som jeg har

Det er ikke en mulighed at Geert skal være blandet ind i det her på nuværende tidspunkt, det må komme senere, det er for tidligt..

Kom gerne med flere inputs

Jeg kan se at de fleste der har stået i situationne selv, også har valgt at gøre det tidligt i forløbet og at det lader til at være gået godt

Klaus skal jo ikke ind og erstatte Geert, det har jeg INTET ønske om, ungerne har en god Far, og det bliver de jo ved med forhåbentlig..

[Antonette]

Tillykke med den nye mand i dit liv, det er super dejligt at at være så ny forelsket, jeg står faktisk I hvad jeg kan forstå af det nok nøjagtig samme situation som dig (næsten), jeg har også mødt en ny, og jeg er simpelthen ny forelsket, jeg ved også at det er manden jeg vil have, og jeg må indrømme at jeg aldrig nogensinde har været så forelsket før hellere, vi er igang med at få ordnet tingene herhjemme.

Jeg slog op med min mand i august 2010, og valgte for god orden skyld, at udskyde at møde min kæreste til Januar 2011, for at få ordnet de mere følelsesmæssige hårde ting inden.

Han bor så i den anden ende af Denmark end mig, så der er noget rejsetid, og man tager ikke bare lige afsted for en dag, så i marts mrd. mødte Anna min kæreste... Anna er endnu ikke så sprogelig (eller det vil sige de sidste par måneder har hun virkelig udviklet sig på det sprogelige) så vi gjorde meget ud af at kalde min kæreste Martin og ikke far eller mor som hun jo ellers på daværende tidspunkt kaldte alle ... Det endte faktisk også med at hun begyndte at kalde ham Gak! og det gør hun også idag... vi sørgede også for at have mere fokus på hende når hun var vågen også måtte kæreste-rigerne vente til når hun sov trykt...

Det har faktisk virket meget godt, hun genkender Martin fra hans stemme, når hun har snakket med ham over voice chat, eller på telefonen, faktisk har hun en enkelt gang, smuttet ind i min seng, fundet min telefon, ringet til Gak! og ligget og snakket med ham, mens jeg halvsov ;)

men jeg vil sige det hårdeste for Anna har været det at jeg fysisk er flyttet ud af soveværelset og ned i computerværelset, der kunne hun på en eller anden måde mærke at der var noget galt, hun reagerede ved at være lidt pylret og ikke ville afleveres af mig i vuggestuen (hun klæbede sig til mig) og der tog vi en uge, hvor vi bare var hjemme mig og hende og hyggede os med alt muligt sjovt, også gik det over. (Det skete i starten af December faktisk)

Jeg håber rigtig meget at det bare kommer til at køre på skinner det hele

[MetteSP]

Mit umiddelbare bud, var at fortælle dine børn at du har mødt en mand, som gør dig rigtig glad og så spørge DEM om de vil være interesserede i at møde ham inde for den næste fremtid? Evt. tage dine børn og ham med i zoo eller på stranden - en aktivitet, hvor han kan præsentere sig selv - gerne noget han er god til, så han er "sej" i deres øjne :)

Men husk også at forklarer dem i samme situation at han ikke er en ny far, de har stadig deres far, i er bare ikke kærester længere..

- hvis din xmand og dig kan snakke sammen, og han er okay med din nye kæreste - så kan du evt. også få ham til at forklarer børnene at det er okay at mor har fundet sig en ny mand.

Min mor fandt konstant nye kærester efter hun forlod min far og jeg følte mig splittet eftersom hun aldrig spurgte mig om noget som helst omkring dem - jeg mødte dem og 4 mdr. senere mødte jeg en ny..

Så ja, ud fra mine egne erfaringer vil jeg mene at du ikke skal påtvinge børnene et møde med din kæreste, men spørg dem om det er noget de vil og gør noget sjovt ud af det - som stiller ham i et godt lys.

Få evt. faderen ind over - måske endda invitere ham med hvis han er interesseret, så de kan se at far stadig er der selvom mor har en ny kæreste :)

bare et bud..

håber alt går vel.

Hvordan var du så overbevist om, at det var HAM? :loveshower :blush

[Guest Diden]

Jeg blev introduceret for Sara ret tidligt i vores forhold. Tror vi havde været kærester i en 2-3 dage, og kendt hinanden i 1½ uge.. Og jeg flyttede ind meget kort tid efter det..

Det kunne helt sikkert være gået galt og det havde kun været synd for Sara. Men det endte med at gå godt..

Vi havde enlig snakket om at vi ville tage det stille og roligt for Saras skyld, men det hele kom så naturligt...

Sara havde på det tidspunkt ikke set sin egen mor fast i over et år, og boede fast hos min mand.. Og det var 3 år siden min mand og hendes mor sidst var sammen. Så tilfældet er også lidt anderledes..

Så mit råd er at tag en feeling på det. Hvad virker naturligt for jer?

Såfremt i stadig bor sammen, dig og din x-mand-to-be, synes jeg helt sikkert du skulle høre dine børn om de havde lyst til at møde din kæreste..

Men ja gennemgående, prøv at tage en feeler på det!

[kjær75]

jeg har ikke stået i den situation, men ved liva at du har en kæreste? så kan det være det går lidt nemmere. ja man er så bange for at såre ens børn, man vil bare det bedste for dem:-)

[Timmy]

Hvordan står det til? Og hvad endte du med at beslutte? :loveshower

[Vinnus]

Jeg valgte så at tage det stille og roligt og fortalte dem efter noget tid at jeg havde fået en kæreste som jeg var meget glad for. Derefter gik der yderligere nogle mdr inden han mødte dem. Mener det var efter 6 mdr.

Jeg ville være helt sikker på det, for i starten er man helt sikker på at det er den rigtige, men det kan også bare være nyforelskelsen som spiller ind. Har en veninde som har præsenteret hendes børn hurtigt for alle hendes fyre, hvor det så er gået galt hver gang. det tog jeg ved lære af :)

Men gør som du føler det :)

Tillykke med den nye kærlighed :)

[Laustsen]

Liva og Louie har mødt ham i påsken :smilie_oster05:

Det gik super fint :biglove

[kjær75]

Liva og Louie har mødt ham i påsken :smilie_oster05:

Det gik super fint :biglove

det var godt :)