Pks

[Maj 2014]

Jeg står og overvejer pks rigtig meget. Jeg er i dag 35+6. Det er en vildt svær beslutning og mine tanker flyver rundt i hovedet på mig og forstyrre min nattesøvn (sammen med vanvittig kløe). 

Jeg har brug for at vide alt! Hvordan var selve kejsersnittet, hvordan havde i det bagefter og hvad mer babyen. Fortæl mig alt hvad i har lyst til, for det er virkelig en svær beslutning.

[MamatilJ&M]

Jeg har fået 2 (akutte) kejsersnit. Mine babyer har haft det godt og er efter blevet vasket og puttet i dyne kommet til far.

 

Jeg har haft ondt. Virkelig ondt og længe. De første dage synes jeg er væmmelige. Det er virkelig ikke nemt at komme rundt med så mange smerter. Jeg har vel været på smertestillende ca 14 dage efterfølgende, for at såret kan få ro til at hele.

 

Jeg har haft er par trælse efterforløb. Første gang fik jeg først en infektion i livmoderen med feber og hård penicillinkur og efterfølgende en irritation der kostede endnu en penicillinkur.

 

Anden gang gik der betændelse i såret fordi lægen glemte at fjerne en klemme. Det kostede nogle ture til lægen for at få det smurt...

 

Her 1,5 år efter jeg har fået det sidste kejsersnit synes jeg stadig det spænder i såret ved maveøvelser...

[louisevibe]

Jeg fik akut kejsersnit, fordi jeg fik blindtarmsbetændelse. Så det var ikke mere akut akut end at vi godt kunne nå at følge med. 

 

Vi blev kørt ind på operationsstuen og jeg fik lagt rygmarvsbedøvelse. Så kan jeg faktisk ikke rigtig huske hvor meget de forklarede osv, der står ret uklart for mig. Men jeg var vågen og med i det hele. Jesper var ved min side ligesom en jordemor. De havde et blåt klæde oppe, så kunne ikke se noget. 

 

Da de tog hende ud så jeg hende kort inden JM og Jesper gik ud i er rum ved siden af for at tjekke hende. Det havde de også fortalt inden. Nogle steder gør de sådan at man kan få dem op til sig ligesom ved alm fødsel. 

 

Da hun var tjekket, kom Jesper ind med hende og holdte hende op til mig, mens de opererede mig færdig. Jordemor tog billeder med min mobil. 

 

Da operationen var færdig blev vi kørt på opvågning. Her blev Silke Elia også målt og vejet. Vi var på opvågning 4 timer ca, jeg skulle kunne bevæge mine ben før vi kom op på afdelingen. Jordemor kom flere ofte og så til os. Hjælp Silke Elia til brystet osv. Jeg havde jo blindtarmsbetændelse så vi var indlagt 4 døgn. Jeg ved ikke hvad man gør ved planlagt kejsersnit. 

 

Jeg fik klips (hedder det mon det?) til at lukke mit ar. Dem fik jeg af efter 4 dage. Jeg havde ubetydelig lidt smerter efter kejsersnittet. Jeg kunne gå og bevæge mig ret hurtigt. Mit ar er rigtig flot og har aldrig generet mig. Jeg var meget skuffet bagefter, fordi jeg jo ikke havde forberedt mig på kejsersnit og følte mig snydt for en almindelig fødsel, men den dag i dag tænker jeg kun tilbage på det med en følelse og vil ikke være bange for at få kejsersnit igen (og kan være lidt skræmt med tanken om at føde normalt ) 

 

Jeg ved ikke, om jeg var meget heldig, for har også hørt nogle have mange gener efterfølgende. 

 

Silke Elia var nok den der var mest påvirket af kejsersnittet. Hun var ret skæv, som vi dog fik rettet op ved Kranio sakral terapi og så mener flere fagfolk, at hendes svære sensitiv det første leveår kan skyldes et traume fra kejsersnittet. Men det ved man jo ikke med sikkerhed  

 

Pøj pøj med beslutningen  

[Maj 2014]

Åhh hvor er det svært! Jeg tænker hun skal op til mig lige med det samme og blive der, hvis hun selvfølgelig har det godt. 

 

Jeg tænker selv at der er forskel på aks og pks i forhold til hvordan man har det bagefter, men måske det ikke er rigtigt? 

 

Klipsene kan jeg mærke skræmmer mig, fordi de ser uhyggelige ud. Måske lidt åndssvagt, men sådan har jeg det. 

