P-pille stop, uddannelse og ønsket om et barn :-)

[Engleraab]

23 hours ago, MorHanne said:

Jeg fik min søn under studiet. Jeg smed pillerne og blev gravid 3 mdr efter. Jeg var 23 da jeg fik ham og havde været på piller siden jeg var 16.

Vi blev faktisk fra studiet opfordret til at få den første mens vi læste og vi var da også nogle stykker der fik barn mens vi gik der...

Det var svært at komme i gang igen. Jeg startede i 2006 og blev faktisk først endelig færdig i 2015. Men det er også grundet mange andre ting der kom i vejen. Min søn klarede det såmænd fint med at mor gik i skole. Han syntes faktisk det var sjovt at vi begge i skole...

 

Så hvis I har mod på det, så bare lad tingene tage sin gang.

 

Det var da dejlig hurtigt, at du blev gravid så :-)
Jamen jeg er skam også blevet "opfordret" til at få barn under mit studie. Det vil jeg nu også mægtig gerne, da jeg er 28 og så klar som man nu kan blive til at få en lille en. Jeg kunne godt forestille mig, at det er lidt svært at starte op igen. Jeg håber dog at det vil falde mig naturligt. Det er også en uddannelse jeg brænder helt enormt for.

Vi har masser af mod og vi er i fuld gang :-P 

[MorHanne]

22 minutes ago, Engleraab said:

 

Det var da dejlig hurtigt, at du blev gravid så :-)
Jamen jeg er skam også blevet "opfordret" til at få barn under mit studie. Det vil jeg nu også mægtig gerne, da jeg er 28 og så klar som man nu kan blive til at få en lille en. Jeg kunne godt forestille mig, at det er lidt svært at starte op igen. Jeg håber dog at det vil falde mig naturligt. Det er også en uddannelse jeg brænder helt enormt for.

Vi har masser af mod og vi er i fuld gang :-P 

Ja det gik også hurtigere end vi havde regnet med. Jeg var i praktik da jeg blev gravid, det faldt ikke i så god jord. De ville gerne have ansat mig, men som gravid ville/måtte de ikke...

 

For mig var det svært at starte igen. Men endnu sværere fordi min søn var syg hele tiden og jeg endte med at tage orlov.

Det var min drømme uddannelse, men med alt der fulgte med min søn var jeg tvunget til at holde pause og i sidste ende helt stoppe grundet fødselsdepression. 

[Engleraab]

35 minutes ago, MorHanne said:

Ja det gik også hurtigere end vi havde regnet med. Jeg var i praktik da jeg blev gravid, det faldt ikke i så god jord. De ville gerne have ansat mig, men som gravid ville/måtte de ikke...

 

For mig var det svært at starte igen. Men endnu sværere fordi min søn var syg hele tiden og jeg endte med at tage orlov.

Det var min drømme uddannelse, men med alt der fulgte med min søn var jeg tvunget til at holde pause og i sidste ende helt stoppe grundet fødselsdepression. 

 

Nej, kunne godt forestille mig at en praktik-plads ikke ville blive begejstret. Jeg læser bare på universitetet, så det skal nok gå. 

Årh, det lyder godt nok også til at du har været en del igennem. Det må virkelig være forfærdeligt med et sygt barn. Og ja, fødselsdepression må virkelig også være ganske ulideligt. 

[MorHanne]

10 hours ago, Engleraab said:

 

Nej, kunne godt forestille mig at en praktik-plads ikke ville blive begejstret. Jeg læser bare på universitetet, så det skal nok gå. 

Årh, det lyder godt nok også til at du har været en del igennem. Det må virkelig være forfærdeligt med et sygt barn. Og ja, fødselsdepression må virkelig også være ganske ulideligt. 

Han var kun syg med feber og deslige. Men hver uge tror jeg, jeg missede undervisning. Så vi blev enige om at jeg skulle tage orlov og have bedre tid og mulighed for at blive hjemme uden dårlig samvittighed.

 

Depressionen var fortrængt. Jeg havde gemt så længe på mine følelser så jeg til sidst knækkede nede i min søns vuggestue. Det tog 1/2 år at komme ovenvande igen og jeg bruger stadig de værktøjer jeg fik dengang.

Jeg har fået at vide af min mormor at det havde hun også og havde fået at vide at hun skulle spise to gravitaminer om dagen. Det gjorde hun og med de sidste to børn hun fik, havde hun ingen depression. Så det gør jeg nok også. Spørger i hvert fald lige JM om det...

