Mit kræsne barn

[Mistel]

Jeg har altså et ekstremt kræsent barn - udover hvad man kan sige "hører alderen til", så nu vil jeg prøve at oprette en tråd om det, så jeg kan holde lidt styr på tankerne, tiltagene - og forhåbentlig - fremskridtene!

 

Vitus er nu 2½ og "problemet" har sådan set altid eksisteret, tror jeg. Helt fra han som spæd var ret småtspisende (det er han nu i et eller andet omfang kommet over) til at han i modsætning til andre børn ikke var særlig interesseret i at spise selv. Alle mine planer om at indføre blw kunne jeg i hvert fald godt droppe - det kom bare ikke på tale.

 

På nuværende tidspunkt spiser han i omegnen af 5 forskellige ting - lidt mere i vuggestuen, men ikke meget. Rugbrød med leverpostej, bollemad som han kalder det (franskbrød med smør), lasagne/spaghetti med kødsovs, boller i karry, havregryn med mælk og så diverse kiks og knækbrød. Søde sager - ja tak til kage og chokolade - ikke slik - TÆNK hvis det viste sig at være en grøntsag!! ;) (Ok, lige med slikket er det jo fint nok, men det er bare for at illustrere, at det er lidt mere end almindelig kræsenhed).

Indtil videre har det resulteret i frustrerende aftensmåltider, dårlig stemning, bekymring og opgivenhed, for hvad pokker stiller man op?? Jeg har en dreng, hvis naturlige appetit er så fint reguleret - OGSÅ når han får f.eks. kage - så spiser han til han er mæt - ikke til tallerkenen er tom. Og det er jeg SÅ bange for at ødelægge med "kom nu, prøv nu, lige en bid mere" - osv.

 

For et par uger siden havde vi et lille møde med vuggestuen, fordi de faktisk havde nogle bekymringer om ham - bl.a. at han i høj grad var holdt op med at bruge sit sprog og egentlig mest kommunikerede med lyde og måske i det hele taget virkede lidt stresset og presset. Alt det her er nu en anden og meget lang historie, men resultatet var, at sproget er der ikke nogen grund til at være bekymret for, for herhjemme står kæften ikke på ham - mildest talt og han har både lange ord og lange sætninger. I vs tror vi måske han "lærer" af de mange nye små babyer der er kommet, som jo netop kommunikerer kun med lyde.

Men altså, under denne samtale berører vi også hans kræsenhed, og det er faktisk blevet besluttet, at der skal laves en indstilling til ergoterapeut, fordi vi tror, han har det, der hedder taktil skyhed i munden - altså, at han er meget følsom overfor konsistens i sin mund. Jeg tror personligt, der er noget om snakken! Nu for at komme med et eksempel  - her forleden havde jeg lavet æblecrumble med is, og han spiste med stor fornøjelse crumblen og isen, men da moren sneg et LILLE stykke æble med, som i øvrigt var syltet ind i sukker og kanel, lavede han decideret bræklyde! Så... jeg tror altså, der er et eller andet.

 

Så nu skal der andre boller på suppen (bare de ikke er alt for anderledes)! Indtil videre har vi ændret vores aftensmåltider sådan, at der står en mad med leverpostej, lidt havrefras - bare ca 10 stykker som han kan hapse - og så det vi spiser. Og så må han selv bestemme, hvad han vil spise. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, men som reglen starter han med havrefrasen og beder om mere. Så siger vi, at der ikke er mere havrefras, men der er rugbrød og så  - tja -  f.eks. hakkebøf. Ofte er det så rugbrøden der ryger, men han beder aldrig om mere HF og i det hele taget,er det bare SÅ mindre stressende og konfliktfyldt, og jeg  er bare så imponeret over, hvor gerne min dygtige lille dreng vil samarbejde og "gøre mor glad".  :kuller I det hele taget har vi meget færre konflikter omkring nærmest alting og Vs har også bemærket, at vi bare har en glad og rolig dreng igen. Så det har virkelig været positvt lige at træde et skridt tilbage og se på, hvad Vitus har brug for og så indstille vores forventninger til ham til det, der får ham til at vokse lige nu. Det er virkelig positivt.

 

Jeg håber, vi kan hjælpe ham til at blive lidt mere modig, hvad mad angår - og her vil jeg skrive lidt om forløbet.

[frk_hrj]

..

[Mistel]

Det lyder meget som min Vinter på 3 år. Han har fra dag 1 været sensitiv i munden, men det gik først op for os, da han var 6 måneder.

Mad har altid været et issue. Først at finde en sutteflaske, som han ville tage. Det tog flere uger! Derefter opstart af fast føde, som også var problematisk fordi han havde dage, hvor han nægtede stort set alt mad samtidig med at han droppede flasken som 7 måneder gammel (efter 1,5 måneders kamp) Sådan fortsatte det indtil han var 1,5 år. Så er det langsomt blevet bedre. Der er mange ting han stadig ikke spiser, men der er også meget han gerne vil efterhånden! For ham duer cremede konsistenser ikke, fx sovs, dressing, flødeskum og lign. Kød spiser han stort set ikke. Grøntsager, ris og pasta spiser han, så det er stort set det, han får til aftensmad.

