Os med januar-babyer

[MrsMe]

Nu vil jeg starte tråden op, jeg har nemlig besluttet mig for at glæde mig...

 

...dette er min 3. graviditet, som forhåbentligt bliver til vores 1. barn - de to andre er endt i SA, så jeg overanalyserer og bekymrer mig, men jeg vil glæde mig og nyde det i stedet for.

 

Jeg havde en positiv ÆL test tidligere på måneden og er ret overbevist om at jeg er 4+0 i dag. Jeg plejer normalt at få mens 9-10 dage efter ÆL, dvs. 3+3/3+4. Det plejer at være ret på klokkeslet, så i fredags tog jeg den første test, fordi jeg havde haft noget bølgende kvalme og der så vi det første spæde tegn på en graviditet. Testen var igår mere tydelig end i fredags, så det skulle gerne gå den rigtige vej - den er dog ikke så tydelig, at jeg kan tage billede af den - men sådan var det også med de to andre gange, jeg er en slow starter, forskellen er dog denne gang at jeg ikke har blødt en "mild mens", som jeg gjorde de to andre gange, så jeg håber at det er et godt tegn.  :kuller

 

Jeg har kraftige smerter i underlivet og ømme bryster. Jeg har haft en lille smule blod i udflåd og noget brunligt udflåd, men ikke noget stort - jeg tænker at det er en standset mens.

 

Så alt i alt ser det pt ud til at vi skal være forældre 9. januar!  :stork

 

Glæder mig til at høre fra flere :bd

[Sonea]

Stort tillykke med det. Krydser fingre for at den bliver hvor den skal. Jeg er selv førstegangs gravid, så det hele er meget nyt spændendendevog voldsomt forvirrende. Men rigtig rigtig glad :-)

Jeg har ellers fået at vide st det med børn ikke var noget jeg skulle forvente kunne lade sig gøre, pga endometriose. Nåede da også at blive henvist til fertilitetsbehandling. Men vi nåede det heldigvis selv inden og er nu 5+1 idag med termin 1. Januar. Men tror det bliver rykket lidt da min ÆL er lidt sen.

[Ditte97]

jeg er også sat til D. 1, jeg er så spændt. min kæreste har et barn i forvejen, men jeg er første fødende. håber bare at alting kommer til at gå godt :) og tillykke til jer andre :)

[MrsMe]

Stort tillykke med det. Krydser fingre for at den bliver hvor den skal. Jeg er selv førstegangs gravid, så det hele er meget nyt spændendendevog voldsomt forvirrende. Men rigtig rigtig glad :-)

Jeg har ellers fået at vide st det med børn ikke var noget jeg skulle forvente kunne lade sig gøre, pga endometriose. Nåede da også at blive henvist til fertilitetsbehandling. Men vi nåede det heldigvis selv inden og er nu 5+1 idag med termin 1. Januar. Men tror det bliver rykket lidt da min ÆL er lidt sen.

 

 

jeg er også sat til D. 1, jeg er så spændt. min kæreste har et barn i forvejen, men jeg er første fødende. håber bare at alting kommer til at gå godt :) og tillykke til jer andre :)

 

Dejligt med nogle flere i tråden velkommen til og rigtig hjertelig tillykke til Jer begge to!  :stork

[MrsMe]

Havde sådan en fin test idag - har blødt en del, men alligevel så den sådanne ud da jeg kom hjem fra arbejde, så håber på at alt går som det skal  :goodluck

[Ditte97]

Nej hvor dejligt! hvordan fik du lagt et billede op? :)

[Deniseduprie]

Ihhh hvor spændende alle sammen. Jeg har også haft 3 positive graviditets teste efter 4 dage forsinket mens, så vi er super glade. Jeg blev gravid i første forsøg. Indtil videre ingen tydelige tegn udover ekstrem træthed og en del underlivs smerter

[MrsMe]

Nej hvor dejligt! hvordan fik du lagt et billede op? :)

Ja det er rigtig dejligt :loveshower

Når du trykker besvar og kommer ned i bunden, så er der en knap der hedder "fuld version" og så kan man vedhæfte et billede der. Men gjorde det fra computer, ved ikke om man kan fra tlf ;)

[MrsMe]

Ihhh hvor spændende alle sammen. Jeg har også haft 3 positive graviditets teste efter 4 dage forsinket mens, så vi er super glade. Jeg blev gravid i første forsøg. Indtil videre ingen tydelige tegn udover ekstrem træthed og en del underlivs smerter TILLYKKE til jer alle sammen!

Eeeej hvor skønt - velkommen til og tillykke!

[Ditte97]

Denne fik jeg til middag :D venter i også med at fortælle folk den store hemmelighed til i er 12 uger henne? :D

[MrsMe]

Denne fik jeg til middag :D venter i også med at fortælle folk den store hemmelighed til i er 12 uger henne? :D

Øøøj en fin test! Tillykke :loveshower

Vi venter ikke, vi har været meget åbne omkring det vi har været igennem og folk spørger selv ind til hvordan det går og de får et ærligt svar :)

Så den nærmeste familie og venner får det af vide løbende som vi møder dem og så får resten det af vide efter nf.

[MrsMe]

Har så fin en udvikling på mine test og jeg bliver så glad af det :loveshower

Håber alt går godt hos Jer også :)

[MX4]

Halløjsa i januar gruppen :)

 

Idag for 14 dage siden fandt jeg ud af at jeg er gravid. Det er så absolut ikke planlagt! Vi har i forvejen 3 dejlige børn som er planlagte og planlagt tæt på hinanden. Vi har været meget enige om at vi gerne ville have 3 børn og at de gerne måtte være tæt på hinanden aldersmæssigt, for det første så de kunne få rigtig meget glæde at hinanden, men også så vi ligesom havde småbørnsperioden på én gang.

 

Vi har indtil nu virkelig nydt at se hvordan de tre bare stortrives sammen og har så vildt meget glæde af hinanden, hvordan den mindste lærer så hurtigt af de store, men også hvordan de stores horisonter udvides når yngste alligevel har nogle lidt sjovere og frækkere, og til tider bedre ideér, end de selv kan diske op med. Den yngste er nu lige blevet 5 år, og vi har netop solgt resterne af de "babyting" vi havde tilbage. (Tremmesengen røg ud af døren for 3 uger siden  :blink ) Har bestilt to ferier i år, og selv om ferie med små børn også er hyggeligt, glæder vi os alligevel for hver gang vi er afsted over hvor meget mindre besværligt det er, hvor meget mindre vi skal slæbe med osv, og snakker om at vi snart ville kunne køre Island rundt og tage til USA, nu hvor den yngste ikke er så lille mere. 

 

... og så stod jeg pludselig der i badet en søndag morgen og fik en skør tanke om at jeg da lige kunne tage en af de der ebayteste jeg alligevel havde liggende i skabet... (havde en mistanke om at der var gået noget galt med noget prævention på et tidspunkt, men tænkte samtidigt at vi sikkert var `heldige` da jeg lige nøjagtigt var færdig med mens.) But NO.. :wacko  :wacko

 

Så vidt jeg kunne regne ud testede jeg første gang da jeg var 3+4 og fik en svag skygge frem, men fra tidligere sad det i mig "en streg er en streg", så panikkede fuldstændigt og kaldte på min mand og spurgte om han kunne se den..hvilket han jo kunne, og så stenede vi ellers den næste uge mens vi tog flere teste der bare blev tydeligere og tydeligere.. NØJ, hvor har der været mange tanker gennem hovedet på os, og samtidigt har vi ikke været et sekund i tvivl om at vi selvfølgelig skal være forældre igen. Vi skulle bare lige omstille på øverste etage, og det er en proces der tager lidt tid. Vi er dog nået til en mere normal tilstand igen, og efterhånden som det sætter sig i hovedet på os, kan jeg mærke jeg glæder mig mere og mere. Skægt som man kan gå helt i panik og samtidigt mærke det beskyttende moderinstink der nærmest straks sætter ind, og sammen med det også en stor portion kærlighed til den lille ny der nu vokser stille og roligt i min mave :kuller

Ind i mellem kigger vi stadig på hinanden og ryster lidt på hovedet, eller smiler, eller fniser lidt af det hele..Snakker lidt navne, og om hvordan resten af familien reagerer. De bliver nu nok noget overraskede da vi havde meldt ret klart ud at vi ikke skulle have flere. 

 

Har ikke haft de vilde symptomer ud over lidt ømme bryster, og synes også allerede maven er vokset en lille bitte smule, dog kun synligt for mig selv endnu. 

Det var min historie..Glæder mig til at følge gruppen og læse med hos jer andre. :) 

[MrsMe]

Halløjsa i januar gruppen :)

 

Idag for 14 dage siden fandt jeg ud af at jeg er gravid. Det er så absolut ikke planlagt! Vi har i forvejen 3 dejlige børn som er planlagte og planlagt tæt på hinanden. Vi har været meget enige om at vi gerne ville have 3 børn og at de gerne måtte være tæt på hinanden aldersmæssigt, for det første så de kunne få rigtig meget glæde at hinanden, men også så vi ligesom havde småbørnsperioden på én gang.

 

Vi har indtil nu virkelig nydt at se hvordan de tre bare stortrives sammen og har så vildt meget glæde af hinanden, hvordan den mindste lærer så hurtigt af de store, men også hvordan de stores horisonter udvides når yngste alligevel har nogle lidt sjovere og frækkere, og til tider bedre ideér, end de selv kan diske op med. Den yngste er nu lige blevet 5 år, og vi har netop solgt resterne af de "babyting" vi havde tilbage. (Tremmesengen røg ud af døren for 3 uger siden  :blink ) Har bestilt to ferier i år, og selv om ferie med små børn også er hyggeligt, glæder vi os alligevel for hver gang vi er afsted over hvor meget mindre besværligt det er, hvor meget mindre vi skal slæbe med osv, og snakker om at vi snart ville kunne køre Island rundt og tage til USA, nu hvor den yngste ikke er så lille mere. 

 

... og så stod jeg pludselig der i badet en søndag morgen og fik en skør tanke om at jeg da lige kunne tage en af de der ebayteste jeg alligevel havde liggende i skabet... (havde en mistanke om at der var gået noget galt med noget prævention på et tidspunkt, men tænkte samtidigt at vi sikkert var `heldige` da jeg lige nøjagtigt var færdig med mens.) But NO.. :wacko  :wacko

 

Så vidt jeg kunne regne ud testede jeg første gang da jeg var 3+4 og fik en svag skygge frem, men fra tidligere sad det i mig "en streg er en streg", så panikkede fuldstændigt og kaldte på min mand og spurgte om han kunne se den..hvilket han jo kunne, og så stenede vi ellers den næste uge mens vi tog flere teste der bare blev tydeligere og tydeligere.. NØJ, hvor har der været mange tanker gennem hovedet på os, og samtidigt har vi ikke været et sekund i tvivl om at vi selvfølgelig skal være forældre igen. Vi skulle bare lige omstille på øverste etage, og det er en proces der tager lidt tid. Vi er dog nået til en mere normal tilstand igen, og efterhånden som det sætter sig i hovedet på os, kan jeg mærke jeg glæder mig mere og mere. Skægt som man kan gå helt i panik og samtidigt mærke det beskyttende moderinstink der nærmest straks sætter ind, og sammen med det også en stor portion kærlighed til den lille ny der nu vokser stille og roligt i min mave :kuller

Ind i mellem kigger vi stadig på hinanden og ryster lidt på hovedet, eller smiler, eller fniser lidt af det hele..Snakker lidt navne, og om hvordan resten af familien reagerer. De bliver nu nok noget overraskede da vi havde meldt ret klart ud at vi ikke skulle have flere. 

 

Har ikke haft de vilde symptomer ud over lidt ømme bryster, og synes også allerede maven er vokset en lille bitte smule, dog kun synligt for mig selv endnu. 

Det var min historie..Glæder mig til at følge gruppen og læse med hos jer andre. :)

Velkommen til og hjertelig tillykke med graviditeten - planlagt eller ej ;)

Glæder mig også til at følge dig :)

[FruKirslev]

Jeg vil melde mig her ind idag

Manden og jeg har prøvet selv i 2 år, men uden held. Vi blev undersøgt og kom direkte til ICSI og det har så i første forsøg givet et godt resultat  :loveshower

glæder mig meget til at kunne følges med jer.

Det eneste jeg døjer med er ekstremt ømme bryster og uren hud

 

Så om 3 ugers tid skal jeg til første scanning, bliver så spændende  :7himmel

Vi skulle gerne blive forældre d. 13 januar hvis alt går som det skal :kuller

[MrsMe]

Jeg vil melde mig her ind idag

Manden og jeg har prøvet selv i 2 år, men uden held. Vi blev undersøgt og kom direkte til ICSI og det har så i første forsøg givet et godt resultat  :loveshower

glæder mig meget til at kunne følges med jer.

Det eneste jeg døjer med er ekstremt ømme bryster og uren hud

 

Så om 3 ugers tid skal jeg til første scanning, bliver så spændende  :7himmel

Vi skulle gerne blive forældre d. 13 januar hvis alt går som det skal :kuller

Rigtig hjertelig tillykke og velkommen til :loveshower

Super fedt at behandlingen gav pote så hurtigt - glæder mig til at følges med dig! :)

[k87fyn]

Jeg vil også melde mig her - det bliver min mand og min første :)

 

Jeg droppede p-pillerne i november, og man hører jo om andre, hvor det tager lang tid, før der er gevinst, så havde forventet, at det ville tage længere tid. Men nu er der så gevinst - lige først i januar, hvilket min mor kalder dårlig planlægning pga. jul og nytår samt min nevøs fødselsdag d. 5/1.

 

Det er to uger siden, at jeg blev mistænksom, da min menstruation ikke kom som sædvanligt. I tiden før havde jeg haft lidt hovedpine og svimmelhed, men jeg troede, at det var stressrelateret, så det var først da menstruationen udeblev, at jeg blev mistænksom. De første dage var jeg temmelig rundt på gulvet, men efterhånden har det bundfældet sig lidt.

 

I søndags fik bedsteforældrene det så at vide, men de er også de eneste, som ved det indtil videre.

[MrsMe]

Jeg vil også melde mig her - det bliver min mand og min første :)

 

Jeg droppede p-pillerne i november, og man hører jo om andre, hvor det tager lang tid, før der er gevinst, så havde forventet, at det ville tage længere tid. Men nu er der så gevinst - lige først i januar, hvilket min mor kalder dårlig planlægning pga. jul og nytår samt min nevøs fødselsdag d. 5/1.

 

Det er to uger siden, at jeg blev mistænksom, da min menstruation ikke kom som sædvanligt. I tiden før havde jeg haft lidt hovedpine og svimmelhed, men jeg troede, at det var stressrelateret, så det var først da menstruationen udeblev, at jeg blev mistænksom. De første dage var jeg temmelig rundt på gulvet, men efterhånden har det bundfældet sig lidt.

 

I søndags fik bedsteforældrene det så at vide, men de er også de eneste, som ved det indtil videre.

Rigtig hjertelig tillykke og velkommen til - jeg glæder mig til at følge dig :loveshower

[FruKirslev]

spændende at se hvor mange første gangs fødende vi bliver? Indtil videre er vi pænt meget i overtal

og velkommen til k87fyn, bliver spændende at følge dig :)

[MX4]

spændende at se hvor mange første gangs fødende vi bliver? Indtil videre er vi pænt meget i overtal

og velkommen til k87fyn, bliver spændende at følge dig :)

Ja, føler mig da også lidt alene som flergangsfødende ;)

Og velkommen til de nyeste i øvrigt :)

[Frk.Butterfly]

Hej allesammen :yay

 

Hvor er det vildt at læse jeres historier! For mig er det som at åbne op for en helt ny fantastisk verden :glad

 

Det er nu to døgn siden jeg tog min første positive test nogensinde og er blevet gravid i 5. forsøg. Det har ikke helt bundfældet sig endnu. Jeg har været lidt bekymret for, hvor lang tid der ville gå inden jeg blev gravid, da jeg har lidt forskellige skavanker der godt kan have lidt negativ indflydelse. I de 3 af forsøgene har jeg omkring en uge efter ægløsning mærket en masse stik og jag fra underlivet. De første gange troede jeg det var fordi ægget faktisk satte sig fast, men det har nok været fordi det netop ikke har kunne sidde sig fast.. Who knows..

 

Min cyklus svinger en del fra 25 til 35 dage, så tog først en test på dag 36. Jeg havde aldrig haft så ømme bryster så længe, så jeg havde tænkt, at hvis jeg ikke var gravid, så opførte min krop sig lidt mærkeligt :huh Ringede til lægen så snart de åbnede og fik at vide jeg var 5+1 og fik en tid i 8. uge til første lægebesøg og en tid i 9. uge til blodprøver. Det var lidt syrrealistisk at køre på apoteket og hente vitaminer. Og det føltes helt forkert at fortælle både lægesektretær og farmakonom, at jeg var gravid!

 

Jeg er meget opmærksom på risikoen for SA de første 12 uger og prøver ihærdigt ikke at glæde mig for meget inden jeg når dén milepæl. Jeg tænker ikke på det som om jeg har et barn der vokser i maven på mig, men som om jeg har "noget" i maven, der meget gerne må udvikle sig som det skal. Det lyder måske lidt kynisk, men det er kun for at beskytte mig selv. Hvis jeg får en SA vil jeg gerne kunne se på det sådan, at der var "noget" i maven der ikke udviklede sig som det skulle og derfor er det bedst vi bare prøver igen.

Vores første forsøg var en af de gange jeg kunne mærke en del i underlivet og var overbevist om jeg var gravid. Blev ret ked af det, da det viste sig ikke at være tilfældet, så kan slet ikke forestille mig, hvor ked af det jeg ville blive hvis det gik galt nu..

Min mand og jeg glæder os bare helt vildt til at komme forbi 12. uge, så vi kan begynde at glæde os. Indtil da prøver vi at sætte følelserne lidt på standby, på det område :kuller

 

Jeg er studerende og har ikke haft undervisning siden jeg fandt ud af jeg var gravid. Så har rendt rundt i min helt egen bobbel og har ikke fået læst en dyt. I stedet har jeg prøvet at håndtere, at jeg faktisk er gravid. Generelt er jeg meget praktisk anlagt, så hele den første dag læste jeg et utal af artikler og så alle Liberos videoer på Youtube. I går brugte jeg hele dagen på at lave en liste over alle de ting, vi på et tidspunkt skal have købt; fundet de forskellige ting på nettet; undersøgt hvilke ting der er "nemme" og købe brugt og hvilke ting der er lidt sværere at finde brugt.

Og så har jeg fundet en graviditetspude - tænk sig sådan noget findes! Den ser vildt behagelig ud og er beregnet til brug fra 20. uge. Men allerede nu putter jeg dynen anderledes omkring mig. Kunne godt forestille mig at investere i den lidt tidligere end 20. uge :D

Men puha, hvor er der mange ting der skal købes og rigtig meget viden derude omkring graviditeter, bliver jo helt firkantet i hovedet :blink

 

Nu glæder jeg mig rigtig meget til at fortælle mine veninder den glædelige nyhed i løbet af næste uge. De er en stor del af min hverdag og jeg vil gerne have dem med hele vejen.

Jeg er så oppustet, at jeg ligner en der allerede er i 2. trimester - så det vil også være rart, at de ikke lige kommer med en uheldig kommentar. Jeg er så dårlig til at lyve. De (forhåbenligt) kommende bedsteforældre får det at vide lidt senere. Vi har ikke helt bestemt os for hvornår, men måske efter 1. lægebesøg.

 

Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jer og krydser fingre for alt forløber som det skal hos jer :wub

[MrsMe]

Hej allesammen :yay

 

Hvor er det vildt at læse jeres historier! For mig er det som at åbne op for en helt ny fantastisk verden :glad

 

Det er nu to døgn siden jeg tog min første positive test nogensinde og er blevet gravid i 5. forsøg. Det har ikke helt bundfældet sig endnu. Jeg har været lidt bekymret for, hvor lang tid der ville gå inden jeg blev gravid, da jeg har lidt forskellige skavanker der godt kan have lidt negativ indflydelse. I de 3 af forsøgene har jeg omkring en uge efter ægløsning mærket en masse stik og jag fra underlivet. De første gange troede jeg det var fordi ægget faktisk satte sig fast, men det har nok været fordi det netop ikke har kunne sidde sig fast.. Who knows..

 

Min cyklus svinger en del fra 25 til 35 dage, så tog først en test på dag 36. Jeg havde aldrig haft så ømme bryster så længe, så jeg havde tænkt, at hvis jeg ikke var gravid, så opførte min krop sig lidt mærkeligt :huh Ringede til lægen så snart de åbnede og fik at vide jeg var 5+1 og fik en tid i 8. uge til første lægebesøg og en tid i 9. uge til blodprøver. Det var lidt syrrealistisk at køre på apoteket og hente vitaminer. Og det føltes helt forkert at fortælle både lægesektretær og farmakonom, at jeg var gravid!

 

Jeg er meget opmærksom på risikoen for SA de første 12 uger og prøver ihærdigt ikke at glæde mig for meget inden jeg når dén milepæl. Jeg tænker ikke på det som om jeg har et barn der vokser i maven på mig, men som om jeg har "noget" i maven, der meget gerne må udvikle sig som det skal. Det lyder måske lidt kynisk, men det er kun for at beskytte mig selv. Hvis jeg får en SA vil jeg gerne kunne se på det sådan, at der var "noget" i maven der ikke udviklede sig som det skulle og derfor er det bedst vi bare prøver igen.

Vores første forsøg var en af de gange jeg kunne mærke en del i underlivet og var overbevist om jeg var gravid. Blev ret ked af det, da det viste sig ikke at være tilfældet, så kan slet ikke forestille mig, hvor ked af det jeg ville blive hvis det gik galt nu..

Min mand og jeg glæder os bare helt vildt til at komme forbi 12. uge, så vi kan begynde at glæde os. Indtil da prøver vi at sætte følelserne lidt på standby, på det område :kuller

 

Jeg er studerende og har ikke haft undervisning siden jeg fandt ud af jeg var gravid. Så har rendt rundt i min helt egen bobbel og har ikke fået læst en dyt. I stedet har jeg prøvet at håndtere, at jeg faktisk er gravid. Generelt er jeg meget praktisk anlagt, så hele den første dag læste jeg et utal af artikler og så alle Liberos videoer på Youtube. I går brugte jeg hele dagen på at lave en liste over alle de ting, vi på et tidspunkt skal have købt; fundet de forskellige ting på nettet; undersøgt hvilke ting der er "nemme" og købe brugt og hvilke ting der er lidt sværere at finde brugt.

Og så har jeg fundet en graviditetspude - tænk sig sådan noget findes! Den ser vildt behagelig ud og er beregnet til brug fra 20. uge. Men allerede nu putter jeg dynen anderledes omkring mig. Kunne godt forestille mig at investere i den lidt tidligere end 20. uge :D

Men puha, hvor er der mange ting der skal købes og rigtig meget viden derude omkring graviditeter, bliver jo helt firkantet i hovedet :blink

 

Nu glæder jeg mig rigtig meget til at fortælle mine veninder den glædelige nyhed i løbet af næste uge. De er en stor del af min hverdag og jeg vil gerne have dem med hele vejen.

Jeg er så oppustet, at jeg ligner en der allerede er i 2. trimester - så det vil også være rart, at de ikke lige kommer med en uheldig kommentar. Jeg er så dårlig til at lyve. De (forhåbenligt) kommende bedsteforældre får det at vide lidt senere. Vi har ikke helt bestemt os for hvornår, men måske efter 1. lægebesøg.

 

Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jer og krydser fingre for alt forløber som det skal hos jer :wub

Velkommen til og rigtig hjertelig tillykke med graviditeten! :loveshower

Jeg kan godt huske alle de tanker der fløj igennem hovedet da jeg opdagede jeg var gravid første gang - jeg har også lavet diverse lister med hvad der skal købes inden, hvad man kan ønske sig til barnedåb og hvad der bare skal købes inden for det første år :D

Jeg har mistet 2 gange, men selvom jeg har den risiko, så har jeg også valgt at glæde mig og nyde tiden - husk også på det ;)

Glæder mig til at følges med dig :wee

[MrsMe]

Ja, føler mig da også lidt alene som flergangsfødende ;)

Og velkommen til de nyeste i øvrigt :)

Men så kan du dele alt din erfaring med os uvidende :D ;)

[Finemor]

Hej piger :) Hvor er det vildt endelig at være her! De berømte tetminsgrupper man knap har turdet at drømme om :wub

Jeg testede positivt ved blodprøve igår, så det er helt nyt og jeg er helt rundt på gulvet.

Vi blev gift d. 24 maj for 2 år siden, hvor det længe inden var planlagt at vi skulle igang med at prøve efter brylluppet. Så på bryllupsrejsen røg p-pillerne. Det første års tid gik så selvfølgelig med at prøve derhjemme, men det blev ikke særlig produktivt med cykluser på 37-74 dage, så det der at ramme en ægløsning var som at finde en nål i en høstak. Lige så snart jeg havde haft tre cykluser på 37 dage i streg og tænkte at NU kunne jeg beregne ægløsning så løb mine cykluser helt løbsk igen. Så lige så snart vi rundede det første år gik vi til lægen og fik en henvisning til fertilitetsklinikken i Skive. Der fik jeg som forventet diagnosen PCOS lige med det samme,og vi blev henvist til inseminationsbehandling. Dog først med opstart i september, da klinikken først havde 4 ugers sommerferie og min mand først lige skulle have røgen ud af kroppen for at give os de bedste chancer. Vi nåede tre IUIforsøg igennem inden jul, testede negativ d. 30 december og skulle så opstarte med IVF til februar.

Ventetiden til februar var lang, men ikke desto mindre, da vi nåede dertil var det hele sådan gået op i hat og briller derhjemme, da manden stortset havde været konstant syg og sengeliggende nærmest siden brylluppet. Var så nu endelig blevet taget seriøst af sin læge og fået en stressdiagnose, men var så til gengæld blevet fyret. Så på trods af at det begyndte at gå den rigtige vej besluttede vi os for at nu skulle der lidt ro på derhjemme inden vi fortsatte behandling, så vi ville holde tre måneders pause.

Men da vi nåede til april havde roen lagt sig, vi havde fået vores liv, vores hverdag og ikke mindst vores nyforelskelse tilbage, og følte os klar til at starte igen i behandling. Så vi meldte os til IVFskole først i april, og så ville skæbnen og min uregerlige krop dælme at jeg fik mens lige præcis den dag af alle (på cd 62) så vi kunne starte i behandling med det samme :yay

Og så lykkedes det! Vi skal være forældre d. 20 januar :loveshower

Allerede fra ægoplægning har jeg bare haft en rigtig god følelse. Har nærmest følt mig gravid, vel og mærke inden symptomerne. Skal dog siges at vi så den fine blastocyst på en skærm inden de satte den op, så om det er det der har sat gang i det hele ved jeg ikke, for det var da bare helt fantastisk rørende! Eller om det bare var de gode chancer der er forbundet med IVF/Icsi i forhold til IUI eller om det var instinktivt.

LIGE efter begyndte mine bryster også at føles store, tunge og ømme (har de også gjort ved de tre andre forsøg), men fandt så hurtigt ud af at de var blevet kæmpe lige med et, og det plejer de ikke. Til gengæld har jeg store bryster som hurtigt ændrer størrelse ved vægtudsving. Men jeg havde jo kun taget 1 kilo på? Så nu var troen virkelig på det.

Den blev så gjort til tvivl da jeg siden har haft mange slemme underlivssmerter, som minder umådelig meget om menssmerter. Og jeg vidste jo godt at disse kan forveksles, men syntes stadig at de var så intense at det måtte være menssmerter. Dette har jeg måske også punket mig selv lidt ekstra med fordi at jeg havde brug for at forklare mig selv at jeg altså ikke var gravid! Nok mest for at gøre skuffelsen mindre, og sørge så meget jeg kunne på forhånd, så jeg ikke ville knække fuldstændig når jeg fik svaret igår. Da jeg var på arbejde da jeg fik det. Og heller ikke kunne vente til kl.15!

Samtidig med at brysterne blev ved med at overbevise mig om det modsatte.

Og ganske rigtigt, JEG ER GRAVID!!! :loveshower :yay

Det må I undskylde piger. Det blev vist den længste og mest rodede roman ever. Det var ikke planlagt. Fuld respekt herfra hvis I ikke når igennem den.

[FruKirslev]

det er så fedt at kunne følges med dig! Dejligt du endelig er kommet herind :loveshower