[Cand.mor]

Jeg har også hørt de opfordringer til at få børn under studie, og det stritter lidt på mig. Der er så meget andet, der er afgørende for det rigtigt tidspunkt for hver enkelte. Det er ikke møntet på dig, for det lyder ikke som om, at det er afgørende for dig. Jeg havde bare lige brug for at sige det

 

Og når det er sagt, så har jeg selv fået barn under uddannelse (universitetet) og venter nu nummer to, som kommer midt i specialeskrivningen. Jeg tog et års barsel ved vores første barn og troede også, at det ville blive svært at komme tilbage til studiet. Men det viste sig at være nemt for mig og ufattelig fleksibelt, fordi jeg havde meget lidt undervisning og kunne have vores søn i vuggestue på deltid det første halvandet år, ind til jeg blev gravid igen 

 

Her kommer lidt eksempler. Jeg skulle ikke melde mig syg, når der var sygdom, handlede ind om formiddagen (sådan undgår man stress midt i ulvetimen) og kunne forberede noget af aftensmaden om dagen (en hjælp for hele familien, som er træt sidst på eftermiddagen). Kort sagt prioriterede jeg min tid efter min egen bedste overbevisning og kunne være en rigtig nærværende mor, og en bedre kone for min mand, når vi alle var sammen og der ikke kun skulle gøres alt muligt praktisk. Det har betydet mange lange hyggestunder både morgen og eftermiddag. Det eneste minus er økonomien, som andre nævner, men jeg skænkede den ikke en tanke. Alt det andet er så meget vigtigere, hvis du spørger mig.

 

Nu hvor vi venter nummer to, ser jeg frem til, at der snart kommer flere penge, så vi kan flytte ud af lejligheden og ind i et hus. Men det er en anden snak

[Engleraab]

1 hour ago, Cand.mor said:

Jeg har også hørt de opfordringer til at få børn under studie, og det stritter lidt på mig. Der er så meget andet, der er afgørende for det rigtigt tidspunkt for hver enkelte. Det er ikke møntet på dig, for det lyder ikke som om, at det er afgørende for dig. Jeg havde bare lige brug for at sige det

 

Og når det er sagt, så har jeg selv fået barn under uddannelse (universitetet) og venter nu nummer to, som kommer midt i specialeskrivningen. Jeg tog et års barsel ved vores første barn og troede også, at det ville blive svært at komme tilbage til studiet. Men det viste sig at være nemt for mig og ufattelig fleksibelt, fordi jeg havde meget lidt undervisning og kunne have vores søn i vuggestue på deltid det første halvandet år, ind til jeg blev gravid igen 

 

Her kommer lidt eksempler. Jeg skulle ikke melde mig syg, når der var sygdom, handlede ind om formiddagen (sådan undgår man stress midt i ulvetimen) og kunne forberede noget af aftensmaden om dagen (en hjælp for hele familien, som er træt sidst på eftermiddagen). Kort sagt prioriterede jeg min tid efter min egen bedste overbevisning og kunne være en rigtig nærværende mor, og en bedre kone for min mand, når vi alle var sammen og der ikke kun skulle gøres alt muligt praktisk. Det har betydet mange lange hyggestunder både morgen og eftermiddag. Det eneste minus er økonomien, som andre nævner, men jeg skænkede den ikke en tanke. Alt det andet er så meget vigtigere, hvis du spørger mig.

 

Nu hvor vi venter nummer to, ser jeg frem til, at der snart kommer flere penge, så vi kan flytte ud af lejligheden og ind i et hus. Men det er en anden snak

 

Jeg er absolut enig med dig. Men som du selv skriver, så er det ikke dét der er det afgørende for mig. :-) Det afgørende for mig, er at jeg selvfølgelig tror på at det er min kæreste jeg skal leve resten af mit liv med og stifte en familie med. Derudover har vi hus (ikke at man skal have det for at få børn), økonomien i orden til et barn samt masser af kærlighed at dele ud af. Og for os er det virkelig bare blevet det "rigtige" tidspunkt nu. Eller - vi tager det jo som det kommer. :-)

Det er virkelig dejligt at høre, at det fungerede så godt for dig med studiet. Jeg tror nemlig også jeg ville kunne opleve samme fleksibilitet. Og tak for de gode råd angående prioritering!