Han blev henvist til en ergo, men det var i den periode, hvor det begyndte at gå fremad og vi valgte derfor at se an.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt ikke at presse. Det virker i hvert fald ikke for Vinter. I starten var vi meget fokuseret på, at han skulle smage mere forskelligt, men måltiderne blev trælse og vi droppede det. Jeg har næsten ro i sindet nu, når han til aften kun spiser 3 mundfulde ris eller 3 pastaskruer.

Han er heller ikke småtspisende længere og følger sin vægtkurve, omend han ikke er den største. Så han trives, men presser vi det mindste, så går det i hårknude.

Tak for dit svar! :) Ja, det lyder som om, der er flere fælles træk, selvom vi ikke havde problemer med flasken - eller måske ramte vi bare rigtigt i første forsøg ;)

Jeg håber, vi kan hjælpe ham til at spise lidt mere varieret  - måske endda et lille stykker frugt en dag. Jeg ved ærlig talt ikke,hvad det er, der tricker ham, for han spiser gerne hårde ting - f.eks. knækbrød, som jeg tænker ikke er så rart, hvis man er følsom i munden. Tandbørstning er heller ikke noget problem. De få gange han brokker sig, er det pga. noget andet - han gider ikke i seng, sad lige og så tegnefilm eller andet. Ellers kører det bare. Nu må vi se. Måske er det bare min egen skyld - jeg husker lige så tydeligt mens jeg var gravid og vi sad og talte om, hvilket et slags barn vi ville få, og jeg sagde - det eneste jeg ikke gider er, at han er kræsen....  :ba

[Lovely Lady]

Jeg ville skrive noget, men kan ikke samle mig :rolleyes Så nu sætter jeg lige et bogmærke ;)

Min sprælleunge er i øvrigt også voldsomt 'selektiv' <_< Han sku' fandeme sendes til Gulag :rolleyes

[Mistel]

Han har spist risengrød til aften - og erklæret - "den er dejlig!"

 

Ser man det! :chin:

[Lovely Lady]

Åh ja, risengrød er også i max høj kurs herhjemme ^_^

[Susanne]

Åh ja, risengrød er også i max høj kurs herhjemme ^_^

:ditto

Fra en anden mor til et selektivt og småtspisende barn ;)

[My love]

Jeg har altså et ekstremt kræsent barn - udover hvad man kan sige "hører alderen til", så nu vil jeg prøve at oprette en tråd om det, så jeg kan holde lidt styr på tankerne, tiltagene - og forhåbentlig - fremskridtene!

 

Vitus er nu 2½ og "problemet" har sådan set altid eksisteret, tror jeg. Helt fra han som spæd var ret småtspisende (det er han nu i et eller andet omfang kommet over) til at han i modsætning til andre børn ikke var særlig interesseret i at spise selv. Alle mine planer om at indføre blw kunne jeg i hvert fald godt droppe - det kom bare ikke på tale.

 

På nuværende tidspunkt spiser han i omegnen af 5 forskellige ting - lidt mere i vuggestuen, men ikke meget. Rugbrød med leverpostej, bollemad som han kalder det (franskbrød med smør), lasagne/spaghetti med kødsovs, boller i karry, havregryn med mælk og så diverse kiks og knækbrød. Søde sager - ja tak til kage og chokolade - ikke slik - TÆNK hvis det viste sig at være en grøntsag!! ;) (Ok, lige med slikket er det jo fint nok, men det er bare for at illustrere, at det er lidt mere end almindelig kræsenhed).

Indtil videre har det resulteret i frustrerende aftensmåltider, dårlig stemning, bekymring og opgivenhed, for hvad pokker stiller man op?? Jeg har en dreng, hvis naturlige appetit er så fint reguleret - OGSÅ når han får f.eks. kage - så spiser han til han er mæt - ikke til tallerkenen er tom. Og det er jeg SÅ bange for at ødelægge med "kom nu, prøv nu, lige en bid mere" - osv.

 

For et par uger siden havde vi et lille møde med vuggestuen, fordi de faktisk havde nogle bekymringer om ham - bl.a. at han i høj grad var holdt op med at bruge sit sprog og egentlig mest kommunikerede med lyde og måske i det hele taget virkede lidt stresset og presset. Alt det her er nu en anden og meget lang historie, men resultatet var, at sproget er der ikke nogen grund til at være bekymret for, for herhjemme står kæften ikke på ham - mildest talt og han har både lange ord og lange sætninger. I vs tror vi måske han "lærer" af de mange nye små babyer der er kommet, som jo netop kommunikerer kun med lyde.

Men altså, under denne samtale berører vi også hans kræsenhed, og det er faktisk blevet besluttet, at der skal laves en indstilling til ergoterapeut, fordi vi tror, han har det, der hedder taktil skyhed i munden - altså, at han er meget følsom overfor konsistens i sin mund. Jeg tror personligt, der er noget om snakken! Nu for at komme med et eksempel  - her forleden havde jeg lavet æblecrumble med is, og han spiste med stor fornøjelse crumblen og isen, men da moren sneg et LILLE stykke æble med, som i øvrigt var syltet ind i sukker og kanel, lavede han decideret bræklyde! Så... jeg tror altså, der er et eller andet.

