overveje ægdonation (som modtager)

[Frida83]

Hej,

 

Vi kæmper og kæmper for at blive en familie og med alt hvad vi snart har prøvet, er der derfor snart kun tilbage at tro det er mine æg, der er problemet:(

 

Jeg vil derfor høre om der er nogen iblandt jer, der har stået i lidt samme situation, altså at det muligvis var/er æggene der er problemet, uden lægerne kan sige det med sikkerhed?

Hvad valgte/vælger I at gøre? Ægdonation eller hænge i og fortsatte med egne æg? Og lykkedes det tilsidst?

 

Og mere generelt, kan det mon virkelig passe, at ens æg ikke kan blive testet på en måde, så man i det mindste kan blive sikker i sin sag, OM det er æggene der er "defekte"?

[louisevibe]

Først vil jeg sende et stort kram   Behandlingsverden og uvisheden er utrolig hård!

 

Jeg ved ikke, hvor mange forsøg I har været igennem? Hvilken klinik går I på? Og hvilke ekstra ting, I er blevet tilbudt fx AHA, skifte det hormon der stimulere, ekstra pregnyl, prednisolon, akupunktur osv.?

 

Når det er sagt, så kender jeg en fra et andet forum, dengang vi forsøgte at få Silke Elia for 5 år siden. De var blevet opgivet på den offentlige klinik, hendes æg var efter deres udsagn ubrugelige. I dag har de 2 sunde og biologiske børn lavet på IVF-syd Jeg kan ikke huske, hvad de lavede anderledes - men det virkede!

 

[Frida83]

Tak for kram og endnu mere for dit svar!

 

Vi runder 3 års dagen i behandlingverden om et par mdr og det gør ondt
Jeg synes derfor vores historie er lang, men jeg skal prøve at gøre den kort:

 

Vi har været igennem 6 ÆU, alle forsøg har været lang protokol. 

 

På privatklinik har vi tilkøbt special dyrkningsvæske og de har givet mig menupur istedet for Puregon, som jeg fik i det offentlige, ekstra ovitrelle efter ÆO + dobbelt Crinone. Ved totalfrys får jeg også østradiol. 

Vi har fået AHA en enkelt gang i det offentlige som led i et forsøg, hvilket ikke gjorde nogen forskel.

Akupunktur har jeg prøvet i forbindelse med noget andet, som ingen effekt havde, så har ikke fået det i forbindelse med barnløshed. Her har jeg i stedet forsøgt mig med zoneterapi.

 

Det skal siges at jeg har haft 3 MA, 2 gange når vi at se hjerteblink.. Ud over det har jeg haft mindst 2 bio.. Så jeg kan blive gravid....

 

Jeg er glad for at gå på den klinik vi går på, de er SÅ søde og jeg vil også fortsætter der, hvis det giver mening og vi har råd, men jeg synes måske det er "underligt", i mangel af bedre ord, at vælge ægdonation, hvis ikke der kan gives en mere præcis forklaring, altså at det ER det der er problemet. Mistanken kommer jo reelt først nu, hvor andet sæd ikke gav et bedre resultat. Omvendt synes jeg også bare vi træder vande, ved at gøre som vi plejer.....

 

[ki schou]

Jeg kender ikke noget til emnet, så kan ikke give dig gode råd men vil ikke forlade tråden uden at sige at jeg ønsker for jer at det lykkes at blive forældre - på den ene eller anden måde 

[Frida83]

Tusind tak, Ki, din hilsen varmer

 

[louisevibe]

 

Ja, så har I godt nok prøvet lidt af hvert og jeg vil samtidig sige, at I er på en af de bedste klinikker. 

 

Når det er sagt, så ville jeg ikke opgive endnu med den historie. Netop fordi du har været gravid! Jeg havde selv 5 ÆO (og 2 aflysninger) inden jeg blev gravid med Silke Elia i 6. ÆO. Dertil havde jeg 1 bio og 2 SA (jeg så dog aldrig hjerteblink). 

 

Hvad siger de hos IVF-Syd? 