 

Jeg vil gerne hjem med det samme. Dvs. Hvis det bliver kejsersnit om morgenen, vil jeg gerne hjem om aftenen. 

 

Jeg lægger lige noget op jeg skrev i terminsgruppen, så det giver mening hvorfor jeg overvejer kejsersnit. 

[louisevibe]

1 minute ago, Maj 2014 said:

Åhh hvor er det svært! Jeg tænker hun skal op til mig lige med det samme og blive der, hvis hun selvfølgelig har det godt. 

 

Jeg tænker selv at der er forskel på aks og pks i forhold til hvordan man har det bagefter, men måske det ikke er rigtigt? 

 

Klipsene kan jeg mærke skræmmer mig, fordi de ser uhyggelige ud. Måske lidt åndssvagt, men sådan har jeg det. 

 

Jeg vil gerne hjem med det samme. Dvs. Hvis det bliver kejsersnit om morgenen, vil jeg gerne hjem om aftenen. 

 

Jeg lægger lige noget op jeg skrev i terminsgruppen, så det giver mening hvorfor jeg overvejer kejsersnit. 

 

Har du undersøgt om de tilbyder det at få hende op til dig med det samme, der var du skal føde? 

 

[Maj 2014]

 

Igangsættelse 38+0 pga. Leverkløe. 

med Amilia fik jeg modningspiller i 3 døgn, så måtte jeg ikke få flere. Efter det kunne de stadig ikke tage vandet, så de ville prøve med Ballonkateter, det var så smertefuldt, at jeg ikke kunne a det end skrige. Min mand råbte så af dem, at de måtte tage det ud. Næste morgen var jeg stadig ikke mere moden, men de blev nødt til at tage vandet. Min livmoderhals var stadig 2 cm lang og lå opæd bagved, så jordmoderen måtte trække livmoderhalsen frem før hun kunne tage vandet. De dopede mig fuldstændig imens med lattergas. Da vi ankommer til fødegangen har jeg så sindsyge veer, så jeg troede jeg skulle dø. Jeg får lagt en epidural blokade, som ikke virker ordenligt, men dog tager noget af styrken fra veerne. Veerne virker slet ikke. Jeg åbner mig på ingen måde. Jeg får derfor vedrop. Da jeg endelig er i aktiv fødsel går det stærkt og hun kommer 2 timer og 3 kvarter senere. Jeg pressede i 3 kvarter. 

Efter jeg har født får jeg en allergisk reaktion, jeg tror selv det er modningspillerne. Det gør at jeg får et sindsygt rødt udslæt på hele maven, hele vejen op og ned af arme og ben. Udslættet begynder først at blive bedre efter en måned og det kløede helt åndssvagt. Jeg tog 10 kolde brusebade om dagen, fordi det var det eneste der lindrede lidt. De kunne intet gøre fordi jeg ammede og varme gjorde det værre, så jeg havde lyst til at kaste Amilia væk hver gang hun skulle spise. 

 

Ingen ved hvad reaktionen kom af, men jeg fik jo også nærmest alt den medicin de har til rådighed.

 

jeg er sindsygt bange for en gentagelse. Jeg kan jo bare heller ikke vente på, at hun selv finder vejen ud pga. Hendes størrelse. 3 døgns igangsættelse kan jeg godt gøre igen, men udslættet var så handikappende og så frygteligt at jeg ikke ved hvordan jeg skal klare det som mor til to. Hvis det sker igen overvejer jeg at droppe amningen, bare for at de kan gøre noget, selvom jeg virkelig gerne vil amme.

 

jeg har så mange tanker, at jeg føler jeg drukner. Samtidig sover jeg vildt dårligt om natten pga. Kløe. Jeg ved min lever er påvirket af graviditeten, men de tjekker jo kun galdesalte nu.

 

hvis jeg får kejsersnit slipper jeg for alt det der, men samtidig er det jo så meget bedre for både mig og Ellie hvis hun kommer ud den rigtige vej.

 

jeg må få vendt alle mine tanker med fødselslægen D. 16 og så tænker jeg, at vi må aftale at mig og Lauritz til en hver tid kan sige stop og så sadler vi om til kejsersnit. 

[Guest]

Jeg fik pks med min datter, pga komplikationer hos mig og så lå hun med hovedet den forkerte vej. Hvilket var med til at give ro til en svær beslutning om pks.

