Der var ingen til at tage imod mit barn

[Cand.mor]

Jeg ved ikke, hvad jeg vil med indlægget. Måske bare dele episoden og høre jeres tanker.

 

Min søn startede i børnehave for en uge siden. Det gik over al forventning med ros i alle afskygninger og en glad dreng til og fra børnehave. Hans kontaktperson har været på ham, men han har vist stor selvstændighed og selv kontaktet de andre pædagoger også. Han har følt sig tryg.

 

I dag ville hans kontaktperson ikke være der, så fra indkøringen blev der koblet endnu en pædagog på ham, som kunne tage imod ham.

 

Her til formiddag, efter at have gået rundt i et kvarters tid i børnehaven sammen med min søn, sætter vi os ved et bord, hvor en medhjælper lægger puslespil med fire andre børn. Jeg sidder med overtøj og blå overtræksfutter på skoene, og hun spørger, om jeg vil have en kop kaffe  Jeg takker nej, og spørger så, hvem jeg skal aflevere til i dag, fordi jeg ikke kan se den pædagog, der skulle tage imod ham. Hun siger, at det ved hun ikke, og at det nok er bedre, at det er en pædagog, for hun er bare medhjælper. Men hun siger, at vi bare kan prøve, men min søn græder og siger, at han vil med hjem, da jeg prøver at sige farvel. Medhjælperen foretager sig intet.

 

Herefter står tre medhjælpere/pædagoger foran os og diskuterer, hvem der skal tage imod, uden at finde frem til noget. Tanken strejfer mig, at jeg tager min søn med hjem igen. Han forstår alt, og adskillelsen bliver ikke bedre af, at ingen har tænkt sig at tage imod ham. Vi går ind i rummet ved siden af, hvor en gammel pædagog spørger, hvem vi har en aftale med. Først her får jeg at vide, at den anden kontaktperson er syg, så hun går for at finde ud af, hvem der kan tage imod. Det var der så ingen, der kunne, så "det må blive mig", siger hun og spørger til, hvor meget han var der i sidste uge og hvad der er aftalt. Jeg føler mig utryg ved situationen, og jeg er sikker på, at min søn kan mærke det på mig, selvom jeg anstrenger mig for at skjule det. Allerede mens jeg taler med pædagogen, græder min søn, som hverken vil have sut eller bamse. Han vil bare med hjem. Pædagogen bliver ved med at tale henover ham og henvende sig til mig, og jeg må gå fra et nærmest panisk barn, der forsøger at kæmpe sig ud af armene på damen.

 

Jeg havde allermest lyst til at gå derfra med ham igen, men hvad så i morgen?

 

Jeg ved, at adskillelse og nye begyndelser kan være svære og afføde reaktioner. Det har jeg oplevet i fbm. vuggestue, men det her var så voldsomt og føltes virkelig som et svigt. Jeg gik fra ham, selvom både ham og jeg var utrygge, og jeg er i tvivl om, hvorvidt der er hænder nok til, at der er ekstra fokus på ham. Alt stritter i mig.

 

Min mand henter ham tidligt i dag, så han kun har været der i 3,5 timer. Og jeg har ondt i hovedet af at græde.

[Ihpets-mortilto]

Ej  er det en giga institution siden de ikke ved noget om noget som helst? 

 

Jeg fatter slet ikke at en af pædagogerne ikke bare træder til? De må da kende ham lidt? Så er det da bare at sige 'godmorgen med dig, kom, vi sidder lige her og bygger klodser' eller sådan noget. Det der væven frem og tilbage, det vil da gøre enhver utryg. Han er jo stadigvæk ved at finde ud af at han hører til der, så skal han da i hvert fald ikke føle at han ikke rigtig er plads til alligevel.

 

 godt far henter tidligt!

[louisevibe]

Det lyder godt nok som en uheldig oplevelse

 

Jeg ved, at det er meget forskelligt, hvordan man gør i institutioner ift indkøring, men jeg synes ikke det er okay, at i åbenlyst nærmest er et "problem". Husk at sige det højt til dem.

 

 

[Camillat]

Helt enig med de andre.... Hernede sydpaa er der virkelig faa haender, som i 2 til 20 boern eller noget i den dur. Hver morgen er der altsaa lidt "kaos" og vi leder efter en af de to, for jeg vil gerne at en eller anden siger hej til Noah og anerkender, at han nu er afleveret, evt. tager ham i haanden, hvis han har brug for det. Der er ALTID en af de to, som imoedekommer os og netop siger "godmorgen, kom du herind med os" og saa siger vi farvel og har faaet en god aflevering.