 

Har du prøvet priming? Men ved dog ikke om det er lige der, problemet er. En anden mulighed er lav stimulering, for at forbedre ægkvaliteten (den metode kan jeg ikke rigtig. De kører med den hos en af københavner privatklinikkerne ved jeg) 

 

Er din BMI okay? Min var nemlig for lav, så tror selv den har været medvirkende til at jeg ikke kunne forblive gravid. 

 

Jeg venter i øvrigt nr. 2 på et blastocyst fryseæg som jeg havde afskrevet for længst. 

[Frida83]

Ja, så har I da også været igennem en del forsøg! Og hvor er det dejligt det lykkedes for jer og så igen med nr. 2. Det giver da en som mig lidt fornyet håb

Hvad gjorde, at I ikke "gav op", hvis jeg må spørge?

 

Jeg har BMI på omkring 21-22, så det er normalt, og hverken drikker eller ryger.

 

Alle klinikker vi har været på, siger enstemmigt, at de tror på det nok skal lykkes, og at vi indtil nu "bare" har været uheldig. Og ja, hvorfor skulle det ikke lykkes, når nu jeg har været gravid? 

Hvad de siger efter seneste forsøg, ved jeg ikke, andet end at de var overrasket over vi igen kun fik et Blastocyst, men jeg har ikke fået snakket med dem ordentligt. Det vil jeg gøre ved scanning op til fryseforsøget. Det er også lidt derfor jeg skrev mit indlæg. Måske jeg kunne få noget info jeg kunne vende med Klinikken, Fx det med lav stimulering

 

Vi har ikke prøvet priming, da der ikke er noget der tyder på det vil gøre nogen forskel heller.

 

 

 

 

[louisevibe]

Inden det forsøg som resulterede i Silke Elia holdte vi er halvt års pause. Dels fordi jeg skulle øge min vægt, men især fordi vi ville pleje forholdet og skabe ny energi. Samtidig fortsatte jeg med akupunktur (den hjalp min rigtig meget - selvom det tog en del måneder før vi så resultatet. Men det har simpelthen været så godt for min krop. Skabt balance, øget blodgennemstrømningen, styrket min slimhinde m.m). Jeg fik rigtig meget akupunktur i mit sidste forsøg - og også dette her med nr. 2, jeg venter. 

I forsøget med Silke Elia fik jeg for første gang kort behandling, kun 4 æg ud (mod 8-12) og kun et 3- og 4-cellet op. Jeg fik Prednisolon, dobbelt crinone, ekstra pregnyl, akupunktur under stimulering, under ægudtagning, lige efter ægoplægning, omkring 2+5, hvor ægget sætter sig fast og igen 3+5 samt 5+5. Jeg fik priming på cd 7+21 i cyklus før. Og så fik jeg AHA på æggene.  

 

Hos Maigaard hvor nr 2 er lavet fik jeg desuden hjertemagnyl under fryseforsøget  og indtil uge 11 (udover Prednisolon og ægløsningssprøjte) 

 

Det er skide svært at holde troen oppe, men netop fordi jeg vidste, at jeg kunne blive gravid, gav vi ikke op. 

 

Jeg tænker, at @Katrinemus kan give en lignende historie om næsten at opgive troen, have mister mange gange men at lykkedes til sidst. 

 

Som sagt så kender jeg ikke så meget til metoden, men jeg ville klart få et møde med IVF-Syd og så lægge alle kort på bordet. Sådan som jeg kender dem, er de meget lydhøre. 

 

 

[Frida83]

Tusind tak fordi du tager dig tid til at svare mig, det sætter jeg stor pris på

 

Jeg kan mærke jeg heller ikke er klar til at give op, netop fordi jeg har været gravid og måske også fordi ingen læge endnu har sagt vi ikke vil lykkes! Men med den generelle påvirkning både fysisk og psykisk, bliver jeg også mere og mere bange for, at gå for langt i forhold til, hvad jeg kan holde til (giver det mening).

Det er også en af grundene til vi nu forsøgte med splitdonor og ja, nu overvejer ægdonation. 