 

Dagen før var jeg til informationsmøde med en masse andre der også skulle have pks, der var diverse lægesamtaler m.m. og jeg fik tiden. Vi fik med et andet par den første tid. De satte vist to på for at kunne komme igang hvis en havde født natten over.

 

Jeg kom planmæssigt ned til kejsersnittet. Det var en mærkelig følelse at smide undertøjet og så hoppe op på briksen. Lægerne var søde og der var god stemning. 

De havde lidt svært ved al udstyret og for alt til at falde til ro, men det var pga hjerte problemer hos mig, bla derfor jeg fik pks.

Det gik derudover planmæssigt at for alt rigget til, jeg fik rygmarvsbedøvelse. 

 

Cassandra blev født på en kaskade af fostervand som jeg havde rigtig meget af. Og der lød et spjat da det ramte gulvet. Cassandra fik slugt en masse fostervand og der blev meget hurtigt tilkaldt en børnelæge og de sugende og gav ilt 30 min. Alt hvad jeg kunne gøre var at se uret der holdt tjek på hvor længe de havde været igang, tikke opad.  Efter den halve time, fik jeg at vide jeg hurtigt kunne se hende, men at det blev meget hurtigt da hun skulle på neonatal. De tog hende over og lagde hende hurtigt  ind til mig, men sådan så  de stadig holdt hende, jeg tror maks 30 sek.  Portøerne hentede hende og hun blev lagt i kuvøse  imens hun skreg meget meget højt. Hun var tydeligt utilfreds.

Det var omkring den halve time efter kejsersnittet at jeg selv fik det dårligt. De havde noget medicin at give hvis jeg fik kvalme, men jeg nåede ikke at få det og fik istedet en bakke at brække mig i. Ikke den fedeste oplevelse imens de var ved at sy mig sammen. Derefter fik jeg medicin og kunne nå at advare. 

Det tog tid at sy mig sammen, da moderkagen havde sat sig fast i livmodervæggen, så de måtte skrabe den løs.

Det lykkedes at få mig lappet sammen og jeg kom på opvågning. Cassandra og min mand var på neonatal.

 

De var urolig søde på opvågning og ringede flere gange til neo, for at høre hvordan  det gik og det uden jeg skulle spørge. De var også meget hurtige til at give mig fri, jeg slulle blot kunne mærke lidt på benene også blev jeg kørt ned til Cassandra, som nu lå med ilt i næsen og havde flere ting rigget til sig.

Det meste kom af hende 5-6 timer efter hun var født.

Vi blev på neonatal til vi blev udskrevet 2 dage efter hendes fødsel.

 

Cassandra havde lidt eftervirkninger 4-5 dage efter pga vandet, hvor hun ikke havde det helt godt, men  så aftog det.

 

Jeg havde meget svært ved at komme op, jeg havde en meget stærk smerte i den ene side som holdt ved en mdrs tid. Jeg kunne stort set ikke vende mig i sengen. Jeg blev undersøgt, men de er i tvivl om hvad det var. De nåede frem  til det var  infektion fordi de ikke fik hele moderkagen med ud og jeg fik noget antibiotika, men jeg har aldrig været overbevist. På mig virkede det mere som tarmene der havde fået prygl. Ondt gjorde det, men jeg kom op og gå rundt,  blot 1 dags tid senere end jeg havde regnet med.

 

Jeg fik 4 år før aks, efter en 20 timers fødsel hvor han sad skævt og lå som stjernekigger. Der forløb det noget mere gnidningsfrit. Han fik ilt i 5 min og havde det derefter fint.  Jeg blev hurtigt lappet sammen og kom hurtigt op og gå og til hægterne. Det eneste vanskelige var at vi blev adskilt i 3 timer efter hans fødsel. Jeg var på opvågning og han med sin far på fødeafdelingen. Det var hårdt for mig, men han havde nogle gode første timer med sin far. Men sådan gjorde man på Hillerød i 2007. Jeg fik at vide i 2012 hvor jeg  fik pks, at forløb alt normalt ville man få barnet med på opvågning når det var pks, men ikke ved aks,  der var det samme praksis som da min søn blev født. 

 

Held og lykke med beslutningen. Den var også svær for mig. Jeg er dog glad for den, omend jeg er ked af jeg ikke får oplevet en "rigtig" fødsel, ikke til vejs ende ihvertfald. 

[Maj 2014]

1 minute ago, louisevibe said:

 

Har du undersøgt om de tilbyder det at få hende op til dig med det samme, der var du skal føde? 

