Ikke til at komme i kontakt med min søn :(

[Jung]

Vores søn har altid været meget opslugt hvis hans f.eks. ser fjernsyn. Sådan at han nærmest ikke er til at komme i kontakt med. Problemet er bare den sidste tid eskaleret, så det næsten er hver gang jeg skal sige noget til ham, uanset om han spiser, leger eller noget andet. Jeg kan sige/kalde hans navn højt mange gange inden der er en reaktion..Hvaad siger han så, og nogen gange når jeg gentager mig er han allerede "væk" igen. Så er det forfra. Jeg tror faktisk ikke at han hører hvad jeg siger. Ikke fordi han er "vil-døv"

Jeg er efterhånden ved at være lidt nervøs for ham. I januar var vi til før-skole-samtale i børnehaven. Der havde de også nogen gange svært ved at trænge ind til ham. På mødet fortalte pædagogen at det var en tilstand der hed et eller andet, men hun kunne ikke huske hvad det var. Hun vidste det kun, fordi hun havde hørt noget om det til et foredrag engang. Men det er så først nu det er blevet så meget, at det er et problem.

Han fungerer ellers rigtig godt socialt med de andre børn.

Jeg regner med at jeg vil prøve at spørge pædagogen om hun måske kan finde ud af hvad "tilstanden" hedder. For jeg kunne rigtig godt tænke mig at finde ud af, om der er noget jeg kan gøre ved det. Det er bare SÅ træls at skulle kalde så mange gange på ham, hver gang jeg skal sige noget til ham.

Er der andre der kender noget til det eller har børn som er på samme måde?

[Morpige]

Ja det kender jeg godt. Det lider både mand og søn af. Jeg tænker dog ikke på det som en tilstand. Men mere at tv'et optager dem. Det har i hvertilfælde hjulpet efter jeg er begyndt at slukke for tv'et når de ikke reagerer!

[MLM]

Ja det kender jeg godt. Det lider både mand og søn af. Jeg tænker dog ikke på det som en tilstand. Men mere at tv'et optager dem. Det har i hvertilfælde hjulpet efter jeg er begyndt at slukke for tv'et når de ikke reagerer!

Hey det gør jeg også griner

[MissingLink]

Sådan har det været herhjemme de sidste par år (fra ca. 5-6 års alderen) ;) Jeg tror endnu ikke du skal være så bekymret. Er bange for det til en stor grad er en drenge-ting, men det er *kide irriterende. Vi har en regel om, at han skal kigge på os- og evt gentage hvad der lige blev sagt, hvis det er en vigtig besked- ellers hører han overhovedet ikke efter- eller i hvert fald er det glemt 3 sek. senere <_<

[Dorthe]

Ja det kender jeg godt. Det lider både mand og søn af. Jeg tænker dog ikke på det som en tilstand. Men mere at tv'et optager dem. Det har i hvertilfælde hjulpet efter jeg er begyndt at slukke for tv'et når de ikke reagerer!

Den bliver også brugt på manden og sønnen her hjemme :D

[Morpige]

Den bliver også brugt på manden og sønnen her hjemme :D

:lol :lol :lol

[Jung]

Ja det kender jeg godt. Det lider både mand og søn af. Jeg tænker dog ikke på det som en tilstand. Men mere at tv'et optager dem. Det har i hvertilfælde hjulpet efter jeg er begyndt at slukke for tv'et når de ikke reagerer!

Det er også først nu efter pædagogen i børnehaven nævnte det, at jeg har tænkt sådan. Førhen når det "bare" var når han ser tv har jeg også slukket for at få hans opmærksomhed. Det er bare blevet ekstrem nu. Det er hver eneste gang jeg skal sige noget til ham - om jeg så spørger om han vil have en is, så hører han det ikke :(

Jeg har indtil nu også set det som noget positivt på den måde at hvis det har været en lang larmende dag i BH, så må det være rart at kunne lukke lidt af og ligge og lege med biler f.eks. - hvis I forstår hvad jeg mener. Men da var det ikke hele tiden.

Har næsten overvejet at tage en snak med min læge om det, men kan dog ikke helt se hvad han skulle kunne gøre ved det :huh

[Jung]

Sådan har det været herhjemme de sidste par år (fra ca. 5-6 års alderen) ;) Jeg tror endnu ikke du skal være så bekymret. Er bange for det til en stor grad er en drenge-ting, men det er *kide irriterende. Vi har en regel om, at han skal kigge på os- og evt gentage hvad der lige blev sagt, hvis det er en vigtig besked- ellers hører han overhovedet ikke efter- eller i hvert fald er det glemt 3 sek. senere <_<

Det siger jeg til ham, men kan næsten aldig gentage det. Alderen passer jo meget godt, men er det blevet bedre hos jer? Han skal starte i skole til sommer og er lidt nervøs for om han overhovedet hører bare lidt af hvad der bliver sagt :unsure

[Morpige]

Det er også først nu efter pædagogen i børnehaven nævnte det, at jeg har tænkt sådan. Førhen når det "bare" var når han ser tv har jeg også slukket for at få hans opmærksomhed. Det er bare blevet ekstrem nu. Det er hver eneste gang jeg skal sige noget til ham - om jeg så spørger om han vil have en is, så hører han det ikke :(

Jeg har indtil nu også set det som noget positivt på den måde at hvis det har været en lang larmende dag i BH, så må det være rart at kunne lukke lidt af og ligge og lege med biler f.eks. - hvis I forstår hvad jeg mener. Men da var det ikke hele tiden.

Har næsten overvejet at tage en snak med min læge om det, men kan dog ikke helt se hvad han skulle kunne gøre ved det :huh

Altså det kan jo være en form for autisme: http://www.medinik.com/mental-disorders/symptoms-of-autism

Men man skal ikke give diagnoser, for det er jo også normalt at børn bliver lidt fortabte i tv'et

[Guest Diden]

Min bonus datter er det præcis det samme dog allerværst når hun ser tv.. Der er endda enkelte gange hvor jeg kan stille mig ind foran fjernsynet uden at hun reagerer andet end at flytte sig så hun kan se TVet igen :P

Jeg tror det er en face... Jeg skal dog ikke kunne sige det. Men kan godt forstå det bekymre dig når det er i andre tilfælde end kun ved TV...!

[MissingLink]

Det siger jeg til ham, men kan næsten aldig gentage det. Alderen passer jo meget godt, men er det blevet bedre hos jer? Han skal starte i skole til sommer og er lidt nervøs for om han overhovedet hører bare lidt af hvad der bliver sagt :unsure

Det kunne vores heller ikke i starten ;)

Det er blevet bedre, men det tog tid. Det var bare *øg-hamrende frustrerende i en periode. Men bliver sååååå træt af at gentage sig selv igen og igen- og igen. Sangen "Igen og Igen" blev faktisk én af vores faste "slagsange" herhjemme ;)

Og ift skolen, så har han en HELT anden måde at høre efter på, når det kommer til hvad lærerne siger. Det var nemlig også én af vores store bekymringer- men det går nu fint nok :)

[Solskin]

Kan det have været absancer pædagogen tænkte på? http://www.epilepsi-partner.dk/da/om-epilepsi/generaliseret/77-typical-absences.html

- Selvom jeg nu ikke umiddelbart synes, at det lyder som om det er det, ud fra din beskrivelse...

Mange hilsner

Solskin