Solskin

Knap 2 årig dreng der kravler på bordene og smider med alting.

8 indlæg i dette emne

Vi har en dreng på 1 år og 10 måneder. Han har altid været ret stille og meget nem, men de sidste par måneder er han blevet ret krævende i hverdagen.

1) Han har altid haft en dårlig vane med at smide sin tallerken/mad på gulvet, men den seneste tid er det eskaleret og han kyler sin tallerken og mad (og alt andet i øvrigt) i tide og utide og er generelt svært at få til at spise noget som helst. Er snart træt af at lave måltider der ikke bliver spist og træt af at skrabe mad af alting og lidt bekymret over at han stort set ingenting får spist.

2) Han kravler på ALT - jo højere, jo bedre. Køkkenbordet, komfuret, spisebordet. Han kravler op på sofabordet og slår til lamperne over det eller river dem ned. Kravler op på spisebordet og smider lysestagerne ned. Kravler op i vindueskarmene. Og selv når han bare er på gulvet, så snupper han alt hvad han kan nå på køkkenbord/vindueskarme/spisebord og kyler med. Alt der ikke er boltet fast har vi flyttet og vi har flyttet køkkentaburet, puf'er etc væk, men så skubber han bare en spisestol hen til at kravle op med. Jeg hiver ham nok ned 30 gange om dagen, men han er lynhurtig oppe igen med mindre han simpelthen er mandsopdækket konstant. Jeg er simpelthen så bange for at han skal komme til skade. I forvejen har han lidt dårlig balance fordi han har væske i ørene og det virker slet ikke som om det tager modet fra ham, når han falder.

Vi er super konsekvente og tager ham ned hver gang han kravler på bordene og siger "NEJ". Det samme når han smider sin tallerken, men han griner bare. Jeg synes at jeg skælder ud hele tiden og prøver at foregribe tingenes gang men alligevel er der mad og ting smidt over det hele.

Hvad siger I? Er han bare en rask dreng eller er det noget vi gør helt forkert? Er der nogen gode råd? Det skal lige siges at han ikke har haft nogen hørelse pga væske i ørerne i nogen tid - den er først langsomt ved at komme igen, så det er svært at kommunikere og han har endnu ikke nogen ord til at kommunikere ønsker med.

Med venlig hilsen

Solskin

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmm.....medmindre der skulle være noget galt med drengen, så tror jeg simpelthen at han søger eller higer efter én som kan sætte EN GRÆNSE for ham.

Kender du typen som kan sige "NU ER DET NOK"!! Og så ved man bare at han/hun mener det med HELE sin krop og tonefald (uden at råbe)???

Det er sådan i skal gøre...ikke bare "nej det må du ikke"....han er tydelig ligeglad ellers havde han ikke fortsat. Det er en fest for ham, en leg, så hvorfor holde op?!

Ja jeg kan så godt forstå dig, det er SUPER træls :( Slf ønsker ingen at være bussemand eller bad cop, men der er heldigvis langt fra de to typer til den tydelige mor og far, som lærer sit barn disciplin og tålelig opførsel.

Forstil jer at det var en hund der gjorde sådan? IKKE for at sammenligne hunde med børn, men forestil jer lige det....den var blevet aflivet med det samme. I er nødt til, for jeres søns skyld at være MEGET tydeligere og meget mere konsekvente i jeres opdragelse.

Ja øv, det var helt sikkert ikke det i havde håbet at høre. Det er pissehårdt at være forældre, men jeg lover jer det giver pote (apro pos) i den anden ende!! Børn VIL faktisk gerne disciplineres hvor mærkeligt det end lyder.....

Så frem med den ultra korte snor.

Lægger han an til at kaste med NOGET som helst så fjern det fra ham omgående og sæt ham på gulvet med kun et NEJ og så gå fra ham....Det skal øves mange gange, men det er aldrig for sent.

Hvis der er noget jeg har misforstået så skriv endelig.

Kram, Mette. (pædagog)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Træls situation! Vi kender den godt, bare i noget mindre omfang :) Og man er bare SÅ bekymret for at de skal slå sig osv.

Jeg har ikke helt forstået, det du er i.... Går du hjemme med ham? Eller er han i vuggestue/dagpleje? Hvis han er, er han garanteret ikke sådan dérovre - sådan er det jo ;)

Umiddelbart tænker jeg, han ønsker opmærksomhed. Jeg kendte engang en mor, der sagde: "Der er altid noget, en baby må." Og det skulle forstås på den måde, at hvis ungen begyndte på noget, h*n ikke måtte, ja, så var der altid noget andet, h*n GODT måtte, og det var så bare om at vise ungen dét i stedet for. Nogen ville nok kalde det afledningsmanøvre :) Men det kunne jo være noget med at tage ham med ud eller hen, hvor han under opsyn kan ØVE sig i at klatre eller at kaste med en bold. For han synes åbenbart, det er sjovt at klatre og at kaste... :)

Herhjemme bliver det meget tydeligt, hvis vi er optaget af at lave praktiske ting. SÅ skal der laves ballade! Og det gider man altså bare ikke, vel?! Nogle gange er det så op i kravlegården, selvom han hyler i vilden sky, hvis man lige SKAL være færdig med noget, og andre gange føjer vi ham og leger med ham i stedet. Det tager som regel ca. 5 minutter med intensiv opmærksomhed, og så kan vi fortsætte.