 

Nej for havde egentlig tænkt det som aller sidste udvej indtil nu. Det tror jeg de tilbyder de fleste steder nu, hvis det kan lade sig gøre. Må lige få det undersøgt. 

[louisevibe]

Jeg vil bare lige vise billede af mine klips lige inden de blev fjernet. Jeg synes i hvert fald ikke de skal være det,der afskriver det som mulighed. Din igangsættelse lyder slet ikke sjov  Måske du kan få lavet en fødselsplan var kejsersnit kan være en mulighed hvis x og x ikke virker? 

 

 

 

[Maj 2014]

3 minutes ago, louisevibe said:

Jeg vil bare lige vise billede af mine klips lige inden de blev fjernet. Jeg synes i hvert fald ikke de skal være det,der afskriver det som mulighed. Din igangsættelse lyder slet ikke sjov  Måske du kan få lavet en fødselsplan var kejsersnit kan være en mulighed hvis x og x ikke virker? 

 

 

Min igangsættelse var virkelig skidt! Men udslættet efterfølgende var værre, fordi det ligesom aldrig rigtig blev bedre og den voldsomme kløe var ulidelig. Jeg er så bange for at det hele sker igen. 

Jeg må virkelig få fortalt fødselslægen det hele.

 

det er virkelig ikke en nem beslutning og ikke bare lige sådan at sige ja til kejsersnit, for jeg ønsker jo en helt almindelig fødsel. 

 

De ser ikke ud som jeg forestillede mig.

[MamatilJ&M]

Mine begge drenge har forresten også været til kst og blive tjekket efterfølgende. Specielt den store havde godt havn af det, han var vind og skæv og stresset. Men han var også stjernekigger (ved ikke om det betyder noget) 

[louisevibe]

Just now, Maj 2014 said:

Min igangsættelse var virkelig skidt! Men udslættet efterfølgende var værre, fordi det ligesom aldrig rigtig blev bedre og den voldsomme kløe var ulidelig. Jeg er så bange for at det hele sker igen. 

Jeg må virkelig få fortalt fødselslægen det hele.

 

det er virkelig ikke en nem beslutning og ikke bare lige sådan at sige ja til kejsersnit, for jeg ønsker jo en helt almindelig fødsel. 

Jeg kan helt følge dine tanker. Få talt med fødselslægen, for tænker vedkommende måske kan besvare en del spørgsmål og hjælpe på din tvivl. 

[MamatilJ&M]

2 minutes ago, Maj 2014 said:

Min igangsættelse var virkelig skidt! Men udslættet efterfølgende var værre, fordi det ligesom aldrig rigtig blev bedre og den voldsomme kløe var ulidelig. Jeg er så bange for at det hele sker igen. 

Jeg må virkelig få fortalt fødselslægen det hele.

 

det er virkelig ikke en nem beslutning og ikke bare lige sådan at sige ja til kejsersnit, for jeg ønsker jo en helt almindelig fødsel. 

 

De ser ikke ud som jeg forestillede mig.

Kan du ikke få lagt en fødselsplan? Evt hvor der står at hvis i gangdættelsen ikke virker i løbet af x antal timer, så ønsker du kejsersnit...

 

Ved min den første gik fødslen i stå og jeg måtte vente 13 timer på kejsersnit. Anden gang stod det, at hvis det gik i stå ønskede jeg kejsersnit. Og lægens kommentar var, vi har lovet dig kejsersnit, så det får du

[Maj 2014]

3 minutes ago, louisevibe said:

Jeg kan helt følge dine tanker. Få talt med fødselslægen, for tænker vedkommende måske kan besvare en del spørgsmål og hjælpe på din tvivl. 

Det håber jeg virkelig! Lige nu kommer det hele bare så tæt på.

[Maj 2014]

Just now, AnitaFH said:

Kan du ikke få lagt en fødselsplan? Evt hvor der står at hvis i gangdættelsen ikke virker i løbet af x antal timer, så ønsker du kejsersnit...

 

Ved min den første gik fødslen i stå og jeg måtte vente 13 timer på kejsersnit. Anden gang stod det, at hvis det gik i stå ønskede jeg kejsersnit. Og lægens kommentar var, vi har lovet dig kejsersnit, så det får du

Det håber jeg. Jeg må afvente og se hvad lægen siger. Jeg tænker vi i hvert fald skal have muligheden for at sige stop og så bliver det kejsersnit. 

