Oprettet March 15, 2011 Hej Alle Vi er to gymnasieelever i 3.g som skriver eksamensprojekt om fosterdiagnostik. Herunder vil vi bl.a. undersøge hvorfor gravide vælger at få foretaget en risikovurdering og om der gøres nogle overvejelser i forbindelse med dette valg. Derudover skal vi undersøge hvilke etiske overvejelser forældre gør sig før en eventuel abort efter diagnosticering af Downs syndrom eller kromosomafvigelser hos fostret. Derfor spørger vi jer: Hvilke overvejelser har du/I gjort jer i forbindelse med til- eller fravalg af den risikovurdering staten udbyder? Hvilke overvejelser (gerne med et etisk syn, men alt kan bruges) har du/I gjort jer i forbindelse med en eventuel abort efter endelig diagnosticering af Downs syndrom eller kromosomafvigelse hos fostret? At have stået i ovennævnte situation er ikke en nødvendighed for at kunne give os et brugbart svar. Har du fx gjort dig overvejelser om hvad du ville gøre i situationen? Alle tanker og synspunkter kan bruges ! :) Vi håber meget at der er nogen af jer der vil hjælpe os ved at komme med jeres syn på sagen. I er også meget velkomne til at skrive på mail: ATRG2011@hotmail.com Hvis i lyster :) Mange Hilsner Michelle og Mie, 3.F Rødovre Gymnasium Vi understreger at vi i eksamensprojektet ikke opgiver nogen navne eller lignende, kun de forskellige holdninger og tanker. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 15, 2011 Jeg svarer da gerne :) Vi har valgt NF scanning i begge graviditeter og det har begge gange dels været for, at se vores baby, om der var liv og om den havde det godt, men selvfølgelig også for, at få en risikovurdering.. Begge gange har tallene heldigvis været høje. Vi snakkede meget om hvad vi dog skulle gøre, hvis nu tallet var meget lavt og vi skulle gennemgå en moderkagebiopsi og efterfølgende få at vide, at vi venter et barn med down syndrom.. Min mand har hele vejen igennem været fast besluttet på, at jeg skulle have en abort hvis nu baby havde down og jeg støttede op om det.. Så vi var helt igennem med på hvad der skulle ske, hvis nu... :( Håber i kan bruge mit svar til noget... :) Hilsen fra Maibritt Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 15, 2011 Ja jeg kunne have skrevet ovenstående, lige bortset fra jeg kun har prøvet det en gang... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 16, 2011 Jeg er førstegangsgravid. Jeg valgte primært at få nakkefolds-scanningen for at være sikker på at der var liv for det er rimelig uvirkeligt at have taget en test men så overhovedet ikke kunne mærke eller se noget. Manden og jeg havde snakket lidt om hvad vi ville gøre hvis risikoen viste sig at være høj. I første omgang ville jeg nok være gået med til en moderkagebiopsi for at få en mere præcis vurdering. Hvis det havde vist sig at der havde været en høj risiko for Down er jeg næsten sikker på at jeg ville have valgt en abort og manden havde det på samme måde. Vi føler os ikke rystet til at skulle varetage det ansvar der følger med. Vi kender nogen med et barn der er svært handicappet og kan se hvor meget det påvirker hele familien og nogen gange er det svært for dem at få hverdagen til at hænge sammen. De har stået i en situation hvor de fik at vide at de måske skulle til at overveje hvad der skulle ske hvis barnet f.eks. skulle genoplivelse. Det må være en så svær situation at stå i og ikke en jeg har lyst til at opleve. Grunden til jeg skriver "næsten sikker" er fordi det måske også et eller andet sted er svært at forholde sig til hvis man ikke står i situationen. Vi har længe ønsket os et barn og derfor ville en beslutning om en abort også være svær at tage. Håber I kan bruge svaret og held og lykke med opgaven :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 16, 2011 Vi valgte at takke ja til tilbuddet om nakkefoldsscanning. Inden vi tog beslutningen var vi blevet enige om, at vi ville vælge en abort, hvis der var stor risiko for Down Syndrom. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 16, 2011 Sagde ja tak til NF alle 3 gange jeg har været gravid. Grundene var: 1. For at komme ind og se den lille spire :) 2. For at få bekræftet at der altså var liv. 3. For at blive forbedret på det, hvis noget skulle være galt. Nu siger jeg "forbedret", men jeg ved ærlig talt ikke hvad vi ville gøre, hvis der var downs.. Jeg tror det er umuligt at sige, når man ikke har stået i det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 17, 2011 Vi har også helt klart valgt af få NF scanningen af samme grund som de andre, for at se baby og for at få at vide om det er som det skal være... Jeg er meget i tvivl om hvad vi gør hvis tallet er lavt, skal have scanningen på mandag, men jeg vil meget gerne skrive herinde de tanker jeg vil have omkring det hvis det er... Jeg har det sådan lidt at selvom tallet måske er lavt, er det jo ikke det samme som det er et barn med down syndrom. Jeg ved ikke om jeg ville turde tage moderkage biopsi, da der jo er en risiko for abort, og vi har kæmpet for at blive gravide, så det er svært. Samtidig er det også et kæmpe psykisk pres at have et handicappet barn, men vil jeg vælge det fra?? det aner jeg ikke.. Det er jo et ønskebarn.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 17, 2011 Jeg svare gerne på jeres spørgsmål. Jeg har lige været møllen igennem. Vi valgte at få foretaget nakkefoldsmåling for at vide om alt var vel både mht liv men også at alt var som det skulle være. Vi fik den dårlige nyhed at vi var i den høje risikogruppe der hed 1:55 chance for down. Vi takkede derfor ja til moderkage biopsi og fik i denne uge svar at alt heldigvis var normalt. Men det endelig svar foreligger først om 14 dage. Mht hvorfor vi har valgt disse ting, er at vi begge har fra start været enige om at vi ikke ønskede at fortsætte graviditeten hvis der var tegn på down. Så vi er glade for at man den dag idag har disse muligheder. Håber det var brugbart for jer.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 17, 2011 Min mand og jeg har sagt ja tak til alle de skanninger mm. vi kan få ifm. med min graviditet. Vi ønskede meget bevidst at udelukke down o.lign. så vidt det var muligt. Jeg ved det kan lyde egoistisk, men vi har en meget klar holdning til dette. Hvis jordemoderen kom med et lav tal (300 eller under) til NF skanningen, så ville vi sige ja tak til en prøve, hvor de ville med sikkerhed kunne fastsætte om fosteret havde down. I så fald ville jeg sige ja til en abort. Jeg er sikker på det er et svært valg, men skulle vi have fået det at vide på forhånd, ville jeg få foretaget en abort, min mand jeg er heldigvis helt enige på dette punkt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 17, 2011 Kære Michelle og Mie, Sikken et spændende emne I har valgt, - det kunne være fint at få lov at læse Jeres opgave på babyklar.dk hvis det kan lade sig gøre? Jeg er gravid i 7. uge og har det sidste år aborteret 3 gange, men håber at det lykkes denne gang... Har i forvejen en søn på 10 år. Min mand og jeg har været enige om fra starten ikke at fravælge et barn med Downs syndrom. Har man oplevet ufrivillige aborter kan tanken om en frivillig abort føles umulig. Desuden er børn/mennesker med Downs syndrom de gladeste og kærligste man kan møde. Jeg tror personligt de er sat på jorden som engle, der skal lære os alle at være bedre ved hinanden. Læg også mærke til dem, der har valgt at arbejde med mennesker med Downs syndrom: de er allerede blevet smittet med engle-energi! Jeg vil føle mig beæret, hvis jeg skal have lov at lære af sådan et barn. Desuden er der meget lidt fokus på, hvordan det er for et foster at opleve en scanning. Downs syndrom kan konstateres ved triple-testen, som er en blodprøve. Man ved at gentagne scanninger kan have indflydelse på barnets fødselsvægt, og være med til at stresse fosteret unødigt. Da jeg skulle have min søn for over 10 år siden blev jeg scannet, for "det blev alle jo". Jeg græd i 4 timer efter scanningen: følte jeg have været grænseoverskridende overfor mit barn, en voyeur, og jeg kunne mærke at mit barn ikke kunne lide scanningen. Der er jo en grund til, at der ikke sidder et vindue under navlen! Min jordmoder bad mig skrive om min oplevelse, da hun var fortaler for at man ikke uden særlige grunde skulle have tilbudt scanninger. Vi kan så mange ting i dag rent teknisk, men derfor er det jo ikke sikkert vi skal benytte os af dem alle sammen. Mange undersøgelser og "hardware" tror jeg fjerner ens mulighed for at mærke sig selv og have tillid til sin krop. Det føles efterhånden som om at "naturen, det billige skidt" er 2.rangs i forhold til div. opfindelser som ofte giver masser af unødige bekymringer og forkerte svar. Jeg synes rent etisk at fravælgelse af mennesker med forskellige handicap giver fattigere samfund, og at det rent historisk giver meget uheldige associationer. Jeg kan godt forstå at der kan være andre hensyn som fx. en allerede stor søskendeflok, men så er valget måske i stedet ikke at få flere børn frem for, helt materialistisk, at fravælge det barn man er gravid med? Håber I kan bruge mit indlæg til noget! Kærlige hilsner Julius' mor Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 17, 2011 Jeg er slet ikke imod ultralydsscanninger. Så længe det er noget de offentlige hospitaler tilbyder, så stoler jeg på, at det ikke er skadeligt for mit barn. Der er udført mange meget store eksperimentelle undersøgelser og de forskellige videnskabelige selskaber verden over har haft sikkerhedskommiteer nedsat til at vurdere udviklingen og opspore eventuelle meddelelser om skadelig effekt. I de mange år der er gået siden den spæde begyndelse i 60’erne er der ikke kommet en eneste rapport der har givet anledning til ikke at anvende diagnostisk ultralyd i graviditeten. Læs hele artiklen her: http://sundhedsinformationen.dk/sikkerhed-ved-anvendelse-af-diagnostisk-ultralyd-i-graviditet.html Desuden har flere psykologer udtalt at det, at kvinder ser deres børn inden de kommer, er med til at give dem et bedre forhold til deres barn. Der har desuden været snak om, at det har mindsket fødselsdepressioner. Når det så er sagt, så synes jeg, at det var enormt sødt skrevet, at dem med down syndrom er ligesom engle. De er nemlig som regel utrolig livsglade og kærlige :loveshower Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 18, 2011 Jeg tog udelukkende imod tilbuddet for at se babyen og for at få garantien for at der var liv. Da jeg var gravid med min søn fik vi en letter negativ melding på NF skanningen. 1:128. Vi fik efterfølgende tilbudt fostervandsprøve, hvilket min mand fik mig overtalt til. Jeg var rystende nervøs og fulgte med på skærmen hvor jeg kunne se dem indføre nålen få mm fra min lille guldklump. Heldigvis udelukkede prøven at der var tale om Downs, men jeg må helt ærligt sige at jeg havde valgt at få barnet, om det så havde kostet mig mit ægteskab. Måske hvis lægerne havde kunnet sige med sikkerhed at enten jeg eller barnet ville dø under eller kort tid efter fødslen, ville jeg have valgt abort. Synes at det er lidt synd at vi alle stræber så voldsomt efter det perfekte, for hvad bliver det næste så ikke? Min søn har måske ikke Downs men han er ved at blive udredt for Asphergers syndrom og har flere autistiske træk, men jeg ville ikke vælge ham fra for noget i verden. Fik også lavet skanningen på min datter men sagde fra start af at jeg ikke ville have foretaget nogle indgreb, med mindre skanningen viste noget helt forrykt. Har tænkt meget over om det så var misbrug af resourcer at jeg takkede ja til skanningen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 18, 2011 Vi er allesammen forskellige og jeg ville ikke kunne klare en hverdag med et handicappet barn, men stor respekt til dem der kan... Jeg synes det er langt fra dette og så til den perfekte verden, som du beskriver, jeg kan da også godt frygte, at det ender med man selv kan bestemme køn, hårfarve, str . på næsen osv... Jeg synes det er fint man har valget, da man også skal tænke på om barnet er tjent med en mor og far der ikke kan overskue den ekstra "byrde" det kan være at have et barn med et svært handicap... Jeg kender til en familie hvor barnet et så hjerneskadet, at han ikke selv bed han er til, hvis skyld er det så for at han kom til verden? Jeg har fuldt respekt for at nogen har en anden mening end mig, men jeg vil selv bestemme.... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 18, 2011 Vi har heldigvis hver vores mening. Vi valgte at få en NF-skanning for at blive bekræftet i at der virkelig var liv i maven og tænkte egentlig ikke så meget over at barnet kunne fejle noget... Men desværre blev det ikke en god oplevelse! Vi var i december til NF-scanning, hvor vi fik tallet 1:2 for at barnet var syg, en efterfølgende moderkagebiopsi viste at barnet havde Downs Syndrom! Vi valgte at få en abort, da vi ikke magter at få et handicappet barn og synes heller ikke at barnet ville få et værdigt liv (undskyld hvis det kommer til at lyde for egoistisk!) Heldigvis har min mand og jeg været enige hele vejen igennem, og det har trods alt gjort beslutningen "nemmere"... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 18, 2011 Vi har heldigvis hver vores mening. Vi valgte at få en NF-skanning for at blive bekræftet i at der virkelig var liv i maven og tænkte egentlig ikke så meget over at barnet kunne fejle noget... Men desværre blev det ikke en god oplevelse! Vi var i december til NF-scanning, hvor vi fik tallet 1:2 for at barnet var syg, en efterfølgende moderkagebiopsi viste at barnet havde Downs Syndrom! Vi valgte at få en abort, da vi ikke magter at få et handicappet barn og synes heller ikke at barnet ville få et værdigt liv (undskyld hvis det kommer til at lyde for egoistisk!) Heldigvis har min mand og jeg været enige hele vejen igennem, og det har trods alt gjort beslutningen "nemmere"... Du er bestemt ikke egoistisk. Vi havde besluttet at beholde vores lille pige hvad enten hun havde downs eller ej. Vi tog biopsien for at være forberedt. Men at folk vælger abort er deres egen sag, man ved jo bedst selv hvad man magter. Og ingen andre end de kommende forældre skal tage beslutningen. Håber det snart lykkedes for jer at blive gravide igen. :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 18, 2011 Da vi skulle have August havde vi taget barnet som han havde været det var vi helt enige om. Men denne graviditet er jeg ikke sikker på for jeg syntes at vil blive for mange hensyn at tage til en bebs med et handicap Og det vil i min verden komme til at gå ud over August LIge minee tanker, og så krydsere vi lige fingre for min NF på onsdag Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 22, 2011 Jeg skal NF på Torsdag og ja jeg siger da ja til biopsi, hvis vi skulle få nogle dårlige tal. Det har vi været enige om fra starten.. Håber da at alt er som det skal være.. For tror at det blive svært at afbryde det nu! Er da ret nervøs... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 28, 2011 Jeg skal NF på Torsdag og ja jeg siger da ja til biopsi, hvis vi skulle få nogle dårlige tal. Det har vi været enige om fra starten.. Håber da at alt er som det skal være.. For tror at det blive svært at afbryde det nu! Er da ret nervøs... og jeg havde ingen ting at være nervøs for.. hurraaaaaaaaaa Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 28, 2011 og jeg havde ingen ting at være nervøs for.. hurraaaaaaaaaa Tillykke med det :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 29, 2011 Vi fik foretaget en NF-scanning i graviditeten med Christina for at få et kig ind til hende, se at hun var i live og voksede som hun skulle. :gravid Inden vi tog afsted havde vi bestemt os for at vi ville få foretaget en abort, hvis det skulle vise sig at hun havde Downs. Det samme kommer til at gælde ved barn nummer 2... Del dette indlæg Link to post Share on other sites