 

Klinikken har altid noget i ærmet, man kan prøve, så måske jeg også bare maler fanden på væggen og med det samme tror, at ægdonation nu kun er den eneste løsning. Dog vil jeg nævne nogle af de tiltag du har været igennem og få deres syn på det i forhold til vores situation. 

 

 

 

[louisevibe]

Velbekomme  

Man kan godt komme til at føle sig Palle alene i verden; at man er den eneste, som det bare ikke vil lykkedes for og man skal igennem alt for meget. Men du er ikke alene - og jeg kender faktisk en del, som først har fået børn efter 5-10 ÆO. Men det vigtigste er, at det er lykkedes til sidst. Og det er ikke altid, der er et svar på, hvorfor der lykkedes der og ikke alle de andre gange. Kroppen er bare forunderlig! 

 

Nemlig, det er også mit indtryk af IVF-syd. Og jeg kender som sagt mange, hvor de endte med at få gevinst hos dem. 

 

Vi endte selv med Maigaard, fordi vi bor i Viborg og jeg ikke kunne overskue den lange tur til Fredericia. Men det tog lang tid at springe fra, for inde i mit hoved har de altid været fantastiske, altså IVF-syd. 

 

Jeg håber, du har fået lidt fornyet optimisme. Jeg er sikker på, der nok skal lykkedes jer  

[Katrinemus]

Jeg kan helt rigtigt komme med en lignende historie, vi var igang i knap 3 år, inden det nu lykkes.

Vi har haft 4 friske forsøg med tilbagelægninger jeg er blevet gravid de 3 af gangene, den første gang endte som SA, 2. Gang som bio og 3. Gang som MA.

Derudover har vi haft 5 fryseforsøg, hvor det 5. Æg var lykkes gang, en blastocyst frosset på 5. Dagen. Jeg er gravid nu 16+1. 

Vi har mange gange kigget på hinanden og sagt hvor er det bare svært det her, jeg har været meget dårlig ved ægudhentningerne, besvimet, æggestok der krampede osv. Det har taget mig lang tid at komme mig hver gang.

 

Det er hårdt og opslidende at være i behandling. Jeg var ikke villig til at smide håndklædet i ringen, fordi så vidste jeg at vi aldrig ville få et barn, som vi så brændende ønskede os, men i afmagt har jeg sagt mange gange at nu var det nok.

Det har været meget vigtigt vi har talt meget om det M og jeg, at vi har kunne rumme hinandens frustrationer. 

 

Jeg håber, det lykkes jer i det kommende forsøg  

[Frida83]

@louisevibe Dine svar har bestemt givet fornyet tro, men endnu mere ro og mod på at fastholde ikke at give op! 

 

 

Tak for dit svar, @Katrinemus Og hvor er jeg glad for det lykkedes for jer

Kan man lære at nyde graviditeten, når I har været igennem alt det I har været igennem? 

Jeg håber det er ok jeg spørger - det var en tanke der lige slog mig, og jeg tænker det er svært...

 

Må indrømme jeg bliver en smule misundelig over andre får "ekstra" forsøg i form af flere æg på frys. Det er for mig en ekstra bekymring, at vi aldrig har fået mere end et æg. Jeg har det heldigvis ok under ÆU, men kæmper mere og mere for at komme ovenpå efter ÆU, og et eller andet sted, er jeg glad for klinikken vælger totalfrys idet jeg derved får længere tid til at komme ovenpå. 

 

Det lyder til du har haft samme tanke/begrundelse i forhold til at give op/smide håndklædet i ringen eller ej. (Jeg hader sætningen "give op" eller lign. for gør man egentlig det, når man har været det igennem som vi har. Det gør man jo reelt, men alligevel. Det er jo de færreste der kan holde til det?)

Jeg har nemlig også flere gange her på det sidste sagt nok er nok, sådan for alvor, men så kommer tanken jeg har jo for fanden været gravid og jeg VIL ikke leve resten af mit liv med altid at blive mindet om det ikke lykkedes, for det kommer vi til... Men ja, er jo samtidig som nævnt også bange for at gå for langt -krop og psyke har vel en grænse...