[Guest]

25 minutes ago, Maj 2014 said:

Åhh hvor er det svært! Jeg tænker hun skal op til mig lige med det samme og blive der, hvis hun selvfølgelig har det godt. 

 

Jeg tænker selv at der er forskel på aks og pks i forhold til hvordan man har det bagefter, men måske det ikke er rigtigt? 

 

Klipsene kan jeg mærke skræmmer mig, fordi de ser uhyggelige ud. Måske lidt åndssvagt, men sådan har jeg det. 

 

Jeg vil gerne hjem med det samme. Dvs. Hvis det bliver kejsersnit om morgenen, vil jeg gerne hjem om aftenen. 

 

Jeg lægger lige noget op jeg skrev i terminsgruppen, så det giver mening hvorfor jeg overvejer kejsersnit. 

 

Min første fødsel endte i aks, da der skete nada efter 4 dages igangsættelse (her var vi indlagt i 3 døgn)

Fordi jeg ikke ville igennem en igangsættelse igen fik jeg anden gang pks (blev udskrevet efter præcis 2 døgn, da vi bare sad og ventede på hæleprøven, jeg havde fint kunne tage hjem efter 1,5 døgn, men vi tog overnatningen, for ikke at skulle køre tilbage til hælprøven morgen efter).

 

For mit vedkommende var der ikke den store forskel på aks og pks, men mit var jo heller ikke akut akut, ungen ville jo bare ikke ud

Faktisk synes jeg pks var mere omstændigt, fordi jeg skulle tale med alle mulige læger og have taget blodprøver i ugen op til, og så piller i døgnet i den. Aks var bare, "har du spist?" "Nej, men drukket" "okay så venter vi lige 3 timer og så går det løs".

 

Mit forløb, var meget lig de andres i tråden og ligesom Louisevibe havde jeg ufattelig lidt følgevirkninger og jeg stoppede faktisk med smertestillende før tid.

Første gang var babyen kort ude af rummet for at blive målt og vejet (far var med), men ikke før jeg havde set og rørt hende - anden gang havde de flyttet undersøgelsesbordet ind i operationsrummet, så hun var kun væk fra mig i 2-3 min og ellers lå hun ved mig.

 

Til det med at komme hurtigt hjem skal du ikke regne med det er realistisk. Altså du kan selvfølgelig udskrive dig selv i mod deres anbefalinger, men når du aldrig har prøvet et ks før, så vil jeg ikke anbefale det. Alene de første 2-3-4 timer bruger du jo på opvågningen, hvor du skal have følelsen tilbage i kroppen. Når det så er sket, så bliver man kørt på sin barselsstue. Her får du lige et par timers ro inden de skal have fjernet karteret og du skal op og gå og de skal undersøge om livmoderen trækker sig ordentlig sammen osv. Så rimelig hurtigt er der altså gået 10-12 timer. De første 24 timer efter er klart de hårdeste og hvor det gør mest ondt, du skal være forberedt på at skulle have hjælp til en helt del. Du skal lære at komme ud af sengen uden at bruge dine mavemuskler (og det er svære end det lyder) og der er det de første 24 timer i hvert fald rart med en senge der kan kører op og ned. I stedet for ens lave seng derhjemme.

Problemet er også du ikke kan planlægge hvornår du får ks, du ved bare hvilken dag, med mindre der sker en masse akut.

Da jeg fik pks, skulle jeg møde op om morgen klokken 7, men inden at læger osv er klar er klokken 8, vi var 2 der skulle have pks den dag og den anden blev valgt først, hun kom til klokken 9, så inden det blev min tur var klokken 10.30 og vores datter blev født 11.30. 

 

Klips ser ikke skræmmende skræmmende ud, men de gør ikke ondt hverken at have i eller få fjernet.

[ccc]

Jeg har fået 2 planlagte pks.

pks nr 1:

Det gik godt, min søn kom ud og op til sin far og så holdte han ham tæt på min mund så jeg kunne mysse ham..baby havde det rigtig godt, han blev vejet og målt, vi kom på opvågning, han blev lagt til brystet og jeg mærkede ikke så meget til smerter i maven, vi kom op på vores værelse og hyggede, stadig nærmest ingen smerter efter pks.

Min mand tog hjem og sov med vores datter, og jeg passede baby og gik rundt med ham på gangene om natten, fordi han havde lidt luft i mavsen.. Smerter havde jeg stadig ingen af..og dagen efter var jeg kun på Panodil hver 6 time og det var jeg i 3 dage..såret helede rigtig fint. Fantastisk oplevelse. Og jeg var indlagt 2 dage.