 

Så nu skal der andre boller på suppen (bare de ikke er alt for anderledes)! Indtil videre har vi ændret vores aftensmåltider sådan, at der står en mad med leverpostej, lidt havrefras - bare ca 10 stykker som han kan hapse - og så det vi spiser. Og så må han selv bestemme, hvad han vil spise. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, men som reglen starter han med havrefrasen og beder om mere. Så siger vi, at der ikke er mere havrefras, men der er rugbrød og så  - tja -  f.eks. hakkebøf. Ofte er det så rugbrøden der ryger, men han beder aldrig om mere HF og i det hele taget,er det bare SÅ mindre stressende og konfliktfyldt, og jeg  er bare så imponeret over, hvor gerne min dygtige lille dreng vil samarbejde og "gøre mor glad".  :kuller I det hele taget har vi meget færre konflikter omkring nærmest alting og Vs har også bemærket, at vi bare har en glad og rolig dreng igen. Så det har virkelig været positvt lige at træde et skridt tilbage og se på, hvad Vitus har brug for og så indstille vores forventninger til ham til det, der får ham til at vokse lige nu. Det er virkelig positivt.

 

Jeg håber, vi kan hjælpe ham til at blive lidt mere modig, hvad mad angår - og her vil jeg skrive lidt om forløbet.

Det kunne godt lyde som vores datter på knap 4. Dog er hun ikke taktik sky i munden. Men bare ekstrem kræsen. Ordet har taget lang tid at nå her til hvor hun faktisk godt vil prøve at smage på andet end det du nævner. Men i og med han kommer med de bræk lyde så tænker jeg det også handler om mere end kræsenhed. Jeg havde et dagpleje barn som havde meget svært ved konsistensen af mad. Hans rugbrød skulle laves i så små stykker han nærmest kunne sluge dem. Og man skulle helst ikke tilbyde noget der skulle tygges for meget. Så melon var feks et hit.

Jeg håber i finder en løsning på det hele. De går jo allerede frem ad

[Mistel]

Der sker absolut ikke en dyt, og det driver mig til vanvid! Har rykket vs for at skaffe os den hjælp til afklaring, som de har lovet os. Suk...

[Lovely Lady]

Der sker absolut ikke en dyt, og det driver mig til vanvid! Har rykket vs for at skaffe os den hjælp til afklaring, som de har lovet os. Suk...

:kram2 suk

[Mistel]

I dag fik vi så papirerne til underskrift, så vi kan komme videre i systemet. Endelig. Rart at der sker noget.

 

Vi havde den mærkeligste aftensmad i dag. Jeg havde lavet "grøn sovs" (Det er stuvet spinat) som de påstår i VS han elsker. Jeg har så aldrig haft held med det, men ok. Grøn sovs, fuldkornspasta og medister. Han vil selvfølgelig ikke spise. Som i pverhovedet ikke. Men han er jo sulten den lille, så til sidst prøver han en bid og lyser helt op, for det smager jo godt! Halvvejs inde i mundfulden bliver det for meget, han bliver ked af det og spytter ud. Vi er altså få sekunder mellem ahhh, dejligt, og hjælp frygteligt! Og han skal absolut ikke have mere. Han vil se fjernsyn, hvilket han ikke får lov til. Så vil han have far læser en historie, hvilket vi så siger ok til. Imens mader jeg ham så med den aftensmad, der lige var det frygteligste i verden, og han spiser en pæn portion pasta, 3 sovseskeer spinat og kød svarende til en frikadelle. Det er sgu da ok for en på 2½. Men om jeg forstår det? Hvad der sker inde i hans hoved? Han er sulten og i virkeligheden synes han, maden smager godt. Hvad pokker er det så, han skal overvinde? :(

[Forunderligt]

Læser lige med her, det satte lige nogle tanker i gang at læse om jeres udfordringer. Jeg tror ikke lige jeg har en masse råd, men der er bare nogle ting jeg kan nikke genkendende til. Vi har jo en lille 3½ årig som er bagud sprogligt og udviklingsmæssigt og som skal ses af børnepsykolog mhp om der skulle være noget udviklingsforstyrrelse. Hun er også noget lidt speciel når det kommer til mad og kan fx netop fodres, men kan ikke altid samle sig om at spise, og er ret selektiv med maden. Hun vil dog gerne prøve maden hvis den visuelt ser spændende ud, fx en flot lagkage, men det er sjældent hun kan lide noget nyt - men i det mindste prøver hun lige kort.

 

Nå det kan være jeg vender tilbage senere hvis jeg finder på noget klogt at sige

[Mistel]

Læser lige med her, det satte lige nogle tanker i gang at læse om jeres udfordringer. Jeg tror ikke lige jeg har en masse råd, men der er bare nogle ting jeg kan nikke genkendende til. Vi har jo en lille 3½ årig som er bagud sprogligt og udviklingsmæssigt og som skal ses af børnepsykolog mhp om der skulle være noget udviklingsforstyrrelse. Hun er også noget lidt speciel når det kommer til mad og kan fx netop fodres, men kan ikke altid samle sig om at spise, og er ret selektiv med maden. Hun vil dog gerne prøve maden hvis den visuelt ser spændende ud, fx en flot lagkage, men det er sjældent hun kan lide noget nyt - men i det mindste prøver hun lige kort.

