Hvornår er man klar til nr 2?

[NSEllekilde]

Jeg er klar over at der er en lignende tråd hvor der er en som spørger ind til om hvor meget aldersforskel der er mellem jeres børn, men jeg er lidt mere interesseret i en anden del af spørgsmålet.

For ikke at forvirre, så skal jeg nok gøre det klart at vi IKKE allerede er begyndt på nr 2 :lol Men pga nye følelser om børn så er jeg blevet nysgerrig:

Hvordan kunne i mærke at i var klar til nr to?

Blev ønsket om nr to barn ligeså højt som da man kæmpede for nr et?

Ændrede kærligheden sig til nr et, da man ventede sig nr to?

Hvilken aldersforskel er perfekt mellem søskende - ifølge dig? ;)

[Charlotte - mig og mine]

Vi blev klar til nr. 2 fordi vi kunne mærke at nr. 1 kunne rumme/trængte til en lillebror/søster. Sådan en fornemmelse af at vores familie maglede endnu et medlem. Sofia var 2 1/2 inden vi gik igang med projekt lillebrøster. Vi snakkede om at gå i gang lidt før, men det skulle også lige passe med mine studier.

I følge os er ca 3 år imellem en god aldersafstand. Der blev 3,5 år imellem vores og det er ok.

[Capall]

Jeg kan simpelthen ikke huske hvordan vi kunne mærke at vi var klar. Det følte vi vist bare at vi var :p

Her endte det med at blive højere faktisk. Eller måske bare mere inderligt. Efter vi mistede Cara. Men ellers så mindes jeg at man ihvertfald glædede sig ligeså meget, men på en anden måde, fordi man havde en bedre idé om hvad man gik ind til :)

Næ, jeg synes ikke kærligheden til nr 1 har ændret sig :)

Well... Det er jo individuelt, men jeg synes de to år og ti mdr, der er mellem Clare og Aedan, har fungeret fint :)

[Susanne]

Da der var gået lang tid nok til at vi havde fortrængt, hvor latterligt hårde de første 4-6 mdr var! :D :lolhit

[Guest]

Det første halve år nægtede jeg, at vi nogensinde skulle have en mere. Jeg havde absolut ingen lyst til at skulle gå igennem sådan en fødsel igen.

Så begyndte jeg dog at glemme, hvor frygteligt det havde været og istedet kun at mærke den store kærlighed til mit barn. Og så begyndte tankerne om en toer så småt at dukke op. Et lille års tid efter tror jeg, vi var helt sikre på at vores familie ikke var komplet.

Min mand var klar næsten fra starten.

Forventningen, glæden og kærligheden har været mindst lige så stor, som ved den første graviditet. Og kærligheden til Aksel var stadig lige stor - måske blev den faktisk større ved tanken om at han skulle være storebror.

Der er 2,5 år imellem mine børn. Havde jeg vidst nu, hvordan det ville være, ville jeg nok have foretrukket at der var lidt større forskel, så Aksel kunne noget mere

[Mette]

Vi har 3 år (og 13 dage) mellem vores. Har hele tiden tænkt jeg gerne ville have ca 3 år imellem dem. Både så de kunne få en masse ud af hinanden men også nok til st den store var stor nok til at forstå og være med. Og det har været helt perfekt med den aldersforskel for os. Storesøster forstod graviditeten, forstod jeg ikke måtte bære og løfte og har glædet sig HELT vildt til at blive storesøster. Hun er helt med på jeg ikke altid kan hjælpe fordi jeg lige ammer eller sidder med lillesøster, og så er hun bare SÅ stolt. Og hun er god til at sætte ord på og forklare hvordan hun har det og det er en god hjælp så vi har slet ikke været ude i jalousi endnu - men nu er lillesøster selvfølgelig også kun lige 1,5 uge ;)

Jeg vil ikke sige at jeg en dag vågnede op og tænkte NU er jeg klar til en mere, tror mere vi hele tiden bare har vidst at vi ville have ca 3 år imellem dem.

Kærligheden til nr 1 har slet ikke ændret sig, og der er masser af kærlighed til nr 2 også. Og kærligheden fra storesøster til lillesøster er så fantastiskast opleve.