 

Det der lyder som en asvarsfralaeggelse og det har du ret til at italesaette oaa en helt neutral maade, men virkelig fortaelle, hva det gjorde ved dig og din soen. Der er ikke noget at sige til at han reagerer og at du ogsaa bliver nervoes. 

 

 

[Cand.mor]

11 minutes ago, Stephi-moren said:

Ej  er det en giga institution siden de ikke ved noget om noget som helst? 

 

Jeg fatter slet ikke at en af pædagogerne ikke bare træder til? De må da kende ham lidt? Så er det da bare at sige 'godmorgen med dig, kom, vi sidder lige her og bygger klodser' eller sådan noget. Det der væven frem og tilbage, det vil da gøre enhver utryg. Han er jo stadigvæk ved at finde ud af at han hører til der, så skal han da i hvert fald ikke føle at han ikke rigtig er plads til alligevel.

 

 godt far henter tidligt!

 

Det undrede også mig, at alle tilsyneladende var i gang med noget vigtigere som bla. afhentning af frokost og laminering af sprogudviklingstest 

 

Den er normeret til 60 børn, så det synes jeg ikke. Der var flere i hans vuggestue, men den var jo også stueopdelt.

 

 

 

[Pada]

Det skal italesættes! Det er helt afgjort ikke okay - jeg ville ha haft det præcis ligesom dig.

 

Nede i min søns børnehave havde jeg en oplevelse af kaos og ingen voksne når jeg skulle aflevere. Jeg italesatte det og spurgte om hjælp hos pædagogerne, og vi blev enige om en ret god rutine. Bed om hjælp og gør opmærksom på din oplevelse og den følelse du fik i maven da du gik. Det er ikke godt nok fra børnehavens side  

[Cand.mor]

15 minutes ago, louisevibe said:

Det lyder godt nok som en uheldig oplevelse

 

Jeg ved, at det er meget forskelligt, hvordan man gør i institutioner ift indkøring, men jeg synes ikke det er okay, at i åbenlyst nærmest er et "problem". Husk at sige det højt til dem.

 

 

 

Og det håber jeg også bare, at det er, for hvis det er et udtryk for deres struktur, er jeg altså bekymret

 

Det skal helt klart påtales. Og lederen vil også få det at vide, når jeg alligevel skal have fat i ham omkring noget andet praktisk.

[millivanilli]

Det lyder helt hen i været. Det startede dårligt med medhjælperens reaktion, og fortsatte elendigt med pædagogernes diskuteren hen over hovedet på din søn. Hvordan skal man føle sig velkommen og tryg når man får sådan en velkomst? I min søns institution er der ikke primærpædagoger eller lignende, udover at der er 3 pædagoger på hver af de to stuer. Om morgenen kan man risikere at der ikke er nogle af pædagogerne fra hans stue til at tage imod, men så tager de andre i mod ham. Det er helt tydeligt hvem der tager imod om morgenen, og det er dejligt. 

 

Håber de tager kritikken til sig!

[Barbamama]

 

 

Jeg har kun lige skimmet de andre besvarelser, men vi er vist alle enige om, at det ikke er ok. Jeg tror, jeg havde afleveret, ligesom du gjorde, men havde jeg så kunnet gøre det om, så havde jeg absolut ikke afleveret (giver det mon mening ).

 

Jeg tænker, at alle pædagoger og medhjælpere er søde og kærlige mennesker, man kan aflevere, men de skal "tro på det" selv. For mig, ville det ikke være et problem, at den aftalte pædagog ikke var der, men det er et problem, at den første medarbejder, du støder på ikke siger "Nå, hun er her desværre ikke alligevel, men jeg vil meget gerne tage imod" og så henvender sig til din søn, præsenterer sig om nødvendigt og tager imod med selvtillid og varme.

 

Jeg tænker jo, at en primærpædagog jo netop er primær og ikke "eneste" og at ALLE pædagoger og medhjælpere kan tage imod. Sådan er det i øvrigt i Vs bh. Og alt det der usikkerhed, har din søn da mærket, og det er da klart, at han ikke vil afleveres når ingen "vil have ham". Jeg ville være rasende som mor.

