Alenemor - donerbarn

[LCF]

Hejsa mødre og kommende mødre!

 

Jeg er en kvinde i starten af 20'erne. Jeg har de sidste fem år døjet med smerter fra underlivet. Jeg er undersøgt for endometriose, da jeg har mange symptomer på dette, men jeg har det ikke. Længerne er ikke kommet frem til en endelig konklusion, udover mine meget anspændte bækkenbundsmuskler. Min Fysioterapeut er kommet frem til, at det muligvis skyldes veer fra livmoderen. Lægerne har i alle fem år sagt, at en graviditet med høj sandsynlighed vil kunne afhjælpe smerterne.

 

Det skal lige siges, at jeg er meget plaget af disse smerter og det gør at jeg i nogen strækning ikke kan fungere i samfundet. Jeg har været meget præget af sygemelding. Dog har jeg fortsat studiet, men grundet fravær har jeg været tvunget til at droppe ud et par gange. Nu er jeg på drømmestudiet og jeg har tænkt mig at gennemføre det. Lægerne har lavet en middelløsning med hormonspiral og p-piller kontinuerligt. Det virker i et omfang, men jeg er ikke smertefri og det tager stadigvæk hårdt.

 

Nu kender i baggrundshistorien for, hvorfor jeg overvejer at fremskyde "babyproduktionen"(Er det tilladt at kalde det, det? hihi). Udover forklaringen her, så har jeg lyst til at være mor. Ikke fordi jeg er særlig skruk, det ligger slet ikke til mig. Jeg har et stramt forhold til det med at skulle være gravid, og det har mange svært ved at forstå, men det er altså sådan det er. Men jeg ved jeg bliver en god mor og har meget at tilbyde et barn.

 

Jeg har ingen kæreste og udsigterne til det kender jeg ikke. Derfor vil jeg gerne overveje en sæddonor. Og jeg synes lidt det er at spilde sædklinikkernes tid med mine spørgsmål, fordi jeg jo ikke reelt er interesseret lige nu og der måske dukker en kæreste op inden. Men jeg har en lang række spørgsmål til dette alligevel, og dem håber jeg i kan besvare... Jeg tænker at kunne være klar til en graviditet fra om et halvt til et års tid.

 

1. Hvad vil det ca. koste at blive gravid med en sæddonor? - Inkl. moms, sæd og hormonbehandlinger

2. Hvor mange behandlinger skal man forvente? - Er der et gennemsnit? Har i evt. selv nogle erfaringer?

3. Kan man som enlig få tilskud fra staten til det?

4. Hvordan ser i på det med donerbørn, hvis vi skal snakke etisk?

5. Ville i vælge en uden profil eller en med? Jeg tænker det kunne være rart at kende lidt mere end bare mandens højde. Tænker sådan noget som intelligens faktisk også er relevant for doner. - Men hvad tænker i?

 

Det var vist dem for nu. Håber i har nogle gode svar til mig! :D

 

Hilsen L

[Cand.mor]

Rigtig trist at lægerne ikke kan hjælpe dig bedre og finde ud af, hvad årsagen til smerterne er :kram2

 

Jeg kan ikke hjælpe dig med dine spørgsmål, men jeg læser, at du ønsker at komme af med dine smerter som primær grund til at få et barn, og så ringer alarmklokkerne altså lidt hos mig :chin: Har du talt med venner eller familie om dette? Hvad hvis det ikke afhjælper dine smerter? Hvis de gør, at du har svært ved at fungere i samfundet, hvordan vil du så fungere som enlig mor?

 

Jeg mener ikke, at et barn skal komme til verden med den opgave på sig, at selve graviditeten med "høj sandsynlighed" kan afhjælpe dine smerter. Hvis der var en far, og I i fællesskab ønskede barnet, var sagen en anden, men du skriver, at du ikke er skruk og at det ikke ligger til dig. Ud fra det udleder jeg, at du ikke har lysten til barnet, og så må jeg være ærlig at sige, at det er en dårlig "løsning", du er kommet på.

[Cathla]

Prøv at kigge under den anden tråd med donore lidt længere nede. Der har jeg skrevet lidt om de vi går igennem herhjemme med priser og sådan.

[SilkeborgBaby]

Rigtig trist at lægerne ikke kan hjælpe dig bedre og finde ud af, hvad årsagen til smerterne er :kram2

Jeg kan ikke hjælpe dig med dine spørgsmål, men jeg læser, at du ønsker at komme af med dine smerter som primær grund til at få et barn, og så ringer alarmklokkerne altså lidt hos mig :chin: Har du talt med venner eller familie om dette? Hvad hvis det ikke afhjælper dine smerter? Hvis de gør, at du har svært ved at fungere i samfundet, hvordan vil du så fungere som enlig mor?

Jeg mener ikke, at et barn skal komme til verden med den opgave på sig, at selve graviditeten med "høj sandsynlighed" kan afhjælpe dine smerter. Hvis der var en far, og I i fællesskab ønskede barnet, var sagen en anden, men du skriver, at du ikke er skruk og at det ikke ligger til dig. Ud fra det udleder jeg, at du ikke har lysten til barnet, og så må jeg være ærlig at sige, at det er en dårlig "løsning", du er kommet på.

Må også sige at mine alarmklokker gik igang. For ja, hvad nu hvis det ikke går væk af det? Kan på et eller andet plan, godt forstå man måske bliver S å fanget af smerterne, at man tænker, jeg må prøve alt, men det er i min verden ikke nok til, at sætte et barn i verden. har du prøvet flere forskellige gynækologer, fysser? måske skal man til den private for, at få en som er virkelig inde i din situation :) du får et stort kram med her fra :kram2

[LCF]

I læser ikke det der står udenom

"Udover forklaringen her, så har jeg lyst til at være mor. "

Og

"ært ved at forstå, men det er altså sådan det er. Men jeg ved jeg bliver en god mor og har meget at tilbyde et barn."

Ja, undskyld mig. Men antager i, at jeg laver de her overvejelser uden at tænke det igennem? Det synes jeg er lidt respektløst. Det ved i jo ikke noget om. Men det har ikke haft relevans for indlægget her. Jeg har ikke lysten til at være gravid, og det får jeg heller aldrig! - og det gør ikke mig til en dårligere mor. Men jeg har lyst til at være mor, og alenemor skræmmer mig ikke, tvært imod.

Jeg spurgte om ting jeg ikke vidste, så jeg havde noget baggrundsviden, ikke om jeres vurdering om jeg er klar til at blive mor. - For som jeg også skriver, så er jeg først klar til at kunne blive gravid fra et halvt til et helt år.

Det er ikke sikkert det hjælper på smerterne. Men så er vi så langt, og så tager vi den derfra. De kan holde det på tåleligt niveau med alle de hormoner, så jeg ville kunne klare det.

I hænger jer for meget i det negative. :)

[Sonea]

Hvordan er du undersøgt for endometriose. Jeg har nemlig selv meget voldsomme smerter, men har ingen cyster og der er intet at se på nogen scanning. Endometriose klinikken var dog så overbevist grundet mine symptomer at de tilbød at operere mig for at jeg kunne få svar på hvad der var galt med mig, og først derigennem fandt de ud af det. Du må ikke lade lægerne slippe afsted med ikke at blive ved med at forsøge at finde ud af hvad der er galt. Mange gange skal de "sparkes lidt til" for at sætte skub i tingene.

Det med børn kan nogle gange være lidt svært at forholde sig til som en måde at helbrede sig selv på. Jeg havde også troet at der skulle gå et par år endnu før end vi ville gå igang. Men fik at vide af lægerne at det var det eneste at gøre mod mine smerter. Må så også indrømme at det at få at vide, at børn ikke var noget jeg skulle forvente kunne lade sig gøre, gjorde mit ønske om at få et barn utroligt højt. Men det hele er godt nok gået meget stærkt.

Håber du tager det lidt med ro. Så du giver dig tid til at tage alle informationerne til dig og så du når at få dig selv med.

[LCF]

Hvordan er du undersøgt for endometriose. Jeg har nemlig selv meget voldsomme smerter, men har ingen cyster og der er intet at se på nogen scanning. Endometriose klinikken var dog så overbevist grundet mine symptomer at de tilbød at operere mig for at jeg kunne få svar på hvad der var galt med mig, og først derigennem fandt de ud af det. Du må ikke lade lægerne slippe afsted med ikke at blive ved med at forsøge at finde ud af hvad der er galt. Mange gange skal de "sparkes lidt til" for at sætte skub i tingene.

Det med børn kan nogle gange være lidt svært at forholde sig til som en måde at helbrede sig selv på. Jeg havde også troet at der skulle gå et par år endnu før end vi ville gå igang. Men fik at vide af lægerne at det var det eneste at gøre mod mine smerter. Må så også indrømme at det at få at vide, at børn ikke var noget jeg skulle forvente kunne lade sig gøre, gjorde mit ønske om at få et barn utroligt højt. Men det hele er godt nok gået meget stærkt.

Håber du tager det lidt med ro. Så du giver dig tid til at tage alle informationerne til dig og så du når at få dig selv med.

 

Jeg har været ved nu 18 læger/gynækologer og de har foretaget kikkertoperation, og her fandt de ingen tegn på endometriose. Vil skyde på jeg de sidste fem år har fået lavet 35-40 gynækologiske undersøgelser og er nok blevet scannet halvdelen af gangene.

 

Men igen så må jeg sige, at det jo faktisk bare er en fremskydning. Havde jeg haft en kæreste, så havde jeg nok skulle være gravid nu her. Jeg kan virkelig bare ikke se, hvorfor det skal betyde jeg ikke kan få et barn indenfor to år. For jeg er klar, jeg har bare et andet syn end de fleste kvinder og det er der ikke noget galt med! Hvad med alle de kvinder der ved et uheld bliver gravid osv, eller de andre kvinder der vælger at få barnet alene. Jeg synes ikke det skal være en hindring at jeg ikke har nogen kæreste. :-)

[Maustique]

Hejsa mødre og kommende mødre!

Jeg er en kvinde i starten af 20'erne. Jeg har de sidste fem år døjet med smerter fra underlivet. Jeg er undersøgt for endometriose, da jeg har mange symptomer på dette, men jeg har det ikke. Længerne er ikke kommet frem til en endelig konklusion, udover mine meget anspændte bækkenbundsmuskler. Min Fysioterapeut er kommet frem til, at det muligvis skyldes veer fra livmoderen. Lægerne har i alle fem år sagt, at en graviditet med høj sandsynlighed vil kunne afhjælpe smerterne.

Det skal lige siges, at jeg er meget plaget af disse smerter og det gør at jeg i nogen strækning ikke kan fungere i samfundet. Jeg har været meget præget af sygemelding. Dog har jeg fortsat studiet, men grundet fravær har jeg været tvunget til at droppe ud et par gange. Nu er jeg på drømmestudiet og jeg har tænkt mig at gennemføre det. Lægerne har lavet en middelløsning med hormonspiral og p-piller kontinuerligt. Det virker i et omfang, men jeg er ikke smertefri og det tager stadigvæk hårdt.

Nu kender i baggrundshistorien for, hvorfor jeg overvejer at fremskyde "babyproduktionen"(Er det tilladt at kalde det, det? hihi). Udover forklaringen her, så har jeg lyst til at være mor. Ikke fordi jeg er særlig skruk, det ligger slet ikke til mig. Jeg har et stramt forhold til det med at skulle være gravid, og det har mange svært ved at forstå, men det er altså sådan det er. Men jeg ved jeg bliver en god mor og har meget at tilbyde et barn.

Jeg har ingen kæreste og udsigterne til det kender jeg ikke. Derfor vil jeg gerne overveje en sæddonor. Og jeg synes lidt det er at spilde sædklinikkernes tid med mine spørgsmål, fordi jeg jo ikke reelt er interesseret lige nu og der måske dukker en kæreste op inden. Men jeg har en lang række spørgsmål til dette alligevel, og dem håber jeg i kan besvare... Jeg tænker at kunne være klar til en graviditet fra om et halvt til et års tid.

1. Hvad vil det ca. koste at blive gravid med en sæddonor? - Inkl. moms, sæd og hormonbehandlinger

2. Hvor mange behandlinger skal man forvente? - Er der et gennemsnit? Har i evt. selv nogle erfaringer?

3. Kan man som enlig få tilskud fra staten til det?

4. Hvordan ser i på det med donerbørn, hvis vi skal snakke etisk?

5. Ville i vælge en uden profil eller en med? Jeg tænker det kunne være rart at kende lidt mere end bare mandens højde. Tænker sådan noget som intelligens faktisk også er relevant for doner. - Men hvad tænker i?

Det var vist dem for nu. Håber i har nogle gode svar til mig! :D

Hilsen L

Som svar på dine spørgsmål så er det ikke ret dyrt at benytte en sæddoner. Søg på priser og sæddonation så får du prisark fra sådan noget som Copenhagen fertility Center frem.

Hvor mange forsøg der skal til kan ingen fortælle dig. Mener statistikken hedder at 80% er gravide indenfor et år og yderligere 10% indenfor to ved et normalt sexliv - så jeg tænker at chancen er en smule højere her, fordi de sikrer sig at de rammer ægløsning.

Etisk har jeg ingen problemer med donorbørn. Jeg ville nok vælge en med en så åben profil som muligt - især fordi du ikke har en far-rolle inde og barnet vil begynde at spørge tidligt.

Og så er der hele rationalet med at få et barn tidligere, alene og med en donor fordi nogle læger har sagt at det muligvis kunne afhjælpe nogle smerter som de ikke engang ved hvad skyldes?

Tja - jeg ville på det aller aller kraftigste fraråde dig at få et barn af de grunde. Det kan godt være at du gerne vil være mor - det ville jeg også som 25 årig. Bare ikke lige der.

En graviditet er rigtig hård - og der er altid en risiko for at nogle af generne (som f.eks. bækkenløsning) ikke går væk efter fødslen. Hvis du ikke har lyst til at være gravid allerede inden du bliver det, så kan jeg garantere dig at så bliver det et helvede at ligge i tre måneder med hovedet i toilettet, strækmærker, bækkenproblemer, halsbrand, søvnløshed og alt det andet der følger med en helt normal graviditet.

Hvis du ikke er skruk, hvis du ikke længes efter små baby tæer og fingre, hvis du ikke kigger babytøj i smug og kigger misundeligt på andres gravide maver og har lyst til at være gravid - så synes jeg absolut ikke, at du skal prøve at få et barn!

Og så lader jeg helt være med at berøre, hvor hårdt det er at være ung, enlig mor, hvor mange udfordringer det kommer til at give dig senere med mænd (de vil sjovt nok gerne være fædre til deres egne børn) og hvordan livet ændrer sig efter børn og hvorvidt du føler dig klar til den ændring forholdsvist tidligt i livet.

[Emilie]

Jeg synes, I er lidt hårde nu..

Der findes altså masser af kvinder, som ikke render helt forvirrede rundt flere år i forvejen og kigger babytøj med dirrende æggestokke, men som alligevel har stor lyst til at få børn.

og der findes masser af kvinder, som absolut ikke glæder sig til at være gravide, men som alligevel får ønskebørn og bliver fantastiske mødre..

Ts spørger ikke til jeres holdning om hendes situation, men til konkrete spørgsmål vedr. det at bruge sæddonor.

Jeg har ingen erfaringer med det, så har ikke noget at byde ind med. Synes bare det var ærgerligt, hvis du skulle sidde med følelsen af, at alle straks peger fingre <3

Pøj pøj med projektet.

[BabyBlue]

Jeg synes, I er lidt hårde nu..

Der findes altså masser af kvinder, som ikke render helt forvirrede rundt flere år i forvejen og kigger babytøj med dirrende æggestokke, men som alligevel har stor lyst til at få børn.

og der findes masser af kvinder, som absolut ikke glæder sig til at være gravide, men som alligevel får ønskebørn og bliver fantastiske mødre..

Ts spørger ikke til jeres holdning om hendes situation, men til konkrete spørgsmål vedr. det at bruge sæddonor.

Jeg har ingen erfaringer med det, så har ikke noget at byde ind med. Synes bare det var ærgerligt, hvis du skulle sidde med følelsen af, at alle straks peger fingre <3

Pøj pøj med projektet.

Jeg er enig. :)

Dog vil jeg sige til ts, at du skal overveje, at dine smerter måske ikke forsvinder - og så er du alene med et barn. Tro mig, det er hårdt nok selvom man er i et parforhold og ikke har smerter. :kram2