 

Igen, tusind tak fordi I har taget jer tid til at svare og ikke mindst trøste - det hjalp!

 

 

[tsecret]

Jeg har ikke været ligeså meget igennem som dig, men vil lige slå et slag for at prøve kort protokol, når nu du kun har prøvet lang indtil videre. Min historie kort (hopper let og elegant over IUI, da det gav nada)

 

1.forsøg - IVF lang protokol - negativ, ingen på frys

2.forsøg - ICSI lang protokol - negativ, fem på frys

1.frys - positiv blodprøve, ingenting til scanning

2.frys - positiv, så hjerteblink tre gange, MA uge 11

3.forsøg - ICSI kort protokol - positiv og blev til min søn på 3 år

 

Har derudover en datter på 7 måneder som er lavet fra fryseæg fra det sidste forsøg. 

 

Selvom jeg altid har dannet mange æg og tit fået mange på frys (har stadig to æg på frys fra da min søn blev lavet!), så var det først da jeg prøvede kort protokol at det ville blive til en blivende graviditet. Jeg ved godt det slet ikke er sikkert det er det samme for jer (der er jo desværre ingen garantier i dette game...), men det er en relativt "nem og billig" ting at prøve i forhold til så meget andet, så jeg ville ikke lade det være uprøvet hvis jeg var jer. 

 

Held og lykke - håber snakken med IVF syd bliver god (vi klarede det hele på Skejby). 

[Katrinemus]

Jeg ved meget urolig og nervøs frem til uge 7 scanningen på klinikken, fordi vi havde været der før hvor tingene var skidt, men det var så fantastisk at alt var fint. Var lige så nervøs frem til NF, men synes jeg bliver mindre urolig/bekymret som tiden går og det er rart. 

Jeg vidste at hvis vi ikke forsatte så kom der aldrig en baby og det holde mig til ilden selvom det var virkelig hårdt! 

Alle vores friske forsøg har været korte forresten. 

Den MA var en hård omgang og den trak meget ud, det var virkelig hårdt, og var så bange sådan virkelig bange for det ville ske igen gange efter. 

[Frida83]

@tsecret Tak, og jeg vil bestemt høre klinikken om det, nu efter I alle nævner det. Det skal dog siges jeg selv har tænkt tanken flere gange, men har simpelthen ikke turde, da man netop får færre æg, og når vi kun lige med nød og næppe kan få et æg ud af 11+ æg, så synes jeg det er svært.... Men nu er vi vist nået dertil, at vi ikke har noget at tabe...

 

@Katrinemus Åh, det glæder mig du er nået dertil, at graviditeten kan nydes mere end bekymringerne fylder, virkelig!

Føler selv, at hvis det endelig lykkes, så vil det være svært at give sig hen af lykke, så kan godt forstå du var rigtig nervøs. Det kommer jeg selv til at være, ingen tvivl om det

 

[tsecret]

3 minutes ago, Frida83 said:

@tsecret Tak, og jeg vil bestemt høre klinikken om det, nu efter I alle nævner det. Det skal dog siges jeg selv har tænkt tanken flere gange, men har simpelthen ikke turde, da man netop får færre æg, og når vi kun lige med nød og næppe kan få et æg ud af 11+ æg, så synes jeg det er svært.... Men nu er vi vist nået dertil, at vi ikke har noget at tabe...

 

@Katrinemus Åh, det glæder mig du er nået dertil, at graviditeten kan nydes mere end bekymringerne fylder, virkelig!

Føler selv, at hvis det endelig lykkes, så vil det være svært at give sig hen af lykke, så kan godt forstå du var rigtig nervøs. Det kommer jeg selv til at være, ingen tvivl om det

 

 

Det er rigtigt det kan give færre æg, men hvis de er af bedre kvalitet så

 

Hvis vi sammenligner mine to ICSI forsøg så gav det lange ca 26 æg ud, hvor vi endte med et op og fem på frys. Det korte gav ca 18 æg ud, som endte med et op og fem på frys. Det lange gav ingen blivende graviditeter, mens det korte gav to børn og stadig to æg i fryseren.