 

Jeg synes i øvrigt også, det er helt skævt, at medhjælperen undskylder sig med at være medhjælper. Vi voksne må godt kunne se forskel på pædagoger og medhjælpere, men for børnene skal de altså alle være "de voksne" som kan og vil.

[Cand.mor]

5 hours ago, millivanilli said:

Det lyder helt hen i været. Det startede dårligt med medhjælperens reaktion, og fortsatte elendigt med pædagogernes diskuteren hen over hovedet på din søn. Hvordan skal man føle sig velkommen og tryg når man får sådan en velkomst? I min søns institution er der ikke primærpædagoger eller lignende, udover at der er 3 pædagoger på hver af de to stuer. Om morgenen kan man risikere at der ikke er nogle af pædagogerne fra hans stue til at tage imod, men så tager de andre i mod ham. Det er helt tydeligt hvem der tager imod om morgenen, og det er dejligt. 

 

Håber de tager kritikken til sig!

 

Ja, det var helt skævt. Og endnu mere forvirrende da en anden pædagog kom og undskyldte sig med lamineringsarbejde

 

Der er heller ikke nogen primærpædagoger, men en kontaktperson, som er ansvarlig for ham i indkøringen. Når han er indkørt og tryg ved stedet, er det ikke noget problem, at det er enhver anden pædagog eller medhjælper, som han jo kender. 

[Cand.mor]

4 hours ago, Barbamama said:

 

 

Jeg har kun lige skimmet de andre besvarelser, men vi er vist alle enige om, at det ikke er ok. Jeg tror, jeg havde afleveret, ligesom du gjorde, men havde jeg så kunnet gøre det om, så havde jeg absolut ikke afleveret (giver det mon mening ).

 

Jeg tænker, at alle pædagoger og medhjælpere er søde og kærlige mennesker, man kan aflevere, men de skal "tro på det" selv. For mig, ville det ikke være et problem, at den aftalte pædagog ikke var der, men det er et problem, at den første medarbejder, du støder på ikke siger "Nå, hun er her desværre ikke alligevel, men jeg vil meget gerne tage imod" og så henvender sig til din søn, præsenterer sig om nødvendigt og tager imod med selvtillid og varme.

 

Jeg tænker jo, at en primærpædagog jo netop er primær og ikke "eneste" og at ALLE pædagoger og medhjælpere kan tage imod. Sådan er det i øvrigt i Vs bh. Og alt det der usikkerhed, har din søn da mærket, og det er da klart, at han ikke vil afleveres når ingen "vil have ham". Jeg ville være rasende som mor.

 

Jeg synes i øvrigt også, det er helt skævt, at medhjælperen undskylder sig med at være medhjælper. Vi voksne må godt kunne se forskel på pædagoger og medhjælpere, men for børnene skal de altså alle være "de voksne" som kan og vil.

 

Det giver fuldstændig mening, og det var præcis sådan, jeg havde det

 

Han har gået i vs, så vi er vant til det med aflevering til forskellige pædagoger/medhjælpere. Det er kun i selve indkøringen, at der er tale om en "primærpædagog", og det er normal procedure i børnehaven. Det, der er problemet, er, at kontaktpersonen som tager sig af ham under indkøring er ude at rejse i dag, og derfor har hun givet ansvaret videre til en anden, som har været på ham i sidste uge også. Det har været aftalt siden sidste uge, for at min søn netop var forberedt på det. Den anden var så syg, og ingen har koordineret, hvad der så skal ske med min søn, når han kommer.

 

Enig. Jeg tror, at det var ansvaret for en helt ny, som ingen turde tage for en dag, når de ikke kender ham. Og det mærkede både ham og jeg desværre tydeligt, og det er nok også det, jeg synes, var så forkert Var vi blevet mødt med et "X er desværre syg i dag, så du kan være sammen med mig/os" og en naturlig tilgang, som ikke fremmedgjorde ham endnu mere i de nye omgivelser, ville jeg ikke have skænket det en tanke.

 

 

[Cand.mor]

Nå, men han havde tilsyneladende haft en okay dag. Det var jo min mand, der hentede, så jeg har ikke selv talt med dem. Men pædagogen kunne fortælle, at de bagefter var gået til samling, men at hun var gået ud i fred og ro sammen med ham, fordi han stadig var mut. Det blev bedre, da han begyndte at lege med de andre børn.

 

Da han kom hjem havde han en tegning til mig, gav mig et knus og fortalte mig, at han havde haft en god dag. Lidt efter siger han "men jeg var ked af det, fordi du gik", så helt glemt det har han ikke.