Pks nr 2:

Denne gang måtte jeg få vores søn direkte op min mave, så snart de hev ham ud. Hud-mod-hud kejsersnit- Det var vidunderligt.

Der blev mysset, suttet på bryst og puttet i stor stil.. Derefter blev han målt og vejet, vi kom på opvågning..ingen smerter hos mig..kom op på vores værelse..fik lidt ondt, kunne pludselig ikke drikke.. Alt hvad jeg drak kastede jeg op.. Derfor kunne jeg heller ikke tisse..og det er vigtig man selv kan tisse.. Så jeg fik væske i drop samt lagt et karteter..dette havde jeg i et par timer..om aftenen kastede jeg ik længere det op som jeg drak, så karteter og væskedrop blev fjernet og de vejede det jeg tissede i sådan en skål der sad på wc'et..Alt var nu fint..men det begyndte at nive lidt i maven og de sidste 2 timer inden hver pilledosis gjorde pænt ondt i maven..og jeg kunne derfor ikke rigtig gå så meget rundt som forrige gang. Efter 2 dage kom vi hjem, jeg fik så en blodansamling på str med en blomme i den ene side, som var meget øm, dog kunne jeg sagtens gå rundt..og den gik væk af sig selv efter små 14 dage.

Begge gange var i uge 39 og babyerne har været 3281 gr og 51 cm samt 3580 og 52 cm..

Jeg gør det gerne igen :-) 

jeg har dog heller ikke noget valg hvis vi ønsker et barn mere, for da vi havde fået vores første barn, var jeg igennem 3 operationer og fik at vide at hvis vi ønskede flere børn skulle de komme til verden via kejsersnit.

 

 

[Girl Next Door]

Jeg vil gøre alt for at undgå endnu et KS. Og det er til trods for det gik fint sidst. Det er en operation og noget jeg aldrig håber min krop skal igennem igen. Jeg var endda hurtigt oppe, hurtigt af smertestillende og har ingen mén. Men ikke noget jeg ønsker igen. Aldrig. 

[millivanilli]

Jeg har fået 2 akutte kejsersnit. Forløbet op til og under selve indgrebet kan nok ikke sammenlignes med PKS, men heling og forløb efter operationen kan måske. Jeg skriver ikke dette for at skræmme, overhovedet, og se bort fra det her hvis du primært ønsker solskinshistorier.

 

Jeg havde 2 dramatiske AKS, hvoraf det sidste især var meget dramatisk. Moderkagen løsnede, og jeg begyndte at bløde meget kraftigt. Det stod om liv og minutter, og var meget skræmmende. Men min søn kom ud, havde ingen mén, og vi overlevede begge to. Det har selvsagt sat nogle spor at vi begge var så tæt på at dø, men jeg har det fint med det i dag. 

 

Nå, til sagen, så vil jeg bare sige, at jeg fik alle komplikationer man kan få (lægens ord) efter ks nr. 2. Der var sammenvoksninger i maven/underlivet fra første AKS, der skabte nogle problemer for lægerne. Jeg havde mistet en MASSE blod (skulle have tranfusioner), og, fik en indre blødning efter indgrebet, fik en tilstand hvor maven fyldes med luft og svulmer op (meget smertefuldt), blev dehydreret og fik en infektion med feber, der blev slået ned med hesteantibiotika i 2 uger efter udskrivelsen. Jeg var indlagt en uge efter fødslen, men måtte ind på hospitalet flere gange grundet infektionen. Jeg havde rigtig ondt i maven i lang tid, grundet sammenvoksningerne etc. Min mave har stadig blå mærker 10 mdr efter!

 

Totalt er jeg lykkelig for mine AKS, da det var nødvendigt for at mine børn og jeg skulle overleve. Det første AKS gik også ok, og smerterne fortog sig rimelig hurtigt. Jeg havde ikke kunne forestille mig hvor slemt det skulle blive efter 2. AKS, men jeg havde hellere ikke tænkt at fødsel ville blive livsfarligt for mig. 

 

Jeg ved ikke om det overhovedet er tik nogen hjælp at jeg skriver det her. Kan godt forstå at du overvejer PKS! Vil bare også pippe  om at der kan opstå nogle helt sindssyge komplikationer, som jeg ikke ønsker for nogen.

[tsecret]

Jeg har fået et akut og et planlagt.