[Fru-Nielsen]

Da der var gået lang tid nok til at vi havde fortrængt, hvor latterligt hårde de første 4-6 mdr var! :D :lolhit

Noget i den stil :p

Vi fik lyst til én mere da Theodor var knap to år. Det hele var så nemt der. Theodor sov godt om natten, det gik godt med vuggestue, vi var glade for hinanden som par, vi havde købt hus og fik dermed et ekstra børneværelse, jeg havde fået fast arbejde. Det hele spillede bare. Det var overskud til en baby, og det var tilpas meget på afstand hvor hårdt det var de første måneder med Theodor ;)

Jeg går ikke op i aldersforskellen på mine børn i forhold til om de får noget ud af hinanden. Der er knap to år mellem A og hans ene søster, og de har mig bekendt fået en del ud af hinanden som børn. Mine søskende er 13 og 10 år ældre end mig, men vi har også fået meget ud af hinanden, det har bare været på en anden måde.

Aldersforskellen skal, hvis du spørge mig, afgøres ud fra hvornår man som par, forældre og familie er klar til en mere :)

Jeg synes ikke kærligheden til Theodor har ændret sig. Jeg elsker ham lige så højt som altid.

Ønsket om nummer to var for os lige så højt som nummer et. Uden tvivl.

[Guest]

Jeg tror det er som mange andre siger.. Når lysten melder sig, og man glemmer lidt hvor hårde de første måneder er.. :lol Det kommer til at være 2 år og 9 mdr. mellem vores drenge, og som Charite siger, så har vores indbyrdes forhold mere at sige, end aldersforskellen mellem drengene. Det spillede bare det hele, og vigtigst, så havde vi lyst til en til. Kærligheden til Storm er på ingen måde blevet mindre!

[NSEllekilde]

Nichlas er allerede klar på en mere :lolhit

Jeg tror at vi gør klogt i at liiiige se tiden an og når Nova er et år eller mere kan vi snakke om det :D

Ej, hånden på hjertet så drømmer jeg jo meget om at aldersforskellen på mine børn ikke er så stor og vi har hjerterum og kærlighed til det :biglove

Men rent praktisk føler jeg at der skal ske noget før vi kan få en mere og det er dét som primært gør at jeg vil vente et år eller to med at forsøge.

Så det er lidt spændende at se hvornår i andre var klar :wub og få bekræftet at så længe der er kærlighed og lyst til nr to så er det okay :)

[Forunderligt]

Åh jeg tror jeg har siddet på fødestuen hver gang efter jeg har født og tænkt: Nej det kan ikke passe det her var den sidste!  :wub

 

Jeg håber virkelig jeg kan forlige mig med det er den sidste denne gang. Jeg har fået papirerne til sterilisation til underskrift... 

 

Hvornår man sådan rigtig er klar...? Jeg tror lysten kommer snigende i takt med at overskuddet og søvnen osv vender tilbage imod det normale. Jeg har knap 2 år mellem mine to ældste og det syns jeg var virkelig hårdt. Jeg havde i hvert fald svært ved at rumme dem begge "godt nok", fordi de begge var så små, med de forskellig behov de havde (samtidig med et skrantende ægteskab...). Det har været meget lettere for mig at få nr 3 og 4 hvor der var 8 år op til næste barn. Jeg syns virkelig jeg har nydt det i fulde drag og haft roen mens de store var i skole osv. Lilly blir 4 om lidt, og hun er rigtig interesseret i at snakke om baby i maven og forstår meget af hvad der skal ske. Jeg tror det blir fantastisk for hende at blive storesøster som knap 4½årig :7himmel 

 

Jeg tænker man er klar når man er enige om man ikke kan vente længere. Og jeg syns egentlig det har været lige spændende og fantastisk hver gang. Men med udgangspunkt i min egen erfaring ville jeg råde, hvis nogen spurgte mig, til at vente til storebror/søster var nået børnehavealderen. Der sker SÅ meget i de år og de blir klar til at være store på en anden måde end en 1½-2½ årig er. På den lange bane får de stor glæde af hinanden næsten uanset aldersforskel, så der er jo ikke noget som er rigtigt eller forkert

[Guest]

Jeg har altid sagt jeg ville have 2 børn, men efter den første fødsel, havde jeg på ingen måder lyst til at skulle igennem det igen. Jeg havde også tilknytningsproblemer pga den enormt svære fødsel og de første dage på sygehuset.. Kærligheden voksede dog med tiden og da Silas var et års tid, sagde jeg til manden, at jeg nok alligevel godt ville gå igennem det igen for en mere

[BabyBlue]

Da der var gået lang tid nok til at vi havde fortrængt, hvor latterligt hårde de første 4-6 mdr var! :D :lolhit

Åh, jeg håber at nå dertil en dag. :D

[JosephinePN]

Cirkel er fem måneder gammel og vi havde oprindeligt en plan om, at gå igang med nummer to, når hun bliver seks måneder, men det er vi slet ikke klar til endnu :) Hvornår det så bliver ved vi ikke helt, men jeg forestiller mig, at hun vil være omkring et års tid. Vi havde lang leveringstid med Cirkel og ønsker dergpr at begynde pb2 forholdsvis tidligt, da vi denne gang skal klare den selv, uden hjælp :)

Jeg kan slet ikke forestille mig, at kærligheden til nummer et vil ændre sig, jeg tror bare, at man på forunderlig vis får endnu mere kærlighed at dele ud af.