 

Hans kontaktperson skal gerne være der i morgen, så planen er, at jeg tager en snak med hende.

 

Tusind tak for jeres tanker. Det var rart at få luft.

[LSS]

Øv, det er sådan en dum følelse når der ikke er hænder til at få afleveringen til at være en god oplevelse. Sådan havde vi det også en enkelt gang, og jeg italesatte det bestemt, ude at være i angrebsmood (hvilket er svært) da jeg hentede igen. Det fik den til at undskylde og vi fik os en snak om hvordan det kunne gøres bedre dagen efter. Det virkede rigtig godt. Det der med at man lige for snakket det igennem med dem. Med 'jeg ved godt I har travlt, men det kan ikke passe at jeg skal gå herfra med ondt i maven over at aflevere....'-sætninger. Det er selvfølgelig bare et forslag. Håber det bliver bedre i morgen.

 

[Cand.mor]

44 minutes ago, Lone Sole said:

Øv, det er sådan en dum følelse når der ikke er hænder til at få afleveringen til at være en god oplevelse. Sådan havde vi det også en enkelt gang, og jeg italesatte det bestemt, ude at være i angrebsmood (hvilket er svært) da jeg hentede igen. Det fik den til at undskylde og vi fik os en snak om hvordan det kunne gøres bedre dagen efter. Det virkede rigtig godt. Det der med at man lige for snakket det igennem med dem. Med 'jeg ved godt I har travlt, men det kan ikke passe at jeg skal gå herfra med ondt i maven over at aflevere....'-sætninger. Det er selvfølgelig bare et forslag. Håber det bliver bedre i morgen.

 

 

Ja, og ekstra uheldigt, at det sker midt i en indkøring. Vi er slået hjem igen, efter den gode start i sidste uge. Han vil ikke derhen, siger, at vi skal blive sammen med ham og græder, når vi skal afsted. Stik imod sidste uge Vi har talt med dem, og det er blevet vendt af personalet. De kan jo også godt se, at han ikke har det nemt.

 

Jeg synes, det er svært at takle, for han har altid været nem at aflevere, også i vuggestuen. Jeg håber virkelig, at det snart vender.

[LSS]

Min den største er sensitiv (født for tidligt) og vi har altid haft problemer med at få han afleveret. Heldigvis løber han lige ind nu og alt er godt. Men hold op jeg har grædt mange gange ude i bilen! Godt at de tager det alvorligt. Det skal de. Det er deres arbejde. 

Kram til dig

[Camillat]

Min dreng ville meget gerne afleveres i vuggestue, men blev meget ked af at blive afleveret i boernehave. 

 

Det larmer mere og der er mere "kaos". Jeg kan saamaend godt forstaa det. 

 

Jeg tager altid den slags med "happy mamma", saa at sige krammer og anerkender altid hans modstand og foelelser omkring det at skulle afsted, men fortaeller ham ogsaa, at det er der ikke noget at goere ved, udover at mor hjaelper, men at vi altsaa skal afsted.

 

Imorges havde vi det igen, hvor han raabte til sin far mange, mange gange, at han altsaa ikke vil i boernehave! Da jeg stod op, anerkendte jeg mange, mange gange og krammede, hvorefter han siger, at han har ondt i maven og faar lidt banan med kys paa og saetter sig til at tegne, ganske afbalanceret og nem at faa med ud af doeren. 

 

Korte, praecise og kaerlige afleveringer er virkelig vigtige i den sammenhaeng. Og at mor altid smiler og hepper paa en god dag  

 

 

[Cand.mor]

27 minutes ago, Lone Sole said:

Min den største er sensitiv (født for tidligt) og vi har altid haft problemer med at få han afleveret. Heldigvis løber han lige ind nu og alt er godt. Men hold op jeg har grædt mange gange ude i bilen! Godt at de tager det alvorligt. Det skal de. Det er deres arbejde. 

Kram til dig

 

Tak

[Cand.mor]

16 minutes ago, Camillat said:

Min dreng ville meget gerne afleveres i vuggestue, men blev meget ked af at blive afleveret i boernehave. 

 

Det larmer mere og der er mere "kaos". Jeg kan saamaend godt forstaa det. 