 

Mit problem er at mine børn ikke vil ud af sig selv

 

Første gang blev jeg derfir sat igang omkring uge 41. Efter ti dage gik mit vand, jeg fik veer, men det gik bare ikke frem efter planen. Så jeg fik vedrop, epidural, antibiotika etc. Jeg var 10 cm åben men kunne ikke få ham det sidste stykke, og til sidst blev hjertelyd påvirket og det blev aks. Han var hurtigt ude og skreg med det samme. Han kom først ud i undersøgelsesrum sammen med sin far, og derefter op til mig godt indtyllet i dyne. Jeg måtte dog efter 10 min bede far tage ham da jeg begyndte at ryste.

 

Jeg havde mange smerter og var påvirket i lang tid. Blev udskrevet efter 3 dage. 

 

Det planlagte skete 41+2 da hun stadig ikke var på vej ud og jeg ikke skulle igennem endnu en igangsættelse. 

 

Vi kom til fra morgenen af, kunne lige nå selv at aflevere den store i vuggestue først. Jeg fik et værelse fra start og fik at vide at opvågning også skete her hvis alt gik planmæssigt. Det må man sige det gjorde. Hun skreg med det samme og kom direkte op til mig. Det værdig for koldt på operationsstue så efter lidt blev hun tallet godt ind i dyne og kom op til son far. Da vi blev kørt tilbage til stuen lå hun hos mig igen. Denne gang kom jeg mig ekstremt hurtigt og var efter et par dage helt smertefri. 

 

Jeg fik klips første gang, men ikke anden. 

 

Det værste anden gang var at jeg ikke måtte løfte den store i seks uger efter. Det er lang tid! 

 

Har haft begge børn til kiropraktor efterfølgende. Første gang var der intet. Anden gang var hun lidt skæv. Ellers har der intet været med børnene.

 

[Maj 2014]

Jeg synes det er så svært! Jeg forstår godt at i ikke vil anbefale det og det er jo heller ikke et ønske jeg har. Jeg kan bare ikke finde ud af om alternativet er værre. Min krop samarbejdede på ingen måde under igangsættelsen. Vil den gøre det denne her gang? Ingen ved det. Skal jeg igennem endnu en allergisk reaktion der vare i 100 år eller skal jeg få kejsersnit. Kejsersnittet forløber sikkert fint uden komplikationer, men ingen kan jo svare på om det er mig der blivrr ramt af komplikationer ligesom nogen af jer. Det er virkelig ikke nogen nem beslutning og jeg håber virkelig at lægen har nogle super gode forslag.

i den her uge går vi all in på sex og hvad der ellers kan virke modnende og så håber jeg at alle mine tanker er unødvendige.

 

tak fordi i deler.

[Maj 2014]

1 minute ago, LulleS said:

Har et AKS i bagagen og skal have PKS denne gang. Sidste barn var meget stort og igangsættelse ved termin gik helt galt og det endte i sepsis og AKS, og et meget træls efterforløb, med mor på intensiv og barn på neo.

 

Beslutningen om PKS er taget i samråd med læge, og er begrundet i at de ikke tør risikere en igangsættelse denne gang, at der igen er risiko for meget stort barn og at jeg igen har hyperemesis, og at kroppen derfor ikke samarbejder.  Alle scenarier vi fik stillet op ender i KS i sidste ende, og så blev vi enige om at PKS var det mest hensigtsmæssige for både baby og mor.

 

Jeg skal også sættes igang pga. Stort barn. Amilia vejede 4808 g og var 56 cm lang 38+3, så jeg kan ikke gå til termin eller over. 

Jeg læste i din tråd, at du er rigtig glad for beslutningen. Jeg håber jeg finder en jeg også finder fred med.

[Maj 2014]

1 minute ago, LulleS said:

Har lige tilføjet et lille p.s. Ovenfor.

 

jeg er VIRKELIG glad og tryg for beslutningen, og det betyder alverden at jeg har både mand og læge i ryggen, som bakker op og synes at det er den kloge og fornuftige beslutning, for det ER piv sårbart! Jeg ved fra sidst hvor meget de sidste uger med Hyperemesis æder af ens mentale sundhed, så også derfor er valget om PKS godt fordi der kommer en absolut slutdato på, som KUN jeg kan lave om på. Hvis jeg når til PKS-dato og føler mig totalt ovenpå og magter det, kan jeg selv udsætte PKS og se om min krop selv kan denne gang. Men det er KUN mig der kan træffe det valg, og den kontrol har jeg behov for at have. Ville ikke have den samme kontrol, hvis jeg ikke stod med datoen i hånden på forhånd.