Havde nogen spurgt mig for år tilbage, ville jeg sige, at der skulle være et sted mellem 3-4 år imellem børnene, men nu drømmer jeg om 2-3 år imellem. Vi ønsker os også gerne tre børn med tiden og vil gerne have dem, inden Kasparr når alt for langt over 40 år.

[Guest]

Jeg har altid vist at Adam ikke skulle være enebarn, og også altid haft en ide om at aldersforskellen skulle være omkring de tre år. Da Adam nærmede sig de to, fandt jeg dog ud af at jeg slet ikke var klar til endnu en graviditet og fødsel, fordi jeg havde nogle ubearbejdede ting fra første gang.

Dem har jeg nu fået professionel hjælp til at komme videre fra, og Adam er nu så stor og selvhjulpen at vi også som familie har overskud til at spekulere i et barn mere, så vi har lige taget hul på pb2 (Adam blev to i sidste måned). Jeg skulle også lige færdiggøre uddannelse og få job først. Men det er så også med i vores beregninger at en graviditet heldigvis tager lidt tid og Adam når at blive det større og mere selvhjulpen inden en ny baby melder sin ankomst.

Så for os har det handlet om vores overskud, timing med job og uddannelse, Adams alder og ikke mindst at jeg skulle være klar på at 'udsætte' mig selv for det hele én gang til :P

[girly1988]

Vi forsøgte i 2 år og 3 mdr inden vi havde held med en blivende graviditet...og da jeg havde fået en cyklus og vi synes der var styr på tingene med en lille baby så tog vi chancen fordi vi ikke ville risikere en lang kamp igen...og den var der så i første runde :-)

Så vi har 13 1/2 mdr mellem vores drenge. Jeg synes ikke kærligheden til nr 1 er blevet mindre men jeg har nu endnu mere kærlighed at give af....men hårdt det er det osse ihvertfald :-)

Hvad angår alders forskel så er der jo forskel på børn og forældre Hvordan man får det hele til at hænge sammen. Og der er fordele og ulemper uanset hvad man vælger.

Men vi kunne bare mærke det var rigtigt for os og nu hvor lillebror er et halvt år kan vi se alting begynder at blive nemmere :-)

Om vi vil have en 3'er er endnu uvist. Men pt. har vi nok i 2...så må vi se når de bliver større om vi stopper eller der er plads til en mere ;-)

[Guest]

Nu har vi piger med kun 9 måneder i mellem, den store er fra B tidligere forhold, så på den måde var det ikke fordi vi savnede en søster eller bror.

Klar... Det tror jeg aldrig jeg bliver helt, for kan stadig sidde her højgravid og panikke lidt ved tanken. Men ting som at købe hus først var faktisk på vores liste, jeg var så godt nok gravid da vi overtog, det vidste vi ikke.

Jeg har det godt med at der er, 4 år imellem ungerne. Det gør altså at de store kan en hel del mere selv :)

[FruH]

Vi har altid vidst, at vi ville have mere end et barn. Før vi fik den første tænkte vi, at 4-5 år mellem børnene ville være optimalt, så den store blev mere selvstændig, men det ændrede sig, da vi fik den første. Vi havde ikke lyst til at stadiet med småbørn skulle strække sig over helt så mange år. Vi blev klar lige før den første blev to år, på det tidspunkt synes vi, hun kunne mange ting selv, vi kunne kommunikere med hende, og hun sov godt om natten. Det tog 3 mdr, og der blev 2 år og 10 mdr mellem dem. Til tider synes jeg virkelig det har været hårdt, men det tror jeg det havde været uanset aldersforskellen...

Nu hvor de er snart 2 og 5 synes jeg aldersforskellen er perfekt!

Der er masser Af kærlighed til begge børn, men det er svært at fordele opmærksomhed, omsorg og alene tid ligeligt, da den lille kræver tættere omsorg end den store over lang periode, jeg kan dog mærke at det udligner sig med tiden.

Man skal gøre det, når begge forældre er klar, og rammerne er der til det. Jeg ville ikke selv have haft under 2 år mellem børnene, men det er der jo mange der klarer fint

[Guest]

Jeg tror vores ældste var omkring 2 år, da var jeg nogenlunde klar, min mand blev sikker på han gerne ville have nr. 2 deromkring, men ville gerne vente med pb2.