 

Jeg tager altid den slags med "happy mamma", saa at sige krammer og anerkender altid hans modstand og foelelser omkring det at skulle afsted, men fortaeller ham ogsaa, at det er der ikke noget at goere ved, udover at mor hjaelper, men at vi altsaa skal afsted.

 

Imorges havde vi det igen, hvor han raabte til sin far mange, mange gange, at han altsaa ikke vil i boernehave! Da jeg stod op, anerkendte jeg mange, mange gange og krammede, hvorefter han siger, at han har ondt i maven og faar lidt banan med kys paa og saetter sig til at tegne, ganske afbalanceret og nem at faa med ud af doeren. 

 

Korte, praecise og kaerlige afleveringer er virkelig vigtige i den sammenhaeng. Og at mor altid smiler og hepper paa en god dag  

 

 

 

Det er præcis den tilgang, jeg selv har og tror på, og den plejer også at virke, men han lukker helt af og er bare i sin ked-af-det-hed. Det er faktisk lidt som om, at omsorgen og anerkendelsen øger hans modstand. Jeg har overvejet at starte indkøringen forfra, men det kan jo også forværre situationen, så vi ser vist bare an én dag ad gangen.

[Camillat]

9 minutes ago, Cand.mor said:

 

Det er præcis den tilgang, jeg selv har og tror på, og den plejer også at virke, men han lukker helt af og er bare i sin ked-af-det-hed. Det er faktisk lidt som om, at omsorgen og anerkendelsen øger hans modstand. Jeg har overvejet at starte indkøringen forfra, men det kan jo også forværre situationen, så vi ser vist bare an én dag ad gangen.

 

Jeg oplever, at det er noget af en balancegang at finde rette maal for anerkendelse og afledning. Jeg anerkender ikke til besvimelsesgraensen, men naar jeg saa har hoert minimum 30 gange at han ikke ville i afsted og manden min ikke har formaaet at anerkende denne modstand som fair nok, saa maatte jeg traede til og der slog han over i graad og "helede" af den vej ligesom sin modstand. Derefter ondt i maven -> sult og saa kunne han lidt igen. 

 

Det, jeg tror er yderst vigtigt, er at signalere, at det er fair og forstaaeligt at have det paa en bestemt maade. Men ogsaa at vi ikke altid kan lave om paa det. Saa maa vi tage pyt-hatten paa og faa det bedste ud af det. 

 

Oplevelsen fra i fredags kan godt sidde i din dreng og det kan du med fordel arbejde paa at faa ham til at hele... det er super svaert at forklare, men hjaelpe ham med at saette ord paa fredagens haendelse og saa at faa ja-hatten paa samtidig. Baad latter og graad kan hele... Giver det mening? 

[Cand.mor]

1 minute ago, Camillat said:

 

Jeg oplever, at det er noget af en balancegang at finde rette maal for anerkendelse og afledning. Jeg anerkender ikke til besvimelsesgraensen, men naar jeg saa har hoert minimum 30 gange at han ikke ville i afsted og manden min ikke har formaaet at anerkende denne modstand som fair nok, saa maatte jeg traede til og der slog han over i graad og "helede" af den vej ligesom sin modstand. Derefter ondt i maven -> sult og saa kunne han lidt igen. 

 

Det, jeg tror er yderst vigtigt, er at signalere, at det er fair og forstaaeligt at have det paa en bestemt maade. Men ogsaa at vi ikke altid kan lave om paa det. Saa maa vi tage pyt-hatten paa og faa det bedste ud af det. 

 

Oplevelsen fra i fredags kan godt sidde i din dreng og det kan du med fordel arbejde paa at faa ham til at hele... det er super svaert at forklare, men hjaelpe ham med at saette ord paa fredagens haendelse og saa at faa ja-hatten paa samtidig. Baad latter og graad kan hele... Giver det mening? 

 

Fuldstændig Det lyder meget som herhjemme. Jeg pylrer netop heller ikke (det fastholder), men anerkender (stor forskel), og forsøger at give ham værktøjerne til at komme videre. Fokus på alt det gode, han oplevede derhenne i sidste uge, hvor vi ikke kunne drive ham med hjem igen. Tale om de andre børn (han kender flere af dem), have ham med i madpakningen, så han ved, hvad han kan glæde sig til osv.

 

Det, jeg synes, er svært at takle, er selve farvel-delen, som for mig og også for ham er voldsom. Jeg føler, at det nærmest har været på grænsen til overgreb. Jeg vil gerne give ham tid, hvis det er det, han har brug for. Der er ikke noget, der ikke kan vente til fordel for en god afsked. Men jeg er i tvivl om, om det er det, han har brug for. Der skal jo genopbygges tillid og tryghed på stedet, så alt det nye ikke virker så skræmmende.