Nå det kan være jeg vender tilbage senere hvis jeg finder på noget klogt at sige

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du gør dig af tanker.

Vitus har ikke på den måde andre udfordringer. Er med sprogligt og motorisk.. som der står i indstillingen også så er det svært for ham at gå fra vinter til sommertøj. Korte ærmer og bukser skal han virkelig vænne sig til. Det har han så nu for i år, men hold da op nogle hys ture vi har skullet igennem...

[Forunderligt]

Det kunne godt lyde som om lille V har noget sensitivitet, det var da godt I fik sendt henvisningen og rigtig spændende hvad I får af tilbagemeldinger. Skal han "ses" af ergoterapeuten eller er det bare jer voksne i første omgang?

 

Ok nogle tanker, men jeg ved ikke om du kan bruge dem, I gør jo hvad der lader til at virke hos jer. Når vi skal spise aftensmad øser jeg altid op på Lillys tallerken i forvejen så det kan køle af. Hun får lidt af alt hvad vi får, men det ligger hver for sig. Kartoflen for sig, frikadellen for sig, broccoli for sig - det ville være et måltid hun spiser med stor fornøjelse hvis hun ikke er for træt, for så kan hun ikke koncentrere sig og blir ved med at rejse sig fra bordet og ender som regel med at sidde på skødet og blive fodret. Derfor spiser vi også allerede kl 17-17.15. Andre gange ved jeg godt hun ikke kan li hvad vi skal spise, men hun blir tilbudt det på samme måde. Mit fokus under måltidet er at vi skal hyggesnakke, så jeg prøver at involvere Lilly i en samtale og fx spørger hvad hun har lavet i børnehaven - det kan hun som regel ikke svare på, men så snakker jeg bare om bedstevennen eller legepladsen, sæbebobler eller andet som interesserer hende osv. På gode dage begynder Lilly af sig selv at spise mens vi snakker og på mindre gode skal hun mindes om det eller hjælpes. Hun foretrækker pasta, ris og lignende korn og kartofler. Sjovt nok falder reglen om at maden skal være adskilt bort hvis det er lige præcis pasta+kødsovs eller lasagne, som hun spiser med stor fornøjelse, endda selvom jeg smugler grøntsager ind i den. Hvis hun slet ikke kan lide maden insisterer jeg ikke på at hun smager, men når måltidet er ved at være færdig og hun intet har spist blir hun tilbudt noget andet, som regel rugbrød/grovbolle med leverpostej. 

 

Vi får i øvrigt også tilbagemelding fra BH at de har svært ved at holde hendes fokus under maden nogen gange. Så sidder hun og kigger på de andre børn eller ud i luften og "glemmer" at spise og skal hjælpes i gang, selv om hun er sulten. Jeg syns ikke hun er kræsen som sådan, men hun har klart favoritter og vil helst spise mad hun kender godt. Jeg har endnu ikke fundet noget kage hun kunne li, og af slik kan hun kun lide vingummi og chokolade. 

 

Nå ved ikke hvor brugbart det er, men det var hvad jeg sad og tænkte på. Hvad den dybere mening er er jeg ikke rigtig nået frem til.

[Mistel]

Det kunne godt lyde som om lille V har noget sensitivitet, det var da godt I fik sendt henvisningen og rigtig spændende hvad I får af tilbagemeldinger. Skal han "ses" af ergoterapeuten eller er det bare jer voksne i første omgang?

 

Ok nogle tanker, men jeg ved ikke om du kan bruge dem, I gør jo hvad der lader til at virke hos jer. Når vi skal spise aftensmad øser jeg altid op på Lillys tallerken i forvejen så det kan køle af. Hun får lidt af alt hvad vi får, men det ligger hver for sig. Kartoflen for sig, frikadellen for sig, broccoli for sig - det ville være et måltid hun spiser med stor fornøjelse hvis hun ikke er for træt, for så kan hun ikke koncentrere sig og blir ved med at rejse sig fra bordet og ender som regel med at sidde på skødet og blive fodret. Derfor spiser vi også allerede kl 17-17.15. Andre gange ved jeg godt hun ikke kan li hvad vi skal spise, men hun blir tilbudt det på samme måde. Mit fokus under måltidet er at vi skal hyggesnakke, så jeg prøver at involvere Lilly i en samtale og fx spørger hvad hun har lavet i børnehaven - det kan hun som regel ikke svare på, men så snakker jeg bare om bedstevennen eller legepladsen, sæbebobler eller andet som interesserer hende osv. På gode dage begynder Lilly af sig selv at spise mens vi snakker og på mindre gode skal hun mindes om det eller hjælpes. Hun foretrækker pasta, ris og lignende korn og kartofler. Sjovt nok falder reglen om at maden skal være adskilt bort hvis det er lige præcis pasta+kødsovs eller lasagne, som hun spiser med stor fornøjelse, endda selvom jeg smugler grøntsager ind i den. Hvis hun slet ikke kan lide maden insisterer jeg ikke på at hun smager, men når måltidet er ved at være færdig og hun intet har spist blir hun tilbudt noget andet, som regel rugbrød/grovbolle med leverpostej. 