Jeg ville gerne have 3 år imellem, min mand gerne 5 år imellem. Min mand har oplevet 13 mdr. imellem ham og hans lillebror og det var ikke en succes og derfor ikke noget han ville gentage. Derfor ville han gerne have længere tid imellem. Vi aftalte et kompromis og gik igang med pb2 så der ville blive minimum 4 år imellem, der blev 4 år og næsten 3 mdr. imellem. 

 

Vi er rigtig godt tilfredse med alderen vi har imellem. Den store har været godt med og forstået hvad der skete og kunne vente på tur osv. De er nu 8 år og 4 år og har det godt sammen og leger meget sammen og med hinandens venner når de hver især har besøg.

Kærligheden til den første har ikke ændet sig

[Guest]

Allerede da vi landede i Billund lufthavn havde jeg glemt de 4 års ventehelvede, som vi var igennem, og klar på endnu en godkendelse og tur op af listen.

Manden havde ikke samme holdning, og så er der noget med, at vi først kan blive godkendt efter et halvt år hjemme. Og der gik alt helt i kaos på ventelisterne.

Så vi har erkendt, at vi må nøjes med et barn. Være taknemmelig for, hvad vi har i stedet for at hige efter mere.

[Lovely Lady]

Allerede da vi landede i Billund lufthavn havde jeg glemt de 4 års ventehelvede, som vi var igennem, og klar på endnu en godkendelse og tur op af listen.

Manden havde ikke samme holdning, og så er der noget med, at vi først kan blive godkendt efter et halvt år hjemme. Og der gik alt helt i kaos på ventelisterne.

Så vi har erkendt, at vi må nøjes med et barn. Være taknemmelig for, hvad vi har i stedet for at hige efter mere.

Totalt off topic - undskyld NSEllekilde - men beskytter I jer stadig aktivt mod graviditet, Vanni? Eller lader I muligheden for mirakler stå åben?

[Lovely Lady]

Vi er jo halvgamle og har leveringsvanskeligheder, så vi gjorde ikke noget for at forhindre det, og da junior var cirka 10 måneder gammel, så startede vi aktivt i behandling. Aftalen var vel nærmest, at vi ville skynde os, medmindre vi fik brug for at udsætte det.

Det var mindst lige så ønsket anden gang - dog muligvis 5% mindre ømt :chin:

Jeg elsker dem begge til skyerne men forskelligt. Sønnike har jeg kendt længst, og han har mere aktivt behov for lige mig, hvor Sigrid mest bar behov for, at nogen dækker hendes behov.

Min kærlighed til junior har ikke ændret sig, men måske er jeg lige lidt ekstra opmærksom på ham, for st han ikke skal blive klemt af at være blevet storebror - og så er jeg ved at dø af kærlighed, når ham krammer sin søster og spørger til hende og bare elsker hende så højt :biglove

2 år og 4 måneder funker fint for os. Jeg tænker, at man skal indregne, hvor presset man er i forvejen. Hvis det kun lige hænger sammen i forvejen, så er det måske en ide at vente, indtil den store er okay selvhjulpen mv.

Jeg ELSKER at have to børn, men jeg kan gidt mærke, at det var efter barn nummer to, at virkeligheden rigtig ramte, og jeg oplever nu for første gang i mange mange år at have hår på benene og lidt for lange tånegle :rolleyes

[Myliona]

Jeg blev aldrig klar til nr 2 - hun kom bare. Var jeg ikke blevet gravid ved et uheld, så havde jeg nok aldrig fået flere :) jeg kunne slet ikke rumme alt der skete efter Camille - fødselsdepression, tanken om adskillelse og "skilsmisse"...

Med Leah har det slet ikke været hårdt på samme måde - hun har sovet dårligt, men ellers har hun været en stjernebaby!!

Så nu vil jeg ikke udelukke en nr. 3 :|

[Forunderligt]

Totalt off topic - undskyld NSEllekilde - men beskytter I jer stadig aktivt mod graviditet, Vanni? Eller lader I muligheden for mirakler stå åben?

Så vidt jeg husker er der ingen mulighed åben her længere. Undskyld jeg tillader mig at svare :)

[Guest]

Så vidt jeg husker er der ingen mulighed åben her længere. Undskyld jeg tillader mig at svare :)

Det er fint du svarer, men hvis jeg blev gravid, så skulle der mere end mirakler til. Se evt min tråd under mortråden, der findes svaret hvorfor