 

Det skete i mandags, så jeg tror, at det stadig er meget tæt på for ham. Jeg tænker, at vi må se dagene an. Han er heldigvis rigtig god til at sætte ord på, og det gør han også.

[Camillat]

12 minutes ago, Cand.mor said:

 

Fuldstændig Det lyder meget som herhjemme. Jeg pylrer netop heller ikke (det fastholder), men anerkender (stor forskel), og forsøger at give ham værktøjerne til at komme videre. Fokus på alt det gode, han oplevede derhenne i sidste uge, hvor vi ikke kunne drive ham med hjem igen. Tale om de andre børn (han kender flere af dem), have ham med i madpakningen, så han ved, hvad han kan glæde sig til osv.

 

Det, jeg synes, er svært at takle, er selve farvel-delen, som for mig og også for ham er voldsom. Jeg føler, at det nærmest har været på grænsen til overgreb. Jeg vil gerne give ham tid, hvis det er det, han har brug for. Der er ikke noget, der ikke kan vente til fordel for en god afsked. Men jeg er i tvivl om, om det er det, han har brug for. Der skal jo genopbygges tillid og tryghed på stedet, så alt det nye ikke virker så skræmmende.

 

Det skete i mandags, så jeg tror, at det stadig er meget tæt på for ham. Jeg tænker, at vi må se dagene an. Han er heldigvis rigtig god til at sætte ord på, og det gør han også.

 

 

Aah, ja, det med selve adskillelsesoejeblikket. Det er ogsaa haardt for mig, men jeg har opdaget at lige med Noah, saa er det en bjoernetjeneste at traekke det i langdrag. Der vil jeg give dig raad herom, men blot naevne det har virket ret hurtigt og nu er det en tapper lille Noah, jeg afleverer og kysser og krammer med hele mig hjerte, for saa at smutte og vinke til smilene dreng.

 

Vi lyder som nogle mammaer med ret ens tilgang til visse ting   

 

 

[Cand.mor]

2 minutes ago, Camillat said:

 

 

Aah, ja, det med selve adskillelsesoejeblikket. Det er ogsaa haardt for mig, men jeg har opdaget at lige med Noah, saa er det en bjoernetjeneste at traekke det i langdrag. Der vil jeg give dig raad herom, men blot naevne det har virket ret hurtigt og nu er det en tapper lille Noah, jeg afleverer og kysser og krammer med hele mig hjerte, for saa at smutte og vinke til smilene dreng.

 

Vi lyder som nogle mammaer med ret ens tilgang til visse ting   

 

 

 

Det samme, tror jeg, gælder min C. Det skal bare snart blive nemmere for ham, for som det er lige nu, klamrer han sig hårdt til mig, græder hjerteskærende og siger, at jeg skal blive. I går fik han fat i mit tørklæde, og så stod jeg ellers og hev i den anden ende, for ikke at komme så tæt på ham, at han kunne gribe fat i mig. Sådan skal det jo ikke være

[Camillat]

13 minutes ago, Cand.mor said:

 

Det samme, tror jeg, gælder min C. Det skal bare snart blive nemmere for ham, for som det er lige nu, klamrer han sig hårdt til mig, græder hjerteskærende og siger, at jeg skal blive. I går fik han fat i mit tørklæde, og så stod jeg ellers og hev i den anden ende, for ikke at komme så tæt på ham, at han kunne gribe fat i mig. Sådan skal det jo ikke være

 

Jeg kender det desvaerre - det er saa haardt at gaa paa den maade 

 

Jeg husker, hvordan jeg har pillet graedende Noah af mig finger for finger og mit hjerte, der hamrede derudaf... men jeg ved ogsaa, at han er holdt op med at graede og hurtigt er blevet glad. Jeg har vaennet mig selv til at se paa, hvad for en sindstilstand Noah er i, naar jeg henter ham.

 

Det kan vaere vigtigt med en helt fast, kort, kaerlig afleveringsrutine, trods hans modstand og desperate graad. Og saa SKAL de bare modtage ham med rummelighed og omsorg. 

 

 

[SteinBagger]

Årh, det var jeg blevet ked af.... Håber du får snakket med dem og det bliver en god samtale.