Det der med rugbrød og pålæg...

[FruOvervejelse]

Må jeres børn nøjes med at spise pålægget? Hvorfor, hvorfor ikke?

 

Jeg har lige brug for lidt inspiration til min tankegang, tror jeg  

[SDB]

Altså ser helst hun også spiser rugbrødet. Men de fleste måltider får hun faktisk kødpålæg hun bare guffer ved siden af. Og pt under jeg-nægter-nærmest-at-spise-noget-som-helst-af-nogen-art fasen vi har gang i - får hun endnu løsere tøjler  

 

men hun elsker fx kødpålæg og får lov at smage hvis hun har lyst. 

 

Edit: hvorfor - fordi hellere hun bare spiser lidt end Intet - men ret skal være ret hun elsker rugbrød og spiser det 9/10 gange - og ofte suttes makrel/smør mv af brødet som spyttes ud hvis det er for tørt eller har for mange kerner 

[Ihpets-mortilto]

Ja og nej

 

William spiser det hele nu, men har tidligere haft perioder hvor han stort set kun spiste pålægget. Nohr spiser stort set kun pålæg pt.

 

Jeg er ikke særlig fan af pålæg, altså sådan noget skiveskåret, salt/nitrit pumpet, lyserødt stads. Og særligt når mine børn spiser meget pålæg, er jeg særligt ikke fan af det pålæg. Der af svaret nej.

 

Men så vælger jeg jo bare at deres pålæg er fiskefrikadeller, tunsalat, æg, kød (rester fra aftensmad), ost, humus, pesto, hytteost, kartofel, ærtemos osv. Og det er så helt ok at de bare spiser det  

 

 

Jeg tror på forældre ansvar i køkkenet og børnevalg på tallerkenen  

 

edit: og så får de masser af fuldkorn på andre måder: skorper, havregryn, havrefras (som snack), knækbrød med smør osv.

[lpd]

Jeg er helt enig med Stephi. 

[FruOvervejelse]

Tak for svar

Jeg har det i princippet sådan, at man skal spise sit brød, før man kan få mere pålæg. Men jeg prøver virkelig også på at være obs på ikke at give mad "værdi". Altså, at noget er vigtigere/sjovere/etc end andet.

Jeg synes, vi serverer ret fornuftigt pålæg, så det er slet ikke der, skoen egentlig trykker. For mig handler det vist lidt om, at lære at spise op, før man får nyt, tror jeg. Jeg er ikke helt sikker på, hvad min argumentation er, men jeg kan mærke, jeg synes, brødet skal spises først. Derfor er det ret godt med nogle argumenter for og imod, så jeg lige kan få mærket efter, hvad jeg egentlig synes.

Kom endelig gerne med flere

[Barbamama]

Jeg er sådan relativt loose, og prøver at vægte det imellem at hun skal have noget,  der holder hende mæt (= ikke kun pålæg) men at måltidet ikke skal være alt for meget kamp.

 

Jeg er dog blevet en anelse mere striks som dagplejer, da jeg synes det er lidt svært/uhensigtsmæssigt at have regler for nogen og lade andre styre selv. Og at lade hele flokken styre selv, det synes jeg bliver noget rod

 

Konkret løser det sig herhjemme ofte ved, at Es favoritpålæg er leverpostej og makrel i tomat og at hun ikke kan lide grattede fingre  Så ryger rugbrødet nemt med. Hun kan dog også finde på at skrabe det af med gaflen og så forlange nyt og så tager jeg lige en vurdering af situationen.

 

Hvis hun er frisk, i godt humør og reelt sulten uden at være ved at gå til af sult, kan jeg godt finde på at sige noget i retning af "Hov, tag lige og spis rugbrøden også, så smører jeg en ny imens", men hvis jeg ved, at hun er 5 minutter fra helst at skulle ligge i barnevognen, og næsten ikke kan overskue mere men reelt har plads til mere mad i maven, så er jeg ret gavmild med pålægget, hvis det "bare" er det, der får det til at glide.

 

Jeg giver hende i øvrigt gerne pålæg uden rugbrød (en frikadelle, en rullet skive ost, en skive spegepølse...), så for mig handler det ikke så meget om at pushe rugbrøden som om at sikre at hun bliver mæt og (måske faktisk mest) ligeså stille lære hende at lade være med at skille sin mad ad i atomer inden hun spiser den.