Tv'et hitter også her om eftermiddagen, men det er mig EKSTREMT meget imod :) Jeg mener, børn selv skal aktivere sig.. :) og jeg skal gerne hjælpe dem med at finde ud af hvordan :)

Hvad siger din sundhedsplejerske?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Han får i hvertilfælde nok at spise, ellers ville han ikke have den energi :)

I gør det rigtige. Tag ham ned og sig NEJ, på en bestemt måde. Og gem jeres ting væk, indtil den fase er overstået. Og den skal nok blive overstået :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm.....medmindre der skulle være noget galt med drengen, så tror jeg simpelthen at han søger eller higer efter én som kan sætte EN GRÆNSE for ham.

Kender du typen som kan sige "NU ER DET NOK"!! Og så ved man bare at han/hun mener det med HELE sin krop og tonefald (uden at råbe)???

Det er sådan i skal gøre...ikke bare "nej det må du ikke"....han er tydelig ligeglad ellers havde han ikke fortsat. Det er en fest for ham, en leg, så hvorfor holde op?!

Ja jeg kan så godt forstå dig, det er SUPER træls :( Slf ønsker ingen at være bussemand eller bad cop, men der er heldigvis langt fra de to typer til den tydelige mor og far, som lærer sit barn disciplin og tålelig opførsel.

Forstil jer at det var en hund der gjorde sådan? IKKE for at sammenligne hunde med børn, men forestil jer lige det....den var blevet aflivet med det samme. I er nødt til, for jeres søns skyld at være MEGET tydeligere og meget mere konsekvente i jeres opdragelse.

Ja øv, det var helt sikkert ikke det i havde håbet at høre. Det er pissehårdt at være forældre, men jeg lover jer det giver pote (apro pos) i den anden ende!! Børn VIL faktisk gerne disciplineres hvor mærkeligt det end lyder.....

Så frem med den ultra korte snor.

Lægger han an til at kaste med NOGET som helst så fjern det fra ham omgående og sæt ham på gulvet med kun et NEJ og så gå fra ham....Det skal øves mange gange, men det er aldrig for sent.

Hvis der er noget jeg har misforstået så skriv endelig.

Kram, Mette. (pædagog)

Må melde mig helt enig her :)

Sender jer end masse tanker og krydser fingre for, at det med tiden bliver meget bedre!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa og tak for jeres svar. Jeg burde måske have nævnt at vi ikke har nogen problemer med at være konsekvente og sætte grænser. Jeg arbejder med adfærd og har såmænd både trænet problemhunde og arbejdet med børn og skrevet adskillige artikler og foredrag om netop at sætte grænser, være tydelig i sin kommunikation og arbejde med positiv forstærkning...måske netop derfor undrer det mig lidt, at jeg ikke har kunnet flytte hans adfærd på de 2 punkter. Jeg ville egentlig bare gerne vide om det er noget andre har oplevet med deres børn. Jeg har nemlig aldrig før oplevet noget lignende.

Men hvorom alting er, så var det måske en af de berømte faser, for nu er han helt holdt op og har hverken kravlet eller smidt med noget i 2 dage o.0 Jeg krydser fingre for at det bliver ved på den måde!

Med venlig hilsen

Solskin

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor skønt! Jamen så nyd det endelig :)

Kh Mette.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan et par børn har vi også haft.

Xander er ovre det og Linus er næste ovre det.

Frida 11 mdr. er begyndt at vise at hun også kan *SUK* men det er dejligt at kigge på de to store og huske at det 'bare er en fase' de skal igennem.

Hos os har det været en reaktion på et forbud.

F.eks. er Frida begyndt at kravle op på alt, og hvis hun kravler op på sofabordet tager jeg hende ned og siger NEJ, hvor hun så tager det der er tættest på og smider det på gulvet. Hendes reaktion på at jeg har taget det sjove (at kravle op på bordet) væk fra hende.

Linus reagerer også på de negative ting. Hvis han spørger om han må se tv og får et nej kaster han sig på gulvet og skriger mens han kaster med ting i nærheden, hvis vi beder ham om at tage tøj på når han er i gang med en god leg osv.

Vi veklser med at de kommer væk fra ting de kan ødelægge.

- Tager den skrigende Linus og lægger ham ud på gulvet i gangen (vi har et lille hus med en gennemgangsgang, så lige meget hvor vi er i huset er vi under 10 meter væk). Der er ingen ting at kaste og så bliver han ignoreret og får at vide at når han holder op med at larme må han komme ind til os igen (det er kun Linus - Frida er for lille til at forstå det).

- tager de ting der er inden for rækkevidde væk så der ikke er mulighed for at kaste med noget (især Frida)

Eller at de bliver afledt:

- Når Frida kravler på bordet bliver hun taget ned med et nej, men 5 sekunder efter holder jeg en bog frem og løfter hende op så vi kan læse. På den måde får hun at vide at det ikke er ok at kravle på bordet - men jeg gerne vil læse med hende i stedet.

Vi prøver mest muligt at bruge den nederste metode, men med 5 børn i huset, madlavning, vasketøj osv. så er det ikke altid der er tid eller mulighed for at kunne sætte sig og lave afledning på den måde.

Og nogle gange så har Linus brug for at være alene og få rastet af uden at vi sætter os hos / med ham (det bliver det bare værre af. Det har de også fundet ud af i BH at når han får sine raserianfald skal han bare have lov til at ligge alene uden mulighed for at skade sig selv eller andre, og når han så er færdig kommer han selv tilbage til gruppen og er glad igen)

Men sådan har jeg det også selv - smækker med døren og går en lang tur når det hele bare bliver for meget, så han har det ikke fra fremmede ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER