Nedsmeltning

[LouiseB]

Okay

 

Det her er enormt hårdt, og jeg har lige haft en totalt nedsmeltning, hvor jeg græd i 1 time. Virkelig græd.

 

Min mand og jeg prøver at blive gravide, og vi har kun prøvet siden januar. Jeg ved godt at vi lige er startet, og at jeg skal slå koldt vand i blodet, men min menstruation har været super stabil indtil sidste gang, hvor jeg gik 1½ uge over tid - alle tests sagde negativ, og min læge sagde at det nok er fordi jeg stresser over at blive gravid.

 

Jeg fik menstruation efter mit besøg hos lægen, og jeg eg troede jeg var mere chill efter det. Det er hårdt at finde ud af at mit sind og min krop absolut ikke taler sammen - det har jeg aldrig oplevet før.

 

Og nu er min menstruation udeblevet igen. Skulle have haft menstruation d. 14, men den er endnu ikke kommet, og jeg føler at jeg har haft et super langt PMS forløb.

 

Jeg har altid prøvet at være i et med mig selv - undgå at lyve for mig selv, i hvert fald. Men nu er jeg overrasket over den selv-fornægtelse jeg må være i, hvis jeg kan stoppe min menstruation. Jeg kan ikke engang være rationel omkring det. Jeg tager en test, den er negativ, og så skal jeg få menstruation, så jeg kan komme videre. Sådan vil jeg gerne have det, i hvert fald. Vi har ligesom konkluderet at jeg ikke er gravid, så kom nu, menstruation. Lad os komme videre.

 

Men det sker ikke. Jeg har aldrig haft så lidt kontrol over noget, og jeg kan intet gøre udover at vente, og hvad nu hvis min underbevidsthed fortsætter med at drille? Jeg har det som om at min underbevidsthed spænder ben for mig. 

 

OVENSTÅENDE er rimelig irrationelt, og jeg ved godt at jeg skal slappe af, men det er rimelig paradoxalt

Det jeg vil have fra jer, er at høre jeres oplevelser: Jeg ved jeg ikke er alene med dette, og jeg tror jeg har brug for at høre hvordan i har klaret jer med det mentalt, og hvordan I har det, for lige nu føler jeg mig så alene (altså, min mand er der for mig, men der er ikke så meget han kan gøre).'

 

Ærlig talt: jeg føler mig super magtesløs.

 

 

[Sanne28]

Jeg havde det sådan lidt som dig. Jeg oplevede kun en enkelt gang, at min mens var en uge forsinket. Da vi havde prøvet i et lille års tid. Aftale vi, at hvis der ikke skete noget i løbet af de næste 6 måneder, så ville vi til lægen. Og utroligt nok, så blev jeg gravid måneden efter.

Men det er frygteligt, at man kan stresse din krop på den måde. Der er næsten ikke andet for end, at slappe af og tage det stille og roligt. Selvom det er mega svært og virkelig træls, at få af vide.

[Pippi]

Jeg har også været utrolig ked af det, når jeg ikke fik en positiv test. Jeg har dog aldrig prøvet, at min menstruation ikke kom til tiden. Mit barn nr. 2 gik der 11 mdr. før jeg blev gravid med og det var først efter en henvisning og en tid hos en fertilitetsklinik, at jeg blev gravid. Så mit råd er at få en tid hos en fertilitetsklinik ;-) Spøg til side, så hjælper det ikke, at jeg siger, at du skal tænke på noget andet. Det er nemlig svært at tænke på andet, når man ønsker noget så brændende og alle omkring én bliver gravide i første forsøg. Men jeg er sikker på, at du nok skal få en dejlig lille baby :-)

[LilleSøs]

Kender godt det med at gå og psyke sig selv, så stor krammer til dig!

 

Mit bedste råd er nok bare at prøve at få tankerne et nyt sted hen og prøve at ligge det lidt på hylden. 