 

Vi får i øvrigt også tilbagemelding fra BH at de har svært ved at holde hendes fokus under maden nogen gange. Så sidder hun og kigger på de andre børn eller ud i luften og "glemmer" at spise og skal hjælpes i gang, selv om hun er sulten. Jeg syns ikke hun er kræsen som sådan, men hun har klart favoritter og vil helst spise mad hun kender godt. Jeg har endnu ikke fundet noget kage hun kunne li, og af slik kan hun kun lide vingummi og chokolade. 

 

Nå ved ikke hvor brugbart det er, men det var hvad jeg sad og tænkte på. Hvad den dybere mening er er jeg ikke rigtig nået frem til.

På mange måder lyder det utroligt ens. Vi har efterhånden rykket måltidet til omkring kl. 17.30. Dels er det nærmest praktisk umuligt at nå til kl, 17 - dels begyndte ikke rigtig at være sulten så tidligt mere. Men det var han så i går alligevel.

Vi skal tit minde ham om at huske at tage en bid mere. Vi skal også minde ham om at tygge af munden ellers er han pludselig ved at kløjes i en halv bolle. Han elsker også lasagne og kødsovs (og er lykkeligt uvidende om mængden af grøntsager ;)) Boller i karry er også en favorit. Hvis han selv spiser, spiser hans mest kun kødboller - hvis jeg hjælper ham får han risene med uden problemer. Sovsen er der karrymæssigt godt drøn på, og det kan han godt lide, så det er ikke fordi tingene ikke gerne må smage af en hel masse.

 

Jeg har aldrig tænkt på ham som sensitiv, fordi han er udadvendt (kan selvfølgelig godt være genert), elsker selskaber, er nysgerrig og opdagende og har en veludviklet fantasi og forestillingsevne og farver er rigtig vigtige for ham. Han er dygtig til rigtig mange ting - og så lige her, er der noget, der ikke rigtig spiller. Ift. vinter/sommertøj - jeg ved ikke, om det er et fysisk eller psykisk symptom, for han elsker at putte og blive nusset, så jeg tænker ikke, at berøring som sådan er et problem for ham.

 

Men uanset om det en psykisk eller fysisk blokering, så bliver det dejligt at få lidt hjælp til at hjælpe ham.

Indstillingen er i øvrigt i første omgang til en fysioterapeut, for det er indgangen til ergoterapeuten, men jeg ved faktisk ikke helt hvad processen er her fra. Men nu er papirerne afleveret.

[Ihpets-mortilto]

I dag fik vi så papirerne til underskrift, så vi kan komme videre i systemet. Endelig. Rart at der sker noget.

Vi havde den mærkeligste aftensmad i dag. Jeg havde lavet "grøn sovs" (Det er stuvet spinat) som de påstår i VS han elsker. Jeg har så aldrig haft held med det, men ok. Grøn sovs, fuldkornspasta og medister. Han vil selvfølgelig ikke spise. Som i pverhovedet ikke. Men han er jo sulten den lille, så til sidst prøver han en bid og lyser helt op, for det smager jo godt! Halvvejs inde i mundfulden bliver det for meget, han bliver ked af det og spytter ud. Vi er altså få sekunder mellem ahhh, dejligt, og hjælp frygteligt! Og han skal absolut ikke have mere. Han vil se fjernsyn, hvilket han ikke får lov til. Så vil han have far læser en historie, hvilket vi så siger ok til. Imens mader jeg ham så med den aftensmad, der lige var det frygteligste i verden, og han spiser en pæn portion pasta, 3 sovseskeer spinat og kød svarende til en frikadelle. Det er sgu da ok for en på 2½. Men om jeg forstår det? Hvad der sker inde i hans hoved? Han er sulten og i virkeligheden synes han, maden smager godt. Hvad pokker er det så, han skal overvinde? :(

Det med maden lyder meget som min William.

William er som sådan ikke super kræsen, men han er 'sart' (og det mener jeg ikke negativt!) med hvordan det skal være. Fx så kan han godt lide pastaer og han kan godt lide kødsovs, men hvis de så meget som rør hinanden så er det det klammeste madtilbud ever! Og han rør det ikke. Og han skal have en hel ny tallerken for at kunne overskue det.

Og så kan han tit ikke spise med os. Han kommer med til bords (med lang forberedelse) spiser 1-2-3 bider og siger tak for mad og går. Så spiser vi andre færdig og når vi rejser os, så kommer han gerne og spiser færdig (ikke op, men sådan færdig for ham). På særligt hårde dage for han lov at sidde ved sofabordet og spise alene og så spiser han en pæn mængde.

Vi prøver os med et meget afslappet forhold til mad. Afslappet forhold til mængder. Ikke noget 'du skal smage'. Vi adskiller alt mad. Vi sørger for at der er noget genkendeligt.

Nogle gange synes jeg det er svært at tage det let, men altså, han går i hårknude så snart vi har den mindste smule pres omkring det.