Jeg var til samtale med en fødselslæge i oktober der virkelig ikke forstod noget, ikke lyttede og i det hele taget var det bare en super dårlig oplevelse. Allerede der havde jeg brug for en plan, men det skete ligesom ikke. Nu skal jeg føde lige om lidt og planen er ikke lagt endnu, det gør det hele sværere synes jeg. Oveni det sover jeg elendigt, så jeg er mega træt. Det hele er bare sådan lidt øv lige nu.

 

det må virkelig give en ro indeni, at planen er lagt nu. 

 

Jeg må sørge for ikke at gå fra samtalen før vi har en klar aftale som giver ro i maven. Jeg har i virkeligheden brug for, at nogen tager mig i hånden og siger vi gør sådan her. 

 

Min mand er helt på min side og enig i, at vi ikke skal igennem det samme forløb. Han er meget støttende heldigvis. 

 

Det er godt med gode mænd  

[Lovely Lady]

Det bliver den relativt korte herfra, men jeg har da et kejsersnit i bagagen - ikke planlagt, men heller ikke synderligt akut, han kom bare ingen vegne  Fredelig oplevelse, fint barn (mere påvirket af forsøg på fødsel end af kejsersnit) og et minimum af gener. Til gengæld ved jeg sq da ikke, hvad der havde besat mig, da jeg valgte at føde nummer to, selvom jeg blev tilbudt kejsersnit - det gav betydeligt flere gener efterfølgende (nogen af dem slæber jeg stadig rundt på), men isoleret set var det selvfølgelig skønt, at vi kunne tage hurtigt hjem til storebror  

 

Jeg blev i øvrigt syet efter mit kejsersnit. Stingene forsvandt af sig selv, og jeg har ikke andre mén end et relativt diskret ar.

[FruLB]

Min søns fødsel endte i akut kejsersnit. Så jeg har ikke prøvet planlagt, men nu får du historien alligevel.

 

Egentlig var det eneste jeg frygtede ved fødslen, at det ville ende i kejsersnit - fordi jeg generelt er bange for sygehuse og operationer. Men det endte med at være en fantastisk oplevelse.

 

Efter 24 timers veer, og en presseperiode på 4-5 timer uden at drengen kom ud, valgte lægerne at foretage kejsersnit. Jeg blev kørt ned på OP, hvor jeg fik lagt en ny rygbedøvelse. Den jeg havde i forvejen havde slet ikke virket. og 15 min senere var vores lille mirakel født - vinder skæv i hovedet, fordi han havde lagt skæv i bækkenet i pressefasen, men ellers helt perfekt. 

 

Inden de kørte mig på OP, sagde jordemoderen, at han ville komme op til mig, med det samme - Det gjorde han også, men han havde slugt lidt forstervand, og havde derforhavde brug for en lille smule C-PAP for at få det sidste forstervand ud af lungerne. Men det foregik alt sammen samtidig med at jeg blev syet sammen, og inden jeg var færdig, havde farmand sønnike i armene, og efterfølgende fik jeg ham selv.

 

Dagene efter gjorde det selvfølgelig hamrende ondt, og det der med at stå for længe ad gange var på ingen måder rart. Jeg kan ikke tåle morfin, så det valgte jeg helt bevidst fra. Det gjorde nok også at det tog en dag eller to ekstra at komme helt ovenpå, og jeg var virkelig glad for at min mand kunne være medindlagt, så han kunne stå op om natten osv.

 

10 dage efter fødslen var jeg basically tilbage til normalen. Jeg kunne bevæge mig rundt og gå ture osv.

 

Jeg frygtede, hvordan arret ville komme til at se ud! Men her 15 mdr efter kan man næsten ikke se det mere. Der er en ganske tynd synlig streg, og man kan ikke se, hvor klammerne har siddet.

 

Min frygt for kejsersnit er kureret, og selvom jeg stadig drømmer om en 'normal' fødsel, hvis omstændighederne tillader det, så er jeg ikke længere afvisende overfor at vælge PKS. 

 

Du skal gøre, hvad der giver dig ro i maven! 

 

De siger at det bedste for alle parter er en 'normal' fødsel - jeg tror mere på, at det rigtige, er det der giver mor ro i maven! 

 

Alt held og lykke din vej