Organdonor

[micro]

Det synes jeg sandelig heller ikke der er nogen der antyder at man bør! Vi er bare nogen der mener man bør tage stilling, hvad enten den så er det ene eller det andet! Og det har du jo gjort - no hard feelings :)

Jeg havde ikke læst tråden, kun første indlæg, da jeg svarede, så jeg møntede ikke mit svar på hverken den ene eller anden :)

[Barbamama]

Jeg er ikke organdonor, er faktisk tilmeldt med forbud - alene fordi jeg ikke kan forliges med tanken, men på det seneste har jeg dog tænkt over om jeg skulle ændre det.

Jeg føler, jeg giver det jeg kan, qua jeg er bloddonor, og det betyder intet for mig om modtageren selv er donor eller ej. Ligesom jeg heller ikke har det dårligt med ikke selv at kunne give organer, men gerne vil modtage. Jeg giver ikke blod pga. en noget-for-noget mentalitet og håber ikke det er det, som er drivkraften for andre menneskers donorvilje.

Jeg håber naturligvis aldrig det bliver aktuelt, men jeg håber da, at hvis et af mine børn skulle komme ud for en ulykke og der var et andet lille barn, som kunne overleve pga. mit barns organer, at jeg ville kunne give dem bort, men jeg ved ikke om jeg kunne, selvom jeg ville håbe på organer hvis det var os der "manglede".

Følsomt emne, men man må følge sit hjerte og det mener jeg ikke nogen bør have dårlig samvittighed over at gøre!

Dog vil jeg tilføje, at jeg synes det ville være fornuftigt at alle, ved lov, skulle tage stilling når de fylder 18, for jeg tror der går mange potentielle donorer rundt, som ikke bliver "brugt" alene af den årsag, at de ikke har taget stilling og de på rørende ikke magter det i situationen. Så for mig er det vigtigste nok, at man har taget stilling.

Godt sagt!!! Jeg giver glad og frejdigt mit blod og mine organer (når jeg ikke selv skal bruge dem længere, selvfølgelig :lol ) men jeg er totalt ligeglad med, om dem der får det, selv giver/ville give hvis de kunne. Ellers skulle man jo også til at skelne mellem om folk havde "fortjent" organerne på andre punkter (om de røg, spiste fed mad, drak, osv) og det giver bare ikke mening for mig. Alle liv må være lige meget værd at redde, og hvis man ikke har lyst/kan donere organer og/eller blod, så bidrager man jo helt sikkert her i verden på en eller anden anden måde :)

[Mor til de skønne]

Jeg er organdonor, men det er længe siden at jeg meldte mig, så kan dårligt huske hvad jeg har vinget af i ;) Men mener det er med pårørendes accept :) Måske jeg skulle få det tjekket ;)

[Dorthe]

Jeg er ikke organdonor, er faktisk tilmeldt med forbud - alene fordi jeg ikke kan forliges med tanken, men på det seneste har jeg dog tænkt over om jeg skulle ændre det.

Jeg føler, jeg giver det jeg kan, qua jeg er bloddonor, og det betyder intet for mig om modtageren selv er donor eller ej. Ligesom jeg heller ikke har det dårligt med ikke selv at kunne give organer, men gerne vil modtage. Jeg giver ikke blod pga. en noget-for-noget mentalitet og håber ikke det er det, som er drivkraften for andre menneskers donorvilje.

Jeg håber naturligvis aldrig det bliver aktuelt, men jeg håber da, at hvis et af mine børn skulle komme ud for en ulykke og der var et andet lille barn, som kunne overleve pga. mit barns organer, at jeg ville kunne give dem bort, men jeg ved ikke om jeg kunne, selvom jeg ville håbe på organer hvis det var os der "manglede".

Følsomt emne, men man må følge sit hjerte og det mener jeg ikke nogen bør have dårlig samvittighed over at gøre!

Dog vil jeg tilføje, at jeg synes det ville være fornuftigt at alle, ved lov, skulle tage stilling når de fylder 18, for jeg tror der går mange potentielle donorer rundt, som ikke bliver "brugt" alene af den årsag, at de ikke har taget stilling og de på rørende ikke magter det i situationen. Så for mig er det vigtigste nok, at man har taget stilling.

Ja det er et følsomt emne, det ved jeg godt. Jeg har heller ikke oprettet tråden, for at dømme dem som vælger ikke at være donor :) Jeg har oprettet tråden af ren og skær nysgerrighed over for andres tanker omkring det at være donor.

[Polarpigen]

Ja, jeg er organdonor. Jeg har valgt at de må tage det hele, UDEN pårørendes accept. Og det er af den simple grund at min familie skal ikke stå med det valg, oveni alt det de skal igennem, den dag jeg skal væk herfra. Udover det ender det ofte med at de pårørende siger nej til det i den sidste ende.