[Mistel]

Det med maden lyder meget som min William.

William er som sådan ikke super kræsen, men han er 'sart' (og det mener jeg ikke negativt!) med hvordan det skal være. Fx så kan han godt lide pastaer og han kan godt lide kødsovs, men hvis de så meget som rør hinanden så er det det klammeste madtilbud ever! Og han rør det ikke. Og han skal have en hel ny tallerken for at kunne overskue det.

Og så kan han tit ikke spise med os. Han kommer med til bords (med lang forberedelse) spiser 1-2-3 bider og siger tak for mad og går. Så spiser vi andre færdig og når vi rejser os, så kommer han gerne og spiser færdig (ikke op, men sådan færdig for ham). På særligt hårde dage for han lov at sidde ved sofabordet og spise alene og så spiser han en pæn mængde.

Vi prøver os med et meget afslappet forhold til mad. Afslappet forhold til mængder. Ikke noget 'du skal smage'. Vi adskiller alt mad. Vi sørger for at der er noget genkendeligt.

Nogle gange synes jeg det er svært at tage det let, men altså, han går i hårknude så snart vi har den mindste smule pres omkring det.

Jeg prøver virkelig også at tage det let - ikke presse ham, ikke blive sur og alt det der. Men det er svært, og jeg kan også lige så godt sige med det samme, at det er rigtig mange gange, det overhovedet ikke lykkes... 

Jeg ville ønske, at succes i mindre grad afhang af, om jeg har sovet nok/haft en god dag på arbejdet/sol, måne og stjerner står 100% optimalt. Suk.

Vitus får i øvrigt også tit lov til at sidde og se fjernsyn eller sådan et eller andet. Ikke altid, men nogle gange glider der lidt mere mad ned - hvis man lige minder ham om at tage en bid engang imellem!

[SaraLK]

Sensitiviteten kan sagtens sidde udelukkende i mundhulen/på tungen.

Liff er blevet MEGET bedre til mad.. Men ser det "forkert" ud, så nægter hun at spise.

Hun skal se nye ting mange gange inden hun tør smage, så Vi har ofte brugt en "kigge tallerken" Dvs. En ekstra tallerken med 1! Ny ting på.. (Det kan også være broccoli 3 dage i træk) hun skal kun have af ekstra talleknen, hvis hun selv beder om det.

Det fif fik Vi af Ergoterapeuten i sin tid :)

[Mistel]

Sensitiviteten kan sagtens sidde udelukkende i mundhulen/på tungen.

Liff er blevet MEGET bedre til mad.. Men ser det "forkert" ud, så nægter hun at spise.

Hun skal se nye ting mange gange inden hun tør smage, så Vi har ofte brugt en "kigge tallerken" Dvs. En ekstra tallerken med 1! Ny ting på.. (Det kan også være broccoli 3 dage i træk) hun skal kun have af ekstra talleknen, hvis hun selv beder om det.

Det fif fik Vi af Ergoterapeuten i sin tid :)

Det lyder interessant. Det kan være vi skal prøve det.

Han er rigtig fascineret af især æg og jordbær. Han skal bare ikke nyde noget! ;)

Her til aften skulle vi igennem en noget alternativ øvelse, hvor han selv tog maden (pasta med tomatsovs Dvs godkendt fødevare) op på gaflen. Gav gaflen til mig så jeg kunne made ham..! Skøre unge!

[NSEllekilde]

På kort visit ;)

Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge, og det er måske mest for at sige at man godt kan klare sig godt selvom man er "kræsen".

Jeg har altid fået afvide at jeg var kræsen. Jeg kunne ikke lide grøntsager, kartofler, kød (pånær kødsovs og kylling) og æg og fisk var ulækkert, ost kunne jeg kun spise hvis det var havarti eller på pizza. I mit tilfælde tror jeg også at det var en selvopfyldende profeti.

F.eks da jeg mødte Nichlas så "tvang" han mig til at jeg skulle smage. Ofte så havde jeg sagt på forhånd at jeg ikke kunne lide det, selvom jeg måske aldrig havde smagt det :blush idet jeg smager det har jeg allerede rynket næsen, men ofte så er der intet i vejen med maden og jeg kan faktisk godt lide det..

Men jeg har altid været hende som kun kunne lide pasta, så det er som om at det ligesom også har sat sig fast i mit hoved..

Så jeg ville nok personligt være opmærksom på ikke at sætte alt for meget fokus på maden -for det kan blive ens identitet :(

Nå, men nu er jeg jo blevet ældre og har fået udvidet kategorien om spiseligt mad -og derfor er jeg også blevet opmærksom på at jeg godt kan kede mig af at spise.. bare igår kørte vi på burgerking og jeg bestilte en kyllinge burger -som smagte rigtig godt og jeg var virkelig sulten. Halvvejs igennem burgeren begynder jeg at kede mig med den smag og har faktisk ikke lyst til at spise mere -selvom jeg stadigvæk er sulten.