Ved det er svært! Kører selv på 6. År af baby projekt.. 

[LouiseB]

Det er rart at vide jeg ikke er alene i båden. Jeg synes ½ år, det er fint nok, men jeg tænker vi gør noget mere aktivt efter 1 år - evt. inseminering. Nu skal jeg til gynækolog, bare for at se om der er noget galt. Tænker der ikke er nogen grund til at prøve, og dermed blive skuffet, hvis der nu er noget galt med min krop  Hellere tage det i opløbet.
Jeg har været p p-piller stort set siden jeg var 15, så forventede faktisk denne reaktion fra min krop - altså, ustabil menstruation, men havde forventet det da jeg stoppede på p-piller, og ikke efter ½ års tid.

 

LilleSøs: Må indrømme jeg ikke kan forestille mig at prøve i så lang tid. Vi har snakket let om andre muligheder - bare så vi er beredte, og jeg ville ikke have noget imod at få en anden persons æg sat op, hvis det viser sig at der er noget galt med mig. Eller en rugemor, hvis det virkelig er helt kaotisk. Min mands sæd er fin nok.

 

I har nok ret i at jeg skal finde noget at distrahere mig selv. Jeg kan bare ikke lade været med at tænke hver gang jeg er tæt på ægløsning at nu SKAL vi have sex. Det bliver så presset, og hver gang vi laver andre ting end traditionel vaginal sex (uha, det lyder klinisk), så føler jeg at vi "spilder" hans sæd >.<

 

Forhåbentlig bliver jeg træt af at stresse over det, og så kan jeg have et mere afslappet forhold til det

 

I er absolut super. Tak for de opløftende ord.

[Julle86]

Jeg stressede også en del da vi først prøvede at blive gravide. Da vi havde prøvet i lidt over et halvt år og havde været igennem en MA, samtidig fortalte en god veninde at hun var gravid. Jeg fik også en lille nedsmeltning. Min løsning var simpelthen at få et andet projekt at fokusere på - vi gik i gang med at male og nyindrettet entreen. En måned efter blev jeg gravid

Min anbefaling er at få nogle andre projekter at fokusere på i mens...

[Sparklinrock]

Først et stort kram til dig Du reagerer helt normalt Det er bare absurd hårdt at lave en baby!!

 

Mit bedste råd til dig vil være, at du skal slutte fred med, at PB fylder hele dit hoved. For det gør det altså bare. Og alle dem der siger, at man skal slappe af og tænke på noget, de kan bare hoppe i havet, for det kan slet ikke lade sig gøre. Dertil er der intet der tyder på, at man bliver hurtigere eller langsommere gravid ved at tænke mere eller mindre på det. Så slut fred med dine tanker - det er helt normalt. Hvis du dog synes, at det fylder for meget, så er det bedste råd at finde et projekt, du kan koncentrere dig om - byg om, planlæg en rejse el.lign.

 

Dertil er det dog også helt normalt at cyklus kan rykke sig lidt, når man har fokus på det. I dit tilfælde tror jeg bare, at det er mere sandsynligt, at cyklus er ved at finde sin 'sande' længde efter p-pille stop. Personligt, havde jeg 3-4 cyklus efter p-pille stop, der alle varede 32 dage, og derefter begyndte cyklus at svinge og øges i længde til 34-37 dage. Dette er sket begge gange, jeg er stoppet med p-piller, som mon ikke det samme er tilfældet hos dig. Dermed ikke sagt, at cyklus ikke kan blive påvirket at psyken, det tror jeg bestemt den kan. Jeg har ofte haft en cyklus, der lige var 5-6 dage længere de måneder, hvor jeg virkeligt stressede over det. Har du forresten prøvet ÆL-test? De har været min redning. Det er nemlig altid ÆL, der bliver skudt nogle dage i de lange cyklus, og når man ved, hvornår ÆL er, så ved du også, hvornår du skal forvente mens.

 

Held og lykke