 

Altså: En rugbrød med smør og skiver af frikadelle på er én mad, og jeg ser helst at den (læres at) spises samlet. Men til næste måltid kunne man godt få en frikadelle og en kartoffel hver for sig, og så er jeg relativt ligeglad med om hun levner kartoflen. Giver det mening?

[Barbamama]

Jeg er i øvrigt meget enig med Stephi, i praksis bliver det bare ofte til rugbrød med (både lyserødt og ikke-lyserødt) pålæg herhjemme.  

[Guest]

Ikke i en alder af 4 og 5, nej 

[millivanilli]

Jeg er enig med både Stephi og JustMe. For mig er det vigtigt at mad helst ikke bliver en kamp, og at barnet oplever selvbestemmelse i forhold til mad, samt oplever madglæde. Samtidigt er det vigtigt at måltiderne hellere ikke bliver en situation hvor barnet får os som forælde til at hoppe og danse og stå på hovedet ukritisk for at barnet skal spise noget. Der er, som i så mange andre ting, op til os forældre at sætte grænser og bestemme overordnet. 

 

I praksis har det her hjemme betydet at der ikke har været en generel regel om at spise sit rugbrød op før mere pålæg. Det bliver tilpasset barnets alder. Vores ældste har de første 2,5 år nærmest ikke villet spise pålæg, udover leverpostej. Derfor har vi ladt ham få et stykke ost eller spegepølse ved siden af rugbrødet, når han har været interesseret i det. På det seneste har han villet selv forsyne sig med en masse pålæg, uden at spise det, og der har vi sat grænser. 

 

Vores yngste er ved at lære at spise selv. I den fase synes jeg det er ok at give brød og pålæg hver for sig til at starte med (med mindre det er smørrpålæg), sådan at barnet kan lære smagerne og konsistenserne at kende. Jeg lægger f.eks 1-2 små stykker rugbrød med smør, og 1-2 små stykker kyllingepålæg foran ham. Så tager han typisk lidt af hver. Hvis han KUN vil spise pålæg til et måltid, og tydelig er sulten, så siger jeg på et tidspunkt, at så er det nok pålæg, og sørger for at han får fyldt op med noget mad der mætter. Jeg tænker at det er min opgave at sørge for at han bliver mæt.

 

Det her blev langt. Afslutningsvis vil jeg dog si, at børn er meget forskellige hvad mad angår, og man må tilpasse regler og praksis derefter. Det er fint at være konsekvent og have faste regler, men det er hellere ikke altid en katastrofe hvis man afviger lidt. Jeg prøver at spørge mig selv, hvad bliver konsekvensen hvis jeg tillader det her nu? Nogle gange er jeg villig til at "risikere" konsekvenserne, andre ikke. Så til trådstarter: hvad sker der (godt og dårligt) hvis du siger nej til mere pålæg? Og hvad sker der (godt og dårligt) hvis du siger ja? Kan det afprøves? 

[girly1988]

Uh følger lige med her...for her er rugbrød ofte en kamp uden lige....sjovt nok spises det med velbehag i dp men ikke hjemme....

 

Jeg står som regel fast ved at den mad der er serveret skal spises først før en ny omgang pålæg eller andet...

Nogen gange er det en succes at stå fast andre gange ikke....

 

Men jeg prøver at servere en rugbrød med pålæg jeg ved de kan lide...leverpostej, spegepølse, kødpølse, ost...det er dem vores drenge helst spiser. 

Så får de ofte tomater og agurk til...særligt tomater hitter...

Vil de ikke spise så forsøger jeg med kiks, yoghurt eller frugt for at sikre mig om de er mætte eller ej...og mister jeg tålmodigheden så serverer jeg ikke andet og så må de sultne fra bordet...og det gælder alle måltider..

Men sørger self altid for at mindst 1 måltid om dagen er godt så jeg ved de får noget....

 

For nylig har jeg erfaret at det med rugbrød hjælper meget hvis Tobias selv får lov at vælge pålæg frem for at jeg smører 3 madder han kan vælge imellem....

[Ihpets-mortilto]

On 6. dec. 2016 at 7:39 PM, Fru.Mor said:

 

[Ihpets-mortilto]

Jeg får desuden lyst til at skrive at alle de der måltider handler om meget mere end rugbrød og lyserødt pålæg  og at jeg næsten vægter alt det andet højere. Altså selvfølgelig handler det om at få mad i maven, men madkultur, hygge og samtaler må også vægtes højt synes jeg. Ligesom børnene (og de voksne i nogen grad) altid medbringer en masse følelser med til måltidet - det være sig både positive og negative. Som JustMe så fint nævner kan det være svært for en træt og følelsesladet 3 årig at styre en ske den ene dag og ingen sag de fleste andre.

 

Det er også vigtigere for mig hvad mine drenge får med af oplevelser og forhold til mad i forhold til deres (forhåbentlige lange) liv, end det de lige spiser i dag og i morgen. Fx i forhold til rugbrød-pålæg: William har forkastet meget rugbrød i en periode (vel fra 1,5 år til 2-2,5 år) og siden den periode spist rugbrød og pålæg samlet, ganske frivilligt  

Vi kan lære dem meget godt om mad ved at introducere en masse! Men vi kan så sandelig også give dem uheldige forhold til mad/noget mad/måltider.

 

 

 

På ingen måde en løftet pegefinger til nogen her i tråden - eller til andre og andre måder at gøre det på. Blot nogle torsdags tanker i mens jeg vipper barnevogn og får blå fingre  

[ccc]

Herhjemme må man godt bare spise pålæg og lade brødet ligge.. Jeg gør det selv.. Spiser skiver af ost til frokost-uden brød.

Når det så er sagt, så gir det lidt sig selv herhjemme da, frokosten ofte er rester feks..frikadelle, kartoffel, et stykke hamberryg, lasagne, grov pasta osv i den dur..og begge mine drenge elsker disse rester uden brød.. Hvorimod min datter altid kun har villet spise rugbrødet-uden pålæg da hun var 1-3 år..og begge dele er helt fint med mig.

Men altså vi bestræber os herhjemme på ikke, at kommentere på børnenes mad.. Når vi sidder sammen og spiser skal det være hygligt og rart..jeg er vokset op med mad-situationer der var alt andet end rart.. Det er nok derfor jeg har et virkelig dumt forhold til mad idag og særligt derfor er det så vigtigt for mig, at de mere eller mindre helt selv må styrer hvad de spiser af det jeg servere til måltiderne.

[Camillat]

8 hours ago, Stephi-moren said:

Jeg får desuden lyst til at skrive at alle de der måltider handler om meget mere end rugbrød og lyserødt pålæg  og at jeg næsten vægter alt det andet højere. Altså selvfølgelig handler det om at få mad i maven, men madkultur, hygge og samtaler må også vægtes højt synes jeg. Ligesom børnene (og de voksne i nogen grad) altid medbringer en masse følelser med til måltidet - det være sig både positive og negative. Som JustMe så fint nævner kan det være svært for en træt og følelsesladet 3 årig at styre en ske den ene dag og ingen sag de fleste andre.

 

Det er også vigtigere for mig hvad mine drenge får med af oplevelser og forhold til mad i forhold til deres (forhåbentlige lange) liv, end det de lige spiser i dag og i morgen. Fx i forhold til rugbrød-pålæg: William har forkastet meget rugbrød i en periode (vel fra 1,5 år til 2-2,5 år) og siden den periode spist rugbrød og pålæg samlet, ganske frivilligt  

Vi kan lære dem meget godt om mad ved at introducere en masse! Men vi kan så sandelig også give dem uheldige forhold til mad/noget mad/måltider.

 

 

 

På ingen måde en løftet pegefinger til nogen her i tråden - eller til andre og andre måder at gøre det på. Blot nogle torsdags tanker i mens jeg vipper barnevogn og får blå fingre  

 

Jeg taenker som dig, Steph - in everything here.... 

 

Og saa maa Noah godt spise broed og pålæg separat, det foretraekker han oftest, saa jeg laegger det delt paa tallerknen, saa finder han efterhaanden selv ud af at lave sig sine madder. Plus at jeg ofte fornemmer, at han har oeget protein- og fedtbehov, hvilket nemt imoedekommes med denne fleksible tilgang. Plus at vi ikke saadan har rugbroedmadder ret tit