Hvilket resulterer i at jeg går sulten i seng og vågner op er rigtig dårlig :rolleyes

Dette problem har jeg faktisk ikke når min mad er delt op -som de andre også foreslår. Så hvis burgeren var skilt ad, brødet for sig, kyllingen for sig, salaten for sig, agurken for sig og dressingen ved siden af så er jeg overbevist om at jeg havde spist det hele..

Jeg har lige tabt tråden -der var nemlig en mening med det jeg skrev -jeg må lige vende tilbage hvis jeg kommer i tanke om hvorfor jeg lige nævner de her ting :chin: :lol

[Forunderligt]

På kort visit ;)

Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge, og det er måske mest for at sige at man godt kan klare sig godt selvom man er "kræsen".

Jeg har altid fået afvide at jeg var kræsen. Jeg kunne ikke lide grøntsager, kartofler, kød (pånær kødsovs og kylling) og æg og fisk var ulækkert, ost kunne jeg kun spise hvis det var havarti eller på pizza. I mit tilfælde tror jeg også at det var en selvopfyldende profeti.

F.eks da jeg mødte Nichlas så "tvang" han mig til at jeg skulle smage. Ofte så havde jeg sagt på forhånd at jeg ikke kunne lide det, selvom jeg måske aldrig havde smagt det :blush idet jeg smager det har jeg allerede rynket næsen, men ofte så er der intet i vejen med maden og jeg kan faktisk godt lide det..

Men jeg har altid været hende som kun kunne lide pasta, så det er som om at det ligesom også har sat sig fast i mit hoved..

Så jeg ville nok personligt være opmærksom på ikke at sætte alt for meget fokus på maden -for det kan blive ens identitet :(

Nå, men nu er jeg jo blevet ældre og har fået udvidet kategorien om spiseligt mad -og derfor er jeg også blevet opmærksom på at jeg godt kan kede mig af at spise.. bare igår kørte vi på burgerking og jeg bestilte en kyllinge burger -som smagte rigtig godt og jeg var virkelig sulten. Halvvejs igennem burgeren begynder jeg at kede mig med den smag og har faktisk ikke lyst til at spise mere -selvom jeg stadigvæk er sulten.

Hvilket resulterer i at jeg går sulten i seng og vågner op er rigtig dårlig :rolleyes

Dette problem har jeg faktisk ikke når min mad er delt op -som de andre også foreslår. Så hvis burgeren var skilt ad, brødet for sig, kyllingen for sig, salaten for sig, agurken for sig og dressingen ved siden af så er jeg overbevist om at jeg havde spist det hele..

Jeg har lige tabt tråden -der var nemlig en mening med det jeg skrev -jeg må lige vende tilbage hvis jeg kommer i tanke om hvorfor jeg lige nævner de her ting :chin: :lol

Godt svar! Syns faktisk det gir lidt mening at høre fra dig, selv om du syns du tabte tråden :D

 

Åh jeg ville ønske jeg kedede mig af at spise, jeg har det desværre omvendt, jeg spiser for ikke at kede mig  :whistling Det blir man enorm af når man har så kedeligt et liv

[NSEllekilde]

Godt svar! Syns faktisk det gir lidt mening at høre fra dig, selv om du syns du tabte tråden :D

Åh jeg ville ønske jeg kedede mig af at spise, jeg har det desværre omvendt, jeg spiser for ikke at kede mig :whistling Det blir man enorm af når man har så kedeligt et liv

Hehe det er mærkeligt at man pludselig kan tabe tråden :rolleyes

Jeg tror at jeg prøvede at sige var at ved at der er flere smage og konsistenser så keder jeg mig ikke på samme måde som når det hele er klasket sammen :D

Visuelt ser det også gerne flot ud når tingene er skilt ad :D

Jeg er også glad for den "egenskab" , men jeg kan altså også godt spise chokolade i store mængder når jeg keder mig :whistling

[Mistel]

På kort visit ;)

Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge, og det er måske mest for at sige at man godt kan klare sig godt selvom man er "kræsen".

Jeg har altid fået afvide at jeg var kræsen. Jeg kunne ikke lide grøntsager, kartofler, kød (pånær kødsovs og kylling) og æg og fisk var ulækkert, ost kunne jeg kun spise hvis det var havarti eller på pizza. I mit tilfælde tror jeg også at det var en selvopfyldende profeti.

F.eks da jeg mødte Nichlas så "tvang" han mig til at jeg skulle smage. Ofte så havde jeg sagt på forhånd at jeg ikke kunne lide det, selvom jeg måske aldrig havde smagt det :blush idet jeg smager det har jeg allerede rynket næsen, men ofte så er der intet i vejen med maden og jeg kan faktisk godt lide det..

Men jeg har altid været hende som kun kunne lide pasta, så det er som om at det ligesom også har sat sig fast i mit hoved..

Så jeg ville nok personligt være opmærksom på ikke at sætte alt for meget fokus på maden -for det kan blive ens identitet :(

Nå, men nu er jeg jo blevet ældre og har fået udvidet kategorien om spiseligt mad -og derfor er jeg også blevet opmærksom på at jeg godt kan kede mig af at spise.. bare igår kørte vi på burgerking og jeg bestilte en kyllinge burger -som smagte rigtig godt og jeg var virkelig sulten. Halvvejs igennem burgeren begynder jeg at kede mig med den smag og har faktisk ikke lyst til at spise mere -selvom jeg stadigvæk er sulten.

Hvilket resulterer i at jeg går sulten i seng og vågner op er rigtig dårlig :rolleyes

Dette problem har jeg faktisk ikke når min mad er delt op -som de andre også foreslår. Så hvis burgeren var skilt ad, brødet for sig, kyllingen for sig, salaten for sig, agurken for sig og dressingen ved siden af så er jeg overbevist om at jeg havde spist det hele..

Jeg har lige tabt tråden -der var nemlig en mening med det jeg skrev -jeg må lige vende tilbage hvis jeg kommer i tanke om hvorfor jeg lige nævner de her ting :chin: :lol

 

 

Hehe det er mærkeligt at man pludselig kan tabe tråden :rolleyes

Jeg tror at jeg prøvede at sige var at ved at der er flere smage og konsistenser så keder jeg mig ikke på samme måde som når det hele er klasket sammen :D

Visuelt ser det også gerne flot ud når tingene er skilt ad :D

Jeg er også glad for den "egenskab" , men jeg kan altså også godt spise chokolade i store mængder når jeg keder mig :whistling

Jamen, jeg synes, det er en rigtig god pointe, du har - og tak fordi du gider at skrive :)

Især det der med at det ikke skal blive ens identitet - hende/ham den kræsne. Og jeg prøver virkelig at slappe af overfor det og ikke gøre et stort nummer ud af det. Men det er godt nok svært!!

 

Jeg tror, hans problematik er lidt en anden. Hvis han ikke kender en madvare, giver den ham brækfornemmelser. Her forleden skulle jeg bage nogle småkager - og underholde ham samtidig, så jeg legede tv-køkkenet og fortalte hvad jeg gjorde og viste ham alle de ting, jeg puttede i dejen - bl.a. brun farin. Jeg viser ham sukkeret, og han siger, han ikke kan lide det. Jooo, det smager da godt, siger jeg og tager lidt på fingeren, og han er helt sådan - ja, han småhoster og laver bræklyde. Det er SÅ slemt for ham. men han valgte faktisk at smage på det! Hvilket var vildt flot klaret (for ham) og jeg roste ham meget. Man kan så sige, at man jo nok ikke skal nøde ens barn til at spise ren sukker alt for ofte :D men pointen er her, at han overvandt sig selv og smagte på noget, han ikke vidste hvad var. Det var tydeligvis svært for ham, men han opdagede jo, at det smagte godt alligevel. Det tænker jeg, er en rigtig god oplevelse - og så pyt med det sukker.

[Mistel]

Jeg blev ringet op forleden af fysioterapeuten, som er indgangen til alt det her. Jeg kender hende faktisk godt, fordi hun kom og så på Vitus, da han var helt spæd, fordi han var ved at få et skævt baghoved pga. låst nakke. Hun er en sød, nede-på-jorden kvinde, så det var helt rart at tale med hende igen.

Vi blev enige om, at han/vi skal henvises til "Oral motorisk team" ( :blink) hvor bl.a. en tandlæge kigger på ham. Det bliver først efter sommerferien, men det er nu rart, at det er sat i gang. 

Nede i VS spurgte lederen, som er hende, der har stået for indstillingen, om han mon savlede meget? Han savler HELT vildt meget, og det kan så åbenbart hænge sammen med en underudviklet kæbemuskulatur, og det giver jo på en eller anden måde meget god mening.

 

Vi har så i øvrigt været igennem en uges tid med sygdom - bare det der helt almindelige snot og feber - og så nærmest ingen appetit. Altså, 1/4 bolle til morgenmad, 1/4 rugbrød til frokost, måske en kiks og så ikke mere. Når det så står på en uges tid, er det svært ikke at blive sådan liiiiidt....

 

Nå, men jeg skal da love for, han har fået appetitten igen. Vi taler jo om et barn som ikke rører frugt eller grønt - husk lige det. I går var vi i Brugsen og handle, og der står altid noget frugt, som børnene må tage. Jeg spørger ham altid, om han vil have noget i det forfængelige håb, at det en dag ændrer sig - men svaret er altid nej. Indtil i går! Jeg spurgte om han ville have en banan (da han var lille var han vild med bananer indtil det pludselig ændrede sig, og de fik ham til at kaste op...suk) Men ja, han ville godt have en banan. Så spiste han den og bad om mere. Ok, jeg købte en pose bananer - så spiste han lige 2½ banan i det hele og i øvrigt et stykke lasagne på 10x10 cm, da vi kom hjem.

Og her til morgen ondulerede han lige 3 bananer mere til morgenmad!  :sandie  Mærkelige barn...!

[Forunderligt]

Ok måske falder der nogle brikker på plads nu med savleri/umoden kæbemuskulatur - måske noget der kan arbejdes med.

 

Sjovt at han pludselig elsker bananer igen. Du skal nok ikke blive ved med at give ham dem i de mængder da de jo godt kan virke stoppende. En om dagen burde være nok ;) Men man blir da glad når sygdommen er ovre og apetitten skal indhentes så der